Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen\n(Anmeldelsesbekendtgørelsen)
BEK nr 72 af 11/02/2002
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for følgende virksomheder, som i henhold til lovgivningen skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: a) Spare- og andelskasser. b) Investeringsforeninger og specialforeninger. c) Tværgående pensionskasser. d) Gensidige forsikringsselskaber, bortset fra selskaber omfattet af § 200 i forsikringsvirksomhedsloven. e) Firmapensionskasser. f) Realkreditinstitutter. g) Sparevirksomheder. h) Innovationsforeninger.
- Aktieselskaber, herunder finansielle virksomheder, som er aktieselskaber.
- Finansielle virksomheder, som ikke er aktieselskaber, men som skal anmeldes og registreres efter reglerne om aktieselskaber:
- Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber).
- Anpartsselskaber.
- Virksomheder med begrænset ansvar, herunder andelsselskaber, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
- Erhvervsdrivende fonde.
- Europæiske økonomiske firmagrupper.
- DSB.
- Post Danmark, som skal anmeldes og registreres efter reglerne om aktieselskaber, jf. bekendtgørelse nr. 346 af 15. april 1996 om Post Danmarks anmeldelse og registrering m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
- Forsikringsmæglerselskaber og Forsikringsmæglere.
De i § 1, stk. 1, nr. 1 - 9, nævnte selskaber skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
De i § 1, stk.1, nr. 10, nævnte virksomheder og personer skal anmeldes til Finanstilsynet. Er der tale om forsikringsmæglerselskaber, der udøver virksomhed i form af aktie,- anpartsselskaber og visse interessentskaber, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 2, skal der udover de af Finanstilsynet foreskrevne blanketter anvendes en af de i § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse nævnte indberetningsmåder.
Denne anmeldelsesbekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på forsikringsmæglervirksomhed med de fornødne tilpasninger.
Fælles bestemmelser om anmeldelse
Fælles bestemmelser om anmeldelse
§ 2
Anmeldelse skal foretages på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens papirblanket eller på styrelsens elektroniske anmeldelsesblanket (ELAB). Den dokumentation, som skal indsendes sammen med anmeldelsen, kan indsendes elektronisk.
Visse registreringer vedrørende aktie- og anpartsselskaber kan anmelderen selv foretage on-line via internettet efter reglerne i § 23 (Webreg).
§ 3
Anmeldelsen og de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal være på dansk. Dokumenter, der er affattet på andre sprog end dansk, skal ledsages af en autoriseret oversættelse. For filialer af udenlandske selskaber kan styrelsen dog i særlige tilfælde fritage fra kravet herom.
§ 4
Virksomheden bemyndiger anmelderen til at optræde som fuldmægtig på virksomhedens vegne i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og til at underskrive anmeldelsen.
§ 5
Anmelderen indestår over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for, at anmeldelsen henholdsvis registreringen via Webreg er lovligt foretaget, herunder at der foreligger behørig fuldmagt, og at dokumenter indsendt elektronisk sammen med anmeldelsen er gyldige.
Styrelsen kan kræve, at der indsendes bevis for, at anmeldelsen henholdsvis registreringen via Webreg er lovligt foretaget, jf. §§ 156 a og 157 a i aktieselskabsloven, §§ 72 og 74 i anpartsselskabsloven, § 12 og § 16, stk. 4, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og § 5, stk. 2, § 57, stk. 3, og § 60, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde.
Anmeldelse vedrørende aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber og finansielle virksomheder
Anmeldelse vedrørende aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber og finansielle virksomheder
§ 6
Anmeldelse om stiftelse af et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab eller en finansiel virksomhed skal mindst angive:
- Virksomhedens navn og adresse, herunder eventuelt binavn.
- Virksomhedens første regnskabsperiode.
- Aktie- eller anpartskapitalens størrelse og indbetalingsmåde samt størrelsen af et eventuelt overkursbeløb. For finansielle virksomheder angives en tilsvarende fikseret kapital (garantikapital, andelskapital, foreningsformue m.v.).
- Fulde navn, stilling og bopæl for stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og suppleanter for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer.
- For investeringsforeninger skal tillige oplyses depotselskabets og dets eventuelle administrationsselskabs navn, binavn og adresse.
§ 7
Med anmeldelsen skal følge:
- Stiftelsesdokumentet og eventuelle andre dokumenter oprettet i anledning af stiftelsen.
