TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner

BEK nr 632 af 30/07/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter indførsel til Danmark samt indførsel til andre EU-lande og Norge samt for fisk og fiskevarer desuden indførsel til Færøerne og Island via Danmark af fødevarer m.v. pålagt særlige restriktioner med oprindelse i eller afsendt fra Australien, Indonesien, Iran, Kenya, Kina, Mozambique, Myanmar, Pakistan, Peru, Thailand, Tyrkiet, Uganda, Vietnam eller Ægypten, samt modtagelse i Danmark af visse fisk, fiskevarer og levende fisk med oprindelse i Færøerne eller Norge.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter tillige indførsel til Danmark og endvidere indførsel via Danmark til andre EU-lande og Norge samt for fisk og fiskevarer desuden indførsel til Færøerne og Island af animalske produkter til såvel menneskeføde som foder til dyr med oprindelse i eller hidrørende fra Kina.

§ 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke de i §§ 13 -16 anførte produkter, der er indført via andre EU-medlemsstater og kontrolleret i forbindelse hermed. Hvis disse produkter herefter overgår til fri omsætning i Danmark, er produkterne omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer.

§ 3

Ved fiskevarer forstås produkter, der består af eller indeholder fisk, krebse eller bløddyr eller bestanddele heraf.

Stk. 2

Ved et parti forstås en mængde af en fødevare af samme art og forarbejdningsgrad, som er omfattet af samme foreskrevne dokument, hidrører fra samme afsender, transporteres med samme transportmiddel, er bestemt til samme modtager, og, for så vidt angår animalske fødevarer, præsenteres samtidig for veterinærkontrol.

Stk. 3

For så vidt angår animalske produkter med oprindelse i eller afsendt fra Kina forstås ved animalske produkter fødevarer og foder, der helt eller delvist er fremstillet af produkter fra dyr.

Stk. 4

Ved fødevarer med oprindelse i et givet tredjeland forstås fødevarer, der hidrører fra virksomheder, der er beliggende i dette tredjeland, eller som hidrører fra fabriksfartøjer eller fryseskibe, der er indregistrerede af dette tredjeland.

§ 4

Modtagelse ved samhandel af slagtede, ikke-rensede laks (Salmo salar), havørred og regnbueørred med oprindelse på Færøerne er forbudt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Modtagelse ved samhandel af levende laksefisk (Salmonidae) samt rogn og mælke heraf med oprindelse på Færøerne er forbudt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Indførsel af slagtede, ikke-rensede laks (Salmo salar), havørred og regnbueørred, levende fisk af slægten Salmonidae samt rogn og mælke heraf med oprindelse på Færøerne som vareprøve til videnskabelige formål må kun ske efter forudgående tilladelse fra Fødevaredirektoratet.

§ 5

Modtagelse ved samhandel af slagtet, ikke-renset laks (Salmo salar), havørred og regnbueørred med oprindelse i Norge må kun ske, såfremt varen er ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat.

Stk. 2

Modtagelse ved samhandel af levende laksefisk (Salmonidae) samt rogn og mælke heraf med oprindelse i Norge er forbudt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Indførsel af levende laksefisk (Salmonidae) samt rogn og mælke heraf med oprindelse i Norge som vareprøve til videnskabelige formål må kun ske efter forudgående tilladelse fra Fødevaredirektoratet.

§ 6

Det er forbudt at indføre animalske produkter med oprindelse i eller afsendt fra Kina.

Stk. 2

Stk. 1 gælder ikke for

Stk. 3

Indtil 30. september 2002 skal 20 pct. af partier med de i stk. 2, nr. 3-5, nævnte fødevarer, på et af Fødevaredirektoratet godkendt grænsekontrolsted, underkastes kontrol for indhold af rester af veterinære lægemidler, pesticider, kontaminanter og forbudte stoffer.

Stk. 4

De i stk. 3 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager indtil resultatet af kontrollen er tilfredsstillende og grænsedyrlægen meddeler tilladelse til at partiet kan indføres.

