TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner

BEK nr 780 af 14/08/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Herved gennemføres direktiv 82/130/EØF af 15. februar 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner, som senest ændret ved Rådets direktiv 98/65/EF af 3. september 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 82/130/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner.

Stk. 2

Direktivet med senere ændringer er medtaget som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2

Med bøde straffes den, der

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.

Stk. 3

Forældelsesfristen for strafansvaret er 10 år.

  1. markedsfører materiel, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og som ikke opfylder sikkerhedskravene i direktivet, jf. bilaget til denne bekendtgørelse, eller
  1. anvender et mærke eller en påskrift om overensstemmelse i strid med reglerne herfor, jf. artikel 11 i bilaget til denne bekendtgørelse.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. september 2002 og ophæves med virkning fra den 1. juli 2003.

Stk. 2

Materiel, for hvilket der foreligger overensstemmelsescertifikater, som er udstedt i medfør af artikel 8 i direktiv 82/130/EØF, eller kontrolcertifikater, som er udstedt i medfør af artikel 9 i direktiv 82/130/EØF, kan lovligt markedsføres og tages i brug, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, indtil 30. juni 2003, forudsat at certifikatet er udstedt på basis af de harmoniserede normer, som er fastsat i bilag A til direktiv 82/130/EØF, eller at certifikatet er et kontrolcertifikat efter proceduren i artikel 9, idet

  1. udgaven af 15. februar 1982 anvendes, når certifikatet er udstedt inden den 31. december 1988,
  1. udgaven af 2. december 1987 anvendes, når certifikatet er udstedt inden den 1. januar 1993,
  1. udgaven af 19. september 1994 anvendes, når certifikatet er udstedt inden den 1. januar 1997, eller
  1. udgaven af 3. september 1998 anvendes parallelt med udgaven af 19. september 1994.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 14. august 2002, den 14. august 2002

/P.M.V.E.B.Mette Preisler Henrik Bruun Johannessen/

Bilag

(82/130/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR3) -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen4) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg5) og

ud fra følgende betragtninger:

medlemsstaternes gældende lovgivning vedrørende sikkerheden i forbindelse med elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; disse forskelle kan hæmme samhandelen;

forskellene kan fjernes ved en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning, således at elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner kan bringes i handelen inden for hele Fællesskabet, når det er i overensstemmelse med harmoniserede normer;

der skal ligeledes kunne markedsføres elektrisk materiel fremstillet efter tekniske metoder, som afviger fra dem, der ligger til grund for de harmoniserede normer, men som yder en lige så stor sikkerhed som det materiel, der er i overensstemmelse med disse harmoniserede normer;

det skal dog ved afprøvning kontrolleres af et af en medlemsstat godkendt organ, at de tekniske metoder er i overensstemmelse med de harmoniserede normer, eller at sikkerheden svarer til den, der ydes af materiel, som er i overensstemmelse med de harmoniserede normer;

det skal attesteres ved et certifikat og ved det særlige fællesskabsmærke, der er anerkendt i samtlige medlemsstater, at resultatet af denne kontrol er tilfredsstillende;

for at der kan blive taget hensyn til den tekniske udvikling, må der kunne foretages en hurtig tilpasning af de tekniske bestemmelser, som er fastsat i de harmoniserede normer for elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner; til fremme af gennemførelsen af de hertil nødvendige foranstaltninger bør der fastsættes en fremgangsmåde, som sikrer et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i et udvalg for tilpasning til de tekniske fremskridt af direktiverne om fjernelse af de tekniske hindringer for handel inden for Fællesskabet med elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner;

det vil kunne forekomme, at elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner - selv om det er attesteret og mærket, således at det frit kan omsættes - frembyder fare for sikkerheden; der bør derfor fastsættes en fremgangsmåde til at afværge sådan fare;

da lovgivningen på mineområdet i flere lande også omfatter anlæg over jorden ved de grubegasholdige miner, er det nødvendigt i dette direktiv at medtage elektrisk materiel til anvendelse i disse anlæg; Rådets direktiv 76/117/EØF af 18. december 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære3) samt Rådets direktiv 79/196/EØF af 6. februar 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære og om indførelse af visse beskyttelsesmåder3) bør derfor fraviges -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 82/130/EØF(1), særlig artikel 7, og ud fra følgende betragtninger:

For at tage hensyn til teknikkens nuværende stade er det nødvendigt at tilpasse indholdet af de harmoniserede standarder, som der henvises til i bilag A til direktiv 82/130/EØF;

for at tage hensyn til de harmoniserede standarders nuværende stade bør der foretages ændringer i bilag B til direktiv 82/130/EØF;

under hensyntagen til den indhøstede erfaring siden vedtagelsen af direktiv 82/130/EØF bør der foretages ændringer i bilag C;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Snævre Udvalg under Det Stående Udvalg for Sikkerheds- og Sundhedsforhold i Miner og anden Udvindingsindustri, som tager sig af tilpasning til den tekniske udvikling af direktivet til fjernelse af de tekniske handelshindringer inden for sektoren elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 82/130/EØF af 15. februar 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner, senest ændret ved direktiv 88/35/EØF, særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

For at tage hensyn til teknikkens nuværende stade er det nødvendigt at tilpasse indholdet af de harmoniserede standarder, der henvises til i bilag A til direktiv 82/130/EØF;

under hensyntagen til de indhøstede erfaringer siden vedtagelsen af direktiv 82/130/EØF bør bilag C ændres;

arten af det pågældende materiel gør det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at gøre det muligt for industrien at tilpasse sig de ændrede standarder;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Snævre Udvalg under Det stående Udvalg for Sikkerheds- og Sundhedsforhold i miner og Anden Udvindingsindustri -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KOMMISIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 82/130/EØF af 15. februar 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner(1), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 91/269/EØF, særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

