TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme

BEK nr 918 af 18/11/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

For at en sygdom kan anerkendes som erhvervssygdom, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, skal følgende generelle betingelser være opfyldt:

Stk. 2

Hvis der er faktorer, der ikke er arbejdsbetingede, men som antages at medvirke til sygdommen, anerkendes sygdommen som erhvervssygdom med forbehold for så vidt angår disse faktorer, jf. lovens § 12, stk. 2. Ved erstatningsudmålingen ydes alene erstatning for den del af sygdommen, der skyldes den erhvervsmæssige påvirkning, jf. lovens § 26.

Stk. 3

I en række tilfælde gælder der endvidere nogle særlige betingelser, som ligeledes skal være opfyldt. Disse betingelser fremgår af fortegnelsens enkelte punkter.

  1. Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  1. Der skal være tale om et sygdomsbillede, der svarer til det sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom.
  1. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, § 11, stk. 1.

§ 2

Sygdomme nævnt i fortegnelsen i bilag 1, jf. bilag 2, berettiger til anerkendelse som erhvervssygdomme, når såvel de generelle betingelser i § 1 som de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter i fortegnelsen er opfyldt.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2002 og finder fra denne dato anvendelse ved afgørelsen af, om en anmeldt lidelse kan anerkendes som erhvervssygdom.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 357 af 17. maj 2001 om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Stk. 3

Denne bekendtgørelse finder ligeledes anvendelse ved afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadestyrelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som er indbragt for Den Sociale Ankestyrelse. Det gælder dog ikke, hvis bekendtgørelsen skærper de hidtidige betingelser for anerkendelse.


Arbejdsskadestyrelsen, den 18. november 2002, den 18. november 2002

/Anne Lind Madsen Karin Holst Jensen/

Fortegnelse over erhvervssygdomme

Bilag 1

Gruppe A

Sygdomme, som efter medicinsk og teknisk erfaring kan forårsages af følgende kemiske stoffer:

Eksempler på typiske risikoområder evt. med angivelse af et inden for området ofte anvendt kemisk stof:

Arsen og visse af dets forbindelser: Hudkræft, nervebetændelse (perifer polyneuropati), skrumpelever (cirrhosis hepatis), lungekræft.

Kemisk og metallurgisk industri. Medicinalindustri. Fremstilling af syrer og træimprægneringsmidler.

Beryllium og visse af dets forbindelser: Berylliumlunge.

Porcelæns- og keramikindustri, elektronisk og nuclear (atom) industri.

Kulilte, fosgen, blåsyre, cyansalte, cyanforbindelser og cyanater: Kulilte: Organisk hjerneskade efter svære forgiftningstilfælde med bevidstløshed. Acrylonitril: Leverbetændelse (hepatitis toxica). Isocyanater: Astma bronchiale og lungelidelse med nedsat lungefunktion af obstruktiv type.

Rum, hvor der forekommer ufuldstændig forbrænding. Iltning af klorholdige affedtningsmidler inden for metalindustrien. Galvanisering, stålhærdning samt guld- og sølvarbejde.

Kadmium og visse af dets forbindelser: Nyreskade forenelig med kadmiumforgiftning.

Galvaniserings- og farveindustri.

Krom og visse af dets forbindelser: Allergisk eksem, astma bronchiale, betændelser i slimhinder i øjne og øvre luftveje, perforation af næseskillevæg, lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning.

Metal- og farveindustri. Cementstøbning og anvendelse af kromgarvede produkter.

Kviksølv og visse forbindelser heraf: Organisk hjerneskade forenelig med kronisk kviksølvforgiftning, nyreskade (nephrotisk syndrom).

Elektrokemisk og elektromekanisk industri. Laboratoriearbejde. Fremstilling af måleinstrumenter.

Mangan og visse forbindelser heraf: Rystelammelse (paralysis agitans) efter svær manganeksposition.

Fremstilling af tørelementer samt lakker og farver.

Salpetersyre, kvælstofilter, ammoniak og dets forbindelser: Varig lungeskade efter svær akut udsættelse.

Fremstilling af kunstgødning, sprængstoffer, farver og lakker. Metalætsning, gelbbrænding. Ved salpetersyreanvendelse og ved forbrænding af kvælstofholdige produkter (kunstgødning), køleanlæg.

Nikkel og kobolt samt visse forbindelser heraf: Nikkel: Allergisk eksem og lungekræft efter mangeårig betydelig påvirkning. Kobolt: Astma bronchiale, hård metallunge.

Specialstål, mønter, smykker.

Fosfor og visse forbindelser heraf: Polyneuropati, lungeødem med varig lungeskade til følge.

