Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv\n(vederlagsbekendtgørelsen)

Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på alle kommuner og amtskommuner i det omfang, der ikke i kapitel 2 og 3 er fastsat særlige regler. Fast vederlag

Det faste vederlag for medlemskab af kommunalbestyrelsen, jf. § 16, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, udgør i kommuner 50.000 kr. årligt. I Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus Kommuner udgør vederlaget dog 60.000 kr., og i Københavns Kommune udgør vederlaget 70.000 kr.

Det faste vederlag, jf. stk. 1, udgør i amtskommuner 60.000 kr. I Bornholms Amtskommune udgør vederlaget dog 50.000 kr.

Det faste vederlag reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser. Ved reguleringen anses de i stk. 1 og 2 anførte beløb som grundbeløb pr. 1. oktober 1997.

Det faste vederlag reduceres med 20.000 kr., såfremt et medlem har valgt at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 5. Valget skal foretages forud for og med virkning for ét regnskabsår ad gangen. For det første år i valgperioden skal valget dog først foretages inden den 1. februar. Tillægsvederlag

Til et kommunalbestyrelsesmedlem, der har et eller flere børn under 10 år boende i hjemmet, ydes et tillægsvederlag, jf. § 16, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, der pr. 1. oktober 1997 udgør 10.000 kr. årligt. Tillægsvederlaget reguleres efter de for tjenestemænd i staten gældende reguleringssatser.

Vederlag efter stk. 1 ydes, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet, dennes ægtefælle eller samlever har forældremyndighed over barnet eller har barnet i familiepleje, jf. § 49 i lov om social service.

I tilfælde af fælles forældremyndighed, hvor forældrene ikke bor sammen, ydes vederlaget kun, hvis barnet bor mest hos kommunalbestyrelsesmedlemmet. Hvis barnet bor lige meget hos begge forældremyndighedsindehavere, ydes vederlaget kun, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlaget, uanset at de i stk. 2 nævnte betingelser ikke er opfyldt, hvis barnet er tilmeldt samme folkeregisteradresse som kommunalbestyrelsesmedlemmet, og barnet bor mest hos denne.

Vederlag efter stk. 1 ydes med virkning fra den måned, hvor barnet fødes, eller hvor de i stk. 1-4 nævnte betingelser i øvrigt er opfyldt. Diæter

Diæter, jf. § 16 a, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse, udgør 340 kr. pr. dag. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte.

Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 5 kr., første gang den 1. januar 2003. Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste

Erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 16, stk. 5, og § 16 a, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, kan pr. dag højst udgøre det femdobbelte af diætsatsen i § 4, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen afgør, om erstatningskravet kan anses for dokumenteret. Vederlag m.v. til stedfortrædere

Til stedfortrædere i kommunalbestyrelsen ydes vederlag og godtgørelse efter samme regler som til medlemmerne. Vederlag ydes dog kun forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende midlertidigt er medlem af kommunalbestyrelsen. For deltagelse i enkelte møder i kommunalbestyrelsen, jf. § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, ydes ud over godtgørelse alene diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Indtræder den pågældende i kommunalbestyrelsen i henhold til § 91 i lov om kommunale valg, ydes vederlag forholdsmæssigt fra den dag, den pågældende indtræder i kommunalbestyrelsen. Udvalgsvederlag

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg, jf. § 16, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, og til de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes for medlemskab af de i stk. 1 nævnte udvalg, kan afhængigt af kommunens indbyggertal højst udgøre følgende procenter af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune:

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem de udvalg, der er nævnt i stk. 1. Fordelingen skal foretages forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. En nyvalgt kommunalbestyrelse kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Fordelingen kan i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis der foretages ændringer i udvalgsstrukturen.

Det beløb, der efter stk. 3 er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Ved fordelingen ses der bort fra udvalgets formand, hvis denne modtager vederlag for formandshvervet.