- For aktieselskaber udskrift af forhandlingsprotokollen for den konstituerende generalforsamling.
- Bevis for indbetaling af aktie- eller anpartskapitalen. For finansielle virksomheder bevis for indbetaling af en tilsvarende fikseret kapital (dog ikke for andelskasser).
- For partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) oplysning om de fuldt ansvarlige deltageres fulde navn, stilling og bopæl.
§ 8
Anmeldelse om oprettelse af en filial af et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab skal mindst angive:
- Det udenlandske selskabs navn, retlige form og hjemsted, eventuelt register og registreringsnummer for selskabet i hjemlandet, selskabets formål, dets tegnede kapital og regnskabsår.
- Filialens navn, adresse og formål.
- Fulde navn, stilling og bopæl for dem, der over for tredjemand eller under retssager er beføjede til at forpligte henholdsvis det udenlandske selskab og filialen, og hvorledes deres beføjelser er fastlagt.
Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges:
- Officielt bevis for, at det udenlandske selskab er lovligt bestående i hjemlandet.
- Det udenlandske selskabs stiftelsesoverenskomst og vedtægter.
- Filialbestyrernes fuldmagt.
§ 9
Ændres vedtægter eller ændres anmeldte forhold, skal anmeldelse om ændringerne være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Anmeldelse om ændring af regnskabsår skal være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter omlægningsperiodens udløb, jf. årsregnskabslovens § 138, stk. 1, jf. § 165, stk. 3 og 4, idet fristen for statslige og børsnoterede aktieselskaber er 5 måneder. For regnskabsår, der slutter den 1. januar 2003 eller senere, er fristerne i 2. pkt. henholdsvis 5 måneder og 4 måneder.
Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Anmeldelse vedrørende virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Anmeldelse vedrørende virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
§ 10
Anmeldelse om stiftelse af en erhvervsdrivende virksomhed med begrænset ansvar, jf. lovens §§ 1-4, skal mindst angive:
- Virksomhedens navn og eventuelt binavn.
- Virksomhedens adresse og hjemstedskommune.
- Virksomhedens stiftelsesdato, formål og seneste vedtægtsdato.
- Virksomhedens regnskabsår.
- Fulde navn og adresse på medlemmer af bestyrelse og direktion eller tilsvarende ledelsesorganer.
- Hvem der er tegningsberettiget for virksomheden.
Omfattes virksomheden af § 3, stk. 1, nr. 4, i årsregnskabsloven, anmeldes tillige navn og adresse på virksomhedens revisor.
Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges virksomhedens gældende vedtægter og bevis for den lovlige vedtagelse heraf (stiftelsesdokument el.lign.).
§ 11
Anmeldelse om stiftelse af et interessentskab eller et kommanditselskab omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 2, stk. 3, 2. pkt., skal foruden de i bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nævnte oplysninger tillige angive:
- Navn, adresse og eventuelt registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på de ansvarlige deltagere i virksomheden.
- Navn og adresse på virksomhedens revisor.
Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges de i § 10, stk. 3, nævnte dokumenter.
§ 12
Anmeldelse om oprettelse af en filial af en udenlandsk virksomhed med begrænset ansvar skal mindst angive:
- Filialens navn og eventuelt binavn, adresse og hjemstedskommune.
- Filialens formål og hvem der er tegningsberettiget.
- Filialbestyrerens navn og adresse.
- Den udenlandske virksomheds retsform, navn og adresse.
Som bilag til anmeldelsen skal vedlægges:
- Officielt bevis for, at den udenlandske virksomhed er lovligt bestående i hjemlandet.
- Filialbestyrerens fuldmagt.
- En erklæring afgivet af virksomheden om, at den forpligter sig til i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold at underkaste sig dansk ret og danske domstoles afgørelse.
- For virksomheder med hjemsted udenfor EU, officiel attestation fra vedkommende virksomheds hjemland, som dokumenterer, at en dansk virksomhed med samme formål som den anmeldte filial kan drive virksomhed i det pågældende land gennem en filial.
