Bekendtgørelse om diplomuddannelserne i journalistisk arbejde

En diplomuddannelse i journalistisk arbejde har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence til at varetage journalistiske funktioner i såvel offentlige som private virksomheder og institutioner mv. samt give forudsætninger for videreuddannelse.

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller en bacheloruddannelse.

Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for det erhvervsområde, uddannelsen retter sig mod, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Institutionen tilrettelægger uddannelsen som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægge den som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, der hver især afsluttes med en bedømmelse, jf. § 2, stk. 3 og 4 i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra.

Den, der har gennemført en diplomuddannelse i journalistisk arbejde, har ret til at betegne sig diplomjournalist. Den engelske betegnelse er: Diploma of Journalism.

Den enkelte journalistiske diplomuddannelse, herunder dens faglige indhold, jf. § 7, skal godkendes af Undervisningsministeriet, inden den udbydes.

Uddannelsen udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet.

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.

Adgang tiluddannelserne er betinget af, at ansøgeren har gennemført en uddannelse til journalist, anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Institutionen kan i studieordningen, jf. § 9, stk.1, fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger.

Ansøgere skal have mindst 2års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en relevant videregående voksenuddannelse som fleksibelt forløb.

Den enkelte uddannelse omfatter efter regler fastsat i studieordningen, jf. § 9, stk. 1:

1. 2 obligatoriske moduler, hver svarende til 15 ECTS-point, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

1. 1 3 valgfri moduler inden for uddannelsens faglige område, hver mindst svarende til 5 ECTS-point, i alt svarende til 15 ECTS-point.

1. Et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne i tilknytning til uddannelsens moduler dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

Hvert modul afsluttes med en bedømmelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse. Regler herom fastsættes i studieordningen, jf. § 9, stk. 1.

Afgangsprojektet afsluttes med en individuel bedømmelse med ekstern censur.

Der benyttes de eksisterende censorkorps for journalistuddannelserne. Det fastsættes i studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilket censorkorps der skal anvendes.

I øvrigt gælder bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

De institutioner, der udbyder den samme journalistiske diplomuddannelse, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen. Ændringer i studieordningen sker i samarbejde mellem de udbydende institutioner. Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionerne i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser og særlige faglige forudsætninger, jf. § 6, stk. 1.

1. De enkelte moduler, jf. § 7, nr. 1-2, angivet i ECTS-point:

a) Mål.

b) Indhold.

c) Undervisnings- og arbejdsformer.

d) Tidsmæssig placering, herunder tilrettelæggelse som heltid og deltid.

1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 7, nr. 3.

1. Bedømmelse, jf. § 8, stk. 1.

1. Udpegning af censorkorps, jf. § 8, stk. 3.

1. Overgangsordninger, jf. § 10, stk. 3.

1. Merit, jf. § 11.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter institutionerne udtalelse fra aftagerrepræsentanter og fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionernes hjemmesider.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen i studieordningen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 3, § 9, stk. 3, og § 11.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2002.

Undervisningsministeriet, den 14. august 2002, den 14. august 2002

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Kirsten Lippert/