Til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der midlertidigt indtræder i et af de i § 7, stk. 1, nævnte udvalg, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, ydes det fastsatte udvalgsvederlag forholdsmæssigt for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget. Vederlag til udvalgsformænd

Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for stående udvalg, formanden for børn og unge-udvalget, formanden for folkeoplysningsudvalget og formanden for et eventuelt beskæftigelsesudvalg. I Københavns Kommune kan der endvidere ydes vederlag til næstformanden for børn og unge-udvalget.

Summen af de i stk. 1 nævnte vederlag kan årligt højst udgøre følgende procenter af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune:

1. 120 pct. i kommuner med under 20.001 indbyggere.

1. 140 pct. i kommuner med 20.001-30.000 indbyggere.

1. 160 pct. i kommuner med 30.001-40.000 indbyggere.

1. 180 pct. i kommuner med over 40.000 indbyggere.

1. 205 pct. i Frederiksberg Kommune.

1. 215 pct. i Odense og Aalborg Kommuner.

1. 225 pct. i Århus Kommune.

1. 240 pct. i Københavns Kommune.

1. 100 pct. i Bornholms Amtskommune

1. 140 pct. i Ribe, Ringkjøbing, Roskilde, Storstrøms, Sønderjyllands, Vestsjællands og Viborg Amtskommuner.

1. 145 pct. i Frederiksborg og Vejle Amtskommuner.

1. 150 pct. i Fyns, Københavns, Nordjyllands og Århus Amtskommuner.

Vederlaget for det enkelte formandshverv fastsættes som en procentdel af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune og kan udgøre indtil 40 pct. af dennes vederlag, jf. dog stk. 4 og 5.

Vederlaget til formanden for børn og unge-udvalget kan højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester. I kommuner med over 40.000 indbyggere kan vederlaget dog udgøre indtil 20 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester. Vederlaget til næstformanden for børn og unge-udvalget i Københavns Kommune kan højst udgøre 6 pct. af vederlaget til formanden for Borgerrepræsentationen.

Vederlaget til formanden for folkeoplysningsudvalget kan højst udgøre 10 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester. Vederlaget til formanden for et eventuelt beskæftigelsesudvalg kan højst udgøre 25 pct. af vederlaget til den pågældende kommunes borgmester.

Til formænd for stående udvalg i kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, ydes vederlag efter § 19.

Et udvalgsmedlem, der på grund af formandens fravær er konstitueret som formand for et udvalg i en periode på mindst 2 uger, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode. Funktionsvederlag kan højst ydes i en uafbrudt periode på 9 måneder. I kommuner, der har en styreform med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a i lov om kommunernes styrelse, ydes vederlag for at fungere som formand for et stående udvalg efter § 19. Efterløn til udvalgsformænd

Der ydes efterløn til en udvalgsformand, der ophører med hvervet efter mindst ét års uafbrudt vederlæggelse som formand for et udvalg nævnt i §§ 9, 15 og 18.

Efterlønnen udgør et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, svarer til 1 gang det sidst ydede månedlige udvalgsformandsvederlag. Efterlønnen forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes, og kan højst udgøre 3 gange det sidst ydede månedlige vederlag.

Der ydes ikke efterløn, hvis den fratrådte udvalgsformand tiltræder som formand for et andet af de i §§ 9, 15 og 18 omhandlede udvalg, hvor hvervet som udvalgsformand ligeledes er særskilt vederlagt, eller vælges til et af de i § 19 nævnte hverv. Vederlag til næstformænd

Kommunalbestyrelsen kan forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen træffe beslutning om, at kommunalbestyrelsens næstformand skal oppebære et vederlag på indtil 10 pct. af formandens vederlag. En nyvalgt kommunalbestyrelse kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Er der valgt flere næstformænd, kan vederlaget kun ydes til første næstformand.

I Københavns Kommune kan Borgerrepræsentationens beslutninger efter stk. 1 omfatte første og anden næstformand, der hver kan tillægges vederlag på indtil 15 pct. af formandens vederlag.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der efter § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse udpeges til at fungere for en næstformand, der oppebærer vederlag efter § 12, oppebærer i funktionsperioden vederlag svarende til næstformandens.

