Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Organisationspsykologi (MPO)
BEK nr 78 af 12/02/2002
§ 1
Uddannelsen til Master i organisationspsykologi har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence inden for organisationspsykologi. Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Uddannelsen skal herunder sætte de studerende i stand til at
Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.
Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.
- forstå hovedretningerne i organisations- og arbejdspsykologiens historiske udvikling og kunne diskutere og vurdere aktuelle teorier og praksisformer i lyset af traditionen,
- forstå og anvende teorier om personlighedspsykologi, udviklingspsykologi, gruppe- og socialpsykologi, intergruppepsykologi, organisationspsykologi, ledelsespsykologi, teorier om konsulentfunktioner og teorier om erhvervspsykologiske tests,
- arbejde med såvel egne som andres tanker, følelser og fantasier i forbindelse med organisation af arbejdsprocesser, udøvelse af ledelse, implementering af forandringsprocesser og løsning af konflikter i organisationer og
- kunne udrede de etiske og interessemæssige implikationer af brugen af forskellige former for ledelse, konsultation, organisation, intervention og erhvervspsykologiske tests.
§ 2
Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.
Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.
De studerende har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.
§ 3
Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk.
1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).
§ 4
Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Master i Organisationspsykologi (MPO). På engelsk: Master of the Psychology of Organisation.
§ 5
Master iOrganisationspsykologi udbydes af Roskilde Universitetscenter.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.
§ 6
Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.
Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.
§ 7
Adgangskravet til uddannelsen er mindst en relevant bacheloruddannelse, en relevant professionsuddannelse eller en relevant diplomuddannelse, gennemført som et reguleret forløb. Institutionen fastsætter i studieordningen regler om, hvilke konkrete uddannelser der giver adgang til optagelse på masteruddannelsen.
Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.
§ 8
Ansøgere skal have mindst2års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
§ 9
Uddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:
- Obligatoriske fag: Organisationsteorier, Psykologiske processer i og mellem individ, gruppe, organisation og samfund, Læringsteorier, Ledelsesteorier og teorier om konsulentfunktioner, Erhvervspykologiske tests, Oplevelsesorienterede lærebegivenheder, Supervision af ledelses- og konsulentarbejde. I alt 47 ECTS-point, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.
- Et afgangsprojekt svarende til 13 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne i tilknytning til uddannelsens fag dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.
§ 10
I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.
Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
§ 11
For eksamen gælder:
- Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 12
Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:
Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
- Adgangsgivende uddannelser, jf. § 7, stk. 1.
- De enkelte fag, jf. § 9, nr. 1, jf. § 10:
a) mål,
b) indhold,
c) omfang, angivet i ECTS-point,
d) undervisnings- og arbejdsformer,
e) tidsmæssig placering og
f) forudsætninger for deltagelse.
- Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 9, nr. 2.
- Merit, jf. § 15.
- Overgangsordninger, jf. § 13, stk. 3.
§ 13
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.
Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.
§ 14
Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.
§ 15
Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.
§ 16
Ministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.
§ 17
Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 7, stk. 2, og § 15.
§ 18
Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 19
Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.
§ 20
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. februar 2002 og har virkning for studerende, der er påbegyndt uddannelsen den 1. september 2001.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 12. februar 2002, den 12. februar 2002
/P.M.V.Jens Peter JacobsenDirektør Inga Roepstorff/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002