Bekendtgørelse om kombinationsforsikring
BEK nr 555 af 03/07/2002
§ 1
Kombinationsforsikringen er for personer, der har baseret deres indtægt på stort set lige dele af lønarbejde og selvstændig virksomhed. Den samlede beskæftigelse skal svare til lønarbejde på fuld tid.
§ 2
Denne bekendtgørelse gælder for medlemmer, der er kombinationsforsikret, jf. dog § 7, stk. 3. Lovens regler for forsikrede på fuld tid gælder for kombinationsforsikrede, hvis der ikke er fastsat særlige regler i denne bekendtgørelse.
§ 3
Man kan kombinationsforsikres, når man
Hvis man arbejder i sin ægtefælles virksomhed og ønsker at blive kombinationsforsikret, skal man også dokumentere, at man har skattemæssig status som medarbejdende ægtefælle eller har indgået en lønaftale med ægtefællen.
Sæsonvirksomhed kan i driftsperioden danne grundlag for kombinationsforsikring. Virksomheden skal drives mindst 5 måneder om året, og betingelserne i stk. 1 skal være opfyldt.
Hvis man tidligere har drevet den selvstændige virksomhed som sin hovedbeskæftigelse, og man ønsker at blive kombinationsforsikret, skal man dokumentere, at den selvstændige virksomhed er ændret til mellem 15 og 30 timer om ugen.
- er lønmodtager med højst 30 timer i gennemsnit om ugen, og
- samtidig er selvstændig og erklærer, at der er tale om et arbejde af mere end midlertidig art, og at man arbejder mellem 15 og 30 timer om ugen.
§ 4
En a-kasse kan selv vælge, om den vil tilbyde kombinationsforsikring.
Inden a-kassen tilbyder kombinationsforsikring, skal den meddele dette skriftligt til Arbejdsdirektoratet.
§ 5
Et kombinationsforsikret medlem kan vælge at lade sig forsikre på basis af sit lønarbejde eller sin selvstændige virksomhed i en a-kasse, hvor medlemmet i øvrigt har ret til at blive optaget. Medlemskabet forudsætter, at den valgte a-kasse tilbyder kombinationsforsikring.
Kombinationsforsikringen gælder først fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået personens skriftlige anmodning herom.
§ 6
Hvis et kombinationsforsikret medlem af en a-kasse, der er fagligt afgrænset for lønmodtagere, får lønarbejde uden for a-kassens faglige område, skal medlemmet lade sig overflytte til en a-kasse, hvor medlemmet i øvrigt har ret til at blive optaget. Der henvises til bekendtgørelse om overflytning mellem a-kasser.
Et medlem, der træder ud af kombinationsforsikringen, har ret til at blive i den samme a-kasse, hvis medlemmet ikke skal overflyttes til en anden a-kasse. Der henvises til bekendtgørelse om overflytning mellem a-kasser.
§ 7
Et medlem, der ikke har fået ydelser fra a-kassen i de seneste 5 uger, kan træde ud af ordningen ved at meddele det skriftligt til a-kassen i henhold til a-kassens vedtægter.
Et kombinationsforsikret medlem skal træde ud af ordningen, hvis medlemmet går over til at drive selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mere end en midlertidig periode.
Et medlem, som fortsætter sin selvstændige virksomhed, er ved ledighed stadig omfattet af § 13 (om fuld ledighed fra lønarbejdet), §§ 15-17 (om ophør med den selvstændige virksomhed) og § 20 (dagpenge under ferie), efter udtræden af kombinationsforsikringen, jf. dog stk. 4. Denne regel gælder i 78 uger, efter at medlemmet er trådt ud af ordningen. Efter 78 uger vurderes retten til dagpenge efter bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Undtaget fra stk. 3 er et medlem, der dokumenterer at have haft lønarbejde forud for ledigheden i et antal timer, der i alt svarer til sædvanlig fuld tid inden for faget i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger. Retten til dagpenge vurderes i disse tilfælde efter bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
§ 8
Lønarbejde regnes med til at opfylde beskæftigelseskravet. Der henvises til bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Arbejde med selvstændig virksomhed efter den 1. januar 1998 kan regnes med til at opfylde beskæftigelseskravet med 15 timer pr. uge. Det skal dokumenteres, at medlemmet har arbejdet i mindst dette antal timer pr. uge. Arbejde som selvstændig kan kun regnes med i de uger, hvor medlemmet samtidig har haft lønarbejde.
Når man beregner beskæftigelseskravet, kan man højst tage det antal timer med pr. uge, der svarer til beskæftigelse på sædvanlig fuld tid.
§ 9
Man beregnerdagpengesatsen for et kombinationsforsikret medlem på basis af indtjeningen fra både lønarbejdet og den selvstændige virksomhed, når medlemmet
Medlemmets indtægt ved lønarbejdet beregnes efter bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.
Regnskabsåret i stk. 1, nr. 2, skal være begyndt højst 13 uger før medlemmet er blevet kombinationsforsikret, når der er tale om virksomhedens 1. regnskabsår. Mindst 26 uger af det 1. regnskabsår skal ligge efter, at medlemmet er blevet kombinationsforsikret.
Medlemmets indtægt fra den selvstændige virksomhed beregnes efter bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende. Indtægten fra den selvstændige virksomhed regnes kun med, hvis den er positiv. Man kan kun bruge de hele regnskabsår, hvor medlemmet har været kombinationsforsikret, jf. dog stk. 3.