For at tage hensyn til teknikkens nuværende stade er det nødvendigt at tilpasse indholdet af de harmoniserede standarder, der henvises til i bilag A til direktiv 82/130/EØF;

arten af ovennævnte materiel gør det nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for at gøre det muligt for industrien at tilpasse sig de ændrede standarder;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Snævre Udvalg under Det Stående Udvalg for Sikkerheds- og Sundhedsforhold i Miner og Anden Udvindingsindustri, der er ansvarlig for tilpasningen af direktiv 82/130/EØF til den tekniske udvikling -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KOMMISSION FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 82/130/EØF af 15. februar 1982 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner, senest ændret ved Kommissionens direktiv 94/44/EF, særlig artikel 7, og

ud fra følgende betragtninger:

For at tage hensyn til teknikkens nuværende stade er det nødvendigt at tilpasse indholdet af de harmoniserede standarder, som der henvises til i bilag A til direktiv 82/130/EØF;

for at tage hensyn til det nuværende stade for standardiseringen af beskyttelsesmåderne skal der skabes mulighed for at anvende 1. udgave, af standarderne for elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære parallelt med 2. udgave af standarderne;

certifikater udstedt i overensstemmelse med 1. udgave af standarderne, der er omhandlet i bilag A til direktiv 82/130/EØF, som ændret, betegnes »D-certifikater« og certifikater udstedt i overensstemmelse med 2. udgave af standarderne, der er omhandlet i bilag I til nærværende direktiv, betegnes »E-certifikater«; »D-certifikater« og »E-certifikater« skal anvendes parallelt;

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære8) er det fastsat, at direktiv 82/130/EØF ophæves fra den 1. juli 2003;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Snævre Udvalg under Det Stående Udvalg for Sikkerheds- og Sundhedsforhold i Miner og Anden Udvindingsindustri -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv gælder for elektrisk materiel til anvendelse ved underjordisk arbejde i grubegasholdige miner, hvor der kan opstå fare som følge af tilstedeværelsen af grubegas.

Uanset direktiv 76/117/EØF og direktiv 79/196/EØF gælder dette direktiv ligeledes for elektrisk materiel til anvendelse i de ved overfladen af disse miner beliggende anlæg, som kan blive udsat for fare som følge af tilstedeværelsen af grubegas hidrørende fra den underjordiske ventila-

tion.

Artikel 2

Ved elektrisk materiel forstås i dette direktiv alle dele, hvoraf de elektriske installationer eller alle andre elektriske anordninger består.

Artikel 3

Det overlades til medlemsstaterne at definere underjordisk arbejde i grubegasholdige miner, hvor der kan opstå fare som følge af tilstedeværelsen af grubegas, og de ved overfladen af disse miner beliggende anlæg, som kan blive udsat for fare som følge af tilstedeværelsen af grubegas hidrørende fra den underjordiske ventilation.

Artikel 4

  1. Medlemsstaterne kan ikke under henvisning til sikkerhedsmæssige hensyn i forbindelse med faren for antændelse af grubegas forbyde, at det i artikel 1 og 2 omhandlede elektriske materiel sælges, omsættes frit eller anvendes i overensstemmelse med det tilsigtede formål,

når det ved et overensstemmelsescertifikat, der udstedes på de i artikel 8 fastsatte betingelser, og ved anbringelse af det i artikel 11 omhandlede særlige fællesskabsmærke er godtgjort, at materiellet er i overensstemmelse med de harmoniserede normer;

når materiellet afviger fra de harmoniserede normer, fordi dets konstruktion eller fabrikation ikke har været forudset under disse normer, men det ved kontrol og afprøvning er fastslået, at det pågældende materiel yder en sikkerhed, som er mindst lige så stor som den sikkerhed, der ydes af materiel, som er i overensstem-melse med de harmoniserede normer, og dette er godtgjort ved udstedelse af et kontrolcertifikat på de i artikel 9 fastsatte betingelser og ved anbringelse af det i artikel 11 omhandlede særlige fællesskabsmærke.

  1. Ved anvendelse i overensstemmelse med det tilsigtede formål forstås i dette direktiv sådan anvendelse af det elektriske materiel, som er fastsat i de harmoniserede normer og anført i overensstemmelses- eller kontrolcertifikaterne, på steder, hvor grubegas sammen med luften kan danne blandinger, der kan eksplodere.
  1. Installations- og anvendelsesvilkårene er, for så vidt de ikke er underlagt andre fællesskabsbestemmelser, fortsat underlagt de i vedkommende medlemsstat administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.
  1. Ved harmoniserede normer forstås i dette direktiv de europæiske normer (EN), som er anført i bilag A og ændret i overensstemmelse med bilag B.

Artikel 5

  1. De ændringer af bilagene, som det eventuelt er nødvendigt at foretage af hensyn til den tekniske udvikling, vedtages efter den i artikel 7 fastsatte fremgangsmåde.
  1. Som led i denne fremgangsmåde kan endvidere behandles ethvert spørgsmål med tilknytning til de i artikel 4 , stk. 1, andet led, omhandlede kontrolcertifikater.

Artikel 6

  1. Det påhviler det snævre udvalg under Det stående udvalg for sikkerheds- og sundhedsforhold i Miner og anden Udvindingsindustri, som er oprettet ved Rådets afgørelser af 9. juli 1957, 11. marts 1965 og 27. juni 1974, at løse de i artikel 5 omhandle-de opgaver. Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne med en repræsentant for Kommissionen som formand.
  1. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 7

  1. Når der henvises til den i denne artikel fastsatte fremgangsmåde, indbringer formanden enten på eget initiativ eller på begæring af en repræsentant for en medlemsstat sagen for udvalget.
  1. Formanden forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget sagen haster. Udvalget træffer afgørelse med et flertal på 64 stemmer, idet der tildeles medlemsstaternes stemmer vægt i henhold til artikel 148, stk. 2, i traktaten. Formanden deltager ikke i afstemningen.
  1. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag om, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

c) Træffer Rådet ikke afgørelse inden tre måneder efter forslagets forelæggelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 8

  1. Det i artikel 4, stk. 1, første led, nævnte overensstemmelsescertifikat udstedes af ét af de i artikel 14 omhandlede godkendte organer. Det skal angive, at den pågældende type elektrisk materiel er i overensstemmelse med de harmoniserede normer.

