Bekendtgørelse om godkendelse af ændringer i vedtægt for Det danske Advokatsamfund

I vedtægt for Det danske Advokatsamfund, jf.

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1115 af 15. september 1992 som

ændret ved bekendtgørelse nr. 806 af 4. oktober 1993,

bekendtgørelse nr. 881 af 20. november 1995, bekendtgørelse nr.

16 af 18. januar 1996 og bekendtgørelse nr. 1073 af 19. december 1997,

foretages følgende ændringer: 1.

, stk. 1, affattes således: »

Medlem af Advokatsamfundet og som sådan underkastet

dets vedtægter er enhver, der har modtaget beskikkelse som advokat i

henhold til retsplejelovens regler herom og enhver EU-advokat, som har ladet

sig registrere her i landet under sit hjemlands titel, jf. § 2 i

bekendtgørelse nr. 276 af 14. april 2000 om EU-advokaters etablering

her i landet m.v. Advokater fra en anden EU-medlemsstat eller et andet

EØS-land, der udøver advokatvirksomhed her i landet i

medfør af bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om

EU-advokaters virksomhed her i landet, er ikke medlemmer af

Advokatsamfundet. 2.

, 2. led, ophæves. 4. I

, stk. 1, 1. pkt., ændres »i

Statstidende« til »på Advokatsamfundets hjemmeside«. 5. I

, stk. 1, 1. pkt., ændres

»advokater« til »Advokatsamfundets medlemmer«. 6. I

, stk. 1, affattes således: »Rådet påser, at advokater fra en anden

EU-medlemsstat eller EØS-land, der udøver advokatvirksomhed her

i landet i medfør af bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002

om EU-advokaters virksomhed her i landet, overholder de dem påhvilende

pligter i henhold til bekendtgørelsens § 2, og kan indbringe sag

om overtrædelse for Advokatnævnet. 9.

, stk. 1, ændres

"bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979" til "

bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om EU-advokaters virksomhed

her i landet«. 11. I

ndsættes efter stk. 2 som

nyt stykke: »

Hvis der indledes en sag ved Advokatnævnet mod

en EU-advokat, som er registreret her i landet under sit hjemlands titel,

eller mod en advokat, der har dansk advokatbeskikkelse og samtidig er

registreret i en anden EU-medlemsstat, skal Advokatsamfundet underrette den

kompetente myndighed i denne stat herom.« 13. I

, tilføjes "og driver en

hjemmeside" efter "Det danske Advokatsamfund«. 14.

, stk. 1, affattes således: »

Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der

varetager kredsens særlige anliggender og bistår

Advokatrådet og Advokatnævnet samt træffer afgørelse

vedrørende klager over vederlag, som et medlem af Advokatsamfundet

eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EU-medlemsstater og

EØS-lande, der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf.

, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om

EU-advokaters virksomhed her i landet.« 15. I

, stk. 1, ændres "en

advokat" til "et medlem af Advokatsamfundet«. 16.

, stk. 2, ophæves. 18.

, stk. 1, 2. pkt., ophæves. 19.

, stk. 4, ophæves, og i stedet

indsættes: »

For en EU-advokat, der driver advokatvirksomhed i

Danmark, og som har ladet sig registrere her i landet under sit hjemlands

titel, anses forsikringspligten for opfyldt i det omfang, den

pågældende over for Advokatsamfundet dokumenterer at være

dækket af en forsikringsordning, som dækker den

pågældendes advokatvirksomhed her i landet i det omfang, det er

fastsat i stk. 1. Hvis EU-advokaten er dækket af en

forsikringsordning, som delvist dækker den pågældendes

advokatvirksomhed her i landet, kan Advokatsamfundet kræve, at den

pågældende tegner en supplerende forsikring.« 21.

, stk. 1, affattes således: »

Der nedsættes et udvalg erstatningsudvalget

bestående af 5 advokater udpeget af Advokatrådet til at

afgøre om og i hvilke tilfælde og med hvilke beløb,

erstatning skal ydes. Udpegelsen sker efter hvert ordinært

advokatmøde. Genudpegelse kan finde sted. Rådet udpeger

udvalgets formand. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Sekretariatet yder udvalget fornøden assistance med udførelse

af dets arbejde og kan af udvalget bemyndiges til at træffe

afgørelse i mindre sager. 22.

, stk. 2, affattes således: »

Erstatning ydes ikke, hvis tabet omfattes af specielle

sikringsordninger, herunder hvis en EU-advokat, der driver advokatvirksomhed

i Danmark, og som har ladet sig registrere i Danmark under sit hjemlands

titel, er fritaget for betaling af bidrag til Erstatningsfonden i

medfør af § 43, stk. 4.« 23.

, stk. 2, affattes således: »

Erstatning ydes ikke, hvis tabet dækkes af

advokatens ansvarsforsikring eller af specielle sikringsordninger, herunder

hvis en EU-advokat, der driver advokatvirksomhed i Danmark, og som har ladet

sig registrere i Danmark under sit hjemlands titel, er fritaget for betaling

af bidrag til Erstatningsfonden i medfør af § 43,

« 24.

, stk. 3, affattes således: »

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5

medlemmer, der vælges af Advokatrådet blandt de medlemmer af

Advokatsamfundet, der udøver advokatvirksomhed. Valgene gælder

for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Når et medlem har

fungeret i 6 år, kan det ikke vælges på ny, før der

er forløbet 1 år efter dets fratræden. Rådet

vælger blandt bestyrelsens medlemmer en formand, der i forening med to

bestyrelsesmedlemmer er bemyndiget til at underskrive med forpligtende

virkning for fonden. Dette gælder også ved salg og

pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig,

når 3 medlemmer er til stede.« 25.

, stk. 3, affattes således: »

Generalsekretæren antager og afskediger det

øvrige fornødne personale.«

Ændringerne træder i kraft den 1. januar

1. Godkendes Justitsministeriet, den 26. august 2002 Lene Espersen / Anne Tønnes Bilag 2 Vedtægt for Det danske Advokatsamfund A. Formål og hjemsted

Det danske Advokatsamfunds formål er at varetage advokatstandens

interesser, at påse og håndhæve opfyldelsen af de

almindelige og særlige advokatpligter samt at virke til gavn for det

danske retssamfund.

