Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2002/2003
BEK nr 609 af 18/07/2002
§ 1
Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.
De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).
§ 2
Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registeret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2002/2003.
Anmeldelse til registeret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 5, skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Direktoratet kan i særlig tilfælde fravige fristen. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2002 til den 31. juli 2003, kan anmeldelse dog ske efter den 31. juli 2002 med virkning for hele planperioden 2002/2003.
Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8.
§ 3
Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.
Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.
§ 4
Forarbejdningsanlæg skal anmeldes til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg. Anlæg, der er i drift den 1. august 2002, skal anmeldes senest den 1. oktober 2002. Nyetablerede anlæg skal anmeldes senest ved ibrugtagning. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om SE-nr, navn og adresse på den virksomhed, der ejer anlægget, samt oplysning om anlæggets forarbejdningsproces og kapacitet.
§ 5
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
For planperioden 2002/2003 udgør hele landet ét klimaområde. Kvælstofnormen for vinterhvede er fastsat regionsvis.
En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med det i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstoftillæg til dyrkning af hvede til brødfremstilling (brødhvedetillæg), hvis karvene for tildeling af tillægget er opfyldt og tilsagn om tillæg er meddelt, jf. §§ 6-8.
Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.
For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
§ 6
Brødhvedetillæg, jf. § 5, stk. 4, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,
Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende.
Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.
- at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2001 og 2002) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,0 %, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 78,0 kg, dog for høsten 2002 et proteinindhold på mindst 11,5 %,
- at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2003) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
- at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 6.
- navn, adresse og SE-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
- navn, adresse og SE-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
- kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
- den planperiode kontrakten omfatter, og
- kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.
§ 7
Tildeling af brødhvedetillæg til nyetablerede jordbrugeres arealer og arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte kan ske på de i § 6 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.
§ 8
Ansøgning om brødhvedetillæg skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landbrugets Rådgivningscenter eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2002. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 6, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.
Ansøgning om brødhvedetillæg i planperioden 2002/2003 modtages på hverdage fra den 7. august 2002 til den 1. marts 2003. Ansøgninger modtaget inden den 7. august 2002 betragtes som modtaget den 7. august 2002. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.
Såfremt der allerede den 7. august 2002 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne øvrigt opfylder betingelserne i § 6, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.
Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.
§ 9
Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
§ 10
En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999 til 2001/2002. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 11
Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.
§ 12
Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 13
Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien»Andre dyrearter eller staldsystemer«i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 14
Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.
Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.
§ 15
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
For virksomheder med produktion af konsumæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode.
Blandinger af husdyrgødning og i anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. For blandinger, hvori indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres lagrene separat for husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.
§ 16
Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 19, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.
§ 17
For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 18, stk. 1 og § 19, stk. 4 og 5 samt lovens § 14, stk. 1.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes.
Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten.
§ 18
Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter fastsættes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 17.
For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.
Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.
§ 19
Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. For urea og for lagerfaste pelleterede organiske gødninger, der er udviklet til gødskning i gartnerier, skal der dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 20, stk. 1 og stk. 2.
Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:
For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 40 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og stk. 5, 1. pkt.
Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 20
Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.
§ 21
Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.
Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 27, stk. 3.
Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 22
Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet.
Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af :
I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.
Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af :
- virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
- produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
- mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
- mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelses tidspunktet.
- mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
- mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
- virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 23
Lovens § 23, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser.
§ 24
Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.
Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.
Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.
Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i stk. 1- 4.
§ 25
Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.
Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne.
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4 skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om:
Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlig bekræftelse på de i stk. 3 anførte oplysninger, jf. dog stk. 5, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 18, stk. 2 og 3.
- modtagerens navn, adresse og SE-nr.,
- det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til, og
- det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 18, stk. 1.
- det totale indhold af kvælstof,
- det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
- oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.
Bestemmelserne i stk. 3 og 4 gælder dog ikke for leverancer til biogas- og fællesanlæg.
- Stk .6. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
§ 26
For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.
Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.
Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 24, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts.
§ 27
Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved SE-nummer, navn og adresse, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder skal indberetningen indeholde oplysninger om det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat til den enkelte virksomhed. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om SE-nummer, navn og adresse på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden.
Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 21, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1-2, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
§ 28
Virksomheder registreret efter lovens § 2, og andre virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, og biogas- og fællesanlæg, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, samt forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem, der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved SE-nummer, navn og adresse, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdygødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe.
Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. november. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved SE-nummer, navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe.
Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem trediemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. november. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.
§ 29
Indberetningen af de i § 27, stk. 1-3, og § 28, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til Plantedirektoratet. Direktoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.
§ 30
For virksomheder, der ikke i planperioden 2001/2002 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 690 af 17. juli 2001 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2001/2002, gælder:
- at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2002 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2002. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,
- at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2002 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2002. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og
- at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.
§ 31
Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.
§ 32
Landbrugets Rådgivningscenter bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af brødhvedetillæg, jf. §§ 6-8. Ansøgning om tildeling af brødhvedetillæg skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter.
Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landbrugets Rådgivningscenter efter stk. 1.
Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landbrugets Rådgivningscenters sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.
§ 33
En afgørelse truffet af Landbrugets Rådgivningscenter, jf. §§ 6-8, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landbrugets Rådgivningscenters afgørelser skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landbrugets Rådgivningscenter fortsat ikke finder, at betingelserne i § 6, stk. 1, er tilstede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 34
Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2 , § 5, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 6, stk. 4,§ 9, stk. 3, §§ 12-13, § 14, stk. 1 og 2, §§ 15-21, § 22, stk. 1, 2 og 4 , § 23, § 24, stk. 1, 2 og 3, §§ 25-30 og § 31, stk. 2, straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.
§ 35
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.
Bilagsoversigt
Bilag 1
Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
- JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper efter teksturen
- Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne skal normen for
- Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.
- Efter andre forfrugter end hvidkløver.
- For tildeling af kvælstofkvote til vedvarende græsmarker, græsudlæg og græsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum af antal græssende dyreenheder pr. ha.
- Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i ton færdigvarer pr. ha ( 93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 fe =1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare.
- Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, jf. § 14, stk. 4.
- Normen er inkl. gødning afsat af udegrise og eftervirkning i følgende år.