En kopi af overensstemmelsescertifikatet tilsendes medlemsstaterne og Kommissionen inden en måned efter udstedelsen af certifikatet.

Det godkendte organ, som foretager afprøvningen af det elektriske materiel, udarbejder en afprøvningsrapport, som er til rådighed for medlemsstaterne.

  1. Det organ, som har udstedt overensstemmelsescertifikatet, kan tilbagekalde dette, hvis det konstaterer, at det ikke burde have været udstedt, eller at de fastsatte betingelser ikke er opfyldt. Det kan endvidere tilbagekalde certifikatet, hvis fabrikanten bringer elektrisk materiel i handelen, der ikke er i overensstemmelse med den type materiel, for hvilken overensstemmelsescertifikatet blev udstedt.

Det fremsender en kopi af tilbagekaldelsesdokumentet til Kommissionen og medlemsstaterne, som videresender en til de godkendte organer.

Tilbagekaldelsen skal begrundes konkret. Den offentliggøres i overensstemmelse med stk. 4.

Såfremt et overensstemmelsescertifikat tilbagekaldes eller udstedelse heraf nægtes, meddeles dette straks den pågældende interesserede tillige med oplysning om klageadgangen efter medlemsstaternes lovgivning og om frist for indgivelse af klage.

  1. Dokumenter vedrørende udstedelse af certifikater for elektrisk materiel skal opbevares af det udstedende organ og skal om fornødent stilles til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater med henblik på en særlig undersøgelse af sikkerhedsmæssig karakter, idet disse dokumenters fortrolige karakter skal respekteres.
  1. Kommissionen drager omsorg for, at uddrag af overensstemmelsescertifikaterne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 9

  1. Det i artikel 4, stk. 1, andet led, omhandlede kontrolcertifikat udstedes af et af de i artikel 14 omhandlede organer. Det skal angive, at den pågældende type elektrisk materiel yder en sikkerhed, der er mindst lige så stor som den sikkerhed, der ydes af elektrisk materiel, som er i overensstemmelse med de harmoniserede normer.
  1. Inden det pågældende godkendte organ udsteder et kontrolcertifikat, fremsender medlemsstaten på det godkendte organs foranledning dokumenterne vedrørende udstedelse af certifikater for elektrisk materiel, dvs. beskrivelse af materiellet, den af organet udarbejdede afprøvningsrapport samt udkast til kontrolcertifikat, til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, som sørger for, at dokumenterne videresendes til de af dem godkendte organer. De øvrige medlemsstater skal inden to måneder efter denne meddelelse give den pågældende medlemsstat underretning, såfremt de ikke kan give deres godkendelse, eller anmode om, at sagen indbringes for det i artikel 6 omhandlede udvalg. Kopi af de enkelte skrivelser tilsendes Kommissionen. Hele brevvekslingen er fortrolig.
  1. Den pågældende medlemsstat godkender, at kontrolcertifikatet udstedes, såfremt ingen medlemsstat inden udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist har nægtet sin godkendelse eller har anmodet om, at sagen indbringes for udvalget.
  1. I modsat fald træffer Kommissionen efter at have indhentet udtalelse fra udvalget afgørelse med hensyn til anmodningen om udstedelse af et kontrolcertifikat.
  1. En kopi af kontrolcertifikatet fremsendes inden en måned efter udstedelsen til Kommissionen og til medlemsstaterne, som videresender den til de af dem godkendte organer. Det godkendte organ, som har foretaget afprøvningen af det elektriske materiel, udarbejder en endelig afprøvningsrapport. Denne er til rådighed for medlemsstaterne.
  1. Det godkendte organ, som har udstedt et kontrolcertifikat, kan tilbagekalde certifikatet, hvis det konstaterer, at det ikke burde have været udstedt, eller at de fastsatte betingelser ikke er opfyldt, Det kan endvidere tilbagekalde dette certifikat, hvis fabrikanten bringer elektrisk materiel i handelen, der ikke er i overensstemmelse med den type materiel, for hvilken kontrolcertifikatet blev udstedt.

Det pågældende organ fremsender en kopi af tilbagekaldelsesdokumentet til Kommissionen og til medlemsstaterne, som videresender den til de af dem godkendte organer.

Tilbagekaldelsen skal begrundes konkret. Den offentliggøres i overensstemmelse med stk. 8.

Såfremt et kontrolcertifikat tilbagekaldes eller udstedelse heraf nægtes, meddeles dette omgående den pågældende interesserede tillige med oplysning om klageadgangen efter medlemsstaternes lovgivning og om frist for indgivelse af klage.

  1. Dokumenterne vedrørende udstedelse af certifikater for elektrisk materiel skal opbevares af det udstedende organ, og skal om fornødent stilles til rådighed for Kommissionen og de øvrige medlemsstater med henblik på en særlig undersøgelse af sikkerhedsmæssig karakter, idet disse dokumenters fortrolige karakter skal respekteres.
  1. Kommissionen drager omsorg for, at uddrag af kontrolcertifikaterne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 10

Kopier af de i artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 7, nævnte dokumenter tilsendes efter anmodning den certifikatberettigede, som frit kan disponere over dem.

Artikel 11

  1. Det særlige fællesskabsmærke, som fabrikanten anbringer på det elektriske materiel, attesterer, at dette materiel er i overensstemmelse med den type, for hvilken der er udstedt et overensstemmelses- eller kontrolcertifikat, samt at det har gennemgået de særlige afprøvninger og undersøgelser, som enten er foreskrevet i de harmoniserede normer for så vidt angår udstedelse af et overensstemmelsescertifikat, eller anført i selve kontrolcertifikatet.

Det særlige fællesskabsmærke er gengivet i bilag C, punkt I. Det skal anbringes på en sådan måde, at det er synligt, læseligt og ikke kan fjernes.