Samfundets hjemsted er København. B. Medlemmerne

Medlem af Advokatsamfundet og som sådan underkastet

dets vedtægter er enhver, der har modtaget beskikkelse som advokat i

henhold til retsplejelovens regler herom og enhver EU-advokat, som har ladet

sig registrere her i landet under sit hjemlands titel, jf. § 2 i

bekendtgørelse nr. 276 af 14. april 2000 om EU-advokaters etablering

her i landet m.v. Advokater fra en anden EU-medlemsstat eller et andet

EØS-land, der udøver advokatvirksomhed her i landet i

medfør af bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om

EU-advokaters virksomhed her i landet, er ikke medlemmer af

Advokatsamfundet.

Såfremt en advokat deponerer beskikkelsen, en

EU-advokat afmelder registreringen hos Advokatsamfundet, eller retten til at

udøve advokatvirksomhed bortfalder eller frakendes et medlem,

ophører medlemsforholdet, indtil retten til at udøve

advokatvirksomhed atter erhverves.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 er et tidligere

medlem fortsat omfattet af retsplejelovens bestemmelser om salærklager

og disciplinærsager med hensyn til klager, som angår den

pågældendes virksomhed som advokat inden medlemsforholdets

ophør.

Advokatselskaber indføres i en fortegnelse i

Advokatsamfundets sekretariat. Ethvert advokatselskab skal straks, efter at

selskabet er registreret, til Advokatrådet indsende den fortegnelse,

der er nævnt i § 5 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr.

824 af 10. december 1990 om advokatselskaber. Det samme gælder ved

enhver senere ændring i fortegnelsen. C. Advokatsamfundets organer

Advokatsamfundets organer er: Advokatmødet, Advokatrådet,

Advokatnævnet, kredsbestyrelserne og kredsmøderne. a) Advokatmødet

Adgang til advokatmødet har alle samfundets

medlemmer samt Advokatnævnets formandskab.

Ordinært advokatmøde afholdes hvert andet

år i perioden 15. april til 15. juni.

Ekstraordinært advokatmøde afholdes,

når Advokatrådet bestemmer det, eller når dette skriftligt

begæres enten af kredsbestyrelserne for mindst 2 kredse eller af mindst

200 af samfundets medlemmer. Begæringen skal indeholde begrundelse for

begæringen og en nøjagtig angivelse af forhandlingsemne og

forslag. Sådanne ekstraordinære advokatmøder skal

indkaldes inden 6 uger, efter at rådet har modtaget begæringen

derom. Indkaldelse sker på samme måde som til et ordinært

advokatmøde, dog kan indkaldelsesvarslet højst andrage 4

uger.

Tiden og stedet for mødernes afholdelse bestemmes af

rådet.

Indkaldelse til møderne sker ved

bekendtgørelse på Advokatsamfundets hjemmeside med mindst 14

dages varsel samt ved skriftlig underretning til hvert enkelt medlem med

mindst 14 dages varsel fra afsendelsen at regne. Underretningen skal tillige

indeholde dagsordenen for mødet. Indeholder dagsordenen forslag til

vedtægtsændringer, skal det væsentlige indhold af disse

angives i dagsordenen.

En erklæring fra samfundets

generalsekretær om, at de direkte indkaldelser til medlemmerne er

afsendt, udgør tilstrækkeligt bevis herfor.

I stedet for de direkte indkaldelser til medlemmerne

vil dog kunne træde bekendtgørelse med mindst 14 dages varsel i

samfundets medlemsblad.

Møderne ledes af en af mødet uden for

rådet valgt dirigent.

Af forhandlingerne på mødet optages

referat, hvoraf hovedindholdet gengives i samfundets medlemsblad.

På mødet kan der alene træffes

beslutning vedrørende sager og anliggender, som er angivet med

fornøden tydelighed i dagsordenen.

Til udøvelse af stemmeret kræves

personligt møde; dog kan ved valg i henhold til § 11,

stk. 2, ethvert mødende medlem foruden sin egen stemme afgive

stemme for to andre medlemmer fra samme kreds, hvis skriftlig fuldmagt

lydende på medlemmets navn senest 3 dage forinden mødet er

sekretariatet i hænde. Afstemning sker ved håndsoprækning,

medmindre skriftlig afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af

mindst 25 medlemmer.

Beslutninger på mødet træffes, hvor

andet ikke er bestemt, ved simpel stemmeflerhed.

Dagsordenen for det ordinære advokatmøde skal omfatte: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om a. Advokatrådets b. Advokatnævnets c. Erstatningsfondens d. Understøttelsesfondens virksomhed siden sidste ordinære

advokatmøde. 3. Forelæggelse og godkendelse af: a. Advokatsamfundets b. Erstatningsfondens c. Understøttelsesfondens regnskaber for de to, forud for

mødet liggende, regnskabsår. 4. Forelæggelse og godkendelse af budget for de to

næstfølgende regnskabsår samt forslag til medlemsbidrag

for disse år. 5. Valg af formand for Advokatrådet og to

stedfortrædere for denne i dennes egenskab af rådsmedlem. 6. Valg af to revisorer og to revisorsuppleanter. 7. Eventuelle forslag og forhandlingsemner, der ønskes

optaget på dagsordenen af Advokatrådet eller eventuelle forslag

og forhandlingsemner, der inden den 1. marts det pågældende

år skriftligt begæres optaget på dagsordenen enten af en

kredsbestyrelse eller af mindst 50 medlemmer. b) Advokatrådet

Advokatrådet består af en formand og 14

andre medlemmer.

Formanden vælges på et ordinært,

almindeligt advokatmøde. Til valget kræves absolut

stemmeflerhed. Opnås dette ikke ved første afstemning, foretages

omvalg mellem de to kandidater, der har opnået de største

stemmetal. På samme måde vælges to stedfortrædere for

formanden som rådsmedlem.

Forslag til valg af formand og stedfortrædere

for denne skal være indleveret skriftligt til sekretariatet senest 14

dage før mødet. Forslaget skal være underskrevet af

mindst 50 medlemmer.