Fremstilling af bekæmpelsesmidler.

Bly: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nervebetændelse (perifer polyneuropati), nyreskade (kronisk interstitiel nephritis).

Akkumulator-, farve- og plastindustri. Skrotning.

Svovldioxid, svovlsyre, svovlbrinte: Svovlbrinte: Hjerneskade efter svær akut udsættelse. Svovldioxid og svovlsyre: Lungeskade efter svær akut udsættelse.

Fremstilling af svovlsyre. Papir-, akkumulator-, sæbe- og kunstsilkeindustri.

Tallium og dets forbindelser: Talliumforgiftning (hårtab, nervebetændelse og synsforstyrrelser).

Fremstilling af fyrværkeri og rottegift.

Vanadium og dets forbindelser: Kronisk bronchitis og lungebetændelse.

Fremstilling af specialstål, farver og lakker.

Klor, brom og jod samt deres uorganiske forbindelser, fluor og dets forbindelser: Fluorose, varig lungeskade efter svær akut udsættelse.

Disse stoffer (halogenerne) og deres forbindelser forekommer alle i vid udstrækning inden for mange industrigrene, f.eks. som blegemidler.

Kulbrinter og deres derivater: Organiske opløsningsmidler: Tidlig åndssvækkelse (toksisk hjerneskade), nyreskade (glomerulonephritis).

Kemiske produkter med indhold af organiske opløsningsmidler (farver, lakker, rensemidler, råstoffer fra den kemiske industri og plastindustrien m.m.).

a)

Klorede opløsningsmidler: Leverbetændelse (hepatitis toxica).

b)

Benzen: Blodmangel (aplastisk anæmi), Blodkræft (myeloid leukæmi).

c)

Hexan, metylbutylketon: Nervebetændelse (perifer polyneuropati).

Organiske kvælstof (nitrogen) forbindelser: 2-naphtylamin: Blærekræft. Benzidin: Blærekræft. Dimetylformamid: Leverbetændelse (hepatitis toxica).

Kemiske produkter med indhold af aminer, nitroaminer m.m. Eksempelvis inden for levnedsmiddel-, farvestof- og sprængstofindustrien.

Gruppe B

Hudsygdomme forårsaget af stoffer og påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds:

Bemærkninger:

Hudkræft og præcancerøse hudlidelser, der skyldes påvirkning af sod, tjære, tjæreholdig asfalt, beg, antracen, mineralske olier, råparafin og disse stoffers forbindelser, produkter og affald.

Hudlidelser (allergisk eksem) forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist.

Eksempelvis: overfølsomhed over for konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer, latex, fødevarer m.m.

Andre hudlidelser (f.eks. toksiske eksemer), forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet.

Gruppe C

Sygdomme fremkaldt ved indånding af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds:

Risikoområder:

Silicose.

Sandblæsning, jernstøbning, stenhugning o.l.

Lidelser fremkaldt af asbest:

Arbejde med isoleringsmaterialer af asbest, asbestcement (eternit), bremsebelægninger o.l.

a)

Lungeasbestose.

b)

Udbredt bindevævsdannelse i lungehinden med påvirket lungefunktion.

c)

Kræft i lunge- og bughinde (malignt mesotheliom).

d)

Kræft i lunger (bronchogent carcinom) og luftveje (larynx-cancer).

Lungefibrose forårsaget af andre silicium-forbindelser.

Arbejde med kaolin, talkum o.l.

Bronchopulmonale lidelser forårsaget af støv eller dampe fra aluminium eller dets forbindelser samt af støv fra hårde metaller.

Lungelidelser forårsaget af støv og/eller dampe fra de nævnte stoffer.

Astma (allergisk og ikke-allergisk) og rhinitis/conjunktivitis allergica, forårsaget på arbejdspladsen, ved indånding af støv eller dampe fra a) planter eller planteprodukter, b) dyr eller dyriske produkter, c) enzymer, farvestoffer, persulfatsalte, kunstharpiks eller medikamenter og forstadier til disse, d) isocyanater og visse anhydrider i epoxyresiner.

Det er en forudsætning for anerkendelse, at det sandsynliggøres, at den arbejdsmæssige påvirkning er årsag til lidelsen. Udløsning af symptomer hos en astmatiker efter udsættelse for uspecifikke luftvejsirritanter er ikke omfattet af punktet, medmindre lidelsen varigt forværres.

Lungelidelse forårsaget af visse organiske materialer (svampesporer, dyrisk protein o.l.): Allergisk alveolitis, luftfugtersyge, byssinosis.

Sygdommens art: »Farmer’s lung«, »mushroom worker’s lung« o.l. og »bird breeder’s lung«.

