TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder

BEK nr 83 af 14/02/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Bekendtgørelsens formål er at fastsætte bestemmelser for overvågning og bekæmpelse af scrapie og BSE hos får og geder, samt fastsætte bestemmelser for håndtering af andre drøvtyggere i forbindelse med mistanke om TSE hos får eller geder.

Stk. 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

a) Prøve af hjerne, udtaget med henblik på undersøgelse for TSE, og

b) materiale til genotypebestemmelse, hvilket vil sige materiale udtaget til bestemmelse af det pågældende dyrs arvelige egenskaber med hensyn til modtagelighed for infektion med scrapie. Materialets art anvises af Fødevaredirektoratet.

§ 2

Et får eller en ged skal anses for at være mistænkt for at have TSE, når der hos det levende, aflivede eller selvdøde dyr over 12 måneder gammelt forekommer, eller har forekommet et eller flere af følgende symptomer, samtidig med at det ikke har været muligt at stille en anden, sikker diagnose på grundlag af kliniske undersøgelser, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser:

  • Adfærdsmæssige eller neurologiske forstyrrelser.
  • Døende dyr uden tegn på infektiøs eller traumatisk årsag.
  • Dyr, der viser andre alvorlige, progressive sygdomstegn, herunder tiltagende, kronisk afmagring.
  • Intens kløe af ikke påviselig årsag.

§ 3

Den ansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at TSE forekommer i besætningen, jf. § 2.

§ 4

Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om TSE, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af TSE, jf. § 2 eller § 3, skal dyrlægen snarest foretage en undersøgelse af det mistænkte dyr og dets besætning. Dyrlægen kan undlade at undersøge dyrets besætning, men skal så give meddelelse om mistanken til fødevareregionen i det område, hvor besætningen befinder sig.

Stk. 2

Hvis dyrlægen efter undersøgelsen konstaterer at dyret, eller andre dyr i besætningen, opfylder betingelserne i § 2 skal dyrlægen anse dyret som mistænkt for TSE, og skal straks underrette fødevareregionen om tilfældet med angivelse af sygdomsanamnese.

Stk. 3

Hvis dyret er levende skal dyrlægen aflive dyret efter nærmere aftale med fødevareregionen, jf. § 7, stk. 3, i lov om dyrlægegerning m.v. Dyrlægen skal så vidt muligt aflive dyret medicinsk.

§ 5

Hovedet fra det mistænkte dyr skal indsendes til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut. Indsendelse af hovedet samt transport af resten af dyret til forarbejdningsvirksomhed forestås af fødevareregionen.

§ 6

En forarbejdningsvirksomhed skal drage omsorg for, at der på forarbejdningsvirksomheden udtages og indsendes relevant materiale fra får og geder, jf. § 12.

§ 7

Forarbejdningsvirksomheder skal drage omsorg for at der altid er en sikker sammenhæng mellem relevant materiale, det pågældende dyrs CKR-nummer, samt den ejendom, hvorfra dyret er leveret til virksomheden.

Stk. 2

Forarbejdningsvirksomheder skal føre optegnelser over sammenhængen, jf. stk. 1.

§ 8

Det udtagne materiale fra hjerne, jf. § 6, skal indsendes til undersøgelse ved hurtigtest på et dertil godkendt laboratorium samme dag, som det udtages.

Stk. 2

Det udtagne materiale til genotypebestemmelse, jf. § 6, skal udtages, nedfryses og opbevares under offentlig kontrol.

Stk. 3

Udtagning, håndtering og forsendelse af relevant materiale skal foretages efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisninger.

§ 9

Forarbejdningsvirksomheder skal etablere rutiner til kontrol af leverede får og geders oprindelse, alder og identitet, udtagning og fremsendelse af prøver, samt modtagelse af prøveresultat.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte rutiner skal beskrives skriftligt og skal forelægges for fødevareregionen til godkendelse.

§ 10

Forarbejdningsvirksomheder skal sikre at får og geder, som udpeges til stikprøvevis udtagelse af relevant materiale er mærket og registreret således at de kan føres tilbage til den ejendom, hvorfra de er afhentet til forarbejdningsvirksomheden.

Stk. 2

Aldersvurdering af får og geder, som udpeges til stikprøvevis udtagelse af relevant materiale, kan ske ved vurdering af tandskifte efter fødevaredirektoratets nærmere anvisning.

§ 11

Et godkendt laboratorium skal levere resultaterne af de foretagne undersøgelser, jf. § 6, til TSE-databasen.

Stk. 2

Resultaterne af undersøgelserne kan leveres til TSE-databasen via den forarbejdningsvirksomhed, hvor de tilsvarende prøver er udtaget eller via Kødbranchens Fællesråd.

Stk. 3

Resultaterne skal leveres elektronisk efter Fødevaredirektoratets nærmere anvisning. Anvisningen kan blandt andet omfatte arten af oplysninger, dataform og hyppighed af datalevering.

