TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.

BEK nr 841 af 11/10/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Nedenstående finansielle aktiver og forpligtelser kan uanset § 37, stk. 1, i loven måles til en anden værdi end dagsværdi:

  1. Kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning,
  1. kontrakter om betaling, der afhænger af fysiske eller klimatiske faktorer, der er variable,
  1. en arbejdsgivers finansielle aktiver og forpligtelser, der vedrører pensionsordninger og andre velfærdsordninger for virksomhedens beskæftigede,
  1. forsikringskontrakter,
  1. leasingkontrakter,
  1. finansielle garantikontrakter, der skal sikre betaling i tilfælde af, at debitor misligholder sin betalingspligt, samt
  1. råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som

a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,

b) fra første færd blev indgået med henblik herpå og

c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.

§ 2

Finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2, i loven måles til dagsværdi, hvis de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi.

§ 3

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan anvendes af virksomheder, der i henhold til lovens § 7 skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse B. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der frivilligt aflægges for små koncerner, jf. lovens § 113, 2. pkt.

Stk. 2

Uanset lovens § 51 kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis, således at alene transaktioner og begivenheder, der indtræffer efter lovens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før lovens ikrafttræden.

Stk. 3

En i stk. 1 nævnt virksomhed eller koncern, der efter lovens ikrafttræden for første gang skal anvende lovens § 38, stk. 1, på investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier og dermed forbundne forpligtelser, kan udskyde dette til det første regnskabsår, der begynder 1. januar 2003 eller senere.

§ 4

Bestemmelserne i stk. 2 - 4 kan anvendes af mellemstore virksomheder, der i henhold til lovens § 7 skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for mellemstore koncerner.

Stk. 2

Uanset lovens § 51 kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis for de i stk. 3 nævnte aktiver og forpligtelser, således at alene transaktioner og begivenheder, der finder sted efter lovens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før lovens ikrafttræden.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse på:

Stk. 4

En virksomhed eller koncern, der efter lovens ikrafttræden for første gang skal anvende lovens § 38, stk. 1, på investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier og dermed forbundne forpligtelser, kan udskyde dette til det første regnskabsår, der begynder 1. januar 2003 eller senere.

  1. Immaterielle aktiver og indretning af lejede lokaler, jf. lovens §§ 33 og 83,
  1. finansielt leasede aktiver og dertil knyttede forpligtelser samt igangværende arbejder for fremmed regning, jf. lovens § 33,
  1. finansielle aktiver og forpligtelser, der skal indregnes til amortiseret kostpris, jf. lovens § 37, stk. 2,
  1. investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier og dermed forbundne forpligtelser, jf. lovens § 38, stk. 1, og
  1. aktiver og forpligtelser i en erhvervet virksomhed samt negativ goodwill, jf. lovens § 122.

§ 5

Bestemmelserne i stk. 2 - 4 kan anvendes af store virksomheder, der i henhold til lovens § 7 skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for store koncerner.

Stk. 2

Uanset lovens § 51 kan en i stk. 1 nævnt virksomhed ændre sin regnskabspraksis for de i stk. 3 nævnte aktiver og forpligtelser, således at alene transaktioner og begivenheder, der finder sted efter lovens ikrafttræden, indregnes efter de nye regler. Endvidere kan virksomheden undlade at anvende det nye målegrundlag for aktiver og forpligtelser, som var indregnet før lovens ikrafttræden.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 2 finder anvendelse på:

Stk. 4

En virksomhed eller koncern, der ved lovens ikrafttræden for første gang skal præsentere oplysninger om henholdsvis aktiviteter og geografiske markeder som foreskrevet i lovens §§ 88 og 96, stk. 1, kan indtil det første regnskabsår, der begynder 1. januar 2004 eller senere:

  1. Immaterielle aktiver og indretning af lejede lokaler, jf. lovens §§ 33 og 83, og
  1. aktiver og forpligtelser i en erhvervet virksomhed samt negativ goodwill, jf. lovens § 122.
  1. Undlade at præsentere disse oplysninger i årsregnskabet, hvis der er aflagt og offentliggjort koncernregnskab for virksomheden eller en af dennes modervirksomheder, hvori en sådan opdeling er vist og
  1. undlade at præsentere disse oplysninger på det sekundære segmentområde, hvad enten dette er aktiviteterne eller de geografiske markeder.

§ 6

Bestemmelserne i § 5, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, finder tilvarende anvendelse på virksomheder, der i henhold til lovens § 7 skal følge regnskabsklasse D. Bestemmelserne finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskaber, der aflægges for koncerner af de omhandlede virksomheder som modervirksomheder.

§ 7

En modervirksomhed kan i årsregnskab og koncernregnskab uanset lovens § 121 behandle etableringen af koncernforhold efter den metode, der blev anvendt ved koncernetableringen inden lovens ikrafttræden.

§ 8

En virksomhed kan uanset lovens § 86 undlade at vise sammenligningstal for poster i pengestrømsopgørelser første gang en sådan udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2

En virksomhed kan undlade at tilpasse de i lovens § 101, stk. 1, nr. 2, jf. nr. 1, omhandlede hoved- og nøgletal for de fire år, der løb forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 3

Undlader en virksomhed at vise henholdsvis tilpasse de i stk. 1 og 2 nævnte beløb og tal, skal dette oplyses som anført i lovens § 55, stk. 2.

§ 9

Virksomheder, der anvender undtagelsesreglerne i §§ 3 - 8, skal oplyse dette i noterne. Det samme gælder virksomheder, der anvender bestemmelserne i lovens § 166, stk. 2 og 3. Hvor der som følge af anvendelse af denne bekendtgørelse eller lovens § 166, stk. 2 og 3, bliver tale om mere end én regnskabspraksis for ensartede regnskabsposter, skal der i noterne gives yderligere oplysninger, såfremt dette er nødvendigt for at opfylde lovens § 11, stk. 1.

Stk. 2

Udover stk. 1, 2. og 3. pkt., berører denne bekendtgørelse ikke reglerne i lovens § 166, stk. 1 4.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. oktober 2002 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder fra og med 1. januar 2002. En virksomhed kan dog anvende reglerne i denne bekendtgørelse for et regnskabsår, der begynder før 1. januar 2002 i overensstemmelse med lovens § 168, stk. 1, 1. pkt.


Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 11. oktober 2002, den 11. oktober 2002

/Ole Blöndal Jan-Christian Nilsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002