Særlige regler for kommuner, der har magistratsstyre, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse

Særlige regler for kommuner, der har magistratsstyre, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse

Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg, Københavns, Odense, Aalborg og Århus Kommuner kan, hvis kommunen har magistratsstyre, beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for medlemskab af faste udvalg og til de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Summen af de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes for medlemskab af de i stk. 1 nævnte udvalg, kan højst udgøre 165 pct. af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem de udvalg, der er nævnt i stk. 1. Fordelingen skal foretages forud for og med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. En nyvalgt kommunalbestyrelse kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Fordelingen kan i øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis der foretages ændringer i udvalgsstrukturen.

Det beløb, der efter stk. 3 er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem udvalgsmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Ved fordelingen ses der bort fra udvalgets formand, hvis denne modtager vederlag for formandshvervet.

Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formænd for faste udvalg, såfremt de pågældende ikke samtidig er magistratsmedlemmer.

Vederlaget til den enkelte formand fastsættes som en procentdel af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen og kan udgøre indtil 10 pct. heraf.

Særlige regler for kommuner, der har udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse

Særlige regler for kommuner, der har udvalgsløst styre, jf. § 65 a i lov om kommunernes styrelse

Kommunalbestyrelser i kommuner med udvalgsløst styre kan beslutte at forhøje det faste vederlag, jf. § 2, til at udgøre indtil 60.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på højst 12.500, indtil 68.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på 12.501-20.000, indtil 74.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på 20.001-30.000, indtil 82.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på 30.001-60.000, samt indtil 90.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på over 60.000.

I kommuner med udvalgsløst styre kan kommunalbestyrelsen alene beslutte, at der ydes et årligt udvalgsvederlag til medlemmerne af det udvalg, som varetager opgaver i medfør af § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, på indtil 5.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på højst 20.000 kr., indtil 10.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på 20.001-60.000, samt indtil 15.000 kr. i kommuner med et indbyggertal på over 60.000.

Udvalgsvederlag efter stk. 1 kan ikke ydes til formanden for udvalget, hvis den pågældende modtager særskilt vederlag for hvervet.

Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten fastsætte bestemmelse om, at der ydes vederlag til formanden for det i § 17, stk. 1, nævnte udvalg. Vederlaget kan højst udgøre 10 pct. af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune. Der kan ikke ydes vederlag til formanden for et beskæftigelsesudvalg.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte at yde udvalgsvederlag til medlemmer af kommunalbestyrelsen for

medlemskab af økonomiudvalget og stående udvalg, jf. § 16, stk. 2,

i

lov om kommunernes styrelse, og til de medlemmer, der er valgt af

kommunalbestyrelsen

til børn og unge-udvalget efter § 19 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Summen af

de årlige udvalgsvederlag, der kan ydes for medlemskab af de i stk. 1

nævnte udvalg, kan afhængigt af kommunens indbyggertal højst udgøre følgende

procenter af vederlaget til formanden for kommunalbestyrelsen i den

pågældende

kommune: 1)

Under 12.501

indbyggere 40 pct. 2)

12.501-20.000

indbyggere 65 pct. 3)

20.001-25.000

indbyggere 80 pct. 4)

25.001-30.000

indbyggere 90 pct. 5)

30.001-40.000

indbyggere 100 pct. 6)

40.001-60.000

indbyggere 110 pct. 7)

Over 60.000

indbyggere 120 pct. 8)

Frederiksberg

Kommune 165 pct. 9)

Odense og Aalborg

Kommuner 170 pct. 10)

Århus Kommune 175 pct. 11)

Københavns Kommune 190 pct. 12)

Bornholms

Amtskommune 110 pct. 13)

Øvrige amtskommuner 165 pct.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om fordeling af udvalgsvederlag mellem

de udvalg, der er nævnt i stk. 1. Fordelingen skal foretages forud for

og

med virkning for mindst ét regnskabsår ad gangen. En nyvalgt

kommunalbestyrelse

kan dog i første kvartal af funktionsperioden træffe beslutning herom med

virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse. Fordelingen kan

i

øvrigt ændres i løbet af regnskabsåret, hvis der foretages ændringer i

udvalgsstrukturen.