- Til udlæg eller efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august.
- Til udlæg eller efterslæt efter korn til modenhed og frøgræsser høstet efter 1. august.
- For udlæg eller efterslæt gælder, at normen kun kan anvendes på et areal, der minimum udnyttes som angivet i oversigtstabellen.
- Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle
Jordtype:
Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, dvs. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget.
Forfrugt:
Ved anvendelse af normerne i tabellen er forfrugten den først høstede afgrøde året før. Forfrugtsværdien heraf er indeholdt i normerne i tabellen. Forfrugtsværdien af »6 % efterafgrøder« fratrækkes efterfølgende ved gødningsplanlægningen.
Udbytter:
De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.
For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.
For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.
For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg. færdigvare.
Normer for grovfoderafgrøder
Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning, jf. § 25, stk.3.
Normer for græs i omdrift:
Indplaceringen af græs i omdrift sker efter indhold af kløver i afgrøden. Hvis virksomheden har marker med græs i omdrift og marker med vedvarende græs eller græsudlæg eller græsefterafgrøder skal kravet til benyttelse af alle marker være overholdt , jf. oversigtstabellen.
Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder:
Normer for vedvarende græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes når græsset udnyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, der er omfattet af MVJ-ordning. Undtaget herfra er dog »6 % efterafgrøder, jf. fodnote 12«.
Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk, svarende til minimum antal græssende dyr angivet i oversigten. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigtstabellen angivne andele pr. slæt.
Normerne for vedvarende græs skal anvendes når græsmarken har henligget eller planlægges henlagt i 5 år eller mere.
Oversigtstabel - Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes
Bilag 1
Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.
Asketis
Cardos
Gefion
Grommit
Hereward
Kris
Meunier
Miller
Penta
Pentium
Revelj
Shamrock
Terra
Ure
Yacht
Bilag 1
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
- En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
- Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.
- Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
- Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
Bilag 2
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Bilag 2
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
- kødproducerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælvning/slagtning) + 0,453 stk. producerede ungtyre af 475 kg, tung race (0 mdr. til slagtning).
- For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.
- Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælvning, angives 50 småkalve og 50 kvier.
- Ved afvigende opdrætsalder kan der ud fra værdierne for de givne opdrætsaldre korrigeres til den aktuelle alder.
- For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
- For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
- Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
- Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg., kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
- Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
- For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,18.
- Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.
- Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
Bilag 2
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Bilag 2
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Bilag 2
Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 3
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde
Bilag 1
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2
Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 2
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Tabel 5
Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 3
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder
Afgrøde
Uvandet grovsand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 11+121)
Vandet sandjord JB 1-4
Lerjord JB 5-10
korr. udbytte kg N/hkg
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
10
Vinterhvede (Fyns amt, Sønderjyllands amt, Ribe amt, Vejle amt, Ringkøbing amt, Århus amt, Viborg amt og Nordjyllands amt)
Vinterhvede efter korn og brak 2)
52
156
66
159
70
178
83
170
1,3
Vinterhvede efter korn eller brak og med
forfrugt kl.græs eller lucerne 2)
52
108
66
111
70
130
83
121
Vinterhvede efter vinterraps
52
117
66
120
70
139
83
131
1,3
Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,
oliehør
52
121
66
124
70
143
83
135
1,3
Vinterhvede efter frøgræs
52
134
66
137
70
156
83
148
1,3
Vinterhvede efter kl. græs, lucerne
52
91
66
93
70
112
83
104
1,3
Vinterhvede efter andre forfrugter
52
134
66
137
70
156
83
148
1,3
Tillæg for brødhvede
52
37
66
42
70
44
83
48
0,4
Vinterhvede (Storstrøms amt, Vestsjællands amt, Roskilde amt, Københavns amt, Frederiksborg amt og Bornholms amt)
Vinterhvede efter korn og brak 2)
52
173
66
179
70
199
83
193
1,5
Vinterhvede efter korn eller brak og med
forfrugt kl. græs eller lucerne 2)
52
125
66
131
70
150
83
145
1,5
Vinterhvede efter vinterraps
52
134
66
140
70
160
83
154
1,5
Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,
oliehør
52
139
66
144
70
164
83
159
1,5
Vinterhvede efter frøgræs
52
151
66
157
70
177
83
171
1,5
Vinterhvede efter kl. græs, lucerne
52
108
66
113
70
133
83
128
1,5
Vinterhvede efter andre forfrugter
52
151
66
157
70
177
83
171
1,5
Tillæg for brødhvede
52
19
66
22
70
23
83
25
0,2
Anden vintersæd (hele landet):
Vinterrug efter korn og brak
41
111
53
111
53
124
63
112
1,2
Hybridrug efter korn og brak
49
120
64
122
64
136
76
127
1,2
Vinterrug efter andre forfrugter
41
102
53
102
53
115
63
103
1,2
Hybridrug efter andre forfrugter
49
111
64
113
64
127
76
118
1,2
Vinterbyg efter korn og brak
50
151
54
142
58
160
67
147
1,2
Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne
50
106
54
97
58
115
67
102
1,2
Vinterbyg efter andre forfrugter
50
133
54
124
58
142
67
129
1,2
Vintertriticale
41
136
53
137
53
150
63
140
1,3
Vintersæd i øvrigt
41
124
53
124
53
138
63
126
1,2
Vårsæd:
Vårbyg efter minimum 2 års korn
41
120
48
115
53
136
59
121
1,5
Vårbyg efter 1. års korn, brak og frøgræs
41
115
48
111
53
131
59
117
1,5
Vårbyg efter roer
41
102
48
97
53
118
59
103
1,5
Vårbyg efter kløvergræs og lucerne
41
56
48
52
53
73
59
58
1,5
Vårbyg efter kartofler
41
111
48
106
53
127
59
112
1,5
Vårbyg efter andre forfrugter
41
97
48
92
53
113
59
99
1,5
Havre
41
92
48
88
53
109
59
94
1,5
Vårhvede efter minimum 2 års korn
41
127
48
124
53
145
59
131
1,7
Vårhvede efter andre forfrugter
41
122
48
120
53
141
59
127
1,7
Forårssået korn, i øvrigt
41
97
48
92
53
113
59
99
1,5
Vårsæd + bælgsæd til modenhed
(maks. 50 pct. bælgsæd)
31
60
38
52
43
63
49
45
0,5
Industriafgrøder:
Vinterraps (inkl. efterår)
19
157
27
168
27
168
32
174
1,5
Vårraps og gul sennep til frø
19
123
21
112
23
129
23
106
1,5
Oliehør
15
92
15
78
15
92
15
69
1,5
Spindhør
90
57
90
44
90
57
90
34
Hamp
104
104
104
104
Andre industriafgrøder
78
78
78
78
Bælgsæd:
Markært
45
45
45
45
Hestebønner
45
45
45
45
Lucerne
120
120
120
120
Lucerne med minimum 25 pct. græs
120
68
120
68
120
68
120
68
Anden bælgsæd
Frøafgrøder:
Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og italiensk
12
104
12
104
12
104
12
104
Rajgræs, alm. sildig
12
127
12
127
12
127
12
127
- års alm. rajgræs
12
136
12
136
12
136
12
136
Rajgræs, efterårsudlagt 3)
36
36
36
36
Timothe
100
100
100
100
Hundegræs
145
145
145
145
Engsvingel
109
109