I tilfælde af formandens død eller

vedvarende forfald på et tidspunkt, der ligger før 15. oktober i

året forud for udløbet af formandens valgperiode, indkaldes et

advokatmøde til valg af formand for resten af perioden.

De øvrige 14 medlemmer samt to

stedfortrædere for hver af disse vælges på

kredsmøder af og blandt kredsens (kredsenes) medlemmer efter

følgende regler: 1. kreds vælger 6 medlemmer. 2., 5., 8., 9., 10. og

1. kreds vælger hver 1 medlem. 3. og 4. kreds vælger i forening

1 medlem. 6. og 7. kreds vælger i forening 1 medlem.

Valgene sker ved flertalsvalg på

kredsmøder og fælles kredsmøder, og har virkning fra det

pågældende ordinære advokatmøde.

Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med

to stedfortrædere, skal indleveres skriftligt til kredsbestyrelsens

formand senest 14 dage før det kredsmøde, hvor valget skal

finde sted. Forslaget skal være underskrevet af mindst 10, for 1.

kredsbestyrelses vedkommende af mindst 30 medlemmer.

Skulle der ikke rettidigt være anmeldt det

fornødne antal medlemmer og stedfortrædere, vælges de

manglende ved flertalsvalg efter forslag, der fremsættes på

mødet.

Valgene i henhold til §§ 11 og 12 sker for en fireårig periode.

Genvalg kan finde sted en gang for en to års periode.

Rådet vælger af sin midte en næstformand, der

træder i stedet for formanden, når denne er midlertidigt

forhindret.

Stedfortræderne tiltræder i den orden, hvori de er valgt,

når et rådsmedlem dør, mister sin valgbarhed,

nedlægger sit mandat eller på anden måde får

vedvarende forfald. Findes ingen stedfortræder, udpeges et

rådsmedlem for resten af valgperioden af kredsbestyrelserne for den

eller de kredse, som kan vælge det pågældende medlem.

Hvis et rådsmedlem for kortere eller

længere tid bliver forhindret i at deltage i rådets møder,

skal han straks meddele formanden dette. Stedfortræderen tilkaldes,

hvis rådet bestemmer det.

Intet medlem af rådet må deltage i

behandlingen af en sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel

interesse, eller hvor der i øvrigt foreligger omstændigheder,

som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

Advokatrådet er Advokatsamfundets

hovedbestyrelse. Det repræsenterer Advokatsamfundet udadtil og

indadtil.

Advokatrådet udfører i henhold til

retsplejeloven og inden for rammerne af § 1 i denne vedtægt de

opgaver, der er nævnt i §§ 18-22 og 26.

Advokatrådet fører tilsyn med

Advokatsamfundets medlemmer og deres autoriserede advokatfuldmægtige.

Finder Advokatrådet, at et medlem af Advokatsamfundet ikke har handlet

i overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det

indklage den pågældende for Advokatnævnet. Bestemmelserne i

1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på advokatselskaber.

Advokatrådet forestår efter- og

videreuddannelse af advokatfuldmægtige og advokater.

Advokatrådet arbejder for en udvikling af

vilkårene for udøvelse af advokatvirksomhed, som til enhver tid

kan sætte advokaterne i stand til bedst muligt at imødekomme det

retssøgende publikums behov for rådgivning og juridisk bistand.

Advokatrådet skal herved tillige arbejde for en styrkelse af

advokatstandens selvstændighed og uafhængighed samt virke til

fremme af retssikkerheden såvel inden for retsplejen som den offentlige

forvaltning.

Advokatrådet drager omsorg for, at

Advokatsamfundets medlemmer i samfundets medlemsblad eller på

hjemmesiden, jf. § 26, og på anden måde modtager information

og orientering om forhold, der har betydning for udøvelsen af

advokatvirksomhed. Advokatrådet drager herunder også omsorg for

en passende orientering om retsafgørelser og Advokatnævnets

afgørelser om god advokatskik, ligesom Advokatrådet udarbejder

retningslinier for god advokatskik.

Advokatrådet kan til varetagelse af

Advokatsamfundets og standens interesser føre retssager i eget navn.

Advokatrådet kan endvidere, såfremt en retssag skønnes at

have mere almindelig interesse for advokatstanden, indtræde som

mandatar for et medlem eller beslutte, at omkostningerne ved anlæg

eller anke af en sag, udredes af samfundet.

Advokatrådet kan ved udførelsen af

opgaver efter denne vedtægt, udover de i stk. 5 nævnte

skridt, bl.a. rette henvendelse på egne eller et medlems vegne til

de lovgivende og administrative myndigheder.

Advokatrådet kan nedsætte udvalg til

løsning af opgaverne efter denne vedtægt. Opgaver efter

stk. 2 og 4 kan udskilles til varetagelse i selvstændige juridiske

enheder, herunder i selskabsform.

På begæring af et medlem er rådet

pligtigt at afgive responsum om en blandt advokater herskende kutyme

såvel som om andre spørgsmål, der er af almindelig

interesse for advokater i deres virksomhed. For så vidt

spørgsmålet angår en lokal kutyme eller lokale forhold, er

rådet pligtig at indhente vedkommende kredsbestyrelses udtalelse.

Det samme gælder tilfælde, hvor et medlem

ønsker rådets responsum angående et af medlemmet beregnet

salær, om hvis berettigelse der er tvist.

Rådet afgiver dog ikke responsum i en sag,

hvorom der på tidspunktet for rådets behandling af

responsumbegæringen verserer klagesag for en kredsbestyrelse eller for

Advokatnævnet.

Rådet kan under en verserende sag efter

parternes eller rettens anmodning til vejledning for retten afgive responsum

om et omtvistet salær eller om god advokatskik, i en sag, der ikke har

været påkendt af en kredsbestyrelse eller af

Advokatnævnet.

Rådet påser, at advokater fra en anden

EU-medlemsstat eller EØS-land, der udøver advokatvirksomhed her

i landet i medfør af bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002

om EU-advokaters virksomhed her i landet, overholder de dem påhvilende

pligter i henhold til bekendtgørelsens § 2, og kan indbringe sag

om overtrædelse for Advokatnævnet.