  1. Medlemsstaterne skal sikre, at fabrikanten kun anbringer det i stk. 1 omhandlede mærke, dersom han er i besiddelse af det tilsvarende overensstemmelses- eller kontrolcertifikat. De skal ligeledes træffe foranstaltninger til at forbyde, at der på materiel, for hvilket der ikke er udstedt overensstemmelses- eller kontrolcertifikat, anbringes mærker eller påskrifter, som kan medføre forveksling med det særlige fællesskabsmærke.
  1. I overensstemmelses- eller kontrolcertifikatet kan det fastsættes, at det elektriske materiel skal ledsages af en teknisk beskrivelse, som nærmere angiver de særlige vilkår for dets anvendelse.
  1. Når der i henhold til artikel 9 er udstedt kontrolcertifikat for en type elektrisk materiel, som ikke er i overensstemmelse med de harmoniserede normer, skal det særlige fællesskabsmærke suppleres med den i bilag C, punkt II, omhandlede mærkning.
  1. Overensstemmelsescertifikatet er gengivet i bilag D.

Artikel 12

Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre en betryggende kontrol med fabrikationen af elektrisk materiel, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 13

  1. Konstaterer en medlemsstat efter en indgående undersøgelse, at elektrisk materiel frembyder fare for sikkerheden, selv om det er i overensstemmelse med en type materiel, for hvilken der er udstedt et overenstemmelses- eller kontrolcertifikat, kan denne medlemsstat midlertidigt forbyde eller fastsætte særlige betingelser for markedsføringen af det pågæl-dende materiel på sit område. Den skal straks underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom med nærmere begrundelse af denne beslutning.
  1. Kommissionen hører inden seks uger medlemsstaterne, hvorefter den straks afgiver udtalelse og træffer passende foranstaltninger.
  1. Finder Kommissionen, at tekniske tilpasninger til de harmoniserede normer er påkrævet, vedtages disse tilpasninger efter den i artikel 7 fastsatte fremgangsmåde. En medlemsstat, som har vedtaget bestyttelsesforanstaltninger, kan i så fald opretholde disse, indtil tilpasningerne træder i kraft.

Artikel 14

Hver medlemsstat giver de andre medlemsstater og Kommissionen en fortegnelse over de organer, der er godkendt med henblik på kontrol og afprøvning af det elektriske materiel og/eller udstedelse af overensstemmelses- og kontrolcertifikater, samt en fortegnelse over modtagerne af den i artikel 8 og 9 omhandlede brevveksling. Denne underretning skal være tilendebragt senest seks måneder efter meddelelsen af dette direktiv. Hver medlemsstat giver ligeledes straks meddelelse om enhver ændring i disse fortegnelser.

Artikel 15

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 18 måneder fra dets meddelelse. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de interne bestemmelser, som de vedtager i forbindelse med dette direktiv.

Artikel 16

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 1982.

På Rådets vegne

P. de KEERSMAEKER

Formand

Artikel 2, stk. 2 i direktiv 88/35/EØF af 2. december 1987 er sålydende:

  1. Indtil den 1. januar 2005 anvender medlemsstaterne fortsat de forholdsregler der er fastsat i artikel 4 i direktiv 82/130/EØF på elektrisk materiel, hvis overensstemmelse med de harmoniserede standarder er attesteret ved udstedelsen af det i artikel 8 i direktiv 82/130/EØF omhandlede overensstemmelsescertifikat, såfremt certifikatet er udstedt inden den 31. december 1988.

Artikel 2, stk. 2 i direktiv 91/269/ EØF af 30. april 1991 er sålydende:

  1. Indtil den 31. december 2009 anvender medlemsstaterne fortsat de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 82/130/EØF, på materiel, hvis overensstemmelse med de harmoniserede standarder er attesteret ved udstedelsen af det i artikel 8 i direktiv 82/130/EØF omhandlede overensstemmelsescertifikat, og hvis nævnte certifikat er udstedt inden den 1. januar 1993.

Artikel 2, stk. 2 i direktiv 94/44/EF af 19. september 1994 er sålydende:

  1. Indtil den 30. juni 2003 anvender medlemsstaterne fortsat de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 4 i direktiv 82/130/EØF på materiel, hvis overensstemmelse med de harmoniserede standarder er attesteret ved udstedelsen af det i artikel 8 i direktiv 82/130/EØF omhandlede overensstemmelsescertifikat, når nævnte certifikat er udstedt inden den 1. januar 1997.
  1. EFT nr. C 104 af 28.4.1980, s. 92.
  1. EFT nr. C 197 af 4.8.1980, s. 66.
  1. EFT nr. C 205 af 11.8.1980, 2. 28.
  1. EFT nr. C 205 af 11.8.1980, 2. 28.

Bilag A

HARMONISEREDE STANDARDER

De harmoniserede standarder, som materiellet skal opfylde afhængigt af typen af beskyttelsesmåde, er de europæiske standarder, som er opstillet i nedenstående tabeller.

Ændringerne dateret 1982 og 1983 er indsat i bilaget i direktiv 88/35/EØF.

Certifikater udstedt i overensstemmelse hermed betegnes »B«-certifikater.

Bogstavet B skal stå foran løbenummeret på hvert enkelt certifikat.

Ændringerne dateret 1985 og 1986 samt standarden EN 50028 er indsat i bilaget i direktiv 91/269/EØF. Certifikater udstedt i overensstemmelse hermed betegnes »C«-certifikater. Bogstavet C skal stå foran løbenummeret på hvert enkelt certifikat.

Ændringerne dateret 1990 og standarden EN 50033 er indsat i bilaget i direktiv 94/44/EF. Certifikater udstedt i overensstemmelse hermed betegnes »D«-certifikater. Bogstavet D skal stå foran løbenummeret på hvert enkelt certifikat.

Certifikat udstedt i overensstemmelse med standarderne i nedenstående tabel betegnes »E-certifikater«. Bogstavet E skal stå foran løbenummeret på hvert enkelt certifikat.