Det beløb,

der efter stk. 3 er fordelt til et udvalg, fordeles ligeligt mellem

udvalgsmedlemmer, der er udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens

medlemmer.

Ved fordelingen ses der bort fra udvalgets formand, hvis denne modtager

vederlag for formandshvervet.

Formanden for kommunalbestyrelsen i kommuner og amtskommuner,

magistratsmedlemmer, jf. § 64 i lov om kommunernes styrelse, samt de i

§ 64 a i loven nævnte udvalgsformænd – i det følgende alle benævnt

borgmestre – oppebærer et vederlag, der svarer til størrelsen af den til

enhver

tid gældende løn i en tjenestemandsstilling i staten i overensstemmelse med

bilag 1 i denne bekendtgørelse.

Et

kommunalbestyrelsesmedlem, der efter § 15, stk. 5, § 64 a,

stk. 4, eller § 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse,

udpeges til at fungere i et af de i stk. 1, nævnte hverv, oppebærer i

funktionsperioden vederlag efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og lovens

§ 34, stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde vederlag

efter

lovens § 34, stk. 4, jf. dog lovens § 34, stk. 6, til et

medlem, der uden for de i 1. pkt. nævnte tilfælde varetager opgaver, som

påhviler formanden for kommunalbestyrelsen eller et magistratsmedlem.

En

næstformand, der oppebærer vederlag som næstformand efter § 12 eller

§ 13, kan kun modtage funktionsvederlag efter stk. 2, såfremt den

pågældende inden for et regnskabsår har varetaget formandens opgaver i mere

end

5 uger.

Den, der

modtager vederlag efter stk. 1 eller efter stk. 2, kan ikke

samtidig

oppebære anden økonomisk ydelse af kommunens kasse for bestridelse af et

kommunalt hverv. Der ydes dog godtgørelser i henhold til § 16,

stk. 10, litra a og b, i lov om kommunernes styrelse, og der kan ydes

godtgørelser i henhold til lovens § 16, stk. 11.

Hvis en

person, der oppebærer egenpension som borgmester, jf. § 21, senere

vælges

til borgmester, bortfalder pensionsudbetalingerne, indtil den pågældende

fratræder hvervet. Efterløn

Efterløn

til en borgmester ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år,

borgmesterens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1½ gange det

sidst ydede månedlige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det

sidst ydede månedlige vederlag.

Efterløn

svarende til indtil 6 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag

forfalder til udbetaling den 1. i måneden efter, at hvervet fratrædes.

Eventuel

efterløn herudover udbetales månedsvis forud fra den 1. i måneden efter, at

engangsbeløbet efter 1. pkt. er udbetalt. Hver udbetaling af denne del af

efterlønnen svarer til det sidst ydede månedlige borgmestervederlag. Den

sidste

udbetaling kan dog udgøre 1 ½ gange det sidst ydede månedlige

borgmestervederlag. Egenpension

Borgmestre

er berettiget til en egenpension, der svarer til den til enhver tid gældende

egenpension til en tjenestemand i staten, hvis pensionsalder og aflønning

(lønramme) svarer til borgmesterens pensionsalder og vederlag, jf. bilag 1.

Ydelse af egenpension er betinget af en funktionstid som borgmester på mindst

8

år, jf. dog stk. 4 og 5.