Rådet er på begæring af en advokat

fra en anden EU-medlemsstat eller EØS-land, der udøver

advokatvirksomhed her i landet som anført i stk. 1, eller

på begæring af den kompetente advokatmyndighed i en anden

EU-medlemsstat, hvorunder advokaten hører, pligtig at afgive responsum

om de i § 19, stk. 1 og 2, nævnte forhold.

Rådet udsteder på begæring af et

medlem i en af Justitsministeriet godkendt form dokumentation for, at

medlemmet er advokat, jf. det som bilag til bekendtgørelse nr. 231 af

1. april 2002 om EU-advokaters virksomhed her i landet optagne direktivs

art. 7, stk. 1.

Såfremt spørgsmål om et medlems

overholdelse af pligter og faglige regler under udøvelsen af

advokatvirksomhed i en anden EU-medlemsstat indbringes for den kompetente

myndighed i dette land, er rådet pligtigt på begæring af

denne myndighed at meddele de for sagens afgørelse fornødne

faglige oplysninger om medlemmet.

Hvis der indledes en sag ved Advokatnævnet mod

en EU-advokat, som er registreret her i landet under sit hjemlands titel,

eller mod en advokat, der har dansk advokatbeskikkelse og samtidig er

registreret i en anden EU-medlemsstat, skal Advokatsamfundet underrette den

kompetente myndighed i denne stat herom.

Rådet kan inden for rammerne af Rådets direktiv

77/249/EØF om lettelser med henblik på den faktiske

gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser

indgå aftaler med kompetente advokatmyndigheder i andre lande om

faglige regler for medlemmernes udøvelse af advokatvirksomhed i det

pågældende land eller den pågældende region.

Rådet afholder møde, når

rådet eller formanden bestemmer det, eller det skriftligt forlanges af

mindst 2 rådsmedlemmer med angivelse af hensigten med mødet. I

sidste tilfælde skal mødet indkaldes til afholdelse snarest

muligt.

Mindst en uge forud for hvert rådsmøde

tilstilles der rådsmedlemmerne meddelelse om mødets dagsorden.

Beslutning kan kun træffes om de i dagsordenen nævnte

anliggender, medmindre samtlige tilstedeværende medlemmer samtykker i,

at også andre sager afgøres.

Rådets møder er beslutningsdygtige,

når mindst 10 medlemmer er til stede. I de i § 19, stk. 1, 2

og 4 omhandlede sager kan afgørelse dog træffes af en afdeling

af rådet, når mindst 5 medlemmer er til stede.

Til rådets møder, der afholdes i

København, medmindre andet i det enkelte tilfælde vedtages af

rådet, indkaldes medlemmerne med mindst 1 uges varsel. I særlig

påtrængende tilfælde kan indkaldelse dog ske med kortere

varsel mod rådets godkendelse heraf på det efterfølgende

møde. I sådant tilfælde meddeles dagsordenen samtidig med

indkaldelsen.

Samtlige sager afgøres i rådet ved simpel

stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens

(næstformandens) stemme udslaget. Rådets medlemmer er berettiget

til at kræve særvotum refereret.

Afstemningen sker mundtligt, medmindre andet i det

enkelte tilfælde vedtages. Formanden stemmer sidst.

I øvrigt bestemmer rådet selv sin

forretningsorden.

Rådet udgiver et medlemsblad for Det danske Advokatsamfund og driver

en hjemmeside. c) Kredsbestyrelserne

Landet deles i følgende 11 advokatkredse: 1. kreds: København og Frederiksberg samt Københavns

amt, Færøerne og Grønland. 2. kreds: Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amter. 3. kreds: Vestsjællands amt. 4. kreds: Storstrøms amt. 5. kreds: Fyns amt. 6. kreds: Sønderjyllands amt. 7. kreds: Vejle amt. 8. kreds: Ribe og Ringkøbing amter. 9. kreds: Århus, Skanderborg og Silkeborg retskredse. 10. kreds: Den øvrige del af Århus samt Viborg

amt. 11. kreds: Nordjyllands amt.

Til hver kreds hører de advokater, der har

kontor i det til kredsen hørende distrikt. Advokater, der

udøver virksomhed i flere kredse, hører til den kreds, hvori

hovedkontoret er beliggende. For advokater, der ikke udøver

advokatvirksomhed, er i stedet for kontor bopælen i så henseende

afgørende. En advokat, der ikke har kontor eller bopæl i

Danmark, hører til 1. kreds. Til hver kreds hører endvidere de

advokatselskaber, der har hjemsted (hovedkontor) i det til kredsen

hørende distrikt.

Hvis en retskreds ligger i flere amter, hører

den dog i sin helhed til den advokatkreds, hvori dens hovedtingsted er

beliggende.

Når et medlem flytter sit kontor, eller et

medlem, der ikke udøver advokatvirksomhed, skifter bopæl, er det

pligtig til inden 14 dage efter flytningen skriftligt at meddele dette til

sekretariatet. Såfremt et advokatselskab skifter hjemsted

(hovedkontor), påhviler det selskabet inden 14 dage at give

sekretariatet meddelelse om ændringen.

Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der

varetager kredsens særlige anliggender og bistår

Advokatrådet og Advokatnævnet samt træffer afgørelse

vedrørende klager over vederlag, som et medlem af Advokatsamfundet

eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse på advokater fra andre EU-medlemsstater og

EØS-lande, der udøver advokatvirksomhed her i landet, jf.

, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om

EU-advokaters virksomhed her i landet.

Beslutninger eller afgørelser, der

træffes af kredsbestyrelsen i kredsens særlige anliggender, skal

straks indberettes til sekretariatet ved indsendelse af en udskrift af

forhandlingsprotokollen. Sådanne beslutninger udkræver ikke til

deres gyldighed rådets godkendelse, men rådet kan, når det

i det enkelte tilfælde skønnes, at sagens vigtighed eller andre

særlige forhold, f.eks. dens almene betydning for standen, gør

sådant ønskeligt, optage sagen til fornyet undersøgelse

og afgørelse eller ophæve den trufne beslutning eller

afgørelse.

Tvivl om, hvorvidt en sag henhører under

rådets eller kredsbestyrelsens myndighed, afgøres af

rådet.

Der optages referat af kredsbestyrelsens møder.

Referat af hvert møde skal straks tilstilles sekretariatet.