Kronisk bronchitis forårsaget af mange års massiv udsættelse for uspecifikt støv, herunder støv fra isoleringsmaterialer, støv fra korn- og foderstoffer, støv fra træforarbejdning og røg fra svejsning og flammehøvling. Hos rygere kan kronisk bronchitis normalt kun anerkendes, hvis tobaksforbruget har været beskedent.

Gruppe D

Infektiøse og parasitære sygdomme:

Sygdommens art:

Infektiøse og parasitære sygdomme overført til mennesker fra dyr eller dyrisk materiale. Samme sygdomme forårsaget af arbejde i renovationsanlæg, ledningsnet hertil o. l.

Eksempelvis: stivkrampe, ornitose, kalvekastningsfeber, miltbrand, Weil's syge, tuberkuløs smitte fra dyr.

Infektionssygdomme hos personer, der som led i deres arbejde har haft kontakt med blod, væv, vævsvæsker eller andet biologisk materiale fra patienter/personer med samme type infektion.

Eksempelvis: hepatitis, stafylokokker, tuberkulose, AIDS.

Tropesygdomme som f.eks. malaria, amøbiasis, trypanosomiasis, denguefeber, pappatacifeber, maltafeber, tilbagefaldsfeber, gul feber, pest, leishmaniose, framboesi, lepra, plettyfus og andre febersygdomme fremkaldt af richettsia.

Gruppe E

Sygdomme forårsaget af fysiske påvirkninger:

Bemærkninger/sygdommens art:

Sygdomme forårsaget af ioniserende stråling.

Visse former for akut leukemi samt kronisk myeloid leukemi

Grå stær forårsaget af stråleenergi.

Døvhed eller generende tunghørighed forårsaget af støj.

Sygdomme forårsaget af arbejde i komprimeret luft.

Knogle- og ledsygdomme samt lidelser i kar og nerver forårsaget af vedvarende vibrationer.

Eksempelvis: "hvide fingre", neuropati og karpaltunnelsyndrom.

Følgende lidelser, når der ikke har været tale om varieret arbejde med kvalitativt forskellige arbejdsfunktioner:

a)

Tendovaginitis (seneskedehindebetændelse), tendinitis og peritendinitis (betændelse i sener og i vævet umiddelbart omkring senerne) på underarme og hænder forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse.

Punktet omfatter ikke stenoserende tendovaginitis (springfinger).

b)

Epicondylitis lateralis (tennisalbue) enten

i)

Forårsaget af uvant og kraftbetonet arbejde, når lidelsen opstår inden for 6 måneder efter det uvante arbejdes påbegyndelse,

eller

ii)

Forårsaget af hurtigt gentagne og betydeligt kraftbetonede arbejdsbevægelser.

Eksempelvis: filetskærere og slagteriarbejdere, der udfører udskæringsarbejde.

c)

Forandringer i skulderleddets rotatorsener

Eksempelvis: rotator cuff syndrom, skuldertendinit.

opstået efter længere tids statisk belastning med armene hævet over skulderhøjde eller

opstået efter flere års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.

Normalt lægges der vægt på 6-8 års kraftbetonet og skulderbelastende arbejde.

Kroniske nakke-skuldersmerter, når følgende betingelser er opfyldt:

a)

Der skal have været tale om repetitivt, monotont præcisionsarbejde med statisk belastning af skulderåget og fiksering af nakken.

Som eksempel kan nævnes industrielt syarbejde.

b)

Der skal have været tale om en arbejdsperiode på 108 måneder inden for 12 år eller af en samlet varighed på 18 år med 9 måneders arbejde om året.

Som udgangspunkt lægges der vægt på 30 timers ugentligt arbejde.

c)

Lidelsen skal have medført arbejdsophør eller jobskifte til kvalitativt forskelligt arbejde, og lidelsen må ikke herefter være forværret.

d)

Der må ikke være væsentlige konkurrerende årsager, dvs. lidelser, der på anden måde kan forklare symptomerne.

Eksempelvis: rheumatoid arthrit, visse former for gigtiske forandringer i halshvirvelsøjlen.

Sygdomme i ledkapslernes slimsække forårsaget af vedvarende tryk.

Eksempelvis: betændelse i slimsæk foran knæskal efter knæliggende arbejde.

Menisklidelser opstået ved arbejde i hugsiddende stilling under trange arbejdsforhold.

Nervelammelser som følge af udefra kommende tryk.