Stk. 4

Godkendte laboratorier, forarbejdningsvirksomheder og Kødbranchens Fællesråd skal sikre at de data, som de pågældende leverer direkte eller indirekte til TSE-databasen har en sikker sammenhæng mellem det undersøgte dyr og resultatet af undersøgelsen, samt kan anvendes som grundlag for at opfylde kravene i stk. 3.

§ 12

Forarbejdningsvirksomheden skal sørge for, at der stikprøvevis udtages relevant materiale fra aflivede eller selvdøde får og geder, som er 18 måneder gamle eller derover til undersøgelse på et godkendt laboratorium. Udtagelsen skal ske efter Fødevaredirektoratets anvisninger.

Stk. 2

Størrelsen af stikprøven fastsættes af Fødevaredirektoratet.

Stk. 3

Den stikprøvevise udtagning af relevant materiale skal så vidt muligt fordeles på dyr fra flest mulige besætninger.

Stk. 4

Udtagning af relevant materiale forestås af fødevareregionen.

§ 13

Et får eller en ged skal anses for at være mistænkt for at have TSE, hvis der foreligger en klinisk mistanke, jf. § 2 eller § 4, eller hvis der ved en hurtigtest af relevant materiale fra det pågældende dyr indsendt til et godkendt laboratorium, påvises tvivlsom eller positiv reaktion for TSE.

Stk. 2

Relevant materiale fra et dyr mistænkt som følge af en tvivlsom eller positiv hurtigtest skal samme dag, som resultatet af hurtigtesten foreligger, indsendes til videre undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut af den pågældende forarbejdningsvirksomhed eller det godkendte laboratorium.

§ 14

Når et får eller en ged anses for at være mistænkt for at have TSE, jf. § 13, stk. 1, sætter fødevareregionen samtlige drøvtyggere i de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel under offentligt tilsyn. Desuden sættes forældredyrene til det mistænkte dyr, samt alle embryoner, æg og afkom fra det mistænkte dyr under offentligt tilsyn.

Stk. 2

Endvidere kan samtlige drøvtyggere i andre besætninger, som har modtaget får eller geder fra de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel, sættes under offentligt tilsyn af fødevareregionen.

Stk. 3

Andre kreaturer eller besætninger med drøvtyggere kan sættes under offentligt tilsyn af fødevareregionen, hvis der skønnes at have været smittefarlig kontakt med de besætninger, hvor det mistænkte dyr har opholdt sig siden dets fødsel.

Stk. 4

Det offentlige tilsyn, jf. stk. 1-3, ophæves af fødevareregionen, hvis Danmarks Veterinærinstitut finder det indsendte materiale fra det mistænkte dyr negativt ved de videre undersøgelser, jf. § 13, stk. 2.

§ 15

Drøvtyggere, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 14, stk. 1-3, må kun flyttes fra ejendommen, såfremt de føres til slagtning eller til en forarbejdningsvirksomhed efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2

Fra kreaturer over 24 måneder gamle, som er under offentligt tilsyn, og som føres til slagtning eller forarbejdningsvirksomhed, forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Veterinærinstitut.

Stk. 3

Fra får og geder over 18 måneder gamle, som er under offentligt tilsyn, og som føres til slagtning eller forarbejdningsvirksomhed, forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for TSE på Danmarks Veterinærinstitut.

Stk. 4

Alle dele, herunder huden, af drøvtyggere under offentligt tilsyn, der er ført til slagtning, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil resultatet af undersøgelsen af det mistænkte dyr er afsluttet med negativt resultat.

Stk. 5

Slagtekroppen af det dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige før og slagtekroppen af de to dyr, som er behandlet på slagtelinjen lige efter et dyr, som er sat under offentligt tilsyn, skal holdes tilbage under offentligt tilsyn, indtil undersøgelsen af det mistænkte dyr er afsluttet med negativt resultat.

§ 16

Et får eller en ged skal anses for at være smittet med TSE, hvis Danmarks Veterinærinstitut finder det indsendte materiale fra det mistænkte dyr positivt ved de videre undersøgelser, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 2

Hvis et får eller en ged anses for at være smittet med TSE, skal samtlige får og geder, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 14, stk. 1-3, anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE. Efter fødevaredirektoratets nærmere vurdering kan en del af, eller samtlige kreaturer, som er sat under offentligt tilsyn, jf. § 14, stk. 1-3, anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE.

§ 17

Samtlige drøvtyggere, som anses for at være særligt mistænkt for at være smittet med TSE, jf. § 16, stk. 2, skal aflives efter fødevareregionens nærmere anvisning. Desuden skal samtlige embryoner og æg, fra det smittede dyr, jf. § 14, stk. 1, destrueres efter fødevareregionens nærmere anvisning.

Stk. 2

I forbindelse med aflivningen forestår fødevareregionen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for TSE på Danmarks Veterinærinstitut fra samtlige får og geder på 18 måneder og derover.