Kredsbestyrelsen for 1. kreds består af 10

advokater, for de øvrige kredse af 5 eller 6 advokater. Om antallet

træffer den enkelte kredsbestyrelse selv beslutning. Ved behandlingen

af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og

sager om klager over vederlag, tiltrædes kredsbestyrelserne hver af et

af justitsministeren udpeget medlem, der ikke er advokat. Virker en

kredsbestyrelse i flere afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af

et medlem for hver afdeling.

Justitsministeren fastsætter nærmere

regler om kredsbestyrelsens behandling af de i stk. 5 nævnte

sager.

Kredsbestyrelsens advokatmedlemmer og

stedfortrædere for disse vælges på kredsmøderne af

og blandt kredsens medlemmer for 2 år ad gangen, efter reglerne for

flertalsvalg på samme måde som i § 12 bestemt.

Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med

to stedfortrædere, skal være indleveret til kredsbestyrelsens

formand senest 14 dage før valgets afholdelse. Forslaget skal

være underskrevet af mindst 10 for 1. kredsbestyrelses vedkommende

dog mindst 30 medlemmer.

Reglerne i §§ 15 og 16 finder tilsvarende

anvendelse på kredsbestyrelsesmedlemmer.

Flytter et kredsbestyrelsesmedlem sit kontor uden for

den kreds, for hvilken det er valgt, mister det sin valgbarhed i den kreds,

som det er fraflyttet.

Efter sket nyvalg vælger hver kredsbestyrelse blandt sine medlemmer

en formand og en næstformand med funktionstid til udløbet af

valgperioden. Om stedfundne valg skal bestyrelsen straks give rådet

underretning.

I sager angående kredsens særlige anliggender gælder

følgende:

Kredsbestyrelsens møder er beslutningsdygtige,

når i 1. kreds 7, og i de øvrige kredse 4 medlemmer er til

stede.

Bestemmelserne i denne vedtægts §§ 23,

stk. 2, 2. pkt., og 25 finder tilsvarende anvendelse på de af

kredsbestyrelserne behandlede sager.

Kredsbestyrelsens møder indkaldes ved brev til

hvert af bestyrelsens medlemmer med angivelse af dagsorden og med mindst 7

dages varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan

indkaldelse ske med kortere varsel mod bestyrelsens godkendelse heraf

på det efterfølgende møde.

Møde afholdes, når formanden bestemmer

det, eller når mindst 2 andre bestyrelsesmedlemmer skriftlig forlanger

det med angivelse af hensigten med mødet, i hvilket sidste

tilfælde indkaldelse snarest skal ske. d) Kredsmøderne

Til kredsmøderne har samtlige kredsens og rådets medlemmer

samt repræsentanter for samfundets sekretariat adgang. Hverken

rådets medlemmer eller sekretariatets repræsentanter har dog

stemmeret på møderne, medmindre de er medlemmer i vedkommende

kreds, men de har ret til at deltage i forhandlingerne.

Kredsmøder afholdes mindst en gang om

året og i øvrigt så ofte kredsbestyrelsen bestemmer det,

eller det forlanges af rådet eller mindst 20, i 1. kreds mindst 50 af

kredsens medlemmer. I sidstnævnte tilfælde skal den skriftlige

begæring indeholde nøjagtig angivelse af øjemedet med

mødet.

Møderne indkaldes med 3 ugers varsel ved brev

til hvert af kredsens medlemmer og til sekretariatet på rådets

vegne med angivelse af dagsordenen for mødet. Beslutning kan på

mødet kun tages i de på dagsordenen med behørig

tydelighed angivne sager.

Møderne ledes af en dirigent, og

forhandlingerne refereres af en sekretær, begge valgt af mødet

uden for bestyrelsens kreds. Referatet underskrives af dirigent og

sekretær.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt

møde.

Afstemning foregår ved

håndsoprækning, medmindre skriftlig afstemning anordnes af

dirigenten eller forlanges af mindst 10 medlemmer.

Stedet for mødets afholdelse bestemmes i hvert

enkelt tilfælde af kredsbestyrelsen, men skal, hvor ikke særlige

forhold gør sig gældende, vælges så bekvemt for

kredsens medlemmer som muligt.

Formanden for vedkommende kredsbestyrelse indsender

snarest muligt til sekretariatet en afskrift af referatet af

mødet.

Kredsmødernes beslutninger undtagen

stedfundne valg kan under samme betingelser som kredsbestyrelsens

beslutninger ophæves af rådet.

Efter beslutning af vedkommende kredsbestyrelser kan

der afholdes fælles kredsmøder for 2 eller flere kredse.

For disse møder gælder samme regler, som

i § 34 er fastsat for almindelige kredsmøder. e) Advokatnævnet

Advokatnævnet består af en formand og 2

næstformænd, der alle skal være dommere samt af 15 andre

medlemmer. Formanden og næstformanden udpeges af Højesterets

præsident. Af de øvrige medlemmer udpeges 6, der ikke må

være advokater, af justitsministeren, medens 9 vælges af

Advokatsamfundet.

De medlemmer af nævnet, der er advokater, samt

to stedfortrædere for hvert af disse vælges på

kredsmøder af og blandt kredsens (kredsenes) medlemmer for 4 år

ad gangen i henhold til nedenstående regler.

1. kreds vælger 4 medlemmer, 2., 3., og 4. kreds

vælger i forening 1 medlem. 5. kreds vælger 1 medlem. 6., 7. og

1. kreds vælger i forening 1 medlem. 9. kreds vælger 1 medlem.

1. og 11. kreds vælger i forening 1 medlem.

Valget sker forud for hvert andet ordinære

advokatmøde, således at der skiftevis vælges 4 og 5

medlemmer.

Valget sker ved flertalsvalg. Reglen i § 12

finder tilsvarende anvendelse.

En af en kredsbestyrelse truffet afgørelse

vedrørende klage over vederlag, som et medlem af Advokatsamfundet

eller et advokatselskab har forlangt for sit arbejde, kan af hver af parterne

samt af Advokatrådet indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger,

efter at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne.