EUROPÆISKE STANDARDER (udarbejdet af CENELEC, rue de Stassart 35, B-1050 Bruxelles/Brussel)

Nummer

Titel

Udgave

Dato

EN 50014

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

almindelige bestemmelser

marts 1977

ændring 1

juli 1979

ændring 2

juni 1982

ændring 3 og 4

december 1982

ændring 5

februar 1986

EN 50015

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

oliekapsling »o«

marts 1977

ændring 1

juli 1979

EN 50016

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

overtrykskapsling »p«

marts 1977

ændring 1

juli 1979

EN 50017

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

sandkapsling »q«

marts 1977

ændring 1

juli 1979

EN 50018

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

tryksikker kapsling »d«

marts 1977

ændring 1

juli 1979

ændring 2

december 1982

ændring 3

november 1985

EN 50019

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

forhøjet sikkerhed »e«

marts 1977

ændring 1

juli 1979

ændring 2

september 1983

ændring 3

december 1985

ændring 4

oktober 1989

ændring 5

august 1990

EN 50020

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

egensikkerhed »i«

marts 1977

ændring 1

juli 1979

ændring 2

december 1985

ændring 3

maj 1990

ændring 4

maj 1990

ændring 5

maj 1990

En 50028

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

indkapsling »m«

februar 1987

EN 50033

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosiv atmosfære:

hjelmlamper

marts 1991

EUROPÆISKE STANDARDER (udarbejdet af CENELEC, rue de Stassart 35, B-1050 Bruxelles/Brussel)

Nummer

Titel

Udgave

Dato

EN 50014

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Almindelige bestemmelser

december 1992

EN 50015

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Oliekapsling »o«

april 1994

EN 50016

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Overtrykskapsling »p«

oktober 1995

EN 50017

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Sandkapsling »q«

april 1994

EN 50018

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Tryksikker kapsling »d«

august 1994

EN 50019

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Forhøjet sikkerhed »e«

marts 1994

EN 50020

Elektrisk materiel til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære:

Egensikkerhed »i«

august 1994

BILAG B RETTELSER OG TILFØJELSER TIL DE EUROPÆISKE STANDARDER, SOM ER OMHANDLET I BILAG A Underbilag 1 ELEKTRISK MATERIEL TIL ANVENDELSE I EKSPLOSIONSFARLIG ATMOSFÆRE GRUPPE I ALMINDELIGE BESTEMMELSER (Europæisk standard EN 50 014)

Punkt 6.3.1 i ændring nr. 3 (december 1982) til Den Europæiske Standard EN 50014 affattes således:

»6.3.1. Elektrisk materiel i gruppe I

Kapslinger af plastmateriale, hvis areal efter projicering i en hvilken som helst retning overstiger 100 cm2, eller som indeholder ubeskyttede metaldele med en kapacitet til jord på mere end 3pF, under de mest ugunstige forhold i praksis, skal være således konstrueret, at der ved normal brug, vedligeholdelse og rengøring ikke er fare for antændelse på grund af elektrostatiske ladninger.

Dette krav skal opfyldes:

enten ved passende valg af materiale, så kapslingens isolationsmodstand målt efter den metode, som er angivet i 22.4.7.8 i denne europæiske standard, ikke overstiger en af værdierne:

1 GΩ ved 23 ± 2 °C og 50 ± 5 % relativ fugtighed, eller

100 GΩ ved de ugunstigste brugsforhold med hensyn til temperatur og fugtighed, som er foreskrevet for det elektriske materiel, idet symbolet »X« anbringes efter certifikatreferencen, som angivet i 26.2.(9)

eller ved størrelse, form, udformning eller andre beskyttende forholdsregler, idet det ved faktiske prøver på antændelse af luft-metan-blanding med 8,5 ± 0,5 % metan fastslås, at der ikke forekommer farlige elektrostatiske ladninger.

Hvis materiellet ikke er konstrueret således, at der ikke er fare for antændelse, skal det af et advarselsmærke fremgå, hvilke foranstaltninger der skal træffes under brugen. «

Punkt 7.3.1 i den europæiske standard EN 50014 (december 1992) affattes således:

»7.3.1. Elektrisk materiel i gruppe I

Kapslinger af plastmateriale, hvis areal efter projicering i en hvilken som helst retning overstiger 100 cm2, eller som indeholder ubeskyttede metaldele med en kapacitet til jord på mere end 3 pF, under de mest ugunstige forhold i praksis, skal være således konstrueret, at der ved normal brug, vedligeholdelse og rengøring ikke er fare for antændelse på grund af elektrostatiske ladninger.

Dette krav skal opfyldes:

enten ved passende valg af materiale, så kapslingens isolationsmodstand målt efter den metode, som er angivet i 23.4.7.8 i denne europæiske standard, ikke overstiger en af værdierne:

1 GΩ ved 23 ± 2 °C og 50 ± 5 % relativ fugtighed, eller

100 GΩ ved de ugunstigste brugsforhold med hensyn til temperatur og fugtighed, som er foreskrevet for det elektriske materiel, idet symbolet »X« anbringes efter certifikatreferencen, som angivet i 27.2.9

eller ved størrelse, form, udformning eller andre beskyttende forholdsregler, idet det ved faktiske prøver på antændelse af luft-metan-blanding med 8,5 ± 0,5 % metan fastslås, at der ikke forekommer farlige elektrostatiske ladninger.

Hvis faren for antændelse imidlertid ikke kan undgås ved konstruktive forholdsregler, skal et mærkeskilt oplyse om de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal træffes under brugen.«

Punkt 22.4.7 i den europæiske standard EN 50014, 1. udgave, marts 1977, affattes således:

»Modstanden måles på selve delen, hvis dens størrelse tillader det, eller på et prøvestykke bestående af en rektangulær plade med mål som angivet i fig. 2, hvor der males to parallelle elektroder på overfladen, idet der bruges en ledende maling med et opløsningsmiddel, som ikke påvirker isolationsmodstanden.