Kroniske lænderyglidelser med smerter, når følgende betingelser er opfyldt:

Eksempelvis lumbago/ischias, lumbal(e) discusprolaps(er) eller degenerative forandringer med daglige eller hyppige smerter.

enten

a)

At der har været tale om rygbelastende løftearbejde gennem 8-10 år med løft af genstande. Der skal som udgangspunkt have været tale om en samlet daglig løftemængde på 8-10 tons eller derover, hvor den enkelte genstand har været tung. Træk opad sidestilles med løft.

Som udgangspunkt skal den enkelte byrde have vejet: 50 kg for mænd eller 35 kg for kvinder. Kravet til vægten af den enkelte byrde nedsættes, hvis der har været tale om 1) løft over skulderhøjde, 2) mere end ét løft i minuttet, 3) løft under vrid, 4) løft i foroverbøjet stilling, 5) løft i mere end en halv arms afstand fra kroppen.

Det enkelte løft skal dog udgøre mindst 8 kg for mænd og 5 kg for kvinder.

Kravene til den tidsmæssige udstrækning (8-10 år) vil afhænge af den samlede daglige løftemængde.

Tidskravet kan nedsættes, hvis der har været tale om en belastning på væsentlig over 10 tons dagligt, dog aldrig til mindre end 3-4 år.

Kravene til den samlede daglige løftemængde (8-10 tons) kan nedsættes, hvis der har været tale om en usædvanligt lang belastningsperiode, særlige belastningsforhold eller en kombination af belastninger.

Som eksempler på særlige belastningsforhold eller kombination af belastningsforhold kan nævnes:

Arbejde inden for fiskerierhvervet, løftearbejde under trange pladsforhold, kombination af løftearbejde og jernbinding i foroverbøjet stilling i forbindelse med løftearbejde.

Den samlede daglige løftemængde kan dog ikke nedsættes til mindre end 4-6 tons alt efter arten af belastningsforholdene.

eller

b)

at der har været tale om regelmæssigt løftearbejde gennem mindst 8 år, hvor ekstremt tunge enkeltløft udført under akavede omstændigheder har været en almindelig del af arbejdet, når der samtidig har været tale om en samlet daglig løftemængde på ikke under 3-3½ tons.

Som udgangspunkt skal den enkelte genstand have vejet 100 kg eller derover. Kravet til vægten af den enkelte genstand kan nedsættes til: 75-100 kg for mænd og 50-75 kg for kvinder ved 1 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer, 50-75 kg for mænd og 35-50 kg for kvinder ved 2 af de under 1)-5) nævnte faktorer, 50 kg for mænd og 35 kg for kvinder ved 3 af de under punkt 1)-5) nævnte faktorer.

eller

c)

at der har været tale om mindst 10 års rygbelastende arbejde med pleje af voksne eller større handicappede børn.

Som udgangspunkt skal der have været tale om rygbelastende plejearbejde i forbindelse med f.eks. sengeliggende, plejekrævende kørestolsbrugere eller andre plejekrævende patient-/beboergrupper og rygbelastende plejearbejde svarende til mindst 20 daglige personløft/håndteringer/forflytninger.

Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan nedsættes, hvis der har været tale om væsentlig mere end 10 år med rygbelastende arbejde, eller hvis omstændighederne ved plejearbejdet har været usædvanligt belastende.

Kravene til det daglige antal personløft/håndteringer/forflytninger kan dog ikke nedsættes til under 10.

eller

d)

at der har været tale om udsættelse for helkropsvibrationer gennem 8-10 år.

Som udgangspunkt skal der have været tale om daglig udsættelse for helkropsvibrationer i form af kørsel på ujævnt underlag med kraftigt vibrerende køretøjer som f.eks. bæltekøretøjer, entreprenørmaskiner, kraner, traktorer og andre landbrugsmaskiner, trucks eller skovbrugsmaskiner.

Kravet til den tidsmæssige udstrækning kan nedsættes, hvis der har været tale om særligt kraftig udsættelse eller manglende affjedring/ støddæmpning. Tidskravet kan dog ikke nedsættes til mindre end 3-4 år.

Karpaltunnelsyndrom opstået efter længerevarende, repetitivt, ikke varieret, kraftbetonet, håndledsbelastende arbejde.

F.eks. udskæringsarbejde, hvor specielt håndled og/eller underarm belastes med vridebevægelser under samtidig anvendelse af betydelig muskelstyrke.

Gruppe F

Kræftlidelser, som ikke er nævnt andetsteds:

Kræftlidelser forårsaget af et stof eller påvirkning, der er optaget på IARC's til enhver tid gældende liste over kræftfremkaldende stoffer og påvirkninger under kategori 1 og 2a, når der er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker, jf. bilag 2.