- har været kombinationsforsikret i mindst 12 måneder,
- har arbejdet som selvstændig i mindst et helt, afsluttet regnskabsår på mindst 26 uger og samtidig har været kombinationsforsikret, og
- samtidig med kombinationsforsikringen har haft lønarbejde i et antal timer, som giver ret til at få beregnet dagpengene efter reglerne for deltidsforsikrede lønmodtagere. Der henvises til bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.
Et kombinationsforsikret medlem, der arbejder i ægtefællens selvstændige virksomhed, anses for at arbejde i virksomheden i et antal timer, der svarer til halvdelen af den sædvanlige fulde tid inden for faget.
Opgørelsen efter stk. 4 foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af Arbejdsdirektoratet. Skemaet skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Medlemmets hidtidige indtægt pr. dag ved lønarbejdet og den selvstændige virksomhed, jf. stk. 2, 4 og 5, lægges sammen. Dagpengene udbetales til medlemmet med 90 pct. af dette beløb. Dagpengene kan dog højst være det beløb, som står i lovens § 47.
§ 10
Hvis et medlem har været kombinationsforsikret i de seneste 3 hele regnskabsår før ledigheden og har haft en samlet beskæftigelse i hvert af de 3 år, der svarer til lønarbejde på fuld tid, har medlemmet ret til at få udbetalt dagpenge med det beløb, der fremgår af lovens § 51, stk. 2. Beskæftigelse som selvstændig opgøres efter § 8, stk. 2. For fravær i løbet af de 3 år gælder bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
§ 11
Et medlem, som ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, men som efter at være blevet kombinationsforsikret har haft lønarbejde i et antal timer, der giver ret til at få beregnet dagpenge som fuldtidsforsikrede lønmodtagere, skal have beregnet sin dagpengesats efter bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.
§ 12
Et medlem, som ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 1 eller § 11, og som er optaget som nyt medlem i a-kassen som kombinationsforsikret, skal have udbetalt dagpenge med det beløb, der fremgår af lovens § 51, stk. 2.
Et medlem, som ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 1 eller § 11, men som var forsikret som lønmodtager inden kombinationsforsikringen, skal have beregnet sin dagpengesats efter bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.
Et medlem, som ikke opfylder betingelserne i § 9, stk. 1 eller § 11, og som var forsikret som selvstændig inden kombinationsforsikringen, skal have beregnet sin dagpengesats efter bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.
§ 13
Hvis medlemmet er fuldt ledig fra lønarbejde, men arbejder som selvstændig, skal der udbetales dagpenge med et fradrag for den selvstændige virksomhed. Der skal ske fradrag for mindst 15 timer pr. uge, jf. dog stk. 3.
Udbetaling efter stk. 1 skal ske efter bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Reglen i stk. 1 om fradrag for mindst 15 timer anvendes dog ikke ved en selvstændig virksomhed, som ikke har været grundlaget for medlemmets forsikring, og som ville fritage medlemmet for begrænsning i dagpengene. Der henvises til bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
§ 14
Hvis medlemmet er ledig fra den selvstændige virksomhed, men stadig har lønarbejde, skal der udbetales dagpenge med fradrag for lønarbejde.
Udbetalingen efter stk. 1 foretages efter bekendtgørelse om udbetaling af supplerende dagpenge.
§ 15
Et kombinationsforsikret medlem kan anses for at være hørt op som selvstændig, hvis ophøret kan anses for at være mere end midlertidigt. Der henvises til §§ 3-4 i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Medlemmet skal være meldt fra som selvstændig i offentlige registre, medmindre det dokumenteres, at registreringen ikke skyldes fortsat arbejde som selvstændig.
§ 16
Et kombinationsforsikret medlem, som træder ud af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, anses for at være hørt op med den selvstændige virksomhed, når det dokumenteres,
Det er en betingelse for ophør efter stk. 1, at den eventuelle skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle er hørt op, eller at en indgået lønaftale med ægtefællen er hørt op.
- at medlemmet har haft mindst 26 ugers lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge efter at være trådt ud, eller
- at medlemmet er trådt ud på grund af et af de forhold, der er nævnt i § 5, stk. 2, §§ 6-8 og § 10 i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
§ 17
Et kombinationsforsikret medlem, som træder ud af en virksomhed, der fortsættes af en medejer, anses for hørt op, når det dokumenteres,
- at medlemmet efter sin udtræden har haft mindst 26 ugers lønarbejde på over 30 timer i gennemsnit pr. uge efter at være trådt ud, eller
- at medlemmet er trådt ud på grund af et af de forhold, der er nævnt i § 5, stk. 2 og §§ 6-8 i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
§ 18
Man kan ikkebruge bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der midlertidigt er afskåret fra fortsat udøvelse af den selvstændige virksomhed, på et kombinationsforsikret medlem.
§ 19
Når man skalopgøre overskydende timer efter bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer, medregnes timer fra den selvstændige virksomhed med mindst 15 timer om ugen. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om en selvstændig virksomhed, som ikke har været grundlaget for medlemmets forsikring, og som ville fritage medlemmet for begrænsning i dagpengene. Der henvises til bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
§ 20
Der kan ikke udbetales dagpenge under ferie til et kombinationsforsikret medlem, der ikke er hørt op med den selvstændige virksomhed, jf. §§ 15-17.
§ 21
Hvis et medlem er ledig fra begge beskæftigelser skal der træffes afgørelse om venteperiode og karantæne.
Er der tale om selvforskyldt ledighed ved arbejdsophør som lønmodtager, kan de 5 ugers karantæne ligge indenfor venteperioden ved ophør af den selvstændige virksomhed.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.1)
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1057 af 18. december 1997 om kombinationsforsikring, og tilhørende ændringsbekendtgørelser nr. 820 af 24. november 1998 og nr. 163 af 23. marts 1999.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002