Advokatnævnet påkender desuden klager

over, at et medlem af Advokatsamfundet eller et advokatselskab har tilsidesat

pligter, der følger af retsplejeloven eller af forskrifter fastsat i

medfør af denne lov. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse

på advokater fra andre EU-medlemsstater og EØS-lande, der

udøver advokatvirksomhed her i landet, jf. § 5, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 231 af 24. april 2002 om EU-advokaters virksomhed

her i landet.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

Advokatnævnets virksomhed.

(Ophævet). Fællesbestemmelser for udførelse af

tillidshverv inden for Advokatsamfundet.

Samtlige hverv inden for Advokatsamfundet er frivillige, dog

således, at den, der har påtaget sig et hverv, ikke uden samtykke

af det pågældende organ kan frasige sig det før

valgperiodens udløb.

Hvervene som medlem af råd, kredsbestyrelse

eller nævn kan ikke forenes.

Det er tilladt samtidig at være

stedfortræder til flere af disse hverv, men tiltrædelse kan kun

ske et af stederne ad gangen.

Når et medlem af rådet eller af en

kredsbestyrelse har fungeret som sådant uafbrudt i 6 år, kan

medlemmet ikke vælges på ny, før der er forløbet et

år efter dets fratræden. Det samme gælder for et af

Advokatsamfundet valgt medlem af nævnet, der har fungeret som

sådant uafbrudt i 8 år. Bestemmelsen i 1. pkt. er dog ikke til

hinder for, at et medlem af rådet kan vælges til formand for

rådet og fungere som sådan i indtil 6 år.

Advokatsamfundets medlemmer modtager ikke vederlag for hverv inden for

Advokatsamfundet, hvorimod de til hvervets udførelse nødvendige

rejseomkostninger, derunder passende udgifter til ophold,

godtgøres. D. Medlemsbidrag

Ethvert medlem er pligtig at betale årlige

bidrag dels til afholdelse af udgifterne ved Advokatsamfundets virksomhed,

derunder tilskud til understøttelsesfonden, dels til samfundets

erstatningsfond.

Medlemsbidragenes størrelse fastsættes af

advokatmødet.

For det regnskabsår, hvori beskikkelsen er

udleveret, nedsættes bidragene forholdsmæssigt, således at

der alene betales bidrag for det antal hele måneder, der resterer af

det pågældende regnskabsår. For det regnskabsår,

hvori medlemskabet ophører, refunderes medlemmet den anden af

bidragene, som forholdsmæssigt svarer til det resterende antal hele

måneder af regnskabsåret.

En EU-advokat, der driver advokatvirksomhed i Danmark,

og som har ladet sig registrere her i landet under sit hjemlands titel, kan

fritages for bidrag til Erstatningsfonden i det omfang, den

pågældende over for Advokatsamfundet dokumenterer at være

dækket af en forsikringsordning, der dækker tab: 1. som EU-advokatens klient har lidt ved, at EU-advokaten eller dennes

personale uretmæssigt har forbrugt midler, der var EU-advokaten betroet

i dennes egenskab af advokat, jf. § 51, stk. 1, og 2. som er lidt ved EU-advokatens eller dennes personales fejl,

forsømmelse eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse

med advokatvirksomhed, jf. § 52, stk. 1.

Medlemsbidragene forfalder til betaling ved

regnskabsårets begyndelse og kan ophæves årsvis,

halvårsvis eller kvartalsvis. De inkasseres af samfundets

sekretariat.

Når omstændighederne taler derfor, kan

rådet efter anmodning indrømme et medlem hel eller delvis

fritagelse for medlemsbidragene. E. Ansvarsforsikring

Ethvert medlem, der udøver advokatvirksomhed

som selvstændig eller som ansat advokat, er pligtig at tegne

ansvarsforsikring i henhold til en af Advokatrådet godkendt police til

dækning af det erstatningsansvar, det som advokat måtte ifalde

for formueskade påført tredjemand ved simpel uagtsom handling

eller undladelse, der skyldes advokaten eller advokatens personale.

Forsikringssummen andrager med virkning fra den 1. januar 1996 et

grundbeløb på 1,1 million kroner, med et tillæg, der

beregnes hvert år pr. 1. januar første gang 1. januar 1997

på grundlag af det af Danmarks Statistik for 4. kvartal i det

foregående år offentliggjorte timelønsindeks.

Såfremt Danmarks Statistik ophører med at beregne det

anførte indekstal, træder det nærmest sammenlignelige

indeks eller erstatningsindeks i stedet for det anførte indekstal.

Det påhviler advokaten enten selv eller gennem

sit forsikringsselskab at dokumentere over for Advokatrådet, at

behørig forsikring er tegnet.

Det i stk. 1 fastsatte grundbeløb kan

ændres ved beslutning af advokatmødet.

For en EU-advokat, der driver advokatvirksomhed i

Danmark, og som har ladet sig registrere her i landet under sit hjemlands

titel, anses forsikringspligten for opfyldt i det omfang, den

pågældende over for Advokatsamfundet dokumenterer at være

dækket af en forsikringsordning, som dækker den

pågældendes advokatvirksomhed her i landet i det omfang, det er

fastsat i stk. 1. Hvis EU-advokaten er dækket af en

forsikringsordning, som delvist dækker den pågældendes

advokatvirksomhed her i landet, kan Advokatsamfundet kræve, at den

pågældende tegner en supplerende forsikring.

Tegner eller opretholder et medlem, der udøver

advokatvirksomhed, ikke den i stk. 1 nævnte ansvarsforsikring,

betaler det et særligt bidrag til erstatningsfonden. Det særlige

bidrag fastsættes af Advokatrådet sædvanligvis til et

beløb svarende til præmien for en i henhold til stk. 1

tegnet forsikring.

Undlader et medlem, der udøver

advokatvirksomhed, at betale præmien for en tegnet ansvarsforsikring,

kan Advokatrådet efter sit frie skøn i op til et år

fra det tidspunkt, hvor forsikringsdækningen ville ophøre

på grund af den manglende præmiebetaling, holde forsikringen i

kraft gennem indbetaling af den skyldige præmie, med fuld regresret

over for medlemmet og/eller det advokatselskab, hvori medlemmet udøver

virksomhed.

