TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og rugeæg

BEK nr 872 af 24/10/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører samhandel med andre EU-medlemsstater eller Norge samt eksport til 3. lande af rugeæg, slagtefjerkræ og fjerkræ til levebrug.

§ 2

Det er forbudt at udføre fjerkræ bestemt til levebrug, slagtefjerkræ eller rugeæg der stammer fra besætninger eller husdyrhold m.v. der pr. den 16. oktober 2002 var beliggende i eller efterfølgende er blevet omfattet af en beskyttelses- eller overvågningszone som er oprettet af Fødevaredirektoratet som følge af mistanke om eller udbrud af Newcastle disease.

Stk. 2

Det er tilladt at udføre fjerkræ bestemt til levebrug, slagtefjerkræ eller rugeæg fra besætninger eller husdyrhold m.v. der er beliggende udenfor de i stk. 1 nævnte zoner, såfremt de i stk. 3 og 4 nævnte betingelser er opfyldt.

Stk. 3

Enhver udførsel af rugeæg eller levende fjerkræ skal forudanmeldes senest 48 timer før afsendelsen til såvel de lokale som de centrale myndigheder i modtagerlandet. Datoen for udtagningen samt resultatet af de i stk. 4 nævnte prøver skal vedlægges forudanmeldelsen til de centrale myndigheder.

Stk. 4

For så vidt angår udførsel af

  1. rugeæg eller daggamle kyllinger skal disse, ud over at opfylde betingelsen i stk. 3, også opfylde følgende betingelse:

a) Oprindelsesflokken skal, højst 14 dage før afsendelsestidspunktet, have undergået en serologisk undersøgelse for Newcastle disease med negativt resultat.

  1. fjerkræ bestemt til levebrug undtagen daggamle kyllinger skal disse, ud over at opfylde betingelsen i stk. 3, højst 14 dage før afsendelsestidspunktet, have undergået en serologisk undersøgelse for Newcastle disease med negativt resultat.

§ 3

Alle udgifter i medfør af bekendtgørelsen er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

§ 4

Med bøde straffes den, der overtræder § 2.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 2. november 2002.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 803 af 27. september 2002 af om forbud mod udførsel af fjerkræ og rugeæg.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002