TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne

BEK nr 580 af 10/07/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Ved ansøgere forstås i denne bekendtgørelse udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 11, stk. 2, og udlændinge, hvis opholdstilladelse kan inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Stk. 2

Ved referencer forstås i denne bekendtgørelse den eller de herboende personer, som efter udlændingelovens § 9, stk. 3, stk. 10, 1. pkt., eller stk. 11, 1. pkt., eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 3, skal godtgøre at være i stand til at forsørge ansøgeren eller ansøgerne.

§ 2

Ved bruttoindkomst og bruttoydelse forstås i denne bekendtgørelse indkomst og ydelse uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, den særlige pensionsopsparing og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag.

§ 3

Ved den samlede månedlige bruttoindkomst forstås i denne bekendtgørelse summen af den månedlige bruttoindkomst opgjort efter kapitel 3 hos de personer, hvis månedlige bruttoindkomst skal medregnes ved beregningen efter kapitel 2.

§ 4

Ved forsørgelsesbeløb forstås i denne bekendtgørelse det beløb opgjort efter kapitel 2, som den samlede månedlige bruttoindkomst mindst skal svare til, for at det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren eller ansøgerne.

§ 5

Har referencen ikke forsørgelsespligt over for andre personer eller alene forsørgelsespligt over for mindreårige børn, anses det for godtgjort, at referencen er i stand til at forsørge ansøgeren, når referencen har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til summen af de månedlige bruttoydelser, som referencen og ansøgeren tilsammen ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 6, nr. 1, jf. stk. 7 og 8, eller § 25, stk. 6, nr. 2, jf. stk. 7 og 8.

Stk. 2

Ved beregningen af forsørgelsesbeløbet efter stk. 1 lægges det til grund, at referencen og ansøgeren ikke har indkomst og formue, og at referencen og ansøgeren ville kunne modtage månedlige bruttoydelser efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 6, nr. 1, jf. stk. 7 og 8, eller § 25, stk. 6, nr. 2, jf. stk. 7 og 8, uanset om de pågældende ikke er fyldt 25 år, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Er ansøgeren ikke fyldt 18 år, skal den månedlige bruttoydelse, som den pågældende ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik, ikke medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet efter stk. 1.

§ 6

Ved Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt ansøgerens opholdstilladelse skal inddrages eller nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4 eller 5, jf. § 11, stk. 2, anses det for godtgjort, at referencen fortsat er i stand til at forsørge ansøgeren, når referencen og ansøgeren tilsammen har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til det i § 5 angivne forsørgelsesbeløb.

§ 7

Har referencen forsørgelsespligt over for andre personer end mindreårige børn, anses det for godtgjort, at referencen er i stand til at forsørge ansøgeren, når referencen har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til summen af det i § 5 angivne forsørgelsesbeløb og den månedlige bruttoydelse, som den eller de personer, som referencen har forsørgelsespligt over for, ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 6, nr. 1, jf. stk. 7 og 8, eller § 25, stk. 6, nr. 2, jf. stk. 7 og 8. § 6 finder tilsvarende anvendelse.

§ 8

Har en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, ved en garantierklæring påtaget sig at medvirke til at forsørge ansøgeren, jf. § 19, anses det for godtgjort, at referencen og den pågældende person er i stand til at forsørge ansøgeren, når referencen og den pågældende person tilsammen har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til det i § 7 angivne forsørgelsesbeløb.

§ 9

Skal referencen godtgøre at være i stand til at forsørge flere ansøgere, anses det for godtgjort, at referencen er i stand til at forsørge ansøgerne, når referencen har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til summen af de månedlige bruttoydelser, som referencen og hver af ansøgerne tilsammen ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 6, nr. 1, jf. stk. 7 og 8, eller § 25, stk. 6, nr. 2, jf. stk. 7 og 8. § 5, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, og §§ 6-8 finder tilsvarende anvendelse.

§ 10

Skal flere referencer godtgøre at være i stand til at forsørge ansøgeren, anses det for godtgjort, at referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren, når referencerne tilsammen har en månedlig bruttoindkomst, der mindst svarer til summen af de månedlige bruttoydelser, som hver af referencerne og ansøgeren tilsammen ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 6, nr. 1, jf. stk. 7 og 8, eller § 25, stk. 6, nr. 2, jf. stk. 7 og 8. § 5, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, og §§ 6-9 finder tilsvarende anvendelse.