109
109
Rødsvingel, marktyper
11
100
11
100
11
100
11
100
Rødsvingel, plænegræs typer
109
109
109
109
Stivbladet svingel
109
109
109
109
Engrapgræs efter hvidkløver
10
100
10
100
10
100
10
100
Engrapgræs, marktyper 4)
11
136
11
136
11
136
11
136
Engrapgræs, plænegræs typer 4)
145
145
145
145
Alm. Rapgræs
100
100
100
100
Strandsvingel
154
154
154
154
Rød- og hvidkløver
Kommen
11
118
11
118
11
118
11
118
4,0
Valmue
122
109
122
100
4,0
Spinat, frø
17
150
17
136
17
150
17
127
Bederoe- og sukkerroefrø
181
181
181
181
Andet frø til udsæd
109
109
109
109
Rodfrugter:
Kartofler, industri
350
168
400
163
450
186
450
163
0,2
Spisekartofler
300
146
300
132
400
164
400
141
0,2
Læggekartofler
250
109
275
100
300
118
300
95
0,2
Fabriksroer
350
113
425
107
500
127
500
104
0,1
Tillæg for bjærget top
26
26
26
26
Andre rodfrugter
109
109
109
109
Afgrøde
Uvandet grovsand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 11+121)
Vandet sandjord JB 1-4
Lerjord JB 5-10
Korr. udbytte KgN/ hkg
udbytte- norm netto fe/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm netto fe/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm netto fe/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm netto fe/ha
kvælstof- norm kg N/ha
10
Grovfoder:
Fodersukkerroer, rod + top
9000
177
12000
177
12000
190
13000
172
Kålroer, rod + top
7000
166
8500
159
8500
172
8500
150
Silomajs efter korn og andre forfrugter
6000
130
8000
143
9000
170
9000
148
Silomajs efter kløvergræs
6000
77
8000
91
9000
118
9000
95
Vårsædhelsæd efter kløvergræs
4600
78
5400
72
6000
91
6700
74
Vårsædhelsæd efter andre forfrugter
4600
123
5400
117
6000
136
6700
120
Vårsæd/ærtehelsæd
4600
60
5400
53
6000
73
6700
56
Vintersædhelsæd
6000
154
8000
159
8000
172
10000
168
Vårsæd, grønkorn
2300
97
3000
96
2700
104
3350
93
Vårsæd + bælgsæd, grønfoder
2300
60
3000
53
2700
63
3350
47
Vintersæd, grønkorn
3000
118
4000
122
4000
136
5000
131
Vedv. græs, meget lavt afgræsnings-
Niveau5)
800
27
800
27
800
27
800
27
Vedv. græs, lavt afgræsningsniveau 5)
1800
73
1800
73
1800
73
1800
73
Vedv. græs, normalt afgræsningsniveau
Eller slæt 5)
3000
141
3000
141
3000
141
3000
141
Kløvergræs med under 50 pct. kl.
(omdrift) 5)
6000
204
6250
209
7500
231
6500
213
Kløvergræs med over 50 pct. kl.
(omdrift)5)
5000
55
5500
60
6500
70
6500
70
Græs uden kløver (omdrift) 5)
6500
286
7000
295
8500
322
7500
304
Græs, til fabrik (omdrift) 6)
11
257
13
311
15
365
14
338
30
Miljøgræs, MVJ-ordning, 1(80 N) 7)
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N) 7)
800
800
800
800
Græs til udegrise 8)
140
140
140
140
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn
o.lign. høst i juni 11)
4000
163
4250
168
5500
190
3900
161
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd 9+11)
2300
112
2500
115
2600
117
2200
110
Græs, udlæg/efterslæt efter korn 10+11)
1000
53
1000
53
1100
54
1000
53
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter
Grønkorn o.lign. høstet i juni 11)
3500
138
3750
138
5000
139
3400
137
Kl.græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/
Tidlig frøgræs9+11)
1800
81
2000
81
2100
81
1700
81
Kl.græs, udlæg/efterslæt efter korn
Sildig frøgræs10+11)
1000
33
1000
33
1100
33
1000
33
Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson
174
174
174
174
Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson
104
104
104
104
Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson
70
70
70
70
Efterafgrøder til opsamling af kvælstof,
Inklusiv »6 pct. efterafgrøder« 12)
Afgrøde
Uvandet grovsand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 11+121)
Vandet jord alle jordtyper
Lerjord JB 5-10
Korr. udbytte Kg N/ hkg
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
udbytte- norm hkg/ha
kvælstof- norm kg N/ha
10
Grønsager på friland
Asier
135
120
135
110
Asparges
150
135
150
125
Bladselleri
215
200
215
190
Blomkål
255
240
255
230
Broccoli
215
200
215
190
Grønkål
165
150
165
165
Gulerod
400
125
400
110
400
125
400
100
0,1
Hvidkål
285
270
285
260
Kepaløg
165
150
165
140
Kinakål
195
180
195
170
Knoldselleri
235
220
235
210
Pastinak
165
150
165
140
Rodpersille
165
150
165
140
Bladpersille
205
190
205
180
Porre
225
210
225
200
Rosenkål
240
225
240
215
Rødbede
180
165
180
155
Rødkål
265
250
265
240
Salat
165
150
165
140
Savoykål
265
250
265
240
Spidskål
265
250
265
240
Spinat, blad
120
105
120
95
Sukkermajs
155
140
155
130
Ærter til konsum
Andre grønsager (pr. år)
265
250
265
240
Afgrødekategori
Andele som hver slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)
Minimum antal græssende dyreenheder2) (DE pr. ha)
Kløvergræs med under 50 % kløver (omdrift)
0,33
2,0
Kløvergræs med over 50 % kløver (omdrift)
0,33
2,0
Græs uden kløver
0,33
2,5
Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni
0,33
1,6
Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august
0,50
0,9
Græs uden kløver udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august
1,00
0,4
Kløvergræs udlæg/efterslæt efter grønkorn o.lign. høstet i juni
0,33
1,4
Kløvergræs udlæg/efterslæt efter helsæd og frøgræs høstet inden 1. august
0,50
0,5
Kløvergræs udlæg/efterslæt efter korn til modenhed og frøgræs høstet efter 1. august
1,00
0,4
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N) 3)
1,00
0,3
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
0,50
0,8
Vedvarende græs, meget lavt afgræsningsniveau
1,00
0,3
Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau
1,00
0,6
Vedvarende græs, normalt afgræsningsnivesu 4)
0,50
1,2
Afgrøde
Kvælstofnorm Kg N/ha
Havefrø
Chrysanthemum Garland
60
Dild
90
Kinesisk kål
140
Karse
120
Roquette
110
Radise
120
Bladbede, rødbede
210
Grønkål
160
Gulerødder
160
Kål (undtagen grønkål)
200
Kruspersille og rodpersille
210
Kørvel
180
Majroe
160
Pastinak
120
Skorzonerrod
150
Havrerod
150
Purløg
120
Timian
120
Andet havefrø
100
Blomsterfrø
60
Markkultur, friland
Blomsterløg
300
En-årige og stauder
300
Buske og træer, planteskoler
150
Energiafgrøder
Energipil
75
Elefantgræs
75
Containerplads1)
Alle kulturer
550
Frugt og bær
Jordbær
80
Solbær, ribs
160
Hindbær
100
Kirsebær og blomme
100
Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)
150
Hyld
200
Hassel
85
Pærer
140
Æbler
140
Andre frugtarter
100
Væksthuskultur, åbent system3)
Tomat
2350
Agurk
2100
Salat
900
Andre grønsager
800
Snitblomster
1100
Potteplanter
950
Væksthuskultur, lukket system4)
Alle kulturer
Udbragt mængde N
Champignondyrkning
Champignon
Udbragt mængde N
Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt
Juletræer og klippegrønt
75
Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter
15
Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord
Andre
Vildtagre
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)
Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælvning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælvning (både fra malkekøer og ammekøer)
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.
Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning
Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,2 30 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg
10 stk. producerede slagtesvin, 30 100 kg
Salgsbilag i perioden
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årshest
Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg
1 stk. moderfår eller ged
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold kg kvælstof (ab lager)
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
56,2 55,0
Bindestald med riste
Gylle
122,9
Sengestald med fast gulv
Gylle
114,1
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
119,1
Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
116,6
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
123,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
78,2 44,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