Det betyder, at for kategori 1's vedkommende er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er tale om en erhvervsmæssig udsættelse. I kategori 2a er de stoffer og påvirkninger udeladt, hvor der som udgangspunkt ikke er en erhvervsmæssig udsættelse, samt de stoffer og påvirkninger, hvor der heller ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem en erhvervsmæssig udsættelse og en øget risiko for den pågældende kræftlidelse hos mennesker.

Gruppe G

Sygdomme i tænder og tandkød:

Risikoområder:

Sukker- og melcaries lokaliseret især på fortændernes facialflader (forflader). Denne caries skal være udviklet efter mindst 5 års samlet arbejde i sukker- og melbranchen inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.

Mel- og brødfabrikker, kiks- og vaffelfabrikker, chokoladefabrikker, bagerier o. l.

Tandslid (abrasion) af tredie eller fjerde grad af adskillige tænder i det permanente tandsæt lokaliseret til tændernes tyggeflader og/eller fortændernes skærekant. Tandsliddet skal være udviklet efter mindst 5 års samlet produktionsarbejde i et arbejdsmiljø med påvist slibemiddel i luften inden for en periode på højst 7 år. Derudover skal lidelsen være dokumenteret senest ved arbejdsophør i branchen.

Klinke- og lervareindustrien, isolationsmaterialeindustrien, stenbrud og granitvareindustrien, beton- og cementstøberier, beskæftigelse ved metalslibning.

Gruppe H

Fosterskader:

Sygdommens art:

Nedennævnte fosterskader anerkendes med barnet som erstatningsberettiget efter lovens § 10, stk. 1, nr. 1, under forudsætning af, at det dokumenteres, at moderen i sit arbejde under graviditeten har pådraget sig en infektion som nævnt under 1) eller har været udsat for en påvirkning som nævnt under 2), 3) og 4), når tillige de i bekendtgørelsens § 1 nævnte generelle betingelser er opfyldt:

Infektioner:

a)

Cytomegalovirus.

Kongenit cytomegalvirusinfektion.

b)

Hepatitis B virus.

Neonatal hepatitis B virusinfektion medførende kronisk bærertilstand.

c)

Herpes Simplex Virus.

Neonatal herpes.

d)

Human immundefekt Virus. (HIV).

Kongenit eller neonatal HIV-infektion.

e)

Listeria.

Hjernebetændelse.

f)

Parvovirus B-19.

Kongenitinfektion.

g)

Kongenit rubellasyndrom (røde hunde virus).

Kongenit rubellasyndrom.

h)

Toxoplasmose (haresyge).

Microcephali, hydrocephalus, nethindebetændelse, leverbetændelse.

i)

Varicella Zoster virus (skoldkopvirus).

Kongenit varicellasyndrom eller neonatalvaricella.

Kemiske stoffer:

a)

Methylkviksølv.

Microcephali, mental retardering.

b)

Bly.

Hjernebetændelse, retarderet udvikling.

c)

PCB.

Lav fødselsvægt, hudforandringer.

Andre skadelige påvirkninger:

a)

Stråling (radioaktivitet).

Microcephali, maligne sygdomme.

b)

Ekstrem fysisk arbejdsbelastning.

For tidlig fødsel og komplikationer hertil.

Fysiske traumer (ulykker og vold).

For tidlig fødsel og komplikationer hertil.

Uddrag af IARC's liste, jf. bilag 1, Gruppe F.1)Dansk (engelsk)

Bilag 2

  1. WHO International Agency for Research on Cancer. IARC monographs on the evaluation of cardinogenic risks to humans, IARC Monographs Volumes 1-67, Lyon 1996.

Gruppe 1

Lidelsens art:

4-Aminobiphenyl

Blærekræft

Arsen og dets forbindelser (arsenic and arsenic compounds)

Hudkræft, lungekræft

Asbest (asbestos)

Mesotheliom, lungekræft, strubekræft

Benzen (benzene)

Akut myeloid leukæmi

Benzidin (benzidine)

Blærekræft

Beryllium og dets forbindelser (beryllium and beryllium compounds)

Lungekræft

Bis(chloromethyl)ether og chloromethyl methylether (teknisk grad) (bis(cloromethyl)ether and chloromethyl methylether (technical grade))

Lungekræft

Cadmium og dets forbindelser (cadmium and cadmium compounds)

Lungekræft

Kromforbindelser (chromium compounds)

Lungekræft

Crystalline silika

Lungekræft

2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin (dioxin)

Alle kræftformer

Erionit (erionite)

Mesotheliom

Hepatitis B-virus

Leverkræft

Hepatitis C-virus

Leverkræft

Sennepsgas (svovlsennep) (mustard gas (sulphur mustard))