Fig.2

Prøvestykke med påmalede ledende elektroder

(mål i mm)

Prøvestykket skal have en ubeskadiget overflade og skal renses først med destilleret vand, derefter med isopropylalkohol (eller et andet opløsningsmiddel, der kan blandes med vand, og som ikke påvirker prøvestykkets grundmateriale), og endelig endnu en gang med destilleret vand, inden det tørres. Uden at det er blevet berørt af menneskehænder, skal det nu i 24 timer udsættes for en temperatur og luftfugtighed, som angivet i punkt 6.3. Selve prøven udføres under de samme forhold.

Den jævnspænding, der i et minut påtrykkes elektroderne, skal være på 500 V ± 10V.

Under prøven skal spændingen være tilstrækkelig konstant til, at den del af ladestrømmen, der stammer fra spændingsvariationer, er forsvindende i forhold til den strøm, som går igennem prøvestykket. I visse tilfælde kan dette krav medføre, at der skal anvendes batterier eller akkumulatorer.

Isolationsmodstanden er forholdet mellem den jævnspænding, der påtrykkes elektroderne, og den totale strøm, som går mellem disse, efter at spændingen har været påtrykt i et minut.

Anvendelige metoder er angivet i tillæg C.

I tilfælde hvor rensning vil have en ugunstig indvirkning på prøveresultatets betydning, kan der foretages en ekstra prøve uden forudgående rensning af prøvestykket.«

Underbilag 2 ELEKTRISK MATERIEL TIL EKSPLOSIONSFARLIG ATMOSFÆRE - GRUPPE I TRYKSIKKER KAPSLING »d« udgået ved direktiv 88/35 Underbilag 3 ELEKTRISK MATERIEL TIL ANVENDELSE I EKSPLOSIONSFARLIG ATMOSFÆRE GRUPPE I EGENSIKKERHED »i« Egensikre elektriske systemer Bemærkning: I grubegasholdige miner i Tyskland anvendes ordet »Anlage« i stedet for »System«.

Gyldighedsområde

1.1.

Dette underbilag indeholder de særlige krav til konstruktion og afprøvning af egensikre elektriske systemer, der helt eller delvis er beregnet til installation i eksplosionsfarlig atmosfære i grubegasholdige miner for at sikre, at sådanne elektriske systemer ikke forvolder en eksplosion i den omgivende atmosfære.

1.2.

Dette underbilag er et supplement til den europæiske standard EN 50 020, »Egensikkerhed »i«« (2. udgave, august 1994), hvis krav gælder for konstruktion og afprøvning af egensikkert elektrisk materiel og tilhørende materiel.

1.3.

Dette underbilag træder ikke i stedet for installationsregler for egensikkert elektrisk materiel, tilhørende materiel og egensikre elektriske systemer.

Definitioner

2.1.

Følgende særlige definitioner for egensikre elektriske systemer gælder for dette underbilag. De supplerer definitionerne i de europæiske standarder EN 50 014, »Almindelige bestemmelser«, og EN 50 020, »Egensikkerhed »i ««.

2.2.

Egensikkert elektrisk system

Samling af dele af elektrisk materiel, som defineret i en systembeskrivelse, hvori de forbindende strømkredse eller dele af sådanne strømkredse, beregnet til brug i eksplosionsfarlig atmosfære, er egensikre strømkredse, som opfylder kravene i dette underbilag.

2.3.

Godkendt egensikkert elektrisk system

Et elektrisk system i overensstemmelse med punkt 2.2, for hvilket en prøveanstalt har udstedt et systemcertifikat, hvori det bekræftes, at den pågældende type elektrisk system opfylder kravene i dette underbilag.

Note 1:

Det er ikke nødvendigt, at alt elektrisk materiel i et egensikkert elektrisk system godkendes individuelt, men det skal kunne identificeres behørigt.

Note 2:

For så vidt det er muligt i henhold til nationale lovgivninger vedrørende installationer, kan der uden yderligere certifikater installeres elektriske systemer, der er i overensstemmelse med punkt 2.2, for hvilke kendskabet til de elektriske parametre for dele i godkendt egensikkert elektrisk materiel, godkendt tilhørende materiel, ikke- godkendte indretninger i overensstemmelse med punkt 1.3 i den europæiske standard EN 50014, »Almindelige bestemmelser«, og kendskabet til de elektriske og fysiske parametre for enkeltdelene og forbindelsesledningerne muliggør den utvetydige slutning, at egensikkerhed er bevaret.

2.4.

Tilbehør

Elektrisk materiel, der kun indeholder enkeltdele til forbindelse og afbrydelse af egensikre strømkredse, og som ikke kan influere på systemets egensikkerhed, som f.eks. tilslutningsdåser, samledåser, stikpropper, stikdåser eller lignende dele, afbrydere, osv.

Kategorier af egensikre elektriske systemer

3.1.

Egensikre elektriske systemer eller dele deraf skal placeres i en af to kategorier »ia« eller »ib«. Bestemmelserne i dette underbilag gælder for begge kategorier, medmindre andet er angivet.

Bemærkning:

Egensikre elektriske systemer eller dele deraf kan tilhøre andre kategorier end egensikkkert elektrisk materiel, der er indeholdt i systemet eller en del heraf. Ligeledes kan forskellige dele i et egensikkert elektrisk system tilhøre forskellige kategorier.

3.2

Kategori »ia«

Egensikre elektriske systemer eller dele heraf findes i kategori »ia«, hvis de opfylder bestemmelserne for egensikkert elektrisk materiel i kategori »ia« (se den europæiske standard EN 50 020, »Egensikkerhed«, punkt 5.3), bortset fra at det egensikre elektriske system som helhed skal betragtes som en enkelt del af det elektriske materiel.

3.3.

Kategori »ib«

Egensikre elektriske systemer eller dele heraf findes i kategori »ib«, hvis de opfylder bestemmelserne for elektrisk materiel i kategori »ib« (se den europæiske standard EN 50020, »Egensikkerhed«, punkt 5.3), bortset fra at det egensikre elektriske system som helhed skal betragtes som en enkelt del af det elektriske materiel.