  1. fiskevarer, der er fanget, frosset og færdigemballeret på åbent hav og landet direkte i EU, bortset fra krebsdyr,
  1. hele krebsdyr, der er fanget i Atlanterhavet, og som ikke har været underkastet nogen tilvirkning bortset fra nedfrysning og færdigemballering på åbent hav, og som er landet direkte i EU,
  1. hele fisk, hovedskårne fisk, rensede fisk og fiskefileter af følgende arter fanget på åbent hav:

a) alaskasej (Theragra chalcogramma),

b) torsk (Gadus spp.),

c) rødfisk (Sebastes spp.),

d) blåhvilling (Micromesistius poutassou),

e) hellefisk (Reinhardtius spp.),

f) kuller (Melanogrammus aeglefinus),

g) sild (Clupea spp.),

h) japansk ising (Limanda spp.),

i) blæksprutte (Sepiidae, Sepiolidae, Loliginidae, Ommastrephidae, Octopodidae),

j) rødspætte (Pleuronectes platessa), og

k) stillehavslaks, sølvlaks, rødlaks og pukkellaks (Oncorhynchus keta, O. kisutch, O. nerka, O. gorbuscha),

  1. laksefilet (Salmo salar),
  1. rensede, saltede, tørrede eller varmebehandlede tarme,
  1. gelatine, og
  1. tyggeben til hunde (»dog chews«).

§ 7

Ved indførsel af partier af fiskevarer med oprindelse i eller afsendt fra Kenya, Mozambique eller Uganda, skal følgende supplerende tekst fremgå af punkt IV i det ledsagende sundhedscertifikat: »3. Resultatet af lægetilsynet, jf. kapitel III, punkt II B, i bilaget til direktiv 91/493/EØF, med de personer, der arbejder med eller håndterer ovennævnte fiskevarer eller akvakulturprodukter, har været tilfredsstillende.«.

§ 8

Ved indførsel af partier af fiskevarer, som er fanget i eller hidrører fra Victoriasøen, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kenya eller Uganda, skal følgende supplerende tekst fremgå af punkt IV i det ledsagende sundhedscertifikat: »4. Undertegnede officielle inspektør attesterer, at ovennævnte fiskevarer er fremstillet i henhold til den kontrolordning, der er fastsat i kapitel V, punkt II.3. B, i bilaget til direktiv 91/493/EØF, og at kontrolresultaterne var tilfredsstillende.«.

§ 9

Partier af rejer eller andre krebsdyr eller fødevarer fremstillet af rejer eller andre krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Indonesien, Myanmar, Pakistan eller Vietnam skal på et af Fødevaredirektoratet godkendt grænsekontrolsted underkastes systematisk kontrol for indhold af chloramphenicol for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker.

Stk. 2

Det er forbudt at indføre partier af de i stk. 1 omhandlede produkter, med mindre resultaterne af den i stk. 1 nævnte kontrol er tilfredsstillende.

§ 10

Partier af rejer eller andre krebsdyr eller fødevarer fremstillet af rejer eller andre krebsdyr eller partier af fjerkrækød eller fødevarer fremstillet af fjerkrækød med oprindelse i eller afsendt fra Thailand skal på et af Fødevaredirektoratet godkendt grænsekontrolsted underkastes systematisk kontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker.

Stk. 2

Partier af rejer eller andre krebsdyr eller fødevarer fremstillet af rejer eller andre krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Vietnam skal på et af Fødevaredirektoratet godkendt grænsekontrolsted underkastes systematisk kontrol for indhold af nitrofuraner og deres metabolitter for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker.

Stk. 3

Det er forbudt at indføre partier af de i stk. 1 og 2 omhandlede produkter, med mindre resultaterne af den i stk. 1 og 2 nævnte kontrol er tilfredsstillende.

§ 11

Det er forbudt at indføre toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle med oprindelse i eller afsendt fra Peru.

Stk. 2

Stk. 1 gælder ikke for:

  1. Pectinidae, der stammer fra akvakulturområderne Pucusana (001) og Guaynuna (002), hvis de er renset, og
  1. lukkemusklerne i Pectinidae, hvis indvoldene og kønskirtlerne er fuldstændig fjernet.

§ 12

Det er forbudt at indføre fersk kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt samt fjerkrækødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter, eksl. råmateriale, som opfylder kravene i kapitel 10 i bilag I til direktiv 92/118/EØF, som stammer fra fugle slagtet efter den 12. maj 2002.