Lungekræft

2-Naphthylamin (2-naphthylamine)

Blærekræft

Nikkelforbindelser (nickel compounds)

Lungekræft, næse-og bihulekræft

Radon og dets nedbrydningsprodukter (radon and its decay products)

Lungekræft

Solstråling (solar radiation)

Hudkræft

Talkum med asbestiformfibre (talc containing asbestiform fibres)

Lungekræft

Træstøv (wood dust)

Næsekræft, næsebihulekræft

Vinylchlorid (vinyl chloride)

Primær leverkræft

Blandinger (mixtures)

Stenkulstjærebeg (coal-tar pitch)

Hudkræft, lungekræft

Stenkulstjære (coal-tar)

Hudkræft, lungekræft

Mineralolie, ubehandlet og let behandlet (mineral oil, untreated and mildly treated)

Hudkræft

Skiferolie (shale-oil)

Hudkræft

Sod (soot)

Hudkræft

Ekspositionsbetingelser (exposure circumstances)

Aluminiumsproduktion (aluminium production)

Lungekræft

Auramin, fremstilling af (auramine, manufacture of)

Blærekræft

Støvle- og skofremstilling og -reparation (boot and shoe manufacture and repair)

Næsekræft

Kulforgasning (coal gasification)

Lungekræft, blærekræft

Koksproduktion (coke production)

Lungekræft

Møbel- og skabsproduktion (furniture and cabinet making)

Næsekræft

Hæmatit-minedrift (under jorden) med udsættelse for radon (haematite mining (underground) with exposure to radon)

Lungekræft

Jern- og stålstøbning (iron and steel founding)

Lungekræft

Fremstilling af isopropylalkohol-fremstilling ved stærk sur proces (isopropanol manufacture (strong acid process))

Bihulekræft

Magenta, fremstilling af (magenta, manufacture of)

Blærekræft

Maler (erhvervsmæssig udsættelse som) (painter (occupational exposure as a))

Lungekræft

Gummiindustri (rubber industry)

Blærekræft

Stærke uorganiske syretåger indeholdende svovlsyre (erhvervsmæssig udsættelse for) (strong inorganic acid mists containing sulphuric acid (occupational exposure to))

Strubekræft, lungekræft

Gruppe 2A

Stoffer og grupper af stoffer (agents and groups of agents)

1,3-Butadien (1,3-butadiene)

Lymfekræft, leukæmi

Para-chlor-ortho-toluidin og dets stærke sure salte (para-chloro-ortho-toluidine and its strong acid salts)

Blærekræft

Alfa-Chlorinated Toluenes and Benzoyl Chloride (Combined Exposures)

Lungekræft

Ethylenoxid (ethylene oxide)

Leukæmi

Formaldehyd (formaldehyde)

Næsekræft, næsesvælgkræft

4,4'-Methylbischloranilin (4,4'-methylene bis chloroaniline (MOCA))

Blærekræft

Tetrachlorethylen (tetrachlorethylene)

Non-Hodgkin-lymfom

Trichlorethylen (trichlorethylene)

Leverkræft, galdegangskræft, non-Hodgkin-lymfom

Blandinger (mixtures)

Creosot (creosotes)

Hudkræft

Udstødningsgasser fra dieselmotorer (diesel engine exhaust)

Lungekræft, blærekræft

Ikke-arsenholdige insektbekæmpelsesmidler (erhvervsmæssig udsættelse ved sprøjtning og anvendelse af) (non-arsenical insecticides (occupational exposures in spraying and application of))

Lungekræft

Polychloreret biphenyl (polychlorinated biphenyl)

Leverkræft, galdegangskræft

Ekspositionsbetingelser (exposure circumstances)

Glasfremstillingsindustri: fremstilling af kunstglas, beholdere og lertøj (erhvervsmæssig udsættelse ved) (glass manufacturing industry: manufacture of art glass, containers and pressed ware (occupational exposure in)

Lungekræft

Frisør eller barber (erhvervsmæssig udsættelse som) (hairdresser or barber (occupational exposure as a)

Blærekræft

Olieraffinering (erhvervsmæssig udsættelse inden for) (petroleum refining (occupational exposures in)

Hudkræft og leukæmi

Stikordsregister

Bilag 3

Stikordsregistret indeholder lidelser, påvirkninger og begreber, der er nævnt i bilag 1 og 2, jf. bekendtgørelsens § 2.

Selvom lidelsen og/eller påvirkningen er nævnt i fortegnelsen, indebærer det ikke nødvendigvis, at lidelsen og/eller påvirkningen er omfattet af samme fortegnelse. Der skal gøres opmærksom på, at både de generelle betingelser, som de fremgår af § 1 i fortegnelsen, og de særlige betingelser nævnt i de enkelte punkter, skal være opfyldt, jf. § 2.