Funktionstiden er den tid, hvori den pågældende efter valg i henhold til

§ 6 i lov om kommunernes styrelse har varetaget borgmesterhvervet. I

funktionstiden medregnes endvidere varetagelse af hvervet i henhold til

§ 7, stk. 3, § 15, stk. 5, § 64 a, stk. 4,

eller

§ 66, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

En

borgmesters pensionsalder beregnes efter funktionstiden som borgmester

således: Funktionstid

Pensionsalder 8 år indtil 10 år omregnes til 28 år 10 år indtil 12 år omregnes til 30 år 12 år indtil 14 år omregnes til 31 år 14 år indtil 16 år omregnes til 33 år 16 år indtil 18 år omregnes til 34 år 18 år indtil 20 år omregnes til 36 år 20 år og derover omregnes til 37 år

Fratræder

borgmesteren med kommunalbestyrelsens tilladelse på grund af sygdom, der

ifølge

lægelig dokumentation er til hinder for en fortsat varetagelse af

borgmesterhvervet, eller afgår borgmesteren ved døden, medregnes hele den

valgperiode, i hvilken fratræden eller dødsfaldet sker, i funktionstiden.

Valgperioden

fra den 1. april 1978 til den 31. december 1981 medregnes i funktionstiden

som

4 år.

Funktionstiden i flere borgmesterhverv sammenlægges.

Egenpensionen beregnes efter det sidst ydede borgmestervederlag til den

pågældende.

Såfremt en

borgmester har varetaget flere borgmesterhverv, beregnes egenpensionen efter

det til den pågældende sidst ydede vederlag for det højst indplacerede

borgmesterhverv.

I de

tilfælde, hvor en borgmester har været borgmester i flere kommuner, fordeles

udgiften til borgmesterpension mellem kommunerne i forhold til borgmesterens

funktionstid i de pågældende kommuner og uden hensyntagen til borgmesterens

vederlagsmæssige indplacering. Udgiftsberegningen og udbetalingen forestås af

den kommune, hvori den pågældende borgmester sidst har været i funktion.

Egenpensionen til en borgmester udbetales den 1. i måneden efter den sidste

udbetaling af efterløn, såfremt den pågældende på dette tidspunkt er fyldt 60

år.

Såfremt en

borgmester ved efterlønnens ophør ikke er fyldt 60 år, udbetales

egenpensionen

til den pågældende den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Såfremt den

pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat

erhvervsevne

på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme

tidspunkt som førtidspensionen.

Til

egenpensionister ydes indtil det 65. år et tillæg efter reglerne i § 6,

stk. 3, i lov om tjenestemandspension. Egenpensionen ydes i øvrigt efter

de regler, der gælder for egenpension m.v. til tjenestemænd i henhold til lov

om tjenestemandspension. Egenpensionen nedsættes dog ikke i medfør af

§ 6,

stk. 4, i lov om tjenestemandspension. Understøttelse

Kommunalbestyrelsen

kan i ganske særlige tilfælde med Indenrigs- og Sundhedsministeriets

tilladelse

beslutte at yde understøttelse til en tidligere borgmester, der ikke på

understøttelsestidspunktet modtager egenpension.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter reglerne i stk. 1 yde

understøttelse til ægtefællen efter en afdød borgmester. Såfremt der ikke

efterlades en ægtefælle, indtræder borgmesterens børn under 21 år i den

eventuelle ret efter 1. pkt. Ægtefællepension

Ægtefællen

efter en borgmester eller en tidligere borgmester er berettiget til

ægtefællepension, såfremt den afdøde borgmester har opnået en funktionstid på

mindst 8 år, jf. § 22.

Ægtefællepension efter stk. 1 kan dog kun ydes til ægtefællen efter en

borgmester eller en tidligere borgmester, hvis ægteskabet blev indgået: 1)

før den afdøde

borgmester var fyldt 65 år, 2)

før egenpensionen til

den afdøde borgmester var påbegyndt udbetalt, jf. § 24, og 3)

mindst 3 måneder

inden dødsfaldet.

Stk. 2,

nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis ægteskabet er indgået inden den 1. januar

Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis dødsfaldet skyldes et

ulykkestilfælde eller en akut infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets

indgåelse.