Stk. 2

Stk. 1 gælder ikke for:

Stk. 3

For fersk kød af fjerkræ, strudsefugle og opdrættet og vildtlevende fjervildt samt fjerkrækødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter, som stammer fra fugle slagtet før den 13. maj 2002, skal i de sundhedscertifikater, der ledsager partiet, anføres følgende ord afhængig af arten: »Fersk fjerkrækød/ fersk strudsekød/ fersk kød af vildtlevende fjervildt/ fjerkrækødprodukter/ tilberedt kød af fjerkræ i overensstemmelse med beslutning 2002/537/EF« (det ikke gældende overstreges).

  1. Fersk strudsekød, såfremt partiet opfylder de betingelser, der er fastsat i sundheds- og hygiejnecertifikaterne i bilag 1.
  1. Fjerkrækødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte fjerkræ har gennemgået en speciel behandling, som fastsat i bilag 15, del V, litra B, C, eller D i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer.

§ 13

Indførsel til Danmark af pistacienødder under KN-kode 0802 50 00 samt ristede pistacienødder under KN-kode 2008 19 13 og 2008 19 93 med oprindelse i eller afsendt fra Iran, der er beregnet til anvendelse som fødevare eller fødevareingrediens er kun tilladt, hvis hvert parti ledsages af resultaterne af officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet, og hvis hvert parti ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med den i bilag 2 viste model, og hvis sundhedscertifikatet er udfyldt, underskrevet og bekræftet af en repræsentant fra det iranske sundhedsministerium.

Stk. 2

Hvert parti af de i stk. 1 anførte produkter skal være forsynet med en kode, som svarer til koden på resultatet af de officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet og på sundhedscertifikatet, jf. stk. 1 og bilag 2.

§ 14

Indførsel til Danmark af jordnødder under KN-kode 1202 10 90 med skal og 1202 20 00 afskallede, også knuste, ristede jordnødder under KN-kode 2008 11 92 (i pakninger af nettovægt over 1 kg) og 2008 11 96 (ikke over 1 kg), samt andre jordnødder under KN-kode 2008 11 94 (i pakninger af nettovægt over 1 kg) og 2008 11 98 (ikke over 1 kg) med oprindelse i eller afsendt fra Kina, der er beregnet til anvendelse som fødevare eller fødevareingrediens er kun tilladt, hvis hvert parti ledsages af resultaterne af officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet, og hvis hvert parti ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med den i bilag 3 viste model, og hvis sundhedscertifikatet er udfyldt, underskrevet og bekræftet af en repræsentant for folkerepublikken Kinas centrale myndighed for indførsels- og udførselskontrol og karantæne.

Stk. 2

Hvert parti af de i stk. 1 anførte produkter skal være forsynet med en kode, som svarer til koden på resultatet af de officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet og på sundhedscertifikatet, jf. stk. 1 og bilag 3.

Stk. 3

Uanset stk. 1 og 2 kan partier, der er afsendt fra Kina før den 11. marts 2002 dog tillades indført, hvis importøren kan fremlægge resultater af prøver og analyser i overensstemmelse med gældende regler i bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer og kan dokumentere, at gældende grænseværdier for indhold af aflatoksin i partiet ikke er overskredet.

§ 15

Indførsel til Danmark af figner og tørrede figner under KN-kode 0804 20 10 eller 0804 20 90, hasselnødder (Corylus sp.) med eller uden skal under KN-kode 0802 21 00 eller 0802 22 00, pistacienødder under KN-kode 0802 50 00, blandinger af nødder og tørret frugt under KN-kode 0813 50 med indhold af figner, hasselnødder eller pistacienødder, samt hasselnødder, figner og pistacienødder, tilberedte eller konserverede, herunder blandinger under KN-kode 2008 19 med oprindelse i eller afsendt fra Tyrkiet, der er beregnet til anvendelse som fødevare eller fødevareingrediens er kun tilladt, hvis hvert parti ledsages af resultaterne af officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet, og hvis hvert parti ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med den i bilag 4 viste model, og hvis sundhedscertifikatet er udfyldt, underskrevet og bekræftet af en repræsentant for generaldirektoratet for beskyttelse og kontrol under det tyrkiske ministerium for landbrug og landdistrikter.

