Bekendtgørelse om uddannelsen til skov- og landskabsingeniør

Formålet med uddannelsen til skov- og landskabsingeniør er, at de studerende i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling tilegner sig teoretiske og praktiske kundskaber inden for naturforvaltningsområdet, som omfatter skov-, landskabs- og parkområder samt udvikler faglige, personlige og almene kompetencer rettet mod

Uddannelsen integrerer fagområderne: økologi, økonomi, teknik, jura, arbejdspsykologi, organisationsteori og ledelseslære i naturforvaltningens områder: anlæg, pleje og drift, ressourcestyring og ledelse.

Med udgangspunkt i natur- og kulturgrundlaget og under anvendelse af forskningsresultater og erfaringer inden for naturforvaltningsområdet skal de studerende kvalificere sig til selvstændigt at varetage funktioner, hvor de

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at kunne deltage i videre uddannelse på diplom- og masterniveau samt særlige kandidatuddannelser.

1. et selvstændigt og professionelt virke som driftsansvarlig for eller specialist i naturforvaltning såvel nationalt som internationalt og

1. en professionel formidling til samfundsborgere og beslutningstagere om benyttelse, beskyttelse og rekreativ brug af naturforvaltningsområderne.

1. på et bæredygtigt og helhedsorienteret grundlag varetager biologiske, tekniske, økonomiske og administrative naturforvaltningsopgaver i private eller offentlige virksomheder,

1. igangsætter og gennemfører udvikling af virksomhedens arbejds- og styringsprocesser under anvendelse af de opnåede kompetencer,

1. kritisk og analytisk tilegner sig ny viden inden for uddannelsens kerne- og temafag med henblik på at begrunde og udvikle et professionelt virke og

1. gennem personlig kompetence og teoretisk viden kan træffe og formidle beslutninger, indgå i ledelses-, samarbejds- og projektmæssige sammenhænge samt indgå i dialog med forskellige organisatoriske niveauer, samfundsborgere og beslutningstagere.

Uddannelsen er normeret til 4 studenterårsværk inklusiv 8 måneders praktik, svarende til 240 ECTS-point i European Credit Transfer System.

Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i ét år og svarer til 60 ECTS-point.

Uddannelsen tilrettelægges over 8 semestre, hver af 20 - 22 ugers varighed, og er opdelt i 2 dele, hver af 4 semestres varighed, svarende til 120 ECTS-point. Hver del skal bestås for sig, og således at 1. del skal bestås, inden 2. del påbegyndes.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 7 år efter start på 1. del. Skovskolen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen udbydes af Skovskolen, der er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik.

Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at anvende betegnelsen professionsbachelor i skov- og landskabsingeniørvirksomhed. På engelsk anvendes betegnelsen Bachelor of Forest and Landscape Engineering.

Uddannelsen tilrettelægges med stadig stigende krav i forløbet til de studerendes viden, færdigheder samt selvstændighed, og således at kernefag og kurser skaber de nødvendige teoretiske forudsætninger for temafag og tilvalgsfag. Kernefagene tilrettelægges således, at de

Temafagene tilrettelægges således, at den professionsrettede kompetence udvikles bl.a. gennem projektarbejder, hvor begreber og metoder indgår som grundlag for at analysere, beskrive, forklare og reflektere over de specifikke problemer og sammenhænge, som indgår i skov- og landskabsingeniørens arbejde med arealers anlæg, pleje, drift og forvaltning.

Uddannelsen skal gennem de studerendes aktive deltagelse og refleksion føre frem til faglige og personlige kompetencer i forhold til at planlægge, udføre, lede, formidle og udvikle naturforvaltningen.

I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter de studerendes personlige udvikling og kompetence i forhold til ansvarlighed, egen læring, selvstændighed, samarbejde, samfundsrolle og fornyelse.

1. ud fra en grundlæggende teoretisk forståelse gør det muligt for den studerende at arbejde med fagområdernes teorier, begreber og metoder,

1. er i bedst muligt samspil med praksis og problemstillinger fra naturforvaltningsområdet og

1. retter sig mod en profession som leder, specialist eller selvstændig erhvervsdrivende inden for naturforvaltning.