Stk. 3

Hvis kreaturer anses for at være særligt mistænkte forestår fødevareregionen i forbindelse med aflivningen udtagelse af relevant materiale til undersøgelse for BSE på Danmarks Veterinærinstitut fra samtlige kreaturer på 24 måneder og derover.

Stk. 4

Aflivning, prøveudtagning og transport til forarbejdningsvirksomhed af de særligt mistænkte dyr foranstaltes af fødevareregionen.

Stk. 5

Fødevaredirektoratet kan i forbindelse med ophævelse af det offentlige tilsyn påbyde særlig mærkning, særlige betingelser for flytning, samt særlig undersøgelse for BSE af kreaturer, som har været sat under offentligt tilsyn, som følge af påvisning af TSE hos et får eller en ged, jf. § 14, stk. 1-3.

§ 18

Rengøring og desinfektion af bygninger, inventar og maskiner, samt særlig behandling af gødning på den eller de ejendomme, hvor de særligt mistænkte dyr har opholdt sig, foranstaltes af fødevareregionen.

Stk. 2

Nedpløjning eller andre foranstaltninger vedrørende udendørsarealer på de ejendomme, hvor de særligt mistænkte dyr har opholdt sig skal foretages efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 3

Hold af får og geder på en ejendom, hvor der har været konstateret TSE hos får eller geder kan forbydes af Fødevaredirektoratet for en længere periode.

§ 19

Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til:

  1. Aflivning i henhold til § 4, stk. 3.
  1. Udtagelse, indsendelse, transport og undersøgelse af relevant materiale, samt bortskaffelse af det mistænkte dyr i henhold til § 5.
  1. Udtagelse, indsendelse og undersøgelse af relevant materiale, jf. § 12.
  1. Videre undersøgelse af relevant materiale på Danmarks Veterinærinstitut i henhold til § 13, stk. 2.
  1. Undersøgelse af relevant materiale i henhold til § 15, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 2 og 3.
  1. Foranstaltninger som fødevareregionen selv udfører i henhold til § 17 og § 18, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

§ 20

Fødevaredirektoratet yder erstatning for:

  1. Dyr aflivet i henhold til § 4, stk. 3, og § 17, stk. 1, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
  1. Driftstab opstået som følge af aflivning af en hel besætning, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.

§ 21

Alle andre udgifter end de i §§ 19-20 nævnte er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

§ 22

Med bøde straffes den, der

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

  1. overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 2, §§ 6-10, § 11, stk. 1, 3 eller 4, § 12, stk. 1 eller 3, § 13, stk. 2, § 15, § 17, stk.1-3 eller § 18, stk. 2, eller
  1. underlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af § 17, stk. 5 eller § 18, stk. 3.

§ 23

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. februar 2002.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Afsnit

I Formål og definitioner Afsnit

II Overvågning af TSE Afsnit

III Bekæmpelse af TSE Afsnit

IV Generelle bestemmelser

Afsnit IV Generelle bestemmelser Betaling § 19. Fødevaredirektoratet afholder

udgifterne til: 1) Aflivning i henhold til § 4, stk. 3. 2) Udtagelse, indsendelse, transport og undersøgelse af relevant

materiale, samt bortskaffelse af det mistænkte dyr i henhold til §

    1. Udtagelse, indsendelse og undersøgelse af relevant materiale,

jf. § 12. 4) Videre undersøgelse af relevant materiale på Danmarks

Veterinærinstitut i henhold til § 13, stk. 2. 5) Undersøgelse af relevant materiale i henhold til § 15, stk. 2

og 3, og § 17, stk. 2 og 3. 6) Foranstaltninger som fødevareregionen selv udfører i

henhold til § 17 og § 18, stk. 1 og 2, jf. bekendtgørelse om udgifter

og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af

husdyrsygdomme. § 20. Fødevaredirektoratet yder erstatning

for: 1) Dyr aflivet i henhold til § 4, stk. 3, og § 17, stk. 1, jf.

bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og

forebyggelse af husdyrsygdomme. 2) Driftstab opstået som følge af aflivning af en hel

besætning, jf. bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved

bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. § 21. Alle andre udgifter end de i §§ 19-20

nævnte er Fødevaredirektoratet uvedkommende. Straf og ikrafttræden § 22. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller 2, §§ 6-10, § 11, stk. 1, 3

eller 4, § 12, stk. 1 eller 3, § 13, stk. 2, § 15, § 17, stk.1-3 eller § 18,

stk. 2, eller 2) underlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af

§ 17

§ 17, stk. 5 eller § 18, stk. 3.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel. § 23. Bekendtgørelsen træder i kraft

den 23. februar 2002.


Fødevaredirektoratet, den 14. februar

2002 P.D.V. Preben Willeberg /Tina Lund Jensen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder | TheLawyer.sh