Forbindelsesledninger i et egensikkert system

4.1.

De elektriske parametre og alle karakteristika for de særlige forbindelsesledninger i et egensikkert elektrisk system, skal, for så vidt egensikkerheden afhænger af dem, være specificeret i certifikatet for det pågældende elektriske system.

4.2.

I tilfælde, hvor et flerlederkabel indeholder forbindelser, der udgør dele i mere end en egensikker strømkreds, skal kablet opfylde følgende bestemmelser:

4.2.1.

Isoleringens radialtykkelse skal svare til lederens diameter. For polyethylen skal radialtykkkelsen være mindst 0,2 mm.

4.2.2.

Inden flerlederkablet forlader fabrikkens værk, skal det underkastes de dielektriske vekselstrømsprøver, der er nærmere beskrevet i enten punkt 4.2.2.1 eller i punkt 4.2.2.2. Prøvens positive udfald skal bekræftes i et prøvecertifikat, der udstedes af kabelfabrikanten.

4.2.2.1.

Enten skal hver leder før samling i kablet afprøves ved en spænding (effektivværdi) på 3000 V + (2000 gange isoleringens radialtykkelse i mm) V, og det samlede kabel

først afprøves ved en spænding (effektivværdi) på 500 V, påtrykt mellem alle ledende forbundne armeringer eller skærme og alle kablets ledere, ligeledes ledende forbundet, og

dernæst afprøves ved en spænding (effektivværdi) på 1000 V, påtrykt mellem et bundt bestående af halvdelen af kabellederne og et bundt bestående af den anden halvdel af lederne.

4.2.2.2.

Eller også skal det samlede kabel

afprøves først ved en spænding (effektivværdi) på 1000 V, påtrykt mellem alle ledende forbundne armeringer eller skærme og alle kablets ledere, ligeledes ledende forbundet, og

dernæst afprøves ved en spænding på 2000 V, påtrykt mellem hver leder i kablet i rækkefølge og det bundt, der dannes af alle de andre ledende forbundne ledere.

4.2.3.

De prøver, der er foreskrevet i punkt 4.2.2, skal udføres med en vekselspænding i en overvejende sinusbølgeform med en frekvens på mellem 48 og 62 Hz fra en transformator med en passende effekt under hensyntagen til kablets kapacitet. Hvor det drejer sig om dielektriske prøver af samlede kabler, skal spændingen øges jævnt til den specificerede værdi over en periode på ikke under 10 sekunder, og derefter holdes i mindst 60 sekunder.

Disse prøver udføres af kabelfabrikanten.

4.3

Der skal ikke tages hensyn til fejl mellem lederne i et flerlederkabel, hvis en af de to følgende bestemmelser er overholdt:

4.3.1.

Kablet er i overensstemmelse med punkt 4.2, og hver enkelt egensikker strømkreds er indkapslet i en ledende skærm, der har en dækning på mindst 60%.

Note:

En eventuel forbindelse mellem skærmen og jord eller stel vil være specificeret i installationsbestemmelserne.

4.3.2.

Kablet skal i overensstemmelse med punkt 4.2 være effektivt beskyttet mod beskadigelser, og hver egensikker strømkreds i kablet skal under normale omstændigheder have en spidsspænding lig med eller mindre end 60 V.

4.4

I tilfælde, hvor et flerlederkabel er i overensstemmelse med punkt 4.2, men ikke med punkt 4.3, og kun indeholder egensikre strømkredse, der udgør dele af et enkelt egensikkert elektrisk system, skal der tages hensyn til fejl mellem op til fire ledere i kablet, og desuden skal enten punkt 3.2 eller 3.3 anvendes.

4.5.

I tilfælde, hvor et flerlederkabel er i overensstemmelse med punkt 4.2, men ikke med punkt 4.3, og indeholder egensikre strømkredse, der udgør dele af forskellige egensikre elektriske systemer, skal hver egensikker strømkreds i kablet have en sikkerhedsfaktor på mindst fire gange den, der er påkrævet i henhold til enten punkt 3.2 eller 3.3.

4.6.

I tilfælde, hvor et flerlederkabel ikke er i overensstemmelse med punkt 4.2 og 4.3, skal der tages hensyn til ethvert antal fejl mellem lederne i kablet, og desuden skal punkt 3.2 og 3.3 anvendes.

4.7.

På certifikaterne for det egensikre elektriske system skal være angivet de brugsbetingelser, der følger af anvendelsen af punkt 4.3 til 4.6.

Tilbehør til egensikre elektriske systemer

Det tilbehør, der er opført på certifikaterne som dele i et egensikkert elektrisk system, skal opfylde bestemmelserne i:

punkt 7 og 8 i europæisk standard EN 50014, »Almindelige bestemmelser«

punkt 6 og 12.2 i europæiske standard EN 50020, »Egensikkerhed »i««.

Deres mærkning skal være forsynet med i hvert fald fabrikkens navn eller det registrerede varemærke.

Bemærkning:

Brug af ikke-godkendt tilbehør skal ske under iagttagelse af installationsbestemmelserne.

Typeprøvning

Egensikre elektriske systemer skal typeprøves i overensstemmelse med typeprøvebestemmelserne i punkt 10 i den europæiske standard EN 50020, »Egensikkerhed »i««, men under hensyntagen til punkt 4 i dette underbilag.

Mærkning af egensikre elektriske systemer

Mindst én del af det elektriske materiel i godkendte egensikre elektriske systemer skal på et hensigtsmæssigt sted mærkes af indehaveren af det pågældende systemcertifikat. Mærkningen skal omfatte den mindstemærkning, som er nævnt i punkt 27.6 i den europæiske standard EN 50014, »Almindelige bestemmelser« samt bogstaverne »SYST«.

Bilag C

ELEKTRISK MATERIEL TIL ANVENDELSE I EKSPLOSIONSFARLIG ATMOSFÆRE GRUPPE I

SÆRLIGT FÆLLESSKABSMÆRKE

II.