Skovskolen tilbyder ansøgere og studerende indslusnings-, gennemførelses- og udslusningsvejledning.

Uddannelsen omfatter:

Skovskolen kan omlægge op til 12 ECTS-point fra kernefag og/eller praktik, jf. stk. 1, nr. 1 og 6, til tilvalgskurser, jf. stk. 1, nr. 4.

Det nærmere indhold af uddannelsen beskrives i studieordningen, jf. § 15.

1. kernefag, som udgøres af økologiske, tekniske, økonomiske, arbejdspsykologiske, organisatoriske, ledelsesmæssige og juridiske fagområder, svarende til 90 ECTS-point,

1. temafag, som udgøres af anlæg, pleje, arealforvaltning, drift, ressourcestyring og ledelse, svarende til 24 ECTS-point,

1. kurser indenfor emnerne: kortfremstilling, matematisk statistik, filosofi, international arealforvaltning m.v., svarende til 26 ECTS-point,

1. tilvalgskurser inden for relevante emner, svarende til 18 ECTS-point,

1. projekter bl.a. inden for anlæg og pleje, arealforvaltning og drift, planlægning, driftsteknik samt virksomhedsprojekt, svarende til 32 ECTS-point,

1. praktik, svarende til 40 ECTS-point,

1. bachelorprojekt, svarende til 10 ECTS-point.

Målet for praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab. Praktikken tilrettelægges således, at der gennem praktikperioden sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til uddannelsens formål.

Praktikken gennemføres som ulønnet praktik i en relevant dansk eller udenlandsk privat eller offentlig virksomhed, organisation el. lign., hvor den studerende følger praktikstedets administration, ledelse og drift. Skovskolen godkender og indgår aftaler med praktiksteder og praktikvejledere om tilrettelæggelse af praktikken og de studerendes læring.

Skovskolen træffer inden udgangen af 4. semester afgørelse om praktiksted efter ansøgning fra den studerende.

Et kort studieophold i andre virksomhedstyper kan aftales i 5. eller 6. semester efter skolens godkendelse. Der fastsættes nærmere regler herom i studieordningen.

Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen, jf. § 15.

I tilknytning til praktikken udarbejder den studerende et individuelt virksomhedsprojekt, svarende til 12 ECTS-point, efter regler fastsat i studieordningen.

Virksomhedsprojektet skal udarbejdes på baggrund af en af den studerende valgt og skolen godkendt problemstilling af betydning for praktikvirksomhedens område. Den studerende skal gennem projektet demonstrere sine kvalifikationer til at formulere, analysere og bearbejde den valgte problemstilling.

Bachelorprojektet består af et projekt inden for arealforvaltning og drift, svarende til 10 ECTS-point, ogskal udarbejdes på baggrund af en selvvalgt og af skolen godkendt problemstilling. Projektet skal demonstrere den studerendes evner til at analysere og bearbejde teorier ved at inddrage og anvende uddannelsens kerne- og temafag m.v. i konkrete forslag til løsning af en forvaltnings- eller driftsrelateret problemstilling med anvendelse af videnskabelig metode.

Nationale og internationale forskningsresultater og samfundsforhold af relevans for professionsudøvelsen inddrages i uddannelsen.

Uddannelsens tilrettelæggelse og valg af arbejdsmetoder skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt deres motivation for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk og bæredygtigt samfund.

En prøve placeres ved udgangen af 2. semester og prøven i bachelorprojektet i 8. semester. Placeringen af de øvrige prøver fastsættes i studieordningen.

Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve, hvor karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet, jf. § 9, og den studerendes mundtlige præstation ved prøven.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Skovskolen fastsætter i henhold til denne bekendtgørelse studieordningen for skov- og landskabsingeniøruddannelsen.

Studieordningen indeholder regler om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

1. Tidsfrister for gennemførelse af uddannelsens to dele, jf. § 3.

1. Undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 5 og § 11.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af adgangskursus, uddannelsens enkelte fag, kurser og projekter samt deres placering og bedømmelse i studieforløbet, jf. § 6. Det tidsmæssige omfang fastsættes i ECTS-point.