Pligten til at tegne ansvarsforsikring efter

stk. 1 påhviler for så vidt angår advokatselskaber

selskabet. Forsikringen skal i disse tilfælde tegnes af selskabet, men

således at forsikringen tillige omfatter de selskabsdeltagende

advokaters ansvar med en forsikringssum for hver advokat på ikke under

det efter stk. 1 fastsatte grundbeløb. Stk. 2, 3, 5 og 6

finder tilsvarende anvendelse. F. Erstatningsfonden Almindelige bestemmelser

Fondens navn er Det danske Advokatsamfunds

Erstatningsfond.

Fonden består af en A-afdeling og en B-afdeling,

der har fælles regnskab.

Fondens midler tilvejebringes ved 1) de bidrag som ydes af

Advokatsamfundets medlemmer, jf. § 43, 2) andre tilskud af

Advokatsamfundets midler, 3) afkast af fondens kapital, 4) de beløb,

som fonden indkasserer i medfør af sin indtrædelsesret, 5)

særlige bidrag i henhold til § 44, stk. 5, og 6) andre

midler, der gennem legater eller frivillige bidrag tilgår fonden.

Fondens midler administreres af Advokatrådet og skal anbringes

på betryggende vis på samme måde som de midler, som

tilhører Det danske Advokatsamfund. Midlerne kan anbringes i fast

ejendom.

Der nedsættes et udvalg erstatningsudvalget

bestående af 5 advokater udpeget af Advokatrådet til at

afgøre om og i hvilke tilfælde og med hvilke beløb,

erstatning skal ydes. Udpegelsen sker efter hvert ordinært

advokatmøde. Genudpegelse kan finde sted. Rådet udpeger

udvalgets formand. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Sekretariatet yder udvalget fornøden assistance med udførelse

af dets arbejde og kan af udvalget bemyndiges til at træffe

afgørelse i mindre sager.

Anmodning om erstatning af Advokatsamfundets

erstatningsfond fremsættes skriftligt over for Advokatsamfundets

sekretariat, bilagt fornøden dokumentation. Anmodningen må

indgives senest 6 måneder efter det tidspunkt, da skadelidte blev eller

ved sædvanlig agtpågivenhed burde være blevet bekendt med

det tab, der påsås at være lidt.

Efter modtagelse af anmodningen søger

sekretariatet de efter dets skøn fornødne oplysninger

tilvejebragt, hvorefter sagen behandles af erstatningsudvalget. Dette er

berettiget til at forlange yderligere oplysninger tilvejebragt, ligesom det

kan kræve mundtlig afhøring af skadelidte og andre, der kan

bidrage til sagens oplysning.

Den advokat eller det advokatselskab, der

påstås at have forvoldt tabet, er pligtig på sekretariatets

begæring at stille bøger og bilag til udvalgets rådighed

og til i enhver henseende at bistå ved sagens oplysning.

Erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal

ydes erstatning af fonden, og spørgsmål herom kan ikke

indbringes for domstolene.

Ved udbetaling af erstatning indtræder Erstatningsfonden i enhver

henseende i skadelidtes rettigheder i anledning af tabet. Disse rettigheder

kan dog kun udøves, indtil fonden har fået fuld dækning

for det til skadelidte udbetalte erstatningsbeløb med tillæg af

renter. Erstatningsudvalget er berettiget til at kræve, at skadelidte

fraskriver sig enhver ret til at modtage noget beløb fra skadevolderen

eller dennes bo, før Erstatningsfondens krav på fuld

dækning af den udbetalte erstatning er opfyldt.

Omkostningerne ved fondens virksomhed afholdes af

fondens midler.

Fondens regnskab revideres af en af rådet

antaget statsautoriseret revisor. Beretning om fondens virksomhed og regnskab

aflægges på de ordinære, almindelige

advokatmøder.

A-afdelingen

A-afdelingens formål er at sætte

Advokatsamfundet i stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel

eller delvis dækning af tab, som en advokats klient har lidt ved, at

advokaten eller dennes personale uretmæssigt har forbrugt midler, der

var advokaten betroet i dennes egenskab af advokat.

Erstatning ydes ikke, hvis tabet omfattes af specielle

sikringsordninger, herunder hvis en EU-advokat, der driver advokatvirksomhed

i Danmark, og som har ladet sig registrere i Danmark under sit hjemlands

titel, er fritaget for betaling af bidrag til Erstatningsfonden i

medfør af § 43, stk. 4.

Som vejledende for afgørelse af

spørgsmålet om, hvorvidt tabet bør erstattes og i

bekræftende fald i hvilket omfang, fremhæves følgende

momenter: Arten af de betroede midler og omstændighederne ved midlernes

overgivelse til advokaten, det af klienten derefter udviste forhold,

beskaffenheden af klientens mellemværende i øvrigt med

advokaten, herunder eventuelt slægtskabs-, svogerskabs- eller

venskabsforhold, samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske

forhold.

Ydelse af erstatning kan gøres betinget af, at

skadelidte ved civilt søgsmål mod skadevolderen, dennes

dødsbo eller konkursbo, eller på anden måde søger

at opnå erstatning hos den pågældende selv. Såfremt

skadelidte ikke opnår erstatning ved en på denne måde rejst

sag, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab

eller dettes personale.

B-afdelingen

B-afdelingens formål er at sætte

Advokatsamfundet i stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel

eller delvis dækning for tab, som er lidt ved en advokats eller dennes

personales fejl, forsømmelse eller andet ansvarspådragende

forhold i forbindelse med advokatvirksomhed bortset fra tab, som

henhører under A-afdelingen.

Erstatning ydes ikke, hvis tabet dækkes af

advokatens ansvarsforsikring eller af specielle sikringsordninger, herunder

hvis en EU-advokat, der driver advokatvirksomhed i Danmark, og som har ladet

sig registrere i Danmark under sit hjemlands titel, er fritaget for betaling

af bidrag til Erstatningsfonden i medfør af § 43,

Den i § 44, stk. 1, jf. stk. 3,

omhandlede forsikringssum er den højeste erstatning, som B-afdelingen

kan yde for en enkelt skade, hvad enten en eller flere advokater kan

gøres ansvarlig derfor og er samtidig den højeste erstatning,

som B-afdelingen i almindelighed kan yde for samtlige skader inden for det

enkelte kalenderår for samme advokat.