78,2 46,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
78,2 45,9
Trædeudmugning
Gylle
122,4
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
46,6 45,3
Bindestald med riste
Gylle
101,5
Sengestald med fast gulv
Gylle
94,3
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
98,4
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal
Gylle
96,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
102,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
64,2 37,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
64,2 38,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
64,2 37,9
Trædeudmugning
Gylle
100,9
Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)
Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve
Staldgødning + ajle + dybstrøelse
49,3 40,4 10,3
Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve
Gylle +dybstrøelse
99,8 10,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
121,7
1 årsammeko uden opdræt 2)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
27,5 22,9
Bindestald med riste
Gylle
56,1
Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
61,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
39,9 20,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
39,9 21,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
39,9 20,6
Trædeudmugning
Gylle
59,1
1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
5,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
5,3
- stk. kvier/stude 6.mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race3) +4)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
15,2 11,9
Bindestald med riste
Gylle
30,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
28,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
29,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
28,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
32,5
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
31,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
21,0 10,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
21,0 11,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
21,0 11,1
Trædeudmugning
Gylle
30,8
Spaltegulvbokse
Gylle
27,8
- stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
4,5
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
4,5
- stk. kvier/stude 6 mdr. kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)+4)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
11,1 8,3
Bindestald med riste
Gylle
21,6
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
21,0
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
20,5
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
23,8
Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
22,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
15,3 7,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
15,3 8,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
15,3 7,9
Trædeudmugning
Gylle
22,1
Spaltegulvbokse
Gylle
19,8
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race3)+4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
10,8
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
10,8
1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race3)+5)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
11,6 9,8
Bindestald med riste
Gylle
23,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,0
Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv
Dybstrøelse
24,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
16,1 8,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
16,1 9,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
16,1 8,8
Trædeudmugning
Gylle
24,0
Spaltegulvbokse
Gylle
21,9
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+6)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,2
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,2
1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+6)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
8,2 7,8
Bindestald med riste
Gylle
17,7
Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
18,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
11,5 6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
11,5 6,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
11,5 6,6
Trædeudmugning
Gylle
18,5
Spaltegulvbokse
Gylle
16,4
1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 7) + 8)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
16,4
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
15,7
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning + ajle
3,9 9,2
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse + gylle
4,6 10,8
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse + gylle
4,6 10,5
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,6
Bidrag fra farestald 7)
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
7,0
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,3
Løsdrift, fast gulv
Fast gødning + ajle
2,5 2,9
Løsdrift, delvis spaltegulv
Fast gødning + gylle
1,3 4,6
Friland 9)
Anden husdyrgødning
9,9
10 smågrise, 7,2-30 kg
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
5,7
Fuldspaltegulv
Gylle
5,3
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
5,4
Fast gulv
Fast gødning + ajle
1,5 2,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
3,2
10 producerede slagtesvin, 30-100 kg 10)
Fuldspaltegulv
Gylle
25,9
Delvis spaltegulv
Gylle
27,3
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
26,5
Fast gulv
Fast gødning + ajle
8,2 12,3
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse + gylle
9,3 13,6
Dybstrøelse
Dybstrøelse
18,6
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid 35 dage 11)
Dybstrøelse
25,9
Produktionstid 40 dage 11)
Dybstrøelse
34,1
Produktionstid 45 dage 11)
Dybstrøelse
42,2
Skrabekyllinger, 56 dage
Dybstrøelse
38,1
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
Dybstrøelse
72,6
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
29,1
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
52,9
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
11,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
34,4
Høns, 100 årshøner
Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
16,3 24,5
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
48,9
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
17,9 26,9
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
51,7
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
19,3 29,3
Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd
Dybstrøelse + fast gødning
14,6 49,2
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
49,0
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
50,1
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
57,8
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
41,4 15,3
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 119 dage
Fast gødning
5,5
Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
7,4
Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
9,6
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Gylle
2,3
Mink, bure (grusbund)
Fast gødning
0,9
Ræve og finnracoon (grusbund)
Fast gødning
2,2
Heste
1 voksen årshest, 400 kg
Dybstrøelse
34,1
1 voksen årshest, 600 kg
Dybstrøelse
42,7
1 voksen årshest, 800 kg
Dybstrøelse
52,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,2
Mohairgeder
Dybstrøelse
11,2
Kødgeder
Dybstrøelse
13,8
Malkegeder
Dybstrøelse
14,3
Andre dyrearter eller staldsystemer 12)
kg N pr. dyreenhed
Kvæg, andre staldsystemer
100,0
Svin, andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
100,0
Pelsdyr, andre staldsystemer
100,0
Heste, andre staldsystemer
100,0
Andre dyrearter
100,0
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
Malkekøer, tung race:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 127