1. Obligatoriske studieaktiviteter og tilvalgsmuligheder, jf. § 6.

1. Mål for samt indhold, tidsmæssig placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af praktikken, jf. § 7.

1. Godkendelse af praktiksteder og de studerendes pligt til at deltage i praktikken, jf. § 7.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet og virksomhedsprojektet, herunder krav til emnevalg, tidsfrister for godkendelse af problemformulering, aflevering, fremlæggelse og bedømmelse, herunder vægtning mellem bedømmelseskriterier, jf. § 8 og § 9.

1. Overgangsordninger, jf. § 16, stk. 2.

1. Merit jf. § 18.

Det skal fremgå af studieordningen, at Skovskolen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Skovskolen.

Inden en studieordning fastsættes eller ved væsentlige ændringer heri indhenter Skovskolen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. En studieordning og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Ved udstedelse af ny studieordning og ved ændringer af studieordningen fastsættes overgangsregler i studieordningen. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på Skovskolens hjemmeside.

Adgangskurset er på 40 uger og består af 12 ugers teori og 28 ugers lønnet praktik.

Teorien består, foruden af en introduktion til skov- og landskabsområdet, af undervisning i arbejdstekniske emner og operationer samt i sikkerhed.

Praktikken består af deltagelse i praktikvirksomhedens produktion, udarbejdelse af virksomhedsbeskrivelse og af emnerapport, samt vejledning.

Adgangskurset bedømmes samlet som Godkendt/Ikke godkendt.

Skovskolen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af skolen i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

En studerende, som er til gene for undervisningen, for andre deltagere, lærere eller andre ansatte eller for Skovskolens sikre og hensigtsmæssige drift, kan som en disciplinær foranstaltning bortvises fra undervisningen eller en del heraf, eventuelt for en bestemt periode.

Bortvisning forudsætter, at der forinden er meddelt den pågældende en advarsel. Skovskolen træffer beslutning om bortvisning.

Umiddelbar bortvisning med henblik på overvejelser om afgørelse af advarsel eller egentlig bortvisning kan ske uden forudgående advarsel, hvis det er nødvendigt af hensyn til undervisningen m.v., jf. stk. 1.

Skovskolens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den, afgørelsen angår, indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 19 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til Skovskolen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Skovskolen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor Skovskolen kan dispensere, jf. § 3, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 18.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002 og har virkning for studerende, der er optaget på adgangskurset den 1. september 2001 eller senere samt på uddannelsens 1. del den 1. september 2002 eller senere.

Bekendtgørelse nr. 738 af 19. august 2001 om uddannelsen til skov- og landskabsingeniør ophæves.

Bekendtgørelse nr. 299 af 18. maj 1998 om eksamensklager ved skov- og landskabsingeniøruddannelsen ophæves.

Studerende, der før 1. september 2002 er begyndt på 1. del af uddannelsen til skovtekniker, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 826 af 1. oktober 1992 om uddannelse af skovteknikere inden for de tidsgrænser, der er fastsat i bekendtgørelsen.

For studerende, som har ret til at færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 826 af 1. oktober 1992 om uddannelse af skovteknikere, og som ikke består en af uddannelsens dele, arrangerer skolen én ny eksamen uden forudgående undervisning.

Studerende, der har eller opnår ret til reeksamination efter reglerne i bekendtgørelse nr. 826 af 1. oktober 1992 om uddannelse af skovteknikere, bevarer denne ret for så vidt angår gennemførte, men ikke beståede eksaminer.

Studerende, der er meddelt eller får meddelt orlov efter reglerne i bekendtgørelse nr. 826 af 1. oktober 1992 om uddannelse af skovteknikere, og som ikke kan genoptage studiet efter denne bekendtgørelse, indpasses ved genoptagelse af uddannelsen bedst muligt i den nye studieordning, og således, at den studerende opnår i alt mindst 4 års studium, heraf højst 1 års praktik.

Undervisningsministeriet, den 27. juni 2002, den 27. juni 2002

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Kirsten Lippert/