TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod udførsel af fjerkræ og rugeæg

BEK nr 685 af 20/08/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører samhandel med andre EU-medlemsstater eller Norge samt eksport til 3. lande af rugeæg, slagtefjerkræ og fjerkræ til levebrug.

§ 2

Udførsel af fjerkræ bestemt til levebrug er forbudt.

Stk. 2

Det er endvidere forbudt at udføre rugeæg eller slagtefjerkræ, der stammer fra besætninger, husdyrhold m.v. der er beliggende i Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt, Aarhus Amt, Vejle Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt eller på Sejerø beliggende i Vestsjællands Amt.

§ 3

Med bøde straffes den, der overtræder § 2.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 22. august 2002.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 671 af 15. august 2002 om forbud mod udførsel af fjerkræ og rugeæg.


Fødevaredirektoratet, den 20. august

2002 P.D.V. E.B. Jesper Mygind /Tina Lund Jensen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002