Lidelse/påvirkning/begreb:

Gruppe:

1,3-Butadiene

Gruppe F, Gruppe 2A

2-Naphtylamin

Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1

2,3,7,8-Tetrachlorodibenzo-para-dioxin

Gruppe F, Gruppe 1

4-Aminobiphenyl

Gruppe F, Gruppe 1

4,4'-Methylbischloranilin (MOCA)

Gruppe F, Gruppe 2A

A:

Abrasion

Gruppe G,2

Acid

Gruppe F, Gruppe 1

Acid salts

Gruppe F, Gruppe 2A

Acrylonitril

Gruppe A,3

Alfa-Chlorinated Tolunes, Benzoyl Chloride...

Gruppe F, Gruppe 2A

Allergisk alveolitis

Gruppe C,6

Aluminium

Gruppe C,4, Gruppe F, Gruppe 1

Aluminiumsproduktion

Gruppe F, Gruppe 1

Aminobiphenyl

Gruppe F, Gruppe 1

Ammoniak

Gruppe A,8

Amøbiasis

Gruppe D,3

Anhydrider

Gruppe C,5

Antracen

Gruppe B,1

Aplastisk anæmi

Gruppe A,16b

Arsen, arsenic

Gruppe A,1, Gruppe F, Gruppe 1

Asbest, asbestos

Gruppe C,2, Gruppe F, Gruppe 1

Asfalt

Gruppe B,1

Astma

Gruppe A,3,5,9, Gruppe C,5

Auramine

Gruppe F, Gruppe 1

B:

Beg

Gruppe B,1

Benzen

Gruppe A,16b, Gruppe F, Gruppe 1

Benzidin

Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1

Beryllium, Berylliumlunge

Gruppe A,2, Gruppe F, Gruppe 1

Bihulekræft

Gruppe F, Gruppe 1

Bird Breeder's lung

Gruppe C,6

Bis(cloromethyl)ether

Gruppe F, Gruppe 1

Blodkræft

Gruppe A,16b

Blodmangel

Gruppe A,16b

Bly

Gruppe A,11, Gruppe H,2

Blærekræft

Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1, Gruppe F, Gruppe 2A

Blåsyre

Gruppe A,3

Brom

Gruppe A,15

Bronchitis, kronisk

Gruppe A,14, Gruppe C,7

Bronchogent carcinom

Gruppe C,2d

Bronchopulmonale lidelser

Gruppe C,4

Bughindekræft

Gruppe C,2c

Butadien

Gruppe F, Gruppe 2A

Byssinosis

Gruppe C,6

C:

Cadmium, Cadmiumcompounds

Gruppe F, Gruppe 1, se også kadmium

Caries, sukker og mel

Gruppe G,1

Chloromethylether

Gruppe F, Gruppe 1

Chromium compounds

Gruppe F, Gruppe 1

Cirrhosis hepatitis

Gruppe A, 1

Coalgasification

Gruppe F, Gruppe 1

Coal-tar pitches

Gruppe F, Gruppe 1

Coal-tars

Gruppe F, Gruppe 1

Coke production

Gruppe F, Gruppe 1

Conjunktivitis

Gruppe C,5

Creosot

Gruppe F, Gruppe 2A

Cyanater, cyansalte, cyanforbindelser

Gruppe A,3

Cytomegalovirus

Gruppe H,1a

D:

Dampe

Gruppe C,4, Gruppe C,5

Demens, præsenil

Gruppe A,11

Denguefeber

Gruppe D,3

Dieselmotorer

Gruppe F, Gruppe 2A

Dimetylformamid

Gruppe A,17

Dyr, dyrisk materiale

Gruppe D,1

Dyr, dyriske produkter

Gruppe C,5b, Gruppe D,1

Dyrisk protein

Gruppe C,6

Døvhed

Gruppe E,3

E:

Eksem, toksisk

Gruppe B,3

Eksem, allergisk

Gruppe A,5, Gruppe A,9, Gruppe B,2

Ekstrem fysisk arbejdsbelastning

Gruppe H,3b

Enzymer

Gruppe C,5c

Epicondylitis lateralis

Gruppe E,6bi og ii

Epoxyresiner

Gruppe C,5d

Erionit

Gruppe F, Gruppe 1

Ethylenoxid

Gruppe F, Gruppe 2A

F:

»Farmer's lung»