§ 13
Ændres vedtægter eller ændres anmeldte forhold, skal anmeldelse om ændringerne være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Ændres regnskabsåret, finder § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse (protokoludskrift el.lign.). Ved enhver vedtægtsændring skal indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Anmeldelse vedrørende erhvervsdrivende fonde
Anmeldelse vedrørende erhvervsdrivende fonde
§ 14
Anmeldelse om stiftelse af en erhvervsdrivende fond eller anmeldelse af, at en fond er blevet erhvervsdrivende, jf. § 51 i lov om erhvervsdrivende fonde, skal mindst angive:
- Fondens navn og adresse, herunder eventuelt binavn og særskilt postadresse.
- Fondens første regnskabsperiode.
- Grundkapitalens størrelse, og hvorvidt den er indbetalt kontant eller i andre værdier.
- Fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og eventuelle suppleanter for bestyrelsesmedlemmer og revisorer.
Med anmeldelsen skal følge:
- Det retlige grundlag for fondens oprettelse (testamente, gavebrev eller andet).
- Vedtægt og andre dokumenter oprettet i anledning af stiftelsen.
- Bevis for, at den fastsatte grundkapital er indbetalt til fonden.
- Den seneste årsrapport eller det seneste årsregnskab i tilfælde af omdannelse til erhvervsdrivende fond efter lovens § 51.
§ 15
Ændres vedtægter eller ændres anmeldte forhold, skal anmeldelse om ændringerne være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Ændres regnskabsåret, finder § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver vedtægtsændring skal indsendes daterede vedtægter med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Anmeldelse vedrørende europæiske økonomiske firmagrupper m.v.
Anmeldelse vedrørende europæiske økonomiske firmagrupper m.v.
§ 16
Anmeldelse af en europæisk økonomisk firmagruppe eller af forretningssted for en firmagruppe med hjemsted i et andet EF-land skal mindst angive:
- Firmagruppens navn og adresse.
- Fulde navn eller firma, retlig organisationsform, bopæl eller hjemsted og i givet fald registreringsnummer og sted for firmagruppens medlemmer.
- Fulde navn og bopæl for firmagruppens forretningsfører(e).
- Firmagruppens varighed, såfremt denne ikke er ubegrænset.
Firmagruppens stiftelsesoverenskomst skal følge med anmeldelsen.
§ 17
Anmeldelse om ændringer vedrørende firmagruppers forhold, jf. art. 7 i rådets forordning nr. 2137/85 af 25. juli 1985 1) om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG), skal være modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 uger efter ændringens vedtagelse.
Med anmeldelsen skal følge bevis for ændringens lovlige vedtagelse. Ved enhver ændring i stiftelsesoverenskomsten skal indsendes dateret overenskomst med den fuldstændige ordlyd i den nye affattelse.
Fælles bestemmelser om registrering, opkrævning af gebyr og offentliggørelse m.v.
Fælles bestemmelser om registrering, opkrævning af gebyr og offentliggørelse m.v.
§ 2
§ 2l. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger, fusionsplaner, spaltningsplaner og erklæringer fra vurderingsmænd m.v., som i henhold til lovgivningen skal offentliggøres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, offentliggøres i www.publi-com.dk.
Registreringer m.v., som er offentliggjort i www.publi-com.dk, anses for at være kommet til tredjemands kundskab.
§ 18
De anmeldte oplysninger registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, medmindre det anmeldte er i strid med lovgivningen, med stiftelsesdokumentet eller vedtægterne m.v. Tilsvarende gælder for meddelelser m.v., der indgives med henblik på registrering eller offentliggørelse efter bestemmelser i lovgivningen.
Indeholder en anmeldelsesblanket ændringer i flere anmeldte forhold, kan registrering ske samlet eller særskilt for de enkelte forhold.
Enhver virksomhed får et registreringsnummer. Datoen for registreringen indføres i registeret.
§ 19
Når registrering er sket, sendes bekræftelse på registreringen, udskrift af de registrerede oplysninger og for gebyrbelagte registreringer tillige gebyropkrævning til anmelderen efter de takster, som er fastsat i bilag 1.
Overskrides betalingsfristen, vil der blive pålagt rykkergebyr på det i bilag 1 anførte beløb til dækning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens omkostninger i forbindelse med rykkerproceduren. Bliver registreringsgebyret med tillæg af rykkergebyr fortsat ikke betalt, oversendes gebyrkravet til Finansstyrelsen til inkasso.
I tilfælde af gebyrrestance vil der blive krævet forudbetaling af registreringsgebyr for nye anmeldelser, indtil gebyrrestancen er betalt.