Stk. 2

Hvert parti af de i stk. 1 anførte produkter skal være forsynet med en kode, som svarer til koden på resultatet af de officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet og på sundhedscertifikatet, jf. stk. 1 og bilag 4.

Stk. 3

Uanset stk. 1 og 2 kan partier, der er afsendt fra Tyrkiet før den 11. marts 2002 dog tillades indført, hvis importøren kan fremlægge resultater af prøver og analyser i overensstemmelse med gældende regler i bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer og kan dokumentere, at gældende grænseværdier for indhold af aflatoksin i partiet ikke er overskredet.

§ 16

Indførsel til Danmark af jordnødder under KN-kode 1202 10 90 med skal og 1202 20 00 afskallede, også knuste, samt ristede jordnødder under KN-kode 2008 11 92 (i pakninger af nettovægt over 1 kg) og 2008 11 96 (ikke over 1 kg) med oprindelse i eller afsendt fra Ægypten, der er beregnet til anvendelse som fødevare eller fødevareingrediens er kun tilladt, hvis hvert parti ledsages af resultaterne af officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet, og hvis hvert parti ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med den i bilag 5 viste model, og hvis sundhedscertifikatet er udfyldt, underskrevet og bekræftet af en repræsentant fra det ægyptiske sundhedsministerium.

Stk. 2

Hver forsendelse af de i stk. 1 anførte produkter skal være forsynet med en kode, som svarer til koden på resultatet af de officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet og på sundhedscertifikatet, jf. stk. 1 og bilag 5.

§ 17

De i §§ 13-16 anførte produkter skal ved indførsel til Danmark direkte fra et tredjeland indføres via danske havne eller lufthavne.

§ 18

Forud for indførsel af de i §§ 13-16 anførte produkter, der indføres direkte fra tredjelande, skal den ansvarlige for partiet anmelde indførslen til fødevareregionen i hvis område fødevarerne indføres til Danmark. Anmeldelsen skal være fødevareregionen i hænde senest den sidste arbejdsdag (mandag til fredag) forud for indførslen.

§ 19

Fødevareregionen kontrollerer for hvert parti, at partiet er ledsaget af resultaterne af officielle prøver og analyser for indhold af aflatoksin i partiet og af et sundhedscertifikat, jf. § 13, stk. 1, og bilag 2 (pistacienødder med oprindelse i eller hidrørende fra Iran), henholdsvis § 14, stk. 1, og bilag 3 (jordnødder med oprindelse i eller hidrørende fra Kina), § 15, stk. 1, og bilag 4 (figner, hasselnødder og pistacienødder med oprindelse i eller hidrørende fra Tyrkiet) eller § 16, stk. 1, og bilag 5 (jordnødder med oprindelse i eller hidrørende fra Ægypten), der er korrekt udfyldt. Fødevareregionen foretager systematisk prøveudtagning af hvert parti af de i §§ 13-16 anførte forudanmeldte produkter med henblik på analyse til bestemmelse af indholdet af aflatoksin B1og summen af aflatoksinerne B1, B2, G1og G2.

Stk. 2

De i §§ 13-16 anførte produkter må ikke omsættes eller tages i anvendelse før fødevareregionen har meddelt tilladelse hertil.

§ 20

Med bøde straffes den, der:

Stk. 2

For overtrædelser, som angår fødevarer omfattet af fødevareloven, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

  1. overtræder §§ 4-5, § 6, stk. 1 og 4, §§ 7-10, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-18 eller § 19, stk. 2,
  1. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 4, stk. 3, eller § 5, stk. 3, eller
  1. overtræder afgørelser truffet i henhold til loven
  1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
  1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. august 2002.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 592 af 12. juli 2002 om indførsel af fødevarer m.v. fra visse lande med særlige restriktioner ophæves.