Til

ægtefællepensionister ydes indtil det 65. år et tillæg efter reglerne i

§ 12, stk. 2, i lov om tjenestemandspension. Ægtefællepension ydes

i

øvrigt efter de regler, der gælder for ægtefællepension i henhold til kapitel

3

i lov om tjenestemandspension. Ægtefællepensionen udbetales den 1. i måneden

efter den måned, hvor der er udbetalt efterindtægt, eller i tilfælde af, at

ægtefællen ikke er berettiget til efterindtægt, den 1. i måneden efter

borgmesterens død. Efterindtægt

Ægtefællen efter en borgmester, der ved sin død oppebar vederlag som sådan,

jf.

§ 19, stk. 1, er berettiget til efterindtægt. Efterindtægten svarer

til 3 gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag og forfalder til

udbetaling den 1. i måneden efter borgmesterens død.

Ægtefællen

efter en borgmester, der ved sin død oppebar egenpension eller

understøttelse,

er berettiget til efterindtægt. Efterindtægten svarer til 3 gange den sidst

ydede månedlige borgmesterpension eller understøttelse og forfalder til

udbetaling den 1. i måneden efter borgmesterens død.

Såfremt

borgmesteren ikke efterlader sig ægtefælle, tilfalder retten efter

stk. 1

og 2 borgmesterens børn under 21 år. Børnepension

Så

længe en tidligere borgmester oppebærer egenpension, jf. § 21 og

§ 24, er den pågældendes børn under 21 år berettiget til

børnepensionstillæg.

Når en

borgmester afgår ved døden, bliver den pågældendes børn berettiget til

børnepension, såfremt borgmesteren har opnået en funktionstid på mindst 8 år,

jf. § 22.

Børnepensionstillæg og børnepension ydes i øvrigt efter de regler, der gælder

for børnepensionstillæg og børnepension i henhold til lov om

tjenestemandspension. Samordning af pensioner

En

borgmester, der oppebærer egenpension efter lov om tjenestemandspension, lov

om

vederlag og pension m.v. for ministre, lov om valg til Folketinget samt lov

om

vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet,

eller fra en stilling på tjenestemandsvilkår eller tjenestemandslignende

vilkår

i en kommune, et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed, eller

fra

en statsgaranteret pensionskasse, får nedsat egenpensionen som borgmester.

Borgmesterpensionen

med et eventuelt tillæg efter § 24, stk. 3, nedsættes med halvdelen

af det eller de pensionsbeløb, borgmesteren i øvrigt har krav på.

Nedsættelsen

kan dog ikke overstige halvdelen af borgmesterpensionen med eventuelt tillæg.

Såfremt den samlede egenpension med tillæg, der herefter ville tilkomme den

pågældende, overstiger den til enhver tid højst opnåelige egenpension i

henhold

til lov om tjenestemandspension med eventuelt tillæg efter lovens § 6,

stk. 3, nedsættes borgmesterpensionen med det overskydende beløb.

Tilkommer

der en pensioneret borgmester løn eller vederlag fra en stilling, der

berettiger til pension som angivet i stk. 1, nedsættes

borgmesterpensionen

med tillæg efter § 24, stk. 3, ligeledes efter reglerne i

stk. 2, dog således at lønnen eller vederlaget træder i stedet for

pensionen ved beregningen af nedsættelsen, og således at pensionsgivende løn

og

vederlag sammenlagt med borgmesterpensionen med tillæg ikke kan overstige den

højeste pensionsgivende tjenestemandsløn.

Såfremt en

efterlevende ægtefælle efter en borgmester har krav på ægtefællepension efter

de i stk. 1 nævnte regler, nedsættes ægtefællepensionen hidrørende fra

borgmesterhvervet samt et eventuelt tillæg efter § 26, stk. 5, med

halvdelen af det eller de pensionsbeløb, ægtefællen i øvrigt har krav på.

Nedsættelsen kan dog ikke overstige halvdelen af ægtefællepensionen med

tillæg.