Hvis en anmeldelse ikke fører til registrering, skal der ikke betales gebyr. Et eventuelt forudbetalt gebyr returneres.
§ 20
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ikke ansvarlig for manglende eller fejlagtig registrering på grund af fejl som følge af anmelderens forhold, herunder forhold i forbindelse med elektronisk anmeldelse eller registrering via Webreg, og fejl ved datatransmissionen eller andre fejl, der skyldes ude fra kommende forstyrrelser og nedbrud eller andre forstyrrelser af styrelsens EDB-system.
§ 22
Enhver kan efter indgåelse af en aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på de i aftalen fastsatte vilkår, jf. dog stk. 2, få adgang til www.publi-com.dk's gebyrbelagte oplysninger og dokumenter.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at brugeradgang til gebyrbelagte oplysninger og dokumenter, jf. bilag 2, via www.publi-com.dk forudsætter betaling med elektroniske betalingsmidler.
§ 23
Et aktie- eller et anpartsselskab eller en af selskabet bemyndiget kan få adgang til at foretage registrering via Webreg, hvis selskabet eller den pågældende:
- er accepteret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som bruger, og
- har indgået en aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der regulerer de nærmere regler for brugen af Webreg eller
- benytter en af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen accepteret digital signatur.
I aktieselskaber og anpartsselskaber der er under tilsyn af Finanstilsynet, kan der ikke ske registrering via Webreg.
§ 24
Registrering via Webreg kan foretages af stiftelser samt ændringer i allerede registrerede forhold, i det omfang styrelsen har udviklet edb systemet til at håndtere registreringer via Webreg.
Hvis der registreres ændringer i et allerede registreret forhold, skal brugeren samtidig registrere seneste vedtægtsdato og inddatere vedtægtsændringerne. Endvidere skal de relevante afsnit af protokollatet inddateres, eller hvad der i øvrigt fremgår af Webreg systemet.
Ved ændring af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer finder stk. 2, 2. pkt., anvendelse.
§ 25
Ved registrering via Webreg anvendes brugerens password, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bestemmer andet.
Hvis styrelsen har begrundet formodning om, at der er sket eller vil ske misbrug af adgangen til registrering via Webreg, er styrelsen berettiget til med øjeblikkelig virkning at lukke brugerens adgang hertil.
Fælles bestemmelser om offentlighed m.v.
Fælles bestemmelser om offentlighed m.v.
§ 26
Virksomhedsdokumenter, der beror i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er offentligt tilgængelige. Dette gælder dog ikke følgende dokumenter:
- Attester om personlige forhold.
- Regnskaber, der i henhold til lov ikke er offentligt tilgængelige.
- Visse dokumenter i sager vedrørende kapitaltab efter anpartsselskabslovens § 52 og den tidligere anpartsselskabslovs § 85 a.
- Oplysninger om erhvervsdrivende fondes forretningsmæssige og driftsmæssige forhold eller lignende, som styrelsen som fondsmyndighed er i besiddelse af efter § 57, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for fonden, at oplysningen undtages fra aktindsigt, jf. lovens § 61, stk. 2, jf. offentlighedslovens § 12.
For erhvervsdrivende fonde gælder bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kun i det omfang, styrelsen bestemmer det, for:
- De oplysninger, styrelsen pålægger revisor at give om fondens forhold efter § 37 i lov om erhvervsdrivende fonde.
- Den beretning, granskningsmændene skal afgive efter § 59, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. forvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 3.
§ 27
Dokumenter, der er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan på forlangende gennemses i styrelsens ekspedition.
Udskrifter af registerets oplysninger om virksomheder og fotokopier eller aftryk af eventuelle mikrofilm af de dokumenter, der er offentligt tilgængelige, kan fås i styrelsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at fotokopi eller aftryk af mikrofilm også kan tages ved selvbetjening af kopieringsapparater opstillet i styrelsen.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan bestemme, at alle eller bestemte offentligt tilgængelige oplysninger om flere selskaber kan fås maskinelt efter særlig aftale eller i henhold til eventuelle af styrelsen fastsatte almindelige bestemmelser.
For de oplysninger, som er omfattet af stk. 1-4, og for brugen af www.publi-com.dk, betales gebyr efter taksterne i bilag 2. Gebyret opkræves efterfølgende, jf. dog § 22, stk. 2. § 19 finder tilsvarende anvendelse.