Sundheds- og hygiejnecertifikat for fersk kød fra australske opdrættede strudsefugle til konsum (1)

Bilag 1

Model

Sundhedserklæring

Oplysning til importøren: Dette certifikat tjener kun til veterinærformål, og originaleksemplaret skal ledsage partiet, indtil det ankommer til grænsekontrolstedet

  1. AFSENDER (fulde navn og adresse)
  1. SUNDHEDSCERTIFIKAT Nr. ORIGINAL
  1. MODTAGER(fulde navn og adresse)
  1. Oprindelsesland: AUSTRALIEN
  1. Afsendelsessted
  1. CENTRAL MYNDIGHED 5.1. Ministerium: 5.2. Kontor:

9.1. Transportmiddel (2): 9.2. Plombenr. (forseglingsnr.) (3):

  1. LOKAL MYNDIGHED:

10.1. Bestemmelsesmedlemsstat: 10.2. Endelig bestemmelse:

  1. Virksomhedens adresse: 7.1. Slagteri: 7.2. Opskæringsvirksomhed (4): 7.3. Køle-/ frysehus (4):

12.1. Strudseart: 12.2. Udskæringens art:

  1. Virksomhedens autorisationsnummer: 11.1. Slagteri: 11.2. Opskæringsvirksomhed (4): 11.3. Køle-/ frysehus (4):

13.1. Emballagens art: 13.2. Oplysninger til identifikation af partiet:

  1. Mængde: 14.1. Nettovægt (kg): 14.2. Antal pakninger:

Bemærkning: Der skal fremlægges et særskilt certifikat for hvert parti kød af opdrættede strudsefugle

(1) Ved "fersk strudsekød" forstås alle dele, bortset fra slagteaffald, af opdrættede strudsefugle, der er egnet til konsum, og som ikke har været underkastet nogen anden behandling, der forlænger holdbarheden, end kuldebehandling; vakuumpakket kød og kød, der er indpakket i kontrolleret atmosfære, skal også være ledsaget af et certifikat som dette. (2) Der angives transportmiddel og registreringsnummer eller -navn. (3) Kan udelades. (4) Det ikke gældende overstreges.

I. Sundhedscertifikat

Undertegnede embedsdyrlæge bekræfter følgende:

AUSTRALIEN er fri for aviær influenza som defineret i OIE’s zoosanitære kodeks.

Ovenfor beskrevne udbenede, flåede, ferske kød stammer fra opdrættede strudsefugle,

2.1.

der er blevet holdt på AUSTRALSK territorium uafbrudt i mindst tre måneder før slagtning eller siden klækningen

2.2.

der er opdrættet/har været holdt i mindst tre måneder før slagtning på bedrifter

2.2.1.

som bliver regelmæssigt dyrlægekontrolleret for sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr

2.2.2.

der ikke er underlagt dyresundhedsmæssige restriktioner i forbindelse med sygdomme, som strudsefugle og/eller andet fjerkræ er modtagelige for

2.2.3.

hvor der ikke har været udbrud af Newcastle disease eller aviær influenza i de seneste seks måneder, og omkring hvilke der i en afstand af 10 km fra omkredsen af den del af bedriften, hvor der holdes strudsefugle, ikke har været udbrud af aviær influenza eller Newcastle disease i mindst tre måneder

2.3.

der ikke er blevet slagtet som led i et dyresundhedsprogram til bekæmpelse eller udryddelse af sygdomme hos fjerkræ og/eller strudsefugle

2.4.

der

2.4.1.

ikke er vaccineret mod Newcastle disease (5),

2.4.2.

er vaccineret mod Newcastle disease med en inaktiveret vaccine, der opfylder betingelserne i Kommissionens beslutning 93/152/EØF (5), eller

2.4.3.

er vaccineret mod Newcastle disease med en levende vaccine, der ikke opfylder betingelserne i beslutning 93/152/EØF, men ikke indenfor de sidste 30 dage før slagtningen(5)

2.5.

Der

2.5.1.

er blevet underkastet en virusisolationsprøve for Newcastle disease, uden at der er fundet aviær paramyxovirus med et intracerebralt patogenicitetsindex (ICPI) på over 0,4, ved:

2.5.1.1.

luftrørssvaberprøver udtaget som stikprøver ved slagtningen fra mindst 60 dyr fra hver flok, når disse kommer fra det australske område, eksklusiv staten Victoria(5),

2.5.1.2.

udtagelse af individuelle luftsvaberprøver, når dyrene kommer fra staten Victoria(5), eller

2.5.2.

kommer fra bedrifter, der er blevet overvåget for Newcastle disease efter en statistisk baseret stikprøveplan med negative resultater (6) i mindst 6 måneder (5)

2.5.3.