Overstiger den samlede ægtefællepension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension samt tillæg efter lovens § 12, stk. 2,

nedsættes

ægtefællepensionen hidrørende fra borgmesterhvervet med det overskydende

beløb.

Nedsættelse

af pension efter stk. 2-4 foretages kun i det omfang, tilsvarende

nedsættelse i de pensionsbeløb, som den pågældende i øvrigt måtte have krav

på,

ikke foretages i henhold til de for udbetalingen af nævnte pensionsbeløb

gældende bestemmelser om pensionsbegrænsning som følge af pension hidrørende

fra borgmesterhvervet.

Afsnit 3 Fælles bestemmelser Udbetaling § 30. Vederlag for hvervene som formand for kommunalbestyrelsen, magistratsmedlem,

næstformand, udvalgsformand, udvalgsmedlem og kommunalbestyrelsesmedlem

udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned. Vederlag

til stedfortrædere udbetales månedsvis bagud. Ophør § 31. Vederlæggelse efter § 2,

§ 3, § 7, § 9, § 12, §§ 14-18 og § 19,

stk. 1, ophører med udgangen af den måned, hvor den pågældende fratræder

det enkelte hverv eller i en uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget

dette.

Ved fravær

på grund af sygdom, graviditet, barsel og adoption, hvor stedfortræder af

denne

grund er indkaldt efter § 15, stk. 2, i lov om kommunernes

styrelse,

er der dog ret til vederlag i indtil 9 måneder.

Tillægsvederlag efter § 3 ophører endvidere med udgangen af den måned,

hvor barnet fylder 10 år eller de i § 3 nævnte betingelser for at

modtage

vederlaget ikke længere er til stede. Feriegodtgørelse § 32. Ud

over vederlag efter §§ 9, 12, 13, 15, 18 og 19 oppebærer modtageren en

feriegodtgørelse på 1 ½ pct. af de ydede vederlag.

Feriegodtgørelse udbetales pr. 1. maj for de vederlag, der er oppebåret i det

foregående kalenderår. Pligtmæssige vederlag § 33. Enhver

er forpligtet til at modtage de ydelser, der tilkommer den pågældende efter

§§ 1-19 og § 32. Indbyggertal § 34. Kommunens indbyggertal efter §§ 7, 9, 16 og 17 samt bilag 1 er

indbyggertallet pr. 1. juli i det foregående år i henhold til den af Danmarks

Statistik offentliggjorte opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner.

Falder

indbyggertallet i kommunen oppebærer borgmesteren dog sit hidtidige vederlag,

og de i § 7, stk. 2, § 9, stk. 2 og 4, § 16 og

§ 17, stk. 1, anførte rammer opretholdes indtil udløbet af

kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Afsnit 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 2002.

Bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997 om vederlag, diæter, pension m.v.

for varetagelsen af kommunale hverv ophæves, jf. dog §§ 36-39. § 36. En

borgmester, der er valgt pr. 1. januar 1998, og som er omfattet af

overgangsordningen i § 15, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, 2. pkt., i

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993 om pension

m.v. til borgmestre og amtsborgmestre m.fl., er fortsat omfattet af de i den

nævnte bekendtgørelses § 15, stk. 2, 2. pkt., anførte regler,

såfremt

borgmesteren i henhold til § 36, stk. 1, i Indenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 861 af 21. november 1997 inden den 1. juli 1998 skriftligt

meddelte kommunalbestyrelsen, at den pågældende ønskede dette, jf. dog

En

borgmester, der vælges pr. 1. januar 2002 eller et senere tidspunkt, og som

er

omfattet af overgangsordningen i § 15, stk. 3 og 4, jf.

stk. 2,

1. pkt., i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december

1993,

skal inden 6 måneder efter funktionsperiodens påbegyndelse, i 2002 dog inden

den 1. september, skriftligt meddele kommunalbestyrelsen, såfremt den

pågældende fortsat ønsker at være omfattet af de i den nævnte bekendtgørelses

§ 15, stk. 2, 2. pkt., anførte regler, jf. dog stk. 4.