Malkekøer, Jersey:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/105,2
Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:
1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695
1280
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 500
980
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2
Søer:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. årsso ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,6
Smågrise:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,64
Slagtesvin:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - ((slagtevægt ´ 1,31 - indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,15
Slagtefjerkræ:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 35 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5
Slagtekyllinger, 40 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6
Slagtekyllinger, 45 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5
Skrabekyllinger, 56 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4
Slagtekyllinger, økol., 81 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0
Kalkuner, hunner:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1
Kalkuner, hanner:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8
Ænder:
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3
Gæs:
((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1
Høns og hønniker:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1
Økologiske høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8
Skrabehøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7
Burhøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0
HPR-høner:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7
Hønniker, konsum:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9
Mink:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196
Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.
Afgrøder
Gram råprotein pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
74
Sukkerroer
60
Kålroer
102
Turnips
115
Rod + top
127
Roetop, frisk
190
Roetop, ensilage
225
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
204
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
108
Kartofler
91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
288
Lucerne i blomst
296
Lucerne efter blomstring
332
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver
238
Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver
231
Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver
222
Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver
247
Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver
240
Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver
231
Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver
255
Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver
248
Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver
240
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
225
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
251
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
274
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding
226
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
238
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
266
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
244
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
267
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
236
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
267
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
238
Italiensk rajgræs, forår, midt
216
Italiensk rajgræs, forår, sen
203
Italiensk rajgræs, efter helsæd
211
Italiensk rajgræs, efter korn
222
Enggræs
Varigt enggræs
232
Græs
Græs, 6-8 cm
230
Græs, 12-15 cm
223
Græs, 20-25 cm
214
Helsæd, frisk
Galega
280
Hvidkløver, begyndende blomstring
238
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
148
Hestebønner
210
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
185
Byghelsæd
137
Havrehelsæd
190
Majs, frisk
128
Rug, frisk
168
Ærter
188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
242
Lucerneensilage, lav FK
311
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
187
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
192
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
199
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
191
Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver
202
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
211
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
205
Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver
222
Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver
236
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
205
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
226
Efterafgrøde, korn, ensilage
231
Hundegræs, ensilage
231
Varigt enggræs, ensilage
209
Græsensilage, høj FK
188
Græsensilage, midl FK
194
Græsensilage, lav FK
198
Græsensilage, tung fordøjelighed
207
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.
Galega, ensilage
288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
209
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
221
Sød lupin, ensilage
255
Havre + ærter + vikke, ensilage
204
Helsædensilage
Grønbygensilage
206
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
140
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
153
Vinterbyghelsæd, ensilage
146
Havrehelsæd, ensilage
183
Hvede-græs, ensilage
176
Hvede-ært, ensilage
156
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
126
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
134
Majsensilage, høj fordøjelighed
100
Majsensilage, middel fordøjelighed
102
Majsensilage, lav fordøjelighed
111
Triticalehelsæd, ensilage
134
Grønrug, ensilage
179
Grønært, ensilage
212
Byg-ært, ensilage, 20% ærter
147
Byg-ært, ensilage, 40% ærter
172
Byg-ært, ensilage, 60% ærter
196
Ærtehelsæd, ensilage
211
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
310
Kløverhø, høj fordøjelighed
185
Kløverhø, lav fordøjelighed
182
Græshø
192
Grønhø, Ekstra
214
Grønhø, Plus
240
Grønhø, Standard
260
Grønpiller, høj fordøjelighed
218
Grønpiller, middel fordøjelighed
247
Grønpiller, lav fordøjelighed
270
Lucernepiller, høj fordøjelighed
257
Lucernepiller, lav fordøjelighed
292
NH3- og NaOH-behandlet halm
Byghalm, NaOH-behandlet
103
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
173
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
173
Havrehalm, NH3-behandlet
184
Hvedehalm, NH3-behandlet
194
Rughalm, NH3-behandlet
254
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
175
Byghalm, vinter
189
Havrehalm
173
Hvedehalm
152
Rughalm
244
Ærtehalm
222
Rajgræshalm
163
Hvidkløverhalm
318
Korn
Vinterbyg
110
Vårbyg
100
Havre
130
Hvede
98
Rug
83
Triticale
99
Majs
74
Milo
94
Frø
Hestebønner
267
Hørfrø
139
Rapsfrø, dobbeltlav
117
Ærter
193
Soyabønner
283
Fodermidler
Gram råprotein pr. foderenhed
Vårbyg, 2000 høst
91
Vårbyg, 2001 høst
99
Vinterbyg, 2000 høst
108
Vinterbyg, 2001 høst
102
Hvede, 2000 høst
91
Hvede, 2001 høst
90
Rug, 2000 høst
75
Rug 2001 høst
76
Triticale, 2000 høst
87
Triticale, 2001 høst
91
Ærter
204
Havre, 2000 høst
113
Havre, 2001 høst
113
Sojaskrå, toasted (USA/Europa)
379
Sojaskrå, toasted (Sydamerika)
395
Sojaskrå, toasted (ukendt)
388
Rapsfrø
107
Rapsskrå
401
Rapskage, 5% fedt
343
Rapskage, 9% fedt
296
Rapskage, 14% fedt
262
Solsikkeskrå, delvis afskallet
473
Sojaproteinkoncentrat
515
Fiskemel, askefattigt
512
Fiskemel, Island
485
Fedt, teknisk animalsk fedt
Valle, kategori A
83
Valle, kategori B
57
Gærfløde, øl
287
Gærfløde, insulin (produktion)
398
Gærfløde, sprit
388
- udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie
- korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest den 1. august
- korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august1)
- frøgræs.
- arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.
- korn (vår- og vintersæd)
- ærter
- vår- og vinterraps
- hestebønner
- rybs
- solsikke
- soya
- oliehør
- sennep
- andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt kan maksimalt være 1.00.
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Der skal regnes med minimum 0,3 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes.
På særligt produktive vedvarende græsarealer kan normen for kløvergræs eller græs uden kløver i omdrift undtagelsesvis anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med en opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes udfra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.
End of "Bilag 1"
End of "Bilag 1"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 2"
End of "Bilag 3"
Bilag 1
Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.
Asketis
Cardos
Gefion
Grommit
Hereward
Kris
Meunier
Miller
Penta
Pentium
Revelj
Shamrock
Terra
Ure
Yacht
Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 1
- En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).
- Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.
- Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
- Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
Afgrøde
Kvælstofnorm Kg N/ha
Havefrø
Chrysanthemum Garland
60
Dild
90
Kinesisk kål
140
Karse
120
Roquette
110
Radise
120
Bladbede, rødbede
210
Grønkål
160
Gulerødder
160
Kål (undtagen grønkål)
200
Kruspersille og rodpersille
210
Kørvel
180
Majroe
160
Pastinak
120
Skorzonerrod
150
Havrerod
150
Purløg
120
Timian
120
Andet havefrø
100
Blomsterfrø
60
Markkultur, friland
Blomsterløg
300
En-årige og stauder
300
Buske og træer, planteskoler
150
Energiafgrøder
Energipil
75
Elefantgræs
75
Containerplads1)
Alle kulturer
550
Frugt og bær
Jordbær
80
Solbær, ribs
160
Hindbær
100
Kirsebær og blomme
100
Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)
150
Hyld
200
Hassel
85
Pærer
140
Æbler
140
Andre frugtarter
100
Væksthuskultur, åbent system3)
Tomat
2350
Agurk
2100
Salat
900
Andre grønsager
800
Snitblomster
1100
Potteplanter
950
Væksthuskultur, lukket system4)
Alle kulturer
Udbragt mængde N
Champignondyrkning
Champignon
Udbragt mængde N
Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt
Juletræer og klippegrønt
75
Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter
15
Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord
Andre
Vildtagre
Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Bilag 2
Husdyrart
Opgørelse
1 årsko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsammeko uden opdræt
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)
Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælvning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælvning (både fra malkekøer og ammekøer)
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.
Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning
Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig)
1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage
10 stk. producerede smågrise, 7,2 30 kg
En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg
10 stk. producerede slagtesvin, 30 100 kg
Salgsbilag i perioden
1000 stk. producerede slagtekyllinger
Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger
100 stk. producerede kalkuner
Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner
100 stk. producerede ænder
Salgsbilag i perioden
100 stk. producerede gæs
Salgsbilag i perioden
100 årshøns
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
100 stk. producerede hønniker
Købs- og salgsbilag
1 årstæve, mink
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årstæve, ræve eller finnracoon
Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser
1 årshest
Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg
1 stk. moderfår eller ged
Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom
Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Bilag 2
- kødproducerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælvning/slagtning) + 0,453 stk. producerede ungtyre af 475 kg, tung race (0 mdr. til slagtning).
- For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.
- Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælvning, angives 50 småkalve og 50 kvier.
- Ved afvigende opdrætsalder kan der ud fra værdierne for de givne opdrætsaldre korrigeres til den aktuelle alder.
- For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
- For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
- Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
- Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg., kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
- Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
- For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg eller højere ganges normtallene med 1,18.
- Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.
- Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype
Gødningstype
Indhold kg kvælstof (ab lager)
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
56,2 55,0
Bindestald med riste
Gylle
122,9
Sengestald med fast gulv
Gylle
114,1
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
119,1
Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
116,6
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
123,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
78,2 44,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
78,2 46,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
78,2 45,9
Trædeudmugning
Gylle
122,4
1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
46,6 45,3
Bindestald med riste
Gylle
101,5
Sengestald med fast gulv
Gylle
94,3
Sengestald med spalter (kanal, linespil)
Gylle
98,4
Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal
Gylle
96,4
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
102,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
64,2 37,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
64,2 38,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
64,2 37,9
Trædeudmugning
Gylle
100,9
Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)
Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve
Staldgødning + ajle + dybstrøelse
49,3 40,4 10,3
Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve
Gylle +dybstrøelse
99,8 10,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
121,7
1 årsammeko uden opdræt 2)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
27,5 22,9
Bindestald med riste
Gylle
56,1
Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv)
Dybstrøelse
61,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
39,9 20,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
39,9 21,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
39,9 20,6
Trædeudmugning
Gylle
59,1
1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
5,3
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
5,3
- stk. kvier/stude 6.mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race3) +4)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
15,2 11,9
Bindestald med riste
Gylle
30,2
Sengestald med fast gulv
Gylle
28,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
29,3
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
28,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
32,5
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
31,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
21,0 10,9
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
21,0 11,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
21,0 11,1
Trædeudmugning
Gylle
30,8
Spaltegulvbokse
Gylle
27,8
- stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
4,5
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
4,5
- stk. kvier/stude 6 mdr. kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)+4)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
11,1 8,3
Bindestald med riste
Gylle
21,6
Sengestald med fast gulv
Gylle
20,1
Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)
Gylle
21,0
Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Gylle
20,5
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
23,8
Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
22,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
15,3 7,8
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
15,3 8,1
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
15,3 7,9
Trædeudmugning
Gylle
22,1
Spaltegulvbokse
Gylle
19,8
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race3)+4)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
10,8
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
10,8
1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race3)+5)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
11,6 9,8
Bindestald med riste
Gylle
23,7
Dybstrøelse, hele arealet
Dybstrøelse
25,0
Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv
Dybstrøelse
24,2
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
16,1 8,6
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
16,1 9,0
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
16,1 8,8
Trædeudmugning
Gylle
24,0
Spaltegulvbokse
Gylle
21,9
1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+6)
Dybstrøelse (hele arealet)
Dybstrøelse
8,2
Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
8,2
1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+6)
Bindestald med grebning
Fast gødning + ajle
8,2 7,8
Bindestald med riste
Gylle
17,7
Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse
18,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv
Dybstrøelse + gylle
11,5 6,4
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)
Dybstrøelse + gylle
11,5 6,7
Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)
Dybstrøelse + gylle
11,5 6,6
Trædeudmugning
Gylle
18,5
Spaltegulvbokse
Gylle
16,4
1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 7) + 8)
Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv
Gylle
16,4
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv
Gylle
15,7
Individuel opstaldning, fast gulv
Fast gødning + ajle
3,9 9,2
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv
Dybstrøelse + gylle
4,6 10,8
Løsgående, dybstrøelse + fast gulv
Dybstrøelse + gylle
4,6 10,5
Løsgående, dybstrøelse
Dybstrøelse
13,6
Bidrag fra farestald 7)
Kassestier, delvis spaltegulv
Gylle
7,0
Kassestier, fuldspaltegulv
Gylle
6,3
Løsdrift, fast gulv
Fast gødning + ajle
2,5 2,9
Løsdrift, delvis spaltegulv
Fast gødning + gylle
1,3 4,6
Friland 9)
Anden husdyrgødning
9,9
10 smågrise, 7,2-30 kg
Toklimastald, delvis spaltegulv
Gylle
5,7
Fuldspaltegulv
Gylle
5,3
Drænet gulv + spalter (50/50)
Gylle
5,4
Fast gulv
Fast gødning + ajle
1,5 2,3
Dybstrøelse
Dybstrøelse
3,2
10 producerede slagtesvin, 30-100 kg 10)
Fuldspaltegulv
Gylle
25,9
Delvis spaltegulv
Gylle
27,3
Drænet gulv + spalter (33/67)
Gylle
26,5
Fast gulv
Fast gødning + ajle
8,2 12,3
Dybstrøelse, opdelt lejeareal
Dybstrøelse + gylle
9,3 13,6
Dybstrøelse
Dybstrøelse
18,6
Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret
Produktionstid 35 dage 11)
Dybstrøelse
25,9
Produktionstid 40 dage 11)
Dybstrøelse
34,1
Produktionstid 45 dage 11)
Dybstrøelse
42,2
Skrabekyllinger, 56 dage
Dybstrøelse
38,1
Økologiske slagtekyllinger, 81 dage
Dybstrøelse
72,6
Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret
Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage
Dybstrøelse
29,1
Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage
Dybstrøelse
52,9
Ænder, produktionstid 52 dage
Dybstrøelse
11,2
Gæs, produktionstid 91 dage
Dybstrøelse
34,4
Høns, 100 årshøner
Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
16,3 24,5
Fritgående, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
48,9
Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
17,9 26,9
Økologiske, konsumæg, gulvdrift
Dybstrøelse
51,7
Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
19,3 29,3
Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd
Dybstrøelse + fast gødning
14,6 49,2
Burhøns, konsumæg, gødningskælder
Fast gødning
49,0
Burhøns, konsumæg, bånd
Fast gødning
50,1
Burhøns, konsumæg, bånd
Gylle
57,8
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer
Dybstrøelse + fast gødning
41,4 15,3
Hønniker, 100 stk. produceret
Konsum, bure, produktionstid 119 dage
Fast gødning
5,5
Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
7,4
Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage
Dybstrøelse
9,6
Pelsdyr, 1 årstæve
Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning
Gylle
2,3
Mink, bure (grusbund)
Fast gødning
0,9
Ræve og finnracoon (grusbund)
Fast gødning
2,2
Heste
1 voksen årshest, 400 kg
Dybstrøelse
34,1
1 voksen årshest, 600 kg
Dybstrøelse
42,7
1 voksen årshest, 800 kg
Dybstrøelse
52,1
Får og geder, 1 moderdyr med afkom
Får
Dybstrøelse
14,2
Mohairgeder
Dybstrøelse
11,2
Kødgeder
Dybstrøelse
13,8
Malkegeder
Dybstrøelse
14,3
Andre dyrearter eller staldsystemer 12)
kg N pr. dyreenhed
Kvæg, andre staldsystemer
100,0
Svin, andre staldsystemer
100,0
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer
100,0
Pelsdyr, andre staldsystemer
100,0
Heste, andre staldsystemer
100,0
Andre dyrearter
100,0
Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Bilag 2
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
Malkekøer, tung race:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 127
Malkekøer, Jersey:
Type 1:
For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/105,2
Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:
1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695
1280
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:
Type 1:
Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 500
980
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2
Søer:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. årsso ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,6
Smågrise:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,64
Slagtesvin:
Type 1:
Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - ((slagtevægt ´ 1,31 - indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,15
Slagtefjerkræ:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 35 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5
Slagtekyllinger, 40 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6
Slagtekyllinger, 45 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5
Skrabekyllinger, 56 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4
Slagtekyllinger, økol., 81 dage:
((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0
Kalkuner, hunner:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1
Kalkuner, hanner:
((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8
Ænder:
((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3
Gæs:
((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1
Høns og hønniker:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1
Økologiske høns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8
Skrabehøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7
Burhøns:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0
HPR-høner:
((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7
Hønniker, konsum:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7
Hønniker, HPR:
((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9
Mink:
Type 2:
Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196
Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.
Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Bilag 2
Afgrøder
Gram råprotein pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer
74
Sukkerroer
60
Kålroer
102
Turnips
115
Rod + top
127
Roetop, frisk
190
Roetop, ensilage
225
Kålroetop
241
Top + pulpetter
180
Top + halm
204
Top + halm + pulpetter
200
Helsæd + top
155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter
148
Ensilerede roer + halm
112
Gulerødder og kartofler
Gulerødder
108
Kartofler
91
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring
288
Lucerne i blomst
296
Lucerne efter blomstring
332
Kløvergræs
Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver
238
Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver
231
Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver
222
Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver
247
Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver
240
Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver
231
Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver
255
Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver
248
Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver
240
Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding
225
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding
251
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding
274
Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding
226
Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding
238
Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding
266
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding
244
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding
267
Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding
218
Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding
236
Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding
267
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl.
238
Italiensk rajgræs, forår, midt
216
Italiensk rajgræs, forår, sen
203
Italiensk rajgræs, efter helsæd
211
Italiensk rajgræs, efter korn
222
Enggræs
Varigt enggræs
232
Græs
Græs, 6-8 cm
230
Græs, 12-15 cm
223
Græs, 20-25 cm
214
Helsæd, frisk
Galega
280
Hvidkløver, begyndende blomstring
238
Rødkløver, begyndende blomstring
196
Fodermarvkål
148
Hestebønner
210
Sød lupin
264
Havre, ærter, vikker
206
Grønbyg før skridning
185
Byghelsæd
137
Havrehelsæd
190
Majs, frisk
128
Rug, frisk
168
Ærter
188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, høj FK
242
Lucerneensilage, lav FK
311
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver
187
Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver
192
Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver
199
Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver
191
Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver
202
Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver
211
Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver
205
Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver
222
Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver
236
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage
205
Efterafgrøde, helsæd, ensilage
226
Efterafgrøde, korn, ensilage
231
Hundegræs, ensilage
231
Varigt enggræs, ensilage
209
Græsensilage, høj FK
188
Græsensilage, midl FK
194
Græsensilage, lav FK
198
Græsensilage, tung fordøjelighed
207
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.
Galega, ensilage
288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage
264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage
209
Fodermarvkål, ensilage
171
Hestebønne, ensilage
221
Sød lupin, ensilage
255
Havre + ærter + vikke, ensilage
204
Helsædensilage
Grønbygensilage
206
Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
140
Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
153
Vinterbyghelsæd, ensilage
146
Havrehelsæd, ensilage
183
Hvede-græs, ensilage
176
Hvede-ært, ensilage
156
Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed
122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed
126
Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed
134
Majsensilage, høj fordøjelighed
100
Majsensilage, middel fordøjelighed
102
Majsensilage, lav fordøjelighed
111
Triticalehelsæd, ensilage
134
Grønrug, ensilage
179
Grønært, ensilage
212
Byg-ært, ensilage, 20% ærter
147
Byg-ært, ensilage, 40% ærter
172
Byg-ært, ensilage, 60% ærter
196
Ærtehelsæd, ensilage
211
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst
310
Kløverhø, høj fordøjelighed
185
Kløverhø, lav fordøjelighed
182
Græshø
192
Grønhø, Ekstra
214
Grønhø, Plus
240
Grønhø, Standard
260
Grønpiller, høj fordøjelighed
218
Grønpiller, middel fordøjelighed
247
Grønpiller, lav fordøjelighed
270
Lucernepiller, høj fordøjelighed
257
Lucernepiller, lav fordøjelighed
292
NH3- og NaOH-behandlet halm
Byghalm, NaOH-behandlet
103
Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed
173
Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed
173
Havrehalm, NH3-behandlet
184
Hvedehalm, NH3-behandlet
194
Rughalm, NH3-behandlet
254
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår
175
Byghalm, vinter
189
Havrehalm
173
Hvedehalm
152
Rughalm
244
Ærtehalm
222
Rajgræshalm
163
Hvidkløverhalm
318
Korn
Vinterbyg
110
Vårbyg
100
Havre
130
Hvede
98
Rug
83
Triticale
99
Majs
74
Milo
94
Frø
Hestebønner
267
Hørfrø
139
Rapsfrø, dobbeltlav
117
Ærter
193
Soyabønner
283
Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 2
Fodermidler
Gram råprotein pr. foderenhed
Vårbyg, 2000 høst
91
Vårbyg, 2001 høst
99
Vinterbyg, 2000 høst
108
Vinterbyg, 2001 høst
102
Hvede, 2000 høst
91
Hvede, 2001 høst
90
Rug, 2000 høst
75
Rug 2001 høst
76
Triticale, 2000 høst
87
Triticale, 2001 høst
91
Ærter
204
Havre, 2000 høst
113
Havre, 2001 høst
113
Sojaskrå, toasted (USA/Europa)
379
Sojaskrå, toasted (Sydamerika)
395
Sojaskrå, toasted (ukendt)
388
Rapsfrø
107
Rapsskrå
401
Rapskage, 5% fedt
343
Rapskage, 9% fedt
296
Rapskage, 14% fedt
262
Solsikkeskrå, delvis afskallet
473
Sojaproteinkoncentrat
515
Fiskemel, askefattigt
512
Fiskemel, Island
485
Fedt, teknisk animalsk fedt
Valle, kategori A
83
Valle, kategori B
57
Gærfløde, øl
287
Gærfløde, insulin (produktion)
398
Gærfløde, sprit
388
Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Bilag 3
Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde
- udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie
- korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest den 1. august
- korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august1)
- frøgræs.
- arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.
- korn (vår- og vintersæd)
- ærter
- vår- og vinterraps
- hestebønner
- rybs
- solsikke
- soya
- oliehør
- sennep
- andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002