MÆRKNING AF ELEKTRISK MATERIEL, FOR HVILKET DER ER UDSTEDT KONTROLCERTIFIKAT

Når der i henhold til artikel 9 er udstedt kontrolcertifikat for en type elektrisk materiel, som ikke er i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, skal det særlige fællesskabsmærke suppleres med mindst følgende mærkning:

Symbolet »S«, som angiver, at det drejer sig om elektrisk materiel med kontrolcertifikat til brug i grubegasholdige miner. Dette symbol skal anbringes umiddelbart efter det særlige fællesskabsmærke som angivet nedenfor.

De to sidste cifre i årstallet for udstedelsen af kontrolcertifikatet.

Det Løbenummer som kontrolcertifikatet forsynes med det pågældende år.

Det godkendte certifikatudstedende organs navn eller akronym.

Fabrikantens navn eller registrerede varemærke.

Typebetegnelse opgivet af fabrikken.

Fabrikationsnummer.

Hvis prøvestationen finder det nødvendigt at angive særlige betingelser for sikker anvendelse, anbringes tegnet »X« efter certifikatnummeret.

Den mærkning, der normalt skal foretages ifølge konstruktionsstandarderne for det elektriske materiel.

Alle andre supplerende angivelser, som det godkendte certifikatudstedende organ skønner nødvendige.

Bilag

Bilag D

Plads til navn, adresse, telefon- og telexnummer på det godkendte certifikatudstedende organ. ELEKTRISK MATERIEL ELLER SYSTEM FOR GRUBEGASHOLDIGE MINER

(1)

OVERENSSTEMMELSESCERTIFIKAT

(2)

Navn på eller akronym for det godkendte certifikatudstedende organ - de to sidste cifre i årstallet for certifikatets udstedelse - certifikatets løbenummer - eventuelt tegnet X.

(3)

Dette certifikat udstedes for:

betegnelse på det godkendte elektriske materiel eller system,

godkendt(e) type(r).

(4)

a)

fabrikeret af:

fabrikantens navn og postadresse

b)

indleveret til godkendelse af:

ansøgerens navn og postadresse.

(5)

Det elektriske materiel eller system og eventuelle godkendte varianter heraf beskrives i bilaget til dette certifikat samt i de i dette bilag nævnte beskrivende dokumenter.

(6)

Navn på eller akronym for godkendt organ i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv fra Rådet for De europæiske Fællesskaber 82/130/EØF af 15. februar 1982:

erklærer, at dette elektriske materiel er i overensstemmelse med følgende harmoniserede europæiske standarder:

henvisning til de pågældende europæiske standarder (udgivelsesår, henvisning til tilsvarende nationale standarder, eventuelt omtale af pågældende tillæg til ovennævnte direktiv),

og med held har gennemgået den i disse standarder foreskrevne typekontrol og afprøvning,

erklærer, at der er udfærdiget en fortrolig rapport om denne kontrol og afprøvning.

Eventuel henvisning til denne rapport.

(7)

Koden for dette elektriske materiel er

EEx, akronymet(rne) for beskyttelsesmåderne, I.

(8)

Dette dokument må kun gengives i sin helhed.

Side./..

Tallet til venstre for skråstregen angiver sidetallet i certifikatet, mens tallet til højre angiver det samlede antal sider i certifikatet, bilaget iberegnet.

(9)

Overensstemmelsescertifikat - Gentag punkt 2 fra side 1.

(10)

Ved mærkningen på det leverede elektriske materiel erklærer fabrikanten på eget ansvar, at dette elektriske materiel er i overensstemmelse med de i bilaget til dette certifikat nævnte beskrivelsesdokumenter, og at det med held har gennemgået den foreskrevne kontrol og afprøvning i henhold til de i punkt 6 ovenfor nævnte harmoniserede europæiske standarder.

(11)

Det leverede elektriske materiel har ret til at bære det særlige fællesskabsmærke angivet i bilag C i det i punkt 6 ovenfor nævnte direktiv. Dette mærke er vist på første side i dette certifikat; det skal anbringes på det elektriske materiel, så det er synligt, læseligt og holdbart.

(12)

Tegnet X angiver, når det er anbragt efter nummeret på overensstemmelsescertifikatet, at dette elektriske materiel er underkastet de særlige regler for sikker anvendelse, der er nævnt i bilaget til dette certifikat.

(13)

Sted og dato (år, måned og dag) for udstedelsen af certifikatet.

(14)

Lederen af det certifikatudstedende organ

(underskrift)

Bilag

(A1) - Betegnelse på det godkendte elektriske materiel eller system

  • Godkendt(e) prøver

(A2) Beskrivelse af det godkendte elektriske materiel eller system:

(A3) Beskrivende dokumenter:

(A4) Specifikke parametre for de(n) pågældende beskyttelsesmåde(r):

(A5) Mærkning af det godkendte elektriske materiel:

Mærkningen skal være synlig, læselig og holdbar; den skal indeholde følgende oplysninger:

  1. Se punkt 26 i den europæiske standard EN 50 014, Almindelige bestemmelser, og eventuelt de specifikke europæiske standarder for de pågældende beskyttelsesmåder. Hvis certifikatet omfatter flere godkendte typer, nævnes hver type i sin helhed og mellem type anføres "eller".
  1. Den normalt foreskrevne mærkning i henhold til det pågældende elektriske materiels konstruktion.

Se punkt 26.2.11 i den europæiske standard EN 50 014, Almindelige bestemmelser.

(A6) Individuel kontrol og afprøvning:

Der anføres den kontrol og afprøvning, som hvert eksemplar af det elektriske materiel skal have gennemgået før levering under anvendelse af bestemmelserne i den europæiske standard EN 50 014, Almindelige bestemmelser, og de specifikke europæiske standarder for den eller de pågældende beskyttelsesmåder. Henvisning til disse bestemmelser skal anføres.

(A7) Særlige betingelser for sikker anvendelse:

Sådanne betingelser anføres, når certifikatet bærer tegnet X efter certifikatnummeret. I modsat fald anføres "ingen".

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002