Gruppe C,6

Farvestoffer

Gruppe C,5c

Fiksering af nakke

Gruppe E,7a

Flammehøvlingsrøg

Gruppe C,7

Fluor

Gruppe A,15

Fluorose

Gruppe A,15

Formaldehyd

Gruppe F, Gruppe 2A

Fosfor

Gruppe A,10

Fosgen

Gruppe A,3

Fosterskader

Gruppe H

Framboesi

Gruppe D,3

Fysiske traumer

Gruppe H,4

Fysiske påvirkninger

Gruppe E

Fødsel, for tidlig

Gruppe H,3b og 4a

Fødselsvægt, lav

Gruppe H,2c

G:

Galdegangskræft Gigtiske forandringer

Gruppe F, Gruppe 2A Gruppe E,7d

Glasfremstillingsindustri

Gruppe F, Gruppe 2A

Glomerulonephritis

Gruppe A,16

Grå stær

Gruppe E, Gruppe H,1a og b

Gul feber

Gruppe D,3

Gummiindustri

Gruppe F, Gruppe 1

H:

Haresyge

Gruppe H,1h

Hepatitis

Gruppe D,2

Hepatitis B-virus

Gruppe H,1b, Gruppe F, Gruppe 1

Hepatitis toxica

Gruppe A,3, Gruppe A,16a, Gruppe A,17

Hepatitis C-virus

Gruppe F, Gruppe 1

Herpes simplex

Gruppe H,1c

Hexan

Gruppe A,16c

Hjernebetændelse

Gruppe H,1e, Gruppe H,2b

Hjerneskade, organisk

Gruppe A,3, Gruppe A,6

Hjerneskade, toksisk

Gruppe A,16

Hjerneskade

Gruppe A,12

Hudforandringer

Gruppe H,2c

Hudkræft

Gruppe A,1, Gruppe B,1, Gruppe F, Gruppe 1, Gruppe F, Gruppe 2A

Hudlidelser, allergiske

Gruppe B,2

Hudlidelser, andre

Gruppe B,3

Hudlidelser, præcancerøse

Gruppe B,1

Hudsygdomme

Gruppe B

Hugsiddende stilling

Gruppe E,9

Human immundefekt virus (HIV)

Gruppe H,1d

Hurtigt gentagne bevægelser

Gruppe E,6bii

Hvide fingre

Gruppe E,5

Hæmatit-minedrift

Gruppe F, Gruppe 1

Hårtab

Gruppe A,13

I:

IARC

Gruppe F

Infektion

Gruppe D,2

Infektioner, infektiøse

Gruppe D,1

Infektiøse sygdomme

Gruppe D, Gruppe H,1

Insektbekæmpelsesmidler

Gruppe F, Gruppe 2A

Ioniserende stråling

Gruppe E,1

Iron founding

Gruppe F, Gruppe 1

Isocyanater

Gruppe A,3, Gruppe C,5d

Isoleringsstøv

Gruppe C,7

Isopropanol manufacture

Gruppe F, Gruppe 1

Isopropylalkohol

Gruppe F, Gruppe 1

J:

Jern- og stålstøbning

Gruppe F, Gruppe 1

Jod

Gruppe A, 15

K:

Kadmium

Gruppe A,14

Kalvekastningsfeber

Gruppe D,1

Karpaltunnelsyndrom

Gruppe E,5 og 12

Kemiske stoffer

Gruppe A, Gruppe H,2

Klor

Gruppe A,15

Klorede opløsningsmidler Knogle- og ledsygdomme

Gruppe A,16a Gruppe E,5

Kobolt

Gruppe A,9

Koksproduktion

Gruppe F, Gruppe 1

Komprimeret luft

Gruppe E,4

Korn- og foderstoffer

Gruppe C,7

Kraftbetonet

Gruppe E,6a og b

Krom

Gruppe A,5

Kromforbindelser

Gruppe F, gruppe 1

Kronisk bronchitis

Se bronchitis

Kroniske nakke-skuldersmerter

Se nakke-skuldersmerter

Kræft

Gruppe C,2c og d, Gruppe F

Kulbrinter

Gruppe A,16

Kulforgasning

Gruppe F, Gruppe 1

Kulilte

Gruppe A,3

Kunstharpiks

Gruppe C,5c

Kviksølv

Gruppe A,6

Kvælstof

Gruppe A,17

Kvælstofilter

Gruppe A,8

L:

Larynx-cancer

Gruppe C,2d

Ledsygdomme

Gruppe E,5

Leishmaniose

Gruppe D,3

Lepra

Gruppe D,3

Leukæmi

Gruppe A,16, Gruppe E,1, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A

Leverbetændelse

Se hepatitis

Leverkræft

Gruppe F, Gruppe 1 og 2A

Leverskade

Gruppe A,16a

Listeria