§ 11

Har referencen, ansøgeren eller en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, forsørgelsespligt over for mindreårige børn, skal den månedlige bruttoydelse, som de pågældende mindreårige børn ville kunne modtage efter lov om aktiv socialpolitik, ikke medregnes ved beregningen af forsørgelsesbeløbet efter §§ 5-10. Tilsvarende gælder for andre personer end mindreårige børn, som ansøgeren eller en person, som referencen har forsørgelsespligt over for, har forsørgelsespligt over for.

Stk. 2

Bruttoindkomsten for personer som nævnt i stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den samlede månedlige bruttoindkomst.

§ 12

Referencens månedlige bruttoindkomst opgøres under de i stk. 2-7 nævnte betingelser som summen af referencens månedlige indkomst i form af

Stk. 2

Indkomst som nævnt i stk. 1 opgøres uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, den særlige pensionsopsparing og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag.

Stk. 3

Indkomst som nævnt i stk. 1 medregnes kun ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst, hvis den pågældende indkomst udgør mindst 1.200 kr. om året.

Stk. 4

Indkomst som nævnt i stk. 1 medregnes kun ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst, hvis referencen modtager den pågældende indkomst eller har andel i en selvstændig erhvervsvirksomheds overskud på tidspunktet for opgørelsen af bruttoindkomsten, og kun i det omfang referencen må antages fortsat at ville modtage den pågældende indkomst eller at have andel i en selvstændig erhvervsvirksomheds overskud, jf. dog stk. 6, og § 13, stk. 4, 1. pkt.

  1. lønindkomst,
  1. positiv indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
  1. følgende offentlige ydelser:

a) efterløn og delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

b) folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension,

c) dagpenge på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, og ved graviditet, barsel og adoption i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og

d) ydelser i henhold til lov om børnepasningsorlov,

  1. løbende erstatning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade, løbende privat pension, ventepenge og lignende indkomst, der har sammenhæng med referencens tidligere tjenesteforhold,
  1. løbende ægtefælle- og børnebidrag,
  1. udbytte fra aktier, anparter o.l. fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, og
  1. positiv renteindkomst.
Stk. 5

Lønindkomst, jf. stk. 1, nr. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst, i det omfang lønindkomsten er finansieret ved offentlige tilskud.

Stk. 6

Offentlige ydelser som nævnt i stk. 1, nr. 3, litra c og d, medregnes kun ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst, hvis referencen er og må antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Stk. 7

Ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst efter stk. 1-6, medregnes udenlandsk indkomst som nævnt i stk. 1, og udenlandsk indkomst, der må sidestilles hermed.

§ 13

Opgørelsen af referencens lønindkomst, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, sker på grundlag af referencens lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for de seneste 3 måneder, jf. dog stk. 2 og 4. Lønindkomsten opgøres som et månedligt gennemsnit af referencens lønindkomst inden for de seneste 3 måneder, jf. stk. 3.

Stk. 2

Opgørelsen af referencens lønindkomst sker på grundlag af referencens lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for de seneste 12 måneder, hvis referencens lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for de seneste 3 måneder ikke giver et retvisende billede af lønindkomsten, jf. dog stk. 4. Lønindkomsten opgøres i de i 1. pkt. nævnte tilfælde som et månedligt gennemsnit af referencens lønindkomst inden for de seneste 12 måneder, jf. stk. 3.

Stk. 3

Det månedlige gennemsnit af referencens lønindkomst opgøres ved at dele referencens samlede lønindkomst inden for de i stk. 1 og 2 nævnte perioder med antallet af måneder i de i stk. 1 og 2 nævnte perioder.

Stk. 4

Har referencen skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår inden for de i stk. 1 og 2 nævnte perioder, medregnes referencens tidligere lønindkomst ved opgørelsen af referencens lønindkomst efter stk. 1 og 2, uanset at betingelserne i § 12, stk. 4, ikke er opfyldt. Har referencen skiftet arbejde eller stilling eller fået ændret lønvilkår inden for de i stk. 1 og 2 nævnte perioder, og har dette medført en lønnedgang, sker opgørelsen af referencens lønindkomst dog på grundlag af referencens lønseddel eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst for den seneste måned.