Som vejledende for afgørelsen af

spørgsmålet om, hvorvidt tabet bør erstattes, og i

bekræftende fald i hvilket omfang, fremhæves følgende

momenter: Arten af og omstændighederne ved det foreliggende

ansvarspådragende forhold, det af skadelidte udviste forhold,

beskaffenheden af klientforholdet, eventuelt slægtskab, svogerskab

eller venskab mellem advokat og skadelidte, samt skadelidtes alder, stilling

og økonomiske forhold.

Erstatning kan kun ydes, såfremt det

godtgøres, at advokaten er ansvarlig, og at hverken advokaten eller

nogen for tabet medansvarlig kan dække erstatningskravet. Såfremt

ydelse af erstatning er gjort betinget af, at skadelidte ved civilt

søgsmål eller på anden måde har søgt at

opnå erstatning, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af

fonden.

Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til dækning af tab forvoldt af et advokatselskab

eller dettes personale. G. Understøttelsesfonden

Advokatsamfundets understøttelsesvirksomhed

udøves gennem en fond ved navn Det danske Advokatsamfunds

Understøttelsesfond. Fonden er tilvejebragt ved overtagelse i 1919 af

den fondsbeholdning, som tilhørte Den danske Sagførerforening,

nominelt ca. 275.000 kr., samt ved senere tilkommende legater, gaver,

frivillige bidrag og gennem opsparing.

Fondens ordinære indtægter består af

afkastet af formuen og tilskud fra Advokatsamfundet. Advokatrådet kan

hvert år bevilge et beløb som tilskud til

understøttelsesfonden.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5

medlemmer, der vælges af Advokatrådet blandt de medlemmer af

Advokatsamfundet, der udøver advokatvirksomhed. Valgene gælder

for 2 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Når et medlem har

fungeret i 6 år, kan det ikke vælges på ny, før der

er forløbet 1 år efter dets fratræden. Rådet

vælger blandt bestyrelsens medlemmer en formand, der i forening med to

bestyrelsesmedlemmer er bemyndiget til at underskrive med forpligtende

virkning for fonden. Dette gælder også ved salg og

pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen er beslutningsdygtig,

når 3 medlemmer er til stede.

Af fondens årlige indtægter ydes

understøttelse efter bestyrelsens skøn til nuværende

eller forhenværende advokater, disses efterlevende

ægtefæller og børn og undtagelsesvis til andre, som

advokaten faktisk forsørgede.

Understøttelse udbetales medmindre

legatfundatserne eller bestyrelsen i det enkelte tilfælde bestemmer

anderledes halvårligt i juni og december måned, således

at hver udbetaling er betinget af, at vedkommende endnu lever. Ydelserne

betragtes som personlige, og de kan ikke være genstand for

overdragelse, pantsætning eller retsforfølgning, ligesom

fuldmagt til hævning kun er gyldig for en enkelt termin.

Fondens formue anbringes i overensstemmelse med

reglerne om anbringelse af midler, der tilhører legater m.v. under

offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn. Fondens aktiver skal forsynes

med påtegning om, at de tilhører fonden.

Fonden kan erhverve fast ejendom, og fonden kan yde

Det danske Advokatsamfund lån til erhvervelse af fast ejendom. Til

disse formål kan dog tilsammen ikke anvendes større

beløb, end hvad der svarer til en tredjedel af fondens formue.

Bestyrelsen aflægger hvert år regnskab for

fondens drift og formue. Revisionen foretages af den af Advokatsamfundet

antagne statsautoriserede revisor. Sekretariatet yder vederlagsfrit

bestyrelsen fornøden assistance ved administrationen m.v.

Beretning om fondens virksomhed og regnskab

aflægges på de ordinære, almindelige

advokatmøder. H. Sekretariatet

Samfundets daglige administration varetages af et

sekretariat, der skal have kontor i København. Sekretariatet ledes af

en fast ansat generalsekretær, der skal anvende hele sin arbejdskraft i

samfundets tjeneste.

Generalsekretæren ansættes og afskediges

af rådet, der opretter kontrakt med ham og bestemmer hans

gagevilkår.

Generalsekretæren antager og afskediger det

øvrige fornødne personale.

Alle henvendelser til rådet og nævnet

rettes til sekretariatet, der i det hele fungerer som ekspeditionskontor for

disse organer.

Alle klager indsendes til og registreres af

sekretariatet, der videresender klagen til vedkommende organ.

Sekretariatet bistår kredsbestyrelserne og

nævnet i overensstemmelse med de af rådet givne instrukser. I. Tegningsret

Samfundet tegnes af formanden eller næstformanden for

Advokatrådet i forbindelse med generalsekretæren eller med 2

medlemmer af rådet. Ved køb, salg og pantsætning af fast

ejendom kræves dog underskrift af 2/3 af rådets medlemmer. K. Årsregnskab og revision

Samfundets regnskabsår er

kalenderåret.

For hvert regnskabsår udarbejdes

årsregnskab, bestående af resultatopgørelse og

balance.

Årsregnskabet skal opgøres således,

som god regnskabsskik tilsiger.

Samfundets regnskab revideres af en af rådet

antaget statsautoriseret revisor samt af 2 revisorer, der vælges

på det ordinære almindelige advokatmøde for 2 år ad

gangen, jf. § 10, nr. 6.

Revisorerne skal revidere årsregnskabet i

overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk

gennemgang af samfundets regnskabsmateriale.

Efter revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte at have foretaget revision

af dette samt anføre de bemærkninger, som revisionen måtte

have givet anledning til. L. Ændringer i vedtægten

Ændring af samfundets vedtægt kan kun

vedtages af et almindeligt advokatmøde.

Forslagets ordlyd skal mindst 14 dage før

mødet tilsendes hvert af samfundets medlemmer ved almindeligt brev

eller være optaget i et medlemsblad, der er afleveret til

postbesørgelse 14 dage inden mødet. Generalsekretærens

erklæring om afsendelsen eller overgivelse til postbesørgelse

skal være tilstrækkeligt bevis herfor. M. Ikrafttrædelse (Udelades). N. Overgangsregler (Udelades).