TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse af praktikvejledere til pædagoguddannelsen

BEK nr 903 af 04/11/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Uddannelsens formål er, at den studerende udvikler kompetence til at vejlede pædagogstuderende i praktik og til at bedømme deres uddannelsesmæssige udbytte af praktikken.

§ 2

Uddannelsen udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet, efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse.

§ 3

Adgangskravet til uddannelsen er:

Stk. 2

Optagelse på uddannelsen forudsætter godkendelse fra den ansættende myndighed.

Stk. 3

Uddannelsesinstitutionen bestemmer, hvor mange studerende den vil optage, medmindre Undervisningsministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Stk. 4

Uddannelsesinstitutionen fastsætter kvalifikationskriterierne for udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Uddannelsesinstitutionen må dog ikke anvende lodtrækning eller alder som udvælgelseskriterium. Kriterierne skal offentliggøres.

  1. Fast ansættelse som pædagog på et arbejdssted, der i henhold til lov om uddannelse af pædagoger kan fungere som praktiksted.
  1. Mindst 2 års praktisk pædagogerfaring.

§ 4

Uddannelsen har et samlet omfang svarende til 1/6 studenterårsværk, svarende til 10 ECTS-point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen.

Stk. 2

Uddannelsen er en deltidsuddannelse, der tilrettelægges under hensyntagen til, at de studerende er i beskæftigelse. Dog skal uddannelsen færdiggøres inden for 2 år.

Stk. 3

Uddannelsen kan træde i stedet for et af de valgfrie moduler i en pædagogisk diplomuddannelse, jf. reglerne herom.

§ 5

I uddannelsen indgår følgende studieområder:

Stk. 2

Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for det pædagogiske område, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

  1. Tilrettelæggelse af praktik som uddannelseselement i pædagoguddannelsen herunder pædagogiske og didaktiske forhold.
  1. Pædagogisk arbejde som profession.
  1. Iagttagelse og vurdering af læreprocesser.
  1. Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes eventuelle egen praksis som praktikvejleder.

§ 6

Uddannelsen afsluttes med en intern skriftlig prøve i form af en projektrapport.

Stk. 2

Rapporten skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af praktikvejlederopgaver i forhold til pædagogstuderende i praktik, og den skal på eksemplarisk vis inddrage uddannelsens studieområder efter nærmere regler fastsat i studieordningen, jf. § 8, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3

Rapporten bedømmes af en eller flere af institutionens lærere og en eller flere censorer, der er udpeget af rektor blandt lærerne på uddannelsesinstitutionen eller en anden uddannelsesinstitution, der udbyder pædagoguddannelsen.

Stk. 4

Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 5

Ud over prøven i stk. 1 kan der i studieordningen, jf. § 8, stk. 2, nr. 3, fastsættes regler om yderligere interne prøver.

Stk. 6

Den studerende kan højst indstille sig til hver prøve 3 gange.

Stk. 7

Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse.

§ 7

For eksamen, herunder klage over eksamen, gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 2

Censorformanden for de pædagogiske diplomuddannelser varetager ved nedsættelse af ankenævn for eksamensklager censorformandens opgaver.

§ 8

De institutioner, der udbyder denne uddannelse, udarbejder i fællesskab inden for bekendtgørelsens rammer de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2

Studieordningen skal indeholde regler om

Stk. 3

Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4

Ændringer i studieordningen sker i samarbejde mellem de udbydende institutioner.

  1. indholdet af og undervisningen i de enkelte studieområder, jf. § 5,
  1. udformningen af projektrapporten, jf. § 6, stk. 2, og
  1. eventuelle interne prøver, jf. § 6, stk. 5.

§ 9

Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

§ 10

Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 11

Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet, jf. dog § 7, stk. 1. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2

Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2003.


Undervisningsministeriet, den 4. november 2002, den 4. november 2002

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Kirsten Lippert/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om uddannelse af praktikvejledere til pædagoguddannelsen | TheLawyer.sh