Fælles bestemmelser om klageadgang
Fælles bestemmelser om klageadgang
§ 28
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2.
Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som fondsmyndighed kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. § 62, stk. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsdrivende fonde.
Straf
Straf
§ 29
Er strengere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes misbrug af adgangen til at foretage elektronisk anmeldelse og registrering via Webreg, jf. §§ 2, 4, 5, og 24, og misbrug af password, jf. § 25, med bøde.
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden m.v.
§ 30
Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. februar 2002.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 783 af 21. august 2000 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Anmeldelsesbekendtgørelsen).
§ 31
For årsgebyr, der er forfalden inden den 1. september 2000, finder bekendtgørelse nr. 548 af 20. juni 1996, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 964 af 15. december 1997, anvendelse.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 11. februar 2002, den 11. februar 2002
/Ole Blöndal Lone Sneholt/
Takster
Bilag 1
Registrerings- og årsgebyrer for registreringspligtige virksomheder
Der skal ikke betales registrerings- og årsgebyrer for aktieselskaber, anpartsselskaber, virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt udenlandske filialer af disse.
For registrering af binavne udover 5 i et aktieselskab eller et anpartsselskab skal der dog betales et gebyr pr. binavn på 1.000 kr., jf. aktieselskabslovens § 153, stk. 4, og anpartsselskabslovens § 2, stk. 4, 3. pkt.
For øvrige virksomhedsformer betales registrerings- og årsgebyrer efter nedenstående takster.
I tilfælde af manglende betaling af registeringsgebyr vil der blive pålagt et rykkergebyr på 100 kr.
Årsgebyret for fonde skal bl.a. dække modtagelse og bekendtgørelse af årsrapporter eller årsregnskaber, administration af den omhandlede lovgivning og visse ikke særligt prissatte ydelser.
Årsgebyret betales for et helt kalenderår ad gangen. Gebyret beregnes på grundlag af fondens egenkapital ifølge årsregnskabet for det seneste regnskabsår. Det nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Årsgebyret forfalder 6 måneder efter et regnskabsårs udløb.
++NOTER+++
Registreringsgebyr for:
Finansiel virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2
Erhvervsdrivende fond
Forretningssted af europæisk økonomisk firmagruppe
Stiftelse
3.000 kr.
0 kr.
1.700 kr.
Genoptagelse efter styrelsens oversendelse til skifteretten
6.000 kr.
0 kr.
6.000 kr.
Årsgebyr
0 kr.
¼ promille af egenkapitalen, dog mindst 100 kr. og højst 25.000 kr.
0 kr.
Gebyrer og takster for oplysninger og dokumenter m.v.
Bilag 2
For særlige attestationer, erklæringer m.v. samt for alle eller bestemte oplysninger for flere virksomheder eller personer betales efter regning.
For følgende ydelser skal der ikke tillægges moms:
Kopier af virksomhedsdokumenter, årsrapporter og andre regnskaber pr. bestilt ydelse
100,00 kr.
Ekspres levering af en eller flere ydelser, ekspresgebyr
300,00 kr.
Regnskabsside kopieret eller udskrevet i styrelsens ekspedition pr. side
4,00 kr.
Tilmeldte brugere i Publi-com (www.publi-com.dk):
Årsrapport og årsregnskab i PDF-format
37,00 kr.
For følgende ydelser skal der tillægges moms:
Bekræftede udskrifter af følgende dokumenter:
Fuldstændig udskrift
400,00 kr.
Sammenskrevet resume
300,00 kr.
Tegningsudskrift
100,00 kr.
Ekspres levering af en eller flere ydelser, ekspresgebyr
300,00 kr.
Tilmeldte brugere i Publi-com (www.publi-com.dk)
Fuldstændig udskrift, ubekræftet og leveret pr. fax
200,00 kr.
Sammenskrevet resume, ubekræftet og leveret pr. fax
100,00 kr.
Tegningsudskrift, ubekræftet og leveret pr. fax
50,00 kr.
Basisoplysninger: CVR-nr., navn, adresse m.v.
0,00 kr.
Personsøgning med selskabstilknytning
8,00 kr.
Udvidet personrapport
44,00 kr.
Selskabsrapport
16,00 kr.
Fuldstændig rapport
32,00 kr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002