§ 14

Opgørelsen af referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, sker på grundlag af erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår, jf. dog stk. 3. Udløber erhvervsvirksomhedens seneste regnskabsår tidligere end 6 måneder før tidspunktet for opgørelsen af referencens indkomst, sker opgørelsen tillige på grundlag af et perioderegnskab for perioden efter tidspunktet for udløbet af det seneste regnskabsår frem til seneste månedsafslutning før tidspunktet for nævnte opgørelse. Er erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber og perioderegnskab ikke forsynet med en erklæring uden forbehold fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med forskrifterne herom, medregnes referencens indkomst ved erhvervsvirksomheden ikke ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst.

Stk. 2

Referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres i de i stk. 1 nævnte tilfælde som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens årlige overskud uden fradrag af skat som opgjort i erhvervsvirksomhedens driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 regnskabsår. Sker opgørelsen af referencens indkomst tillige på grundlag af et perioderegnskab, opgøres referencens indkomst som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat for de nævnte 3 regnskabsår med tillæg af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat som opgjort i perioderegnskabet.

Stk. 3

Ligger tidspunktet for påbegyndelsen af referencens selvstændige erhvervsvirksomhed inden for de seneste 3 regnskabsår, sker opgørelsen af referencens positive indkomst ved erhvervsvirksomheden på grundlag af erhvervsvirksomhedens foreliggende driftsøkonomiske årsregnskaber. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Foreligger der ikke mindst et driftsøkonomisk årsregnskab for erhvervsvirksomheden, medregnes referencens indkomst ved erhvervsvirksomheden ikke ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst.

Stk. 4

Referencens positive indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres i de i stk. 3, 1. og 2. pkt., nævnte tilfælde som et månedligt gennemsnit af erhvervsvirksomhedens årlige overskud uden fradrag af skat som opgjort i erhvervsvirksomhedens foreliggende driftsøkonomiske årsregnskaber. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5

Er referencen medejer af en selvstændig erhvervsvirksomhed, opgøres referencens positive indkomst ved erhvervsvirksomheden som referencens andel af erhvervsvirksomhedens overskud uden fradrag af skat, jf. stk. 2 og 4.

§ 15

Opgørelsen af referencens indkomst som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 3-5, sker på grundlag af særskilt dokumentation for den pågældende indkomst for den seneste måned.

§ 16

Opgørelsen af referencens indkomst som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, sker på grundlag af særskilt dokumentation for den pågældende indkomst for de seneste 12 måneder. Indkomsten opgøres som et månedligt gennemsnit af indkomsten i de seneste 12 måneder.

§ 17

Reglerne i §§ 13-16 kan fraviges ved opgørelsen af referencens månedlige bruttoindkomst, hvis referencens seneste årsopgørelse eller anden dokumentation for referencens indkomst eller formue giver et mere retvisende billede af referencens forsørgelsesevne.

§ 18

Ved opgørelsen af den månedlige bruttoindkomst for en ansøger omfattet af § 6 finder reglerne i dette kapitel tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Skal referencen godtgøre at være i stand til at forsørge flere ansøgere omfattet af § 6, opgøres hver af ansøgernes månedlige bruttoindkomst efter reglerne i dette kapitel.

§ 19

En person, som referencen har forsørgelsespligt over for, kan afgive en garantierklæring over for Udlændingestyrelsen, hvorved den pågældende påtager sig at medvirke til at forsørge ansøgeren eller ansøgerne. Dette gælder dog ikke mindreårige børn, som referencen har forsørgelsespligt over for.

Stk. 2

Ved opgørelsen af den månedlige bruttoindkomst for en person som nævnt i stk. 1 finder reglerne i dette kapitel tilsvarende anvendelse.

§ 20

Skal flere personer som referencer godtgøre at være i stand til at forsørge ansøgeren, opgøres hver af referencernes månedlige bruttoindkomst efter reglerne i dette kapitel.

§ 21

Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen inden for den af Udlændingestyrelsen fastsatte frist herfor en udtalelse om, hvorvidt referencen eller referencerne efter reglerne i kapitel 2 og 3 er i stand til at forsørge ansøgeren, til brug for

  1. Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, eller
  1. Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., eller § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., jf. § 11, stk. 2, af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, der er betinget af, at referencen eller referencerne godtgør at være i stand til at forsørge ansøgeren.

§ 22

Udlændingestyrelsen anmoder kommunalbestyrelsen om den i § 21 nævnte udtalelse, såfremt Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse om, at der skal stilles krav om, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren. Udlændingestyrelsen undlader dog at anmode kommunalbestyrelsen om udtalelsen, hvis det er åbenbart, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren, eller hvis det er åbenbart, at referencen eller referencerne ikke er i stand til at forsørge ansøgeren.