(de virusisolationsprøver, der nævnes i punkt 2.5.1. og 2.5.2., er udført på officielle laboratorier, der er udpeget af den kompetente myndighed, under anvendelse af diagnostiske metoder i overensstemmelse med bilag III til Rådets direktiv 92/66/EØF (7))

2.5.4.

ikke inden for de seneste 30 dage før slagtningen har været i kontakt med strudsefugle eller andet fjerkræ, som ikke opfylder de garantier, der er nævnt i punkt 2.5.1. og 2.5.2.

2.6.

der under transporten til slagteriet ikke er kommet i kontakt med fjerkræ og/eller strudsefugle, der var smittet med aviær influenza eller Newcastle disease

2.7.

der er blevet håndteret før slagtning og slagtet på betingelser, der svarer til dem, som er fastsat i Rådets direktiv 93/119/EF

Ovenfor beskrevne udbenede, flåede ferske kød

3.1.

kommer fra godkendte slagterier, der på slagtetidspunktet ikke var underlagt restriktioner på grund af mistanke om eller et bekræftet udbrud af aviær influenza eller Newcastle disease, og omkring hvilke der i en radius af 10 km ikke har være udbrud af aviær influenza eller Newcastle disease i mindst 30 dage

3.2.

har ikke på noget tidspunkt under slagtning, opskæring, opbevaring eller transport været i kontakt med strudsefugle eller kød, der ikke opfylder kravene i direktiv 93/49/EØF.

II. Hygiejnecertifikat

Garantierne for levende dyr og produkter heraf i de restkoncentrationsplaner, der er blevet forelagt i henhold til artikel 29 i Rådets direktiv 96/23/EF, er opfyldt.

Ovenfor beskrevne udbenede, flåede ferske kød stammer fra strudsefugle, der ved ankomsten til slagteriet var ledsaget af et sundheds- og hygiejnecertifikat udstedt af den dyrlæge, der er ansvarlig for oprindelsesbedriften, med en erklæring om, at de på oprindelsesbedriften er undersøgt før slagtning i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 91/495/EØF inden for de sidste 72 timer før pålæsning, eller der har undergået en undersøgelser efter artikel 8 i Rådets direktiv 91/495/EØF på det autoriserede slagteri inden for de sidste 72 timer før slagtningen.

Slagtningen af strudsefugle har fundet sted på et slagteri, der er autoriseret i henhold til artikel 8 i Rådets direktiv 91/495/EØF , hvis virksomheden er tilfredsstillende udstyret til dette formål

De virksomheder, hvor slagtning, håndtering eller opskæring har fundet sted, er blevet grundigt rengjort og desinficeret under officielt tilsyn, inden de blev anvendt til fremstilling af det i dette certifikat beskrevne kød.

Det ovenfor beskrevne kød

8.1.

er håndteret under hygiejneforhold, der opfylder betingelserne i artikel 8 i direktiv 91/495/EØF

8.2.

er blevet undersøgt efter slagtning artikel 8 i Rådets direktiv 91/495/EØF og er erklæret egnet til konsum

8.3.

er blevet opskåret(8) og oplagret(8) i virksomheder, som myndighederne i Australien har godkendt til formålet efter at have konstateret, at de opfylder betingelserne i artikel 8 i direktiv 91/495/EØF, hvis denne virksomhed er tilfredsstillende udstyret til formålet

8.4.

har ikke på noget tidspunkt under slagtning, opskæring, opbevaring eller transport været i kontakt med kød, der ikke opfylder kravene i direktiv 91/495/EØF.

Det kød, der er beskrevet i dette certifikat(8)/ den emballage, der er benyttet til det kød, som er beskrevet i dette certifikat(8) er forsynet med et mærke, der godtgør, at (5 ):

kødet kommer fra dyr, der er slagtet og undersøgt på et autoriseret slagteri

kødet er opskåret på en autoriseret opskæringsvirksomhed.

Transportmidler og pålæsningen af det ovenfor beskrevne kødparti opfylder hygiejnekravene i artikel 8 i direktiv 91/495/EØF.

