Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse gælder for bygninger af enhver art bortset fra de i stk. 2-5 nævnte.

Bygninger, der ifølge registrering i Bygnings- og Boligregistret (BBR) helt eller overvejende anvendes til følgende erhverv, undtages fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse (anvendelseskode i BBR anført i parentes):

Hvis en ejendom består af flere bygninger, og over halvdelen af det samlede etageareal af bygningerne anvendes til formål, som er nævnt i stk. 2, er ejendommen som helhed undtaget fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Bygninger, der ifølge registrering i BBR anvendes til følgende formål, undtages fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse (anvendelseskode i BBR anført i parentes):

1. Bygninger til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding o.l. (210) eller industri, håndværk m.v. (220). Stuehuse til landbrug er dog omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse uanset ovenstående bestemmelse og bestemmelsen i stk. 3.

1. El-, gas- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. (230).

1. Anden bygning til landbrug, industri etc. (290).

1. Sommerhuse (510), medmindre der foreligger en tidsubegrænset, ikke personlig tilladelse til at benytte huset til helårsbeboelse ifølge bestemmelserne i lov om planlægning.

1. Kolonihavehuse (540), feriekolonier, vandrehjem m.v. (520), og andre bygninger til fritidsformål (590).

1. Carporte (920) samt fritliggende, uopvarmede garager (910) og udhuse (930).

1. Bygninger, der anvendes til kirkelokaler.

1. Bygninger med et samlet etageareal på 1.500 m2 eller derover, som ikke benyttes, eller som har kortvarig årlig benyttelsestid og intet eller meget begrænset forbrug af energi og vand.

1. Bygninger med et samlet etageareal under 1.500 m2, som ifølge parternes aftale sælges med henblik på nedrivning.

1. Bygninger, der udelukkende eller altovervejende anvendes til opbevaring eller lager, og som intet eller meget begrænset forbrug har af energi og vand.

Endvidere undtages følgende kategorier af bygninger uanset registrering i BBR:

Ved en ejendom forstås i denne bekendtgørelse alle bygninger, beliggende på samme matrikel. Bygninger og erhvervsenheder defineres på samme måde som i BBR.

Hvis bygninger, beliggende på flere sammenhængende matrikler, har samme ejer eller ejerforening og fælles drift af samme opvarmningssystem, anses bygningerne i denne bekendtgørelse for at udgøre en ejendom.

Det samlede etageareal beregnes som de samlede bygningsarealer på en ejendom (BBR-felt 216) og arealet af udnyttet del af tagetage (BBR-felt 222).

Ved beregning af det samlede etageareal fradrages alle arealer i bygninger og erhvervsenheder, som i BBR er registreret under de i § 1, stk. 2, 4 og 5, nævnte anvendelser på bygnings- og bygningsenhedsniveau.

Ved ejendomme med flere ejere påhviler forpligtelserne efter denne bekendtgørelse ejerne i forening.

I denne bekendtgørelse anvendes de i stk. 2-6 nævnte definitioner af ejendomme og lejemål, energi- og vandforbrug samt energimærkning:

Små ejendomme er:

Store ejendomme er:

Store erhvervslejemål er lejemål, hvor det samlede lejede etageareal er 1.500 m2eller derover, og hvor det lejede anvendes til erhvervsformål, som er omfattet af denne bekendtgørelse, jf. § 1.

1. Ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er under 1.500 m2.

1. Ejerlejligheder uanset størrelsen af lejligheden.

1. Ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er 1.500 m2 eller derover.

1. Ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, hvis det samlede etageareal for de bygninger, hvori ejerlejligheder under samme ejerforening er beliggende, er 1.500 m2 eller derover.

Ved individuel forsyning med energi og vand forstås, at energi og vand leveres og afregnes af en forsyningsvirksomhed direkte til de enkelte lejere eller ejere.

Med energimærkning menes udarbejdelse af et energimærke og en energiplan som nærmere angivet i kap. 2-4.

Ved salg af små ejendomme skal sælgeren lade udarbejde energimærkning for ejendommen. Som salg anses ikke overdragelse ved arv, gave, tvangsauktion, overdragelse fra insolvent bo eller overdragelse til ægtefælle eller samlever eller overdragelse ved sameje. Endvidere kan ejeren af ejendommen lade udarbejde energimærkning, uanset at ejendommen ikke sælges.