Hvis en

borgmester, der den 1. januar 1994 oppebar egenpension som borgmester, vælges

til borgmester, skal den pågældende inden 6 måneder efter tiltrædelsen af

hvervet skriftligt give meddelelse til kommunalbestyrelsen, såfremt den

pågældende ved sin fratræden fortsat ønsker at modtage pension m.v. efter

reglerne i § 15, stk. 5, jf. stk. 2, 2. pkt., i

Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december 1993, jf. dog

Såfremt der

vælges en borgmester, der er fyldt 58 år og har haft 8 års funktionstid som

borgmester, jf. § 22, finder reglerne i denne bekendtgørelse dog

anvendelse. § 37. For borgmestre, der er fratrådt hvervet inden den 1. januar 1994, finder

bestemmelserne i § 5, § 9, § 10, stk. 2 og 3, og

§ 13,

stk. 2, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 20. december

1984 fortsat anvendelse.

De personlige

tillæg, der udbetales på baggrund af den omberegning af pensioner, der fandt

sted med virkning pr. 1. januar 1994 i medfør af § 13, stk. 1 og 2,

og § 14 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 23. december

1993, skal fortsat udbetales efter disse regler.

Pensioner,

der udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår første gang i

perioden

1. januar 1998-31. december 2001, beregnes efter reglerne i § 42 og

§ 43 i lov om tjenestemandspension. For pensioner omfattet af reglerne i

§ 29

foretages reguleringen efter 1. pkt., når samordning har fundet sted. § 38. Til tidligere formænd for Københavns Borgerrepræsentation, deres ægtefæller

og

børn under 21 år, ydes efterløn, efterindtægt og understøttelse efter

§§ 7, 8 og 10 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1169 af 23.

december 1993.

Til formænd

for det tidligere hovedstadsråd, deres ægtefæller og børn under 21 år, ydes

pension efter §§ 2-6, 9 og 11-14 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse

nr. 1169 af 23. december 1993. § 39. Til egenpensionister og ægtefællepensionister, der er fyldt 60 år inden den

juli 1999, ydes indtil det 67. år de i § 24, stk. 3, og § 26,

stk. 5, omhandlede tillæg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 9. juli 2002 § 37. For borgmestre, der er fratrådt hvervet inden den 1. januar 1994, finder

bestemmelserne i § 5, § 9, § 10, stk. 2 og 3, og

§ 13,

stk. 2, i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 669 af 20. december

1984 fortsat anvendelse., den 9. juli 2002

/Lars Løkke Rasmussen Pernille Christensen/

Årligt vederlag

Bilag 1

Kommunens indbyggertal pr. 1. juli/kommunens navn

Lønramme (Skalatrin)

Særlige tillæg (årligt afrundet grundbeløb pr. 1. oktober 1997)

1. Vederlag til borgmestre

Til 12.500

37 (50)

12.501-25.000

38 (51)

25.001-40.000

39 (52)

Over 40.000

40 (53)

Frederiksberg, Odense, Aalborg og Århus Kommuner

40 (53)

66.300 kr.

1. Vederlag til formanden for Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune

40 (53)

141.400 kr.

1. Vederlag til magistratsmedlemmer samt de i § 64 a i loven nævnte udvalgsformænd

Frederiksberg Kommune

37 (50)

Odense og Aalborg Kommuner

38 (51)

Århus Kommune

39 (52)

Københavns Kommune

40 (53)

1. Vederlag til amtsborgmestre

Bornholms Amtskommune

39 (52)

Frederiksborg, Ribe, Ringkjøbing, Roskilde, Storstrøms, Sønderjyllands, Vejle, Vestsjællands og Viborg Amtskommuner

40 (53)

Fyns, Københavns, Nordjyllands og Århus Amtskommuner

40 (53)

66.300 kr.