Udfærdiget i , den .. .. Stempel (9) (embedsdyrlægens underskrift) (9) . (navn med blokbogstaver, stilling og titel)

(1) Der sættes kryds ud for det relevante, og en eventuel behandling oplyses. (2) I flokke, der ikke er vaccineret, foretages overvågningen serologisk og i vaccinerede flokke ved svaberprøver fra strudsefuglenes luftrør. (3) EFT L 260 af 5.9.1992, s.1. (4) Det ikke gældende overstreges. (5) Stempel og underskrift skal have en farve, der afviger fra påtrykkets farve.

SundhedscertifikatIndførsel til Det Europæiske Fællesskab af pistacienødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller afsendt fra Iran

Bilag 2

Forsendelseskode: __________________________ Certifikatnummer: __________________________________ I henhold til Kommissionens beslutning nr. 97/830/EF om særlige betingelser for import af pistacienødder under KN-kode 08025000 og produkter afledt af pistacienødder under KN-kode 20081913 og 20081993 med oprindelse i eller afsendt fra Iran ATTESTERER _____________________________________________________________________________ _ (sundhedsmyndigheden under direkte kontrol af Sundhedsministeriet for Den islamiske Republik Iran) HERVED at pistacienødderne i dette parti med kodenummer _________________________ (angivelse af forsendelseskode) bestående af _____________________________________________________________________________ ______________ (beskrivelse af parti, produkt, nummer og emballagetype samt brutto- og nettovægt) afsendt fra _____________________________________________________________________________ _____ (afsendelsessted) af _____________________________________________________________________________ ____________ (speditør) destination _____________________________________________________________________________ _____ (bestemmelsessted og land) hidrørende fra virksomheden ____________________________________________________________________ (navn og adresse på virksomheden) er blevet produceret, sorteret, håndteret, forarbejdet, emballeret og transporteret under gode hygiejniske forhold. Fra dette parti er ___________ (antal udtagne prøver) prøver af pistacienødder udtaget den ____________ (dato) af laboratoriet _________________________________ (navn på laboratoriet) under Sundhedsministeriet for Den Islamiske Republik med henblik på at bestemme kontamineringsniveauet for aflatoksin B1 og den samlede aflatoksin. Informationer om prøveudtagning, analysemetoder og samtlige resultater er vedlagt. Udfærdiget i _______________________________________, den _____________________________________ Stempel ______________________________________________________________________ (underskrift af en repræsentant for Sundhedsministeriet for Den Islamiske Republik Iran)

SundhedscertifikatIndførsel til Det Europæiske Fællesskab af jordnødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller afsendt fra Kina

Bilag 3

Partiets kodenummer: ________________________ Certifikatnummer: __________________________________ I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2002/79/EF om særlige betingelser for indførsel af jordnødder under KN-kode 12021090 (med skal) eller 12022000 og jordnøddeprodukter under KN-kode 20081192 (i pakninger af nettovægt over 1 kg), KN-kode 20081194 (i pakninger af nettovægt over 1 kg), 20081196 (ikke over 1 kg) eller 20081198 (ikke over 1 kg) med oprindelse i eller afsendt fra Kina Den kinesiske Statsadministration for Inspektion og Karantæne ved Ind- og Udførsel BEKRÆFTER: at jordnødderne i dette parti med kodenummer ________________________________ (kodenummeret indsættes) bestående af _____________________________________________________________________________ ______________ (beskrivelse af parti og produkt, pakningernes antal og type, brutto- og nettovægt) indlastet i _____________________________________________________________________________ _____ (indladningssted) af _____________________________________________________________________________ ____________ (transportfirmaets navn) bestemt for _____________________________________________________________________________ ____ (bestemmelsessted og land) hidrørende fra virksomheden ___________________________________________________________________ (navn og adresse på virksomheden) er blevet fremstillet, sorteret, håndteret, forarbejdet, emballeret og transporteret i overensstemmelse med god hygiejnepraksis. Der er af dette parti taget _______________ (antal stikprøver) jordnøddeprøver den ___________________ (dato), som blev underkastet laboratorieanalyse den _________________ (dato) på ______________________________ (laboratoriets navn) for at fastslå indholdet af aflatoksin B1 og den samlede aflatoksinforurening. Oplysninger om prøveudtagning, analysemetoder og resultater er vedlagt. Udfærdiget i _______________________________________, den _____________________________________ Stempel ______________________________________________________________________ (underskrift af en repræsentant for Folkerepublikken Kinas centrale myndighed for indførsels- og udførselskontrol og karantæne)