Stk. 2

Udlændingestyrelsen kan anmode kommunalbestyrelsen om en ny udtalelse efter § 21, såfremt dette anses for påkrævet.

§ 23

Den i § 21 nævnte udtalelse afgives af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor referencen eller referencerne bor eller opholder sig, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Bor eller opholder referencerne sig i flere kommuner, afgives udtalelsen af kommunalbestyrelsen i den af de pågældende kommuner, hvor ansøgeren bor eller opholder sig, eller hvor det på grundlag af den indgivne ansøgning må antages, at ansøgeren vil tage bopæl eller ophold. Bor eller opholder ansøgeren sig i en anden kommune end en af de kommuner, hvor referencerne bor eller opholder sig, eller må det på grundlag af den indgivne ansøgning antages, at ansøgeren vil tage bopæl eller ophold i en anden kommune end en af de kommuner, hvor referencerne bor eller opholder sig, eller vides det ikke, hvor ansøgeren vil tage bopæl eller ophold, afgives udtalelsen af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den ældste af referencerne bor eller opholder sig.

Stk. 3

Bor eller opholder referencen eller referencerne, ansøgeren eller ansøgerne og personer, som referencen eller referencerne har forsørgelsespligt over for, sig i flere kommuner, videregiver kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvor de pågældende bor eller opholder sig, på anmodning fra den kommunalbestyrelse, der efter stk. 2 afgiver den i § 21 nævnte udtalelse, oplysninger og dokumentation vedrørende de i § 24 nævnte forhold.

§ 24

Kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. § 21, skal indeholde oplysninger om

Stk. 2

Udgør den samlede månedlige bruttoindkomst et beløb, der mindst svarer til forsørgelsesbeløbet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde en indstilling om, at det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren. Udgør den samlede månedlige bruttoindkomst et beløb, der er mindre end forsørgelsesbeløbet, skal kommunalbestyrelsens udtalelse indeholde en indstilling om, at det ikke kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsens udtalelse vedlægges referencens eller referencernes

Stk. 4

Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for ansøgere omfattet af § 6 og personer, der har afgivet en garantierklæring over for Udlændingestyrelsen, jf. § 19.

  1. forsørgelsesbeløbet, jf. kapitel 2, med en angivelse af, hvorledes dette beløb er beregnet, og
  1. den samlede månedlige bruttoindkomst, jf. kapitel 3, med en angivelse af, hvorledes denne er opgjort.
  1. lønsedler eller anden tilsvarende dokumentation for den pågældendes lønindkomst inden for den periode, som opgørelsen af lønindkomsten efter § 13 vedrører,
  1. driftsøkonomiske årsregnskaber for de seneste 3 år og eventuelt perioderegnskab for den pågældendes selvstændige erhvervsvirksomhed,
  1. vedtægter eller aftale for den pågældendes selvstændige erhvervsvirksomhed, der er oprettet som sameje, interessentskab eller kommanditselskab,
  1. særskilte dokumentation for indkomst som nævnt i § 12, stk. 1, nr. 3-5, for den seneste måned,
  1. særskilte dokumentation for indkomst som nævnt § 12, stk. 1, nr. 6 og 7, for de seneste 12 måneder, og
  1. seneste årsopgørelse.

§ 25

Udlændingestyrelsen lægger kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. § 21, til grund ved afgørelsen af, om det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren. Udlændingestyrelsen kan dog undlade at lægge kommunalbestyrelsens udtalelse til grund, hvis grundlaget for udtalelsen er eller senere viser sig at være urigtigt, eller hvis udtalelsen ikke er afgivet i overensstemmelse med § 24.

Stk. 2

Udlændingestyrelsen træffer i de i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde afgørelse om, hvorvidt det kan anses for godtgjort, at referencen eller referencerne er i stand til at forsørge ansøgeren, jf. herved § 22, stk. 2.

§ 26

Kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. § 21, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2002.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 421 af 10. maj 1999 om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 421 af 10. maj 1999 om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne finder fortsat anvendelse i sager, hvor ansøgeren har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 1. juli 2002.


Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 10. juli 2002, den 10. juli 2002

/Bertel Haarder Susanne S. Clausen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om beregningen af forsørgelsesevnen i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens forsørgelsesevne | TheLawyer.sh