Bekendtgørelse om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor
BEK nr 898 af 07/11/2002
§ 1
Formålet med uddannelsen er at give den studerende den nødvendige teoretiske viden om de forhold, der er relevante for udøvelsen af den lovpligtige revision af de i art. 1, stk. 1, i direktiv 84/253/EØF omhandlede dokumenter. Uddannelsen omfatter den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor.
§ 2
Uddannelsen har et omfang, der svarer til mindst 70 og højst 85 ECTS-point. Et års heltidsstudier svarer til 60 ECTS-point.
Uddannelsen skal være afsluttet senest 3 ½ år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.
Uddannelsen udbydes af de handelshøjskoler og universiteter, der udbyder revisorkandidatuddannelsen.
§ 3
Følgendeuddannelser giver adgang til at blive optaget på den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor:
- Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA).
- Den økonomiske kandidatuddannelse.
- Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) med speciale i regnskab, i økonomistyring eller i finansiering.
§ 4
Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i § 3, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.
Tilladelsen kan betinges af, at ansøgeren består én eller flere supplerende prøver.
§ 5
Uddannelsen omfatter efter regler fastsat i studieordningen, jf. § 9:
- De obligatoriske fag på revisorkandidatuddannelsen, svarende mindst til 60 ECTS-point og højst 75 ECTS-point.
- En skriftlig afhandling svarende til 10 ECTS-point.
§ 6
Uddannelsen omfatter følgende fag:
Den skriftlige afhandling består af en større selvstændig opgave af revisionsfaglig relevans, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder. Emnet for afhandlingen skal godkendes af institutionen.
- Revision og regnskab, svarende til mindst 30 ECTS-point:
a) Økonomiinformationssystemer.
b) Revisionsteori.
c) Revisionsprincipper og revisionsmetoder.
d) Revisionserklæringer.
e) Revisionsret, revisionsregulering og revisionsteknik.
f) Årsregnskabsteori.
g) Årsregnskabsregulering.
- Skatte- og erhvervsret, svarende til mindst 25 ECTS-point:
a) Direkte skatter, herunder indkomstskatteret.
b) Indirekte skatter, herunder merværdiafgift og grønne afgifter.
c) Skatteprocessen.
d) Selskabsret.
e) Finansierings- og insolvensret.
§ 7
I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.
Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesser for og evne til aktiv medvirken i et moderne demokratisk samfund.
§ 8
For eksamen gælder:
Ved alle prøver skal den studerende have opnået karakteren 6 eller derover.
Afhandlingen og mindst ½ af de obligatoriske fags ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver.
Hvis en studerende for anden eller tredje gang ønsker at indlevere en afhandling, jf. § 6, stk. 2, kan institutionen bestemme, at den studerende skal vælge et nyt emne.
- Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).
- Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 9
Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.
Studieordningen skal indeholde:
For de regler i denne bekendtgørelse, der svarer til reglerne i bekendtgørelse om revisorkandidatuddannelsen, skal studieordningens regler svare til de regler, der er fastsat i institutionens studieordning for revisorkandidatuddannelsen.
Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler, fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.
- Regler om adgangskrav jf. § 3 og § 4.
- De enkelte fag, jf. § 6:
a) mål,
b) indhold,
c) omfang angivet i ECTS-point,
d) undervisnings- og arbejdsformer,
e) tidsmæssig placering og
f) forudsætninger for deltagelse.
- Udarbejdelse af skriftlige opgaver, herunder afhandling, jf. § 6.
- Merit, jf. § 11 og 12.
- Overgangsordninger, jf. § 15, stk. 4.
Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
§ 10
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelser fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.
Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.
§ 11
Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.
§ 12
Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.
§ 13
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4 og § 12.
§ 14
Institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.
Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. november 2002 og har virkning for studerende, der er påbegyndt uddannelsen 1. september 2002 eller senere.
Bekendtgørelse nr. 300 af 20. maj 1998 om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor ophæves, jf. dog stk. 3 og 4.
Studerende, der er begyndt på uddannelsen til registreret revisor før den 1. september 2002, kan færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 300 af 20. maj 1998. Institutionen fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter den nævnte bekendtgørelse.
Institutionen fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 7. november 2002, den 7. november 2002
/P.M.V.Jens Peter JacobsenDirektør Karen Plessing/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002