Bekendtgørelse om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A

For at opnå godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand skal bistanden være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen Danske Revisorer eller af en person, der kan ligestilles hermed. For så vidt angår den sidste gruppe skal den pågældende sagkyndige kunne dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandlingen af skatte- eller afgiftssager.

En sagkyndig erklæring, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede efter skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 4, kan indhentes fra en person, der ikke tilhører den kreds af sagkyndige, der er nævnt i stk. 1.

Med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal der for hver instansbehandling, for hvilken der søges godtgørelse, følge en kopi af

Ved acontoudbetalinger vedlægges kopi af stævning, ankestævning, klageskrivelse, anmodning om genoptagelse, jf. skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 3, eller af myndighedernes underretning til skatteyderen m.v. i de tilfælde, der er nævnt i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 2, 1., 2. og 3. led, og § 33 D, stk. 1, nr. 5.

Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. Regningen skal være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt og skal indeholde oplysninger om anvendt antal timer pr. instans pr. klagepunkt (eventuelt skønsmæssigt fordelt). Det skal desuden klart fremgå af regningen, hvilke udgifter der er godtgørelsesberettigede, og hvilke der ikke er, jf. § 3. Der skal tillige være en kort redegørelse for, hvad der er ydet den godtgørelsesberettigede ved hver instans, og om der er særlige forhold, som begrunder honorarkravet. Den sagkyndige attesterer rigtigheden af disse oplysninger ved sin underskrift på ansøgningen, jf. § 5, stk. 1.

Fører den godtgørelsesberettigede selv sagen, kan der opnås omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er nævnt i skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 2-6, ved fremlæggelse af behørig dokumentation for disse udgifter ved hver instans, jf. stk. 1 og 2. Der kan ikke opnås godtgørelse for omkostninger, der svarer til den pågældendes tidsforbrug, f.eks. udmålt som tabt arbejdsfortjeneste.

1. den afgørelse, som den pågældende instans har truffet i skatte- eller afgiftssagen,

1. udtalelsen fra den administrative instans efter skattestyrelseslovens § 33 E og

1. den eller de regninger, der søges godtgørelse for.

Såfremt der i skatte- eller afgiftssagen tillige indgår spørgsmål, der ikke er omfattet af ordningen om omkostningsgodtgørelse, skal der foretages en opdeling af sagens udgifter. Arbejdets omfang, tidsforbruget og eventuelt partens økonomiske interesse vedrørende sagens forskellige spørgsmål vil kunne danne udgangspunkt for udskillelse af de godtgørelsesberettigede udgifter.

Myndigheden kan til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger. Tilsvarende kan myndigheden i tvivlstilfælde indhente supplerende udtalelser m.v. fra de administrative klageinstanser.

Til brug for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal den godtgørelsesberettigede indsende de oplysninger, som fremgår af Told- og Skattestyrelsens blanket, jf. stk. 2. Ansøgningen skal være underskrevet af den godtgørelsesberettigede og attesteret af en eventuel sagkyndig, jf. § 2, stk. 3. Underskrifterne kan afgives ved digital signatur, såfremt der er mulighed herfor.

En ansøgningsblanket kan rekvireres hos told- og skatteregionen og ligger på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside på internettet (www.toldskat.dk). Ansøgningen indsendes til told- og skatteregionen i det område, hvor den godtgørelsesberettigede bor på ansøgningstidspunktet. Hvis den godtgørelsesbrettigede er fraflyttet til udlandet, skal ansøgningen indsendes til den region, hvor den pågældende havde bopæl indtil fraflytningen.

Hvis en anden er blevet bemyndiget til at modtage omkostningsgodtgørelse, skal den godtgørelsesberettigede fremlægge dokumentation herfor. Hvis kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til den sagkyndige, herunder pantsat, jf. skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 4, skal dette fremgå af ansøgningen.

Oplysningerne til brug for opgørelse af omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A gives under strafansvar efter skattestyrelseslovens § 33 I.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. juli 2002 og har virkninger for ansøgninger, som indgives den 24. juli 2002 og senere. Dog skal den udtalelse, som er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, kun vedlægges ansøgningen, hvis skatte- eller afgiftssagen er blevet rejst ved klagemyndigheden den 10. juni 2002 eller senere.

De oplysninger, som myndighederne kan indfordre efter denne bekendtgørelse, kan i det omfang de forefindes også indfordres til brug for behandlingen af ansøgninger, som ikke er omfattet af stk. 1, hvor godtgørelsesspørgsmålet ikke er endelig afgjort inden den 17. januar 2002 efter de tidligere gældende regler i skattestyrelseslovens kapitel 3 A, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 978 af 16. november 2001 om dokumentation af udgifter til sagkyndig bistand mv. ved godtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

Skatteministeriet, den 8. juli 2002, den 8. juli 2002

/Svend Erik Hovmand Hans Refslund/