SundhedscertifikatIndførsel til Det Europæiske Fællesskab af figner, hasselnødder og pistacienødder og visse afledte produkter heraf med oprindelse i eller afsendt fra Tyrkiet

Bilag 4

Partiets kodenummer: ________________________ Certifikatnummer: __________________________________ I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2002/80/EF om særlige betingelser for indførsel af figner, hasselnødder og pistacienødder under KN-kode 0804 20 10 eller 0804 20 90, hasselnødder under KN-kode 0802 21 00 og pistacienødder under KN-kode 0802 50 00, blandinger heraf under KN-kode 0813 50, og visse produkter heraf under KN-kode 2008 19 med oprindelse i eller afsendt fra Tyrkiet Generaldirektoratet for beskyttelse og kontrol under det tyrkiske ministerium for landbrug og landdistrikter BEKRÆFTER: at fignerne, hasselnødderne eller pistacienødderne i dette parti med kodenummer ________________________________ (kodenummeret indsættes) bestående af _____________________________________________________________________________ ______________ (beskrivelse af parti og produkt, pakningernes antal og type, brutto- og nettovægt) indlastet i _____________________________________________________________________________ _____ (indladningssted) af _____________________________________________________________________________ ____________ (transportfirmaets navn) bestemt for _____________________________________________________________________________ ____ (bestemmelsessted og land) hidrørende fra virksomheden ___________________________________________________________________ (navn og adresse på virksomheden) er blevet fremstillet, sorteret, håndteret, forarbejdet, emballeret og transporteret i overensstemmelse med god hygiejnepraksis. Der er af dette parti taget _______________ (antal stikprøver) prøver af figner, hasselnødder eller pistacienødder den ___________________ (dato), som blev underkastet laboratorieanalyse den _________________ (dato) på ______________________________ (laboratoriets navn) for at fastslå indholdet af aflatoksin B1 og den samlede aflatoksinforurening. Oplysninger om prøveudtagning, analysemetoder og resultater er vedlagt. Udfærdiget i _______________________________________, den _____________________________________ Stempel ______________________________________________________________________ (underskrift af en repræsentant for Generaldirektoratet for beskyttelse og kontrol under det tyrkiske ministerium for landbrug og landdistrikter)

SundhedscertifikatIndførsel til Det Europæiske Fællesskab af jordnødder og visse afledte produkter med oprindelse i eller afsendt fra Ægypten

Bilag 5

Partiets kodenummer: ________________________ Certifikatnummer: __________________________________ I henhold til Kommissionens beslutning nr. 2000/49/EF om særlige betingelser for import af jordnødder under KN-kode 12021090 med skal eller 12022000 og jordnøddeprodukter under KN-kode 20081192 (i pakninger af nettovægt over 1 kg) eller 20081196 (ikke over 1 kg) med oprindelse i eller afsendt fra Ægypten Landbrugsministeriet BEKRÆFTER: at jordnødderne i dette parti med kodenummer ________________________________ (kodenummeret indsættes) bestående af _____________________________________________________________________________ ______________ (beskrivelse af parti og produkt, pakningernes antal og type, brutto- og nettovægt) indlastet i _____________________________________________________________________________ _____ (indladningssted) af _____________________________________________________________________________ ____________ (transportfirmaets navn) bestemt for _____________________________________________________________________________ ____ (bestemmelsessted og land) hidrørende fra virksomheden ___________________________________________________________________ (navn og adresse på virksomheden) er blevet fremstillet, sorteret, håndteret, forarbejdet, emballeret og transporteret i overensstemmelse med god hygiejnepraksis. Der er af dette parti taget _______________ (antal stikprøver) jordnøddeprøver den ___________________ (dato), som blev underkastet laboratorieanalyse den _________________ (dato) på ______________________________ (laboratoriets navn) for at fastslå indholdet af aflatoksin B1 og den samlede aflatoksinforurening. Oplysninger om prøveudtagning, analysemetoder og resultater er vedlagt. Udfærdiget i _______________________________________, den _____________________________________ Stempel ______________________________________________________________________ (underskrift af en repræsentant for Det Ægyptiske Landbrugsministerium)

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002