TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og rugeæg

BEK nr 908 af 11/11/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører samhandel med andre EU-medlemsstater eller Norge samt eksport til 3. lande af rugeæg, slagtefjerkræ og fjerkræ til levebrug.

§ 2

Det er forbudt at udføre fjerkræ bestemt til levebrug, slagtefjerkræ eller rugeæg der stammer fra besætninger eller husdyrhold m.v. der pr. den 13. november 2002 var beliggende i eller efterfølgende er blevet omfattet af en beskyttelses- eller overvågningszone som er oprettet af Fødevaredirektoratet som følge af mistanke om eller udbrud af Newcastle disease.

§ 3

Alle udgifter i medfør af bekendtgørelsen er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

§ 4

Med bøde straffes den, der overtræder § 2.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 20. november 2002.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 872 af 24. oktober 2002 af om restriktioner i forbindelse med udførsel af fjerkræ og rugeæg.


Fødevaredirektoratet, den 11. november

2002 P.D.V. Birgit Hendriksen /Tina Lund Jensen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002