Bekendtgørelse om lagerberedskab for brændstoffer i medfør af lov om elforsyning
BEK nr 917 af 13/11/2002
§ 1
Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om lagerberedskab for brændstoffer inden for elsektoren til el- og kraftvarmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden for el.
De systemansvarlige virksomheder skal i nødvendigt omfang samordne deres varetagelse af de i §§ 2-4 angivne opgaver.
§ 2
Den systemansvarlige virksomhed skal udarbejde planer for, hvorledes elforsyningen inden for det sammenhængende elforsyningssystem kan videreføres i tilfælde af manglende brændstofforsyning til landet som følge af beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer, jf. elforsyningslovens § 85 b. En sådan videreførelse af elforsyningen baseres på anvendelse af de brændstoflagre, som er til stede inden for den samlede elsektor, i sammenhæng med de eksisterende produktions- og transmissionsmuligheder for el. Planerne baseres på det prognosticerede, gennemsnitlige elforbrug for det pågældende kalenderår korrigeret med antagelser om udviklingen i elforbrug, -produktion og -transmission i en sådan situation.
Som led i den i stk. 1 nævnte planlægning udarbejder den systemansvarlige virksomhed de nødvendige analyser, herunder af
De i stk. 1 nævnte planer udarbejdes som en del af den systemansvarlige virksomheds planlægning i henhold til § 11 i bekendtgørelse nr. 444 af 11. juni 2002 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v.
De i stk. 1 nævnte planer skal godkendes af Energistyrelsen.
- mulighederne for omstilling af elproduktionsanlæg fra en form for brændstof til andre brændstoffer,
- elforbrugets forventede udvikling i de i stk. 1 nævnte situationer, og
- elsektorens afhængighed af andre sektorer i de i stk. 1 nævnte situationer.
§ 3
De systemansvarlige virksomheder skal på grundlag af de i § 4 angivne oplysninger overvåge, i hvilket omfang der inden for den samlede elsektor er lagre af brændstoffer, som i tilfælde af manglende brændstofforsyning til landet kan anvendes til videreførelse af elforsyningen inden for de to sammenhængende elforsyningssystemer set under ét.
Såfremt de systemansvarlige virksomheder vurderer, at de i stk. 1 angivne brændstoflagre ikke vil kunne danne grundlag for, at elforsyningen i tilfælde af manglende brændstofforsyning til landet kan videreføres i en periode på 3 måneder som planlagt efter § 2, stk. 1, eller at der er udsigt til, at denne situation kan opstå, skal de systemansvarlige virksomheder underrette Energistyrelsen herom.
I den i stk. 2 angivne situation kan økonomi- og erhvervsministeren træffe beslutning om, at de systemansvarlige virksomheder for en nærmere fastsat periode skal etablere lagre af brændstoffer, som i tilfælde af manglende brændstofforsyning til landet kan anvendes til videreførelse af elforsyningen. De systemansvarlige virksomheder kan selv etablere sådanne brændstoflagre eller kan indgå aftale herom med andre virksomheder her i landet. Elproduktionsvirksomheder skal, efter den systemansvarlige virksomheds anmodning, indgå aftale med denne om bistand til indkøb, oplagring m.v. mod rimelig betaling.
§ 4
De månedlige oplysninger om elproduktionsvirksomheders brændstoflagre, som Energistyrelsen modtager i henhold til § 84, stk. 2, i lov om elforsyning, videresendes af Energistyrelsen til de systemansvarlige virksomheder.
Elproduktionsvirksomheder skal efter anmodning meddele de systemansvarlige virksomheder de yderligere oplysninger om brændstoflagre, produktionsforhold m.v., som er nødvendige til varetagelsen af opgaverne efter denne bekendtgørelse, jf. § 84, stk. 3, i lov om elforsyning.
§ 5
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- som systemansvarlig virksomhed undlader at udarbejde planer som angivet i § 2, eller undlader at opfylde de i § 3, stk. 1-3, angivne forpligtelser,
- som elproduktionsvirksomhed undlader at indgå aftale efter § 3, stk. 3, 3. pkt.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Bekendtgørelse nr. 604 af 25. juni 2001 om pligt til oplagring af brændstoffer i medfør af lov om elforsyning ophæves.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 13. november 2002, den 13. november 2002
/Bendt Bendtsen Ib Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002