TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen)

BEK nr 571 af 05/07/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Afgørelse om anbringelse af dømte efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 1-2, i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, efter indstilling fra en af kriminalforsorgens afdelinger eller institutioner, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Hvis straffuldbyrdelsen er iværksat, og den dømte udstår fængselsstraf i under 8 år, kan fængslets eller arresthusets leder eller den, der bemyndiges dertil, træffe afgørelse om anbringelse i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus i indtil 3 måneder inden det forventede løsladelsestidspunkt. Det gælder dog ikke, hvis

  1. den dømte skal udvises af landet efter strafudståelsen,
  1. den dømte er anbragt i eller senere overført til lukket fængsel eller arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 3, nr. 1, § 22, stk. 3, § 25, stk. 1, nr. 4 eller stk. 2, § 26, nr. 4 eller 5, § 27, stk. 2, nr. 2, eller § 28, stk. 1, nr. 1, (negativt stærke indsatte),
  1. der er uenighed mellem anklagemyndigheden og fængslet eller arresthuset om, hvorvidt anbringelse skal finde sted, jf. § 5, stk. 1 og 2, eller
  1. der er uenighed mellem en pension eller en psykiatrisk afdeling eller hospital og fængslet eller arresthuset om, hvorvidt anbringelse skal finde sted, jf. § 3, stk. 2 og 3.

§ 2

Anbringelse forudsætter, at den dømte samtykker heri, medmindre der foreligger særlige grunde.

§ 3

Det er en forudsætning for anbringelse, at et egnet anbringelsessted har erklæret sig villig til at modtage den dømte, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Hvis en psykiatrisk afdeling eller hospital og kriminalforsorgens afdeling eller institution ikke er enige om, at anbringelse på afdelingen eller hospitalet bør finde sted, sendes sagen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, som indhenter en udtalelse fra kriminalforsorgens psykiatriske konsulent med henblik på forelæggelse for Retslægerådet.

Stk. 3

Hvis der er uenighed mellem en af kriminalforsorgens pensioner og et fængsel, et arresthus eller en afdeling om, at anbringelse på pensionen bør finde sted, afgøres spørgsmålet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 4

Der skalindhentes et betalingstilsagn fra den visiterende eller betalende myndighed, medmindre anbringelsesstedet er en af kriminalforsorgens pensioner eller et hospital.

§ 5

Er den dømte omfattet af reglerne om høring af politiet i forbindelse med udgang, skal der indhentes en udtalelse fra den politimester (politidirektøren i København), der har behandlet straffesagen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Ved anbringelse af dømte på psykiatrisk afdeling eller hospital indhentes en udtalelse fra vedkommende statsadvokat, hvis den dømte i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt for lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter.

Stk. 3

Ved anbringelse af personer, der er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring, følges de regler om høring, der fremgår af kapitel 4 i udgangsbekendtgørelsen.

§ 6

Ved afgørelse om anbringelse skal der træffes bestemmelse om, hvilket fængsel eller arresthus der skal være moderinstitution.

Stk. 2

Er den dømte på fri fod eller indsat i et arresthus, træffes der som udgangspunkt afgørelse om, at det fængsel eller arresthus, hvor den dømte ville være anbragt efter reglerne i bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, er moderinstitution.

Stk. 3

Er den dømte indsat i et fængsel, træffes der afgørelse om, at fængslet er moderinstitution, medmindre der foreligger særlige grunde til at udpege et andet fængsel eller et arresthus som moderinstitution.

Stk. 4

Moderinstitutionen udfører de opgaver, der følger af strafudståelsen, medmindre andet er bestemt i denne bekendtgørelse.

§ 7

Anbringelse kan betinges af, at den dømte undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 3.

Stk. 2

Fastsættes der vilkår om tilsyn, føres tilsynet af en af kriminalforsorgens afdelinger eller pensioner.

§ 8

Er den dømte på fri fod, iværksættes straffuldbyrdelsen, når den pågældende er mødt i institutionen og har erklæret at ville overholde de fastsatte vilkår.

Stk. 2

Er straffuldbyrdelsen allerede iværksat, skal fængslet eller arresthuset sørge for, at den dømte overføres til anbringelsesstedet uden ugrundet ophold.

§ 9

Tilbageførsel eller overførsel til moderinstitutionen skal ske uden ugrundet ophold, hvis den dømte

Stk. 2

Inden der træffes beslutning om tilbageførsel eller overførsel fra psykiatrisk afdeling eller hospital til fængsel eller arresthus, bør det nøje overvejes, om fornyet ophold i kriminalforsorgens institutioner vil medføre risiko for genopblussen eller forværring af den tilstand, der oprindelig medførte anbringelse i eller overførsel til psykiatrisk afdeling eller hospital.

Stk. 3

Tilbageførsel eller overførsel efter stk. 1 sker ved moderinstitutionens foranstaltning.

Stk. 4

Den dømte kanpå grund af pladsforholdene eller af andre praktiske årsager midlertidigt anbringes i et andet fængsel eller arresthus end moderinstitutionen.

  1. anmoder om det, jf. dog § 2.
  1. er anbragt uden for kriminalforsorgen, og anbringelsesstedet finder, at den dømte ikke længere kan være der, eller
  1. er anbragt på en af kriminalforsorgens pensioner og bortvises derfra efter pensionens bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 5

Moderinstitutionen kan ved vilkårsovertrædelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 4, træffe afgørelse om akut eller midlertidig tilbageførsel eller overførsel.

§ 10

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, eller moderinstitutionen, jf. kompetencefordelingen i § 1, kan tilbagekalde tilladelsen, når

Stk. 2

Hvis afgørelsen efter stk. 1 skal træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 1, sker det efter indstilling fra moderinstitutionen.

Stk. 3

Tilbagekaldes en tilladelse til anbringelse i en institution m.v. uden for fængsel eller arresthus, skal den dømte som udgangspunkt anbringes i moderinstitutionen. Anbringelse kan dog på grund af pladsforholdene eller af andre praktiske årsager midlertidigt finde sted i et andet fængsel eller arresthus.

  1. den dømte efter reglerne i § 9, stk. 1, er tilbageført eller overført til fængsel eller arresthus,
  1. den dømte kan tilbageføres eller overføres til fængsel eller arresthus efter straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 4, eller
  1. formålet med anbringelsen ikke længere er til stede.

§ 11

Inden der efter § 10 træffes afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen som følge af vilkårsovertrædelse, skal den dømte gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå af andre og have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 2

Foretages der afhøringer, skal den afhørte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket.

Stk. 3

Afhøringer skal overværes af en af fængslets, arresthusets eller pensionens ansatte.

Stk. 4

Der skal gøres notat om den trufne afgørelse. Notatet skal endvidere indeholde en begrundelse for afgørelsen. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal fremgå. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om,

  1. hvornår afgørelsen er meddelt den dømte,
  1. at den dømte er orienteret om hvilke retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.,
  1. hvornår fristen for at indgive klage til justitsministeren udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, og
  1. at den dømte er vejledt om muligheden for at klage til justitsministeren og om fristen for at indgive klage.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 389 af 17. maj 2001 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.


Justitsministeriet, den 5. juli 2002, den 5. juli 2002

/Lene Espersen William Rentzmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002