Energimærkning må ikke være udarbejdet mere end 3 år før indgåelsen af aftale om salg for at være gyldig.

Sælgeren skal sørge for, at køberen, inden parterne indgår aftale om salg af ejendommen, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og ledsagende dokumentation.

Hvis køberen ved salg af små ejendomme ikke er gjort bekendt med ejendommens energimærkning inden indgåelsen af aftale om salg, og sælgeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkning, er køberen berettiget til at lade energimærkning udarbejde for sælgerens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist, jf. i øvrigt § 16 i lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Energimærkning af små ejendomme udarbejdes som individuel energimærkning, jf. §§ 6-8, eller supplerende energimærkning, jf. §§ 9-11.

Der skal udarbejdes individuel energimærkning ved ejendomme med samlet etageareal under 1.500 m2og ved ejerlejligheder, hvor betingelserne for at udarbejde supplerende energimærkning, jf. stk. 4, ikke er opfyldt.

Individuel energimærkning skal udarbejdes af en godkendt energikonsulent.

Ved ejerlejligheder kan sælgeren vælge at lade udarbejde en supplerende energimærkning, §§ 9-11, når nedennævnte betingelser er opfyldt:

1. Ved ejerlejligheder i små ejendomme som nævnt i § 3, stk. 2, nr. 1, kan der udarbejdes supplerende energimærkning, når ejerforeningen inden for 3 år før tidspunktet for udarbejdelsen har ladet udarbejde individuel energimærkning for den samlede ejendom. Supplerende energimærkning for ejerlejligheder i små ejendomme skal udarbejdes af en godkendt energikonsulent.

1. Ved ejerlejligheder i store ejendomme kan der udarbejdes supplerende energimærkning, når der foreligger gyldig energimærkning for den store ejendom, jf. kap. 3, forudsat at energimærkningen for den store ejendom omfatter hele ejendommens varmeforbrug. Supplerende energimærkning for ejerlejligheder i store ejendomme skal udarbejdes af en godkendt energikonsulent eller en godkendt energiledelseskonsulent.

Individuel energimærkning af små ejendomme, jf. § 5, stk. 2, består af et energimærke, jf. § 7, og en energiplan, jf. § 8.

Energikonsulenten udarbejder individuel energimærkning på grundlag af en systematisk gennemgang af ejendommen og en registrering af energi- og vandforbrugende apparater og installationer, som indgår i salget. Ved individuel energimærkning af ejerlejligheder foretager energikonsulenten tillige en overordnet gennemgang af den samlede ejendoms varmeinstallationer og isolering.

Energikonsulenten kan dog udarbejde energimærkning uden gennemgang af ejendommen, hvis ejendommen er opført inden for det sidste år, og det fremgår af byggetilladelsen, at ejendommen opfylder kravene i det da gældende bygningsreglement. I så fald beregnes energi- og vandforbrug efter standardforudsætninger og data.

Individuelt energimærke for små ejendomme udarbejdes på en standardiseret blanket og indeholder oplysning om ejendommens beregnede energi- og vandforbrug og CO2-udledning samt en sammenligning af disse forhold med forholdene i andre ejendomme med tilsvarende anvendelse.

Energimærket skal ledsages af dokumentation for oplysninger om isoleringstilstand, energi- og vandforbrugende apparater og installationer m.v.

Oplysningerne i energimærket skal baseres på et beregnet forbrug uafhængigt af de nuværende brugeres adfærd.

For ejerlejligheder, som energimærkes individuelt, udarbejdes energimærket på grundlag af en beregning af lejlighedens forbrug af energi og vand samt lejlighedens forholdsmæssige andel af ejendommens fælles forsyning med energi og vand, eventuelt på grundlag af fordelingstal.

Individuel energiplan for små ejendomme udarbejdes på en standardiseret blanket og indeholder en oversigt over besparelser i ejendommens energi- og vandforbrug, som det kan anbefales ejeren at gennemføre.

Energiplanen skal indeholde forslag til rentable besparelsesmuligheder inden for alle typer af energi- og vandanvendelse i ejendommen. Energiplanen skal endvidere indeholde et skøn over investeringer og årlige besparelser ved de enkelte forslag samt den skønnede økonomiske levetid for den foreslåede foranstaltning.

For ejerlejligheder, som energimærkes individuelt, skal energiplanen og den tilhørende dokumentation indeholde en vurdering af den samlede ejendoms varmeinstallationer og isolering samt en vurdering af, om forslag til energi- og vandbesparelser kun eller mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i fællesskab af ejerlejlighedsejerne.

Supplerende energimærkning af ejerlejligheder, jf. § 5, stk. 4, består af et energimærke, jf. § 10, og en energiplan, jf. § 11.

Konsulenten udarbejder supplerende energimærkning på grundlag af fornødne oplysninger om pågældende ejendom, herunder lejlighedens placering i ejendommen, samt den foreliggende energimærkning for hele ejendommen, jf. § 5, stk. 4.

Konsulenten skal vedlægge energimærkning for hele ejendommen som bilag.

Supplerende energimærke for ejerlejligheder udarbejdes på en standardiseret blanket og indeholder oplysning om lejlighedens andel af den samlede ejendoms energi- og vandforbrug og CO2-udledning samt en sammenligning med forholdene i andre ejendomme med tilsvarende anvendelse.

Energimærket skal ledsages af dokumentation for oplysninger om lejlighedens energi- og vandforbrugende apparater og installationer m.v.

Energimærket ledsages endvidere af oplysning om et beregnet forbrug af varme i lejligheden uafhængigt af de nuværende brugeres adfærd og oplysning om lejlighedens forholdmæssige andel af ejendommens fælles forsyning med energi og vand, eventuelt på grundlag af fordelingstal.

Supplerende energiplan for ejerlejligheder udarbejdes på en standardiseret blanket og indeholder en oversigt over besparelser i lejlighedens energi- og vandforbrug, som det kan anbefales ejeren at gennemføre.

Energiplanen skal indeholde en henvisning til energiplanen for den samlede ejendom vedrørende energi- og vandbesparelser, som kun eller mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i fællesskab af ejerlejlighedsejerne.

Energiplanen skal i øvrigt indeholde de i § 8, stk. 2, nævnte oplysninger vedrørende individuelle energiplaner.

Der skal én gang årligt udarbejdes energimærkning af store ejendomme, jf. dog §§ 12 a og 12 b. Energimærkningen består af et energimærke, jf. § 13, og en energiplan, jf. § 14.

Energimærkning skal udarbejdes af en godkendt energiledelseskonsulent.

Det påhviler ejeren af ejendommen at lade energimærkningen udarbejde. Ved ejendomme med ejerlejligheder påhviler pligten ejerforeningen, for så vidt angår fællesarealer og fællesinstallationer m.v.

I forbindelse med salg af ejendommen skal sælgeren sørge for, at køberen, inden parterne indgår aftale om salg af ejendommen, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning.

Energimærke for store ejendomme består af en standardiseret blanket med oplysning om ejendommens energi- og vandforbrug og CO2-udledning samt en sammenligning af disse forhold med forholdene i andre ejendomme med tilsvarende anvendelse.

Energimærket ledsages af dokumentation for de i mærkningen omhandlede forhold.

Oplysningerne i energimærket baseres på registrering af det faktiske energi- og vandforbrug i ejendommen, jf. bestemmelserne i § 17, dog med klimakorrektion for varmeforbruget til rumopvarmning, og den deraf følgende CO2-udledning.

Energimærkets oplysninger omfatter ikke forbrug af energi og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret ved individuel forsyning.

Energiplan for store ejendomme udarbejdes på en standardiseret blanket og indeholder en oversigt over besparelser i ejendommens energi- og vandforbrug, som det kan anbefales ejeren, hhv. ejerforeningen, at gennemføre.

Energiplanen skal indeholde forslag til rentable besparelsesmuligheder inden for alle typer af energi- og vandanvendelse i ejendommen. Energiplanen skal endvidere indeholde et skøn over investeringer og årlige besparelser ved de enkelte forslag samt den skønnede økonomiske levetid af den foreslåede foranstaltning. Endelig skal energiplanen angive en brugerøkonomisk rentabilitet af de enkelte forslag.

Energiplanen omfatter ikke besparelsesmuligheder i de bygningsdele, tekniske installationer og apparater, der ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvor drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

Energiledelseskonsulenten udarbejder energimærkning på grundlag af en besigtigelse af ejendommen samt ejerens registrering af energi- og vandforbrug og en vurdering af driftsforholdene for energi- og vandforbrugende anlæg, jf. bestemmelserne i § 17.

Når energiplanen udarbejdes første gang, skal energiledelseskonsulenten skaffe sig overblik over ejendommens forhold og udpege de mest relevante energi- og vandbesparelsesmuligheder. Ved ejendomme med særligt komplicerede forhold kan denne gennemgang dog fordeles over indtil 5 år. Ajourføringen af energiplanen i de følgende år tager udgangspunkt i det foregående års energiplan og indeholder nye vurderinger af besparelsesmulighederne.

Inden et olie- eller gasfyret varmeanlæg med en indfyret effekt på mere end 400 kW (nedre brændværdi) tages i brug, skal ejeren af anlægget lade en energiledelseskonsulent, som er særligt godkendt hertil, jf. § 25, stk. 6, kontrollere, om anlægget opfylder de energimæssige krav i bygningsreglementet.

Ejeren skal oplyse den stedlige bygningsmyndighed om resultatet af gennemgangen af anlægget.

Ejeren, hhv. ejerlejlighedsforeningen, skal foretage følgende registreringer for de her omhandlede ejendomme og indføre registreringerne i en godkendt driftsjournal:

Registreringen foretages én gang månedligt og indsendes til energiledelseskonsulenten forud for bygningsgennemgangen.

Energiledelseskonsulenten kan anbefale hyppigere registrering ved særligt stort forbrug eller særlige tekniske installationer.

Registreringspligten omfatter ikke:

1. Ejendommens forbrug af energi og vand, herunder varmt brugsvand.

1. De energi- og vandforbrugende installationers driftsforhold (temperatur, røgtemperatur m.v.).

1. Forbrug af energi og vand, som lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder får leveret ved individuel forsyning.

1. Periodiske registreringer af driftsforhold for de tekniske installationer, som ejes af lejere og andre lignende brugere samt ejere af ejerlejligheder, og hvis drift og vedligeholdelse alene påhviler disse.

Der skal én gang årligt udarbejdes energimærkning af store erhvervslejemål for det forbrug af energi og vand, som leveres ved individuel forsyning, jf. dog §§ 18 a og 18 b. Energimærkningen består af et energimærke, jf. § 19, og en energiplan, jf. § 20. Lejeren er forpligtet til at lade energimærkningen udarbejde.

Energimærkning skal udarbejdes af en godkendt energiledelseskonsulent.

Energiledelseskonsulenten udarbejder energimærkning på grundlag af en besigtigelse af lejemålet samt det af lejeren registrerede faktiske forbrug af energi og vand i lejemålet, jf. § 21, og en vurdering af driftsforholdene for energi- og vandforbrugende anlæg i lejemålet. Bestemmelserne i § 15, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for store erhvervslejemål.

Energikonsulenten skal have adgang til energimærkning for den ejendom, hvori lejemålet er beliggende.

Energimærke for store erhvervslejemål består af en standardiseret blanket og indeholder oplysning om lejemålets energi- og vandforbrug og CO2-udledning samt en sammenligning af disse forhold med forholdene i andre lejemål med tilsvarende anvendelse.

Energimærket skal ledsages af dokumentation for de i mærkningen omhandlede forhold.

Oplysningerne i energimærket baseres på en registrering af det faktiske energi- og vandforbrug i lejemålet, jf. bestemmelserne i § 21, dog med klimakorrektion for varmeforbruget til rumopvarmning, og den deraf følgende CO2-udledning.

Energiplan for store erhvervslejemål udarbejdes på en standardiseret blanket og indeholder en oversigt over de forhold, der har direkte betydning for lejemålets forbrug af energi og vand, herunder lejerens egne belysningsanlæg, kontormaskiner og andre elforbrugende apparater. Forhold og installationer, der er omfattet af en energiplan for pågældende ejendom som helhed, skal ikke behandles i energiplanen for lejemålet.

Energiplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 14, stk. 2.

Lejeren af et stort erhvervslejemål skal foretage følgende registreringer for lejemålet:

Bestemmelserne i § 17 finder i øvrigt anvendelse på registreringer efter stk.1.

1. Det forbrug af energi og vand, som lejeren får leveret ved individuel forsyning.

1. Driftsforhold for de energi- og vandforbrugende installationer, der alene vedrører lejeren, medmindre disse er omfattet af registrering af driftsforhold for ejendommen som helhed, jf. § 17.

Staten, amtskommuner og kommuner skal offentliggøre de i stk. 2-3 nævnte oplysninger om ejendomme, som disse myndigheder ejer, og som omfattes af bestemmelserne i denne bekendtgørelse. For statens vedkommende træffer de enkelte ministerier de fornødne foranstaltninger til offentliggørelse for deres område.

Kopi af energimærke og af standardiseret blanket til energiplan for de enkelte ejendomme skal fremlægges til gennemsyn på et offentligt tilgængeligt sted eller offentliggøres på anden tilsvarende vis efter myndighedens valg. Myndigheden underretter offentligheden om fremlæggelsen på hensigtsmæssig måde.

Offentligheden har adgang til at blive gjort bekendt med energimærke og energiplan for de enkelte ejendomme med ledsagende dokumentation efter bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen.

Bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen om undtagelse fra adgangen til aktindsigt finder anvendelse for de i stk. 2 og 3 nævnte dokumenter.

Bygninger, som staten ejer eller lejer, omfattes af bestemmelserne i Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 25 af 7. februar 1995 om energieffektivisering i statens institutioner.

Energikonsulenterne udfører energimærkning m.v. af små ejendomme. Konsulenterne godkendes af det i § 27 nævnte udvalg.

For at kunne godkendes som energikonsulent og udøve virksomhed i forbindelse med energimærkning af små ejendomme skal konsulenten opfylde følgende kvalifikationskrav:

Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 27 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

1. Have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør, cand. arch., bygningskonstruktør med påbegyndt uddannelse efter 1. januar 1967 eller tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse.

1. Have mindst 5 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de sidste 10 år med relevant byggeteknisk rådgivning eller kombineret byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt.

1. Have gennemført et adgangskursus efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med tilfredsstillende resultat.

Energiledelseskonsulenter udfører energimærkning m.v. af store ejendomme og store erhvervslejemål. Energiledelseskonsulenter kan endvidere udføre supplerende energimærkning af ejerlejligheder i store ejendomme. Konsulenterne godkendes af det i § 28 nævnte udvalg.

For at kunne godkendes som energiledelseskonsulent og udøve virksomhed i forbindelse med energimærkning af store ejendomme og store erhvervslejemål skal konsulenten

Uanset uddannelseskravene i stk. 2, nr. 1, kan en konsulents uddannelse godkendes, hvis konsulenten dokumenterer, at vedkommende på anden vis har erhvervet kvalifikationer, som svarer til de nævnte uddannelser. Det i § 28 nævnte udvalg kan fastsætte krav til den nævnte dokumentation, herunder at vedkommende skal bestå nærmere angivne prøver.

Energiledelseskonsulenten skal være ansat i et firma, som er registreret af det i § 28 nævnte udvalg. For at blive registreret skal firmaet

1. have dansk uddannelse som civil-, akademi-, teknikum- eller diplomingeniør eller tilsvarende dansk eller udenlandsk anerkendt uddannelse,

1. have mindst 4 års dokumenteret erhvervsmæssig praksis inden for de seneste 5 år med relevant byggeteknisk og energimæssig rådgivning, herunder kundekontakt og

1. have gennemført et adgangskursus efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen med tilfredsstillende resultat.

1. have mindst én godkendt energiledelseskonsulent tilknyttet,

1. være momsregistreret og

1. kunne dokumentere, at firmaet er dækket af en forsikring for rådgiveransvar efter bestemmelser, som Energistyrelsen fastsætter ved bekendtgørelse.

En konsulent kan dog godkendes og særskilt registreres som intern energiledelseskonsulent, hvis vedkommende opfylder de i stk. 2 og 3 nævnte krav til uddannelse m.v., bortset fra kravet om kundekontakt. Ved en intern energiledelseskonsulent forstås en konsulent, der er ansat af ejendommens ejer eller administrator til at udføre energimærkning m.v. i ejendommen. Bestemmelserne i stk. 4 finder ikke anvendelse på disse konsulenter. I øvrigt finder bestemmelserne vedrørende energiledelseskonsulenter anvendelse for disse konsulenter med de ændringer, der følger af ansættelsesforholdet.

En godkendt energiledelseskonsulent kan yderligere godkendes og særskilt registreres som energiledelseskonsulent for store varmeanlæg, jf. bestemmelserne i § 16. Denne godkendelse betinges af, at vedkommende dokumenterer særlige kvalifikationer vedrørende disse anlæg efter udvalgets nærmere bestemmelse. Hvis vedkommende pr. 31. december 1996 er registreret som varmekonsulent efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 748 af 23. oktober 1986 om kontrol og vedligeholdelse af større olie- og gasfyrede varmeanlæg m.v. samt fjernvarmeforsynede varmeanlæg i større ejendomme, kan vedkommende dog fortsætte som konsulent for store varmeanlæg uden yderligere dokumentation.

De i §§ 24 og 25 nævnte konsulenter skal i deres virksomhed som godkendt konsulent

Konsulenten eller det firma, som konsulenten er ansat i, skal være uvildig i den enkelte sag, således at vedkommende skal være uafhængig af interesser, der kan påvirke arbejdet som konsulent.

Konsulentens virksomhed efter denne bekendtgørelse omfattes af bestemmelserne i Almindelige Betingelser for Teknisk Rådgivning og Bistand 89 (ABR 89). Bestemmelserne i pkt. 6.2.2. i ABR 89, hvorefter der kan træffes aftale mellem klienten og rådgiveren om størrelsen af rådgiverens ansvar og om rådgiveransvarets forsikringsdækning, finder dog ikke anvendelse på aftaler om ydelser, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Konsulenten må ikke have ubetalt, forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 100.000 kr. Det hindrer dog ikke godkendelse, at gælden til det offentlige overstiger 100.000 kr., såfremt den pågældende for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr., har indgået afdragsordning med inddrivelsesmyndigheden eller har stillet sikkerhed.

1. følge de retningslinier for deres virksomhed, som til enhver tid måtte blive udsendt fra Energistyrelsen eller de i §§ 27 eller 28 nævnte udvalg,

1. følge de kurser eller orienteringsmøder, som er obligatoriske efter bestemmelse fra Energistyrelsen eller udvalgene,

1. overholde de bestemmelser om honorar for konsulentvirksomheden og om ansvarsforsikring for rådgiveransvar, som Energistyrelsen fastsætter ved bekendtgørelse,

1. være momsregistreret; hvis konsulenten er ansat i et firma, skal dette være momsregistreret,

1. anvende de energimærker og blanketter til energiplaner, som leveres af pågældende udvalg,

1. betale skyldige beløb til pågældende udvalg for registrering m.v.,

1. indberette til pågældende udvalg om udarbejdede energimærkninger inden for en frist, som fastsættes af udvalget,

1. indsende supplerende dokumentation for energimærkningen efter nærmere bestemmelse fra Energistyrelsen eller pågældende udvalg og

1. følge anvisninger fra pågældende udvalg om kvalitetskontrol af energimærkning m.v. og efterkomme afgørelser i klagesager efter § 30.

Konsulenten skal være myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Godkendelse af energikonsulenter forestås af Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme.

Udvalget består af en formand og et antal andre medlemmer. Energistyrelsen fastsætter antallet af medlemmer og udpeger disse. Et nærmere fast antal medlemmer udpeges efter indstilling af berørte forbrugere og erhvervsorganisationer. Udvalget bistås af et sekretariat.

Godkendelse af energiledelseskonsulenter forestås af Registreringsudvalget for Energimærkning af Store Ejendomme.

Udvalget består af en formand og et antal andre medlemmer. Energistyrelsen fastsætter antallet af medlemmer og udpeger disse. Et nærmere fast antal medlemmer udpeges efter indstilling af berørte forbrugere og erhvervsorganisationer. Udvalget bistås af et sekretariat.

Medlemmerne af de i §§ 27 og 28 nævnte udvalg udpeges for 3 år ad gangen. Halvdelen af de medlemmer, som udpeges ved udvalgenes nedsættelse, udpeges dog kun for 2 år. Hvis et medlem afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden.

Energistyrelsen fastsætter udvalgenes vedtægter.

Udvalgene varetager følgende opgaver i forbindelse med godkendelse af konsulenter:

Udvalgene udarbejder fortegnelse over samtlige godkendte konsulenter. Fortegnelserne udsendes til konsulenter, kommuner, ejendomsmæglere m.v. og kan i øvrigt rekvireres af interesserede.

1. Behandle ansøgninger om optagelse som konsulent og godkende konsulenter.

1. Føre tilsyn med konsulenternes arbejde og træffe de fornødne foranstaltninger til at sikre kvaliteten af arbejdet.

1. Behandle klager over konsulenter, jf. § 30.

1. Behandle spørgsmål om fratagelse af godkendelse.

Udvalgene udarbejder årlige driftsbudgetter. Udvalgene fastsætter endvidere konsulenternes betaling for registreringer og andre ydelser fra udvalget. Betalingen fastsættes med henblik på, at udvalgenes udgifter ved drift af konsulentordningerne bliver dækket. Energistyrelsen kan kræve budgetter forelagt til godkendelse.

Udvalgene lader energimærker og blanketter til energiplaner fremstille og leverer disse til konsulenterne.

Udvalgene indsamler og bearbejder oplysninger om energimærkningsordningernes funktion og rapporterer til Energistyrelsen om ordningernes forløb, kvalitativt og kvantitativt.

Ejere af ejendomme eller andre, som har ladet udarbejde energimærkning eller ladet konsulenterne udføre andre ydelser i deres egenskab af godkendte energikonsulenter eller energiledelseskonsulenter, kan klage til de i §§ 27 og 28 nævnte udvalg over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende konsulenternes ydelser. Udvalget giver klageren og konsulenten skriftlig underretning om sin afgørelse af klagen.

Udvalgene kan i forbindelse med en klagesag efter stk. 1 pålægge konsulenten at berigtige fejl og mangler i energimærkning eller, hvis særlige omstændigheder taler for det, lade en anden konsulent udarbejde ny energimærkning. Tilsvarende gælder for andre ydelser, som konsulenterne har udført i deres egenskab af godkendte energikonsulenter eller energiledelseskonsulenter.

Udvalgene kan inddrage godkendelsen af en konsulent

Inddragelse af en godkendelse kan gøres betinget af, at nærmere angivne forhold berigtiges, særligt hvis inddragelsen skyldes forhold, der kan henføres til det firma, hvori konsulenten er ansat som medarbejder.

1. hvis konsulenten overtræder bestemmelserne i kap. 2-4 om udarbejdelsen af energimærkning eller bestemmelser om udførelse af andre ydelser, som konsulenterne udfører i deres egenskab af godkendte energikonsulenter eller energiledelseskonsulenter,

1. i tilfælde af gentagne fejl i energimærkning eller energiplan eller andre ydelser som nævnt i nr. 1 eller

1. ved overtrædelse af bestemmelserne i § 26.

Udvalgene foretager EDB-registrering af energimærkninger og energiplaner på grundlag af indberetning fra konsulenterne. EDB-registreringen samkøres med BBR, således at dette register indeholder oplysninger om sidste energimærkning.

Energistyrelsen kan udsende nærmere bestemmelser om:

De i §§ 27 og 28 nævnte udvalg kan efter godkendelse af Energistyrelsen udsende nærmere bestemmelser om de i stk. 1, nr. 4, nævnte forhold.

1. Udformning af energimærke, energiplan og registreringer af energi- og vandforbrug samt udarbejdelsen af disse.

1. Sammenligning af energi- og vandforbrug i forskellige størrelses- og anvendelseskategorier af ejendomme.

1. Beregning af forbrug af energi og vand, graddage m.v.

1. Konsulenternes gennemførelse af deres arbejdsopgaver, herunder indberetninger til brug for EDB-registrering.

1. Udvalgenes og deres sekretariaters udførelse af de pålagte opgaver.

Med bøde straffes den, der

1. som ejer af en stor ejendom overtræder bestemmelserne i § 12, stk. 1, jf. stk. 3, om udarbejdelse af energimærkning,

1. som sælger af en stor ejendom undlader at gøre køberen bekendt med energimærkning, jf. § 12, stk. 4,

1. som ejer af et olie- eller gasfyret varmeanlæg som omhandlet i § 16 overtræder bestemmelserne om kontrol af anlægget og oplysning til den stedlige bygningsmyndighed, jf. § 16, stk. 1 og 2 eller

1. som lejer af et stort erhvervslejemål overtræder bestemmelserne i § 18, stk. 1, om udarbejdelse af energimærkning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2002.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 717 af 14. september 1999 om energimærkning m.v. i bygninger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 19. september 2002, den 19. september 2002

/Bendt Bendtsen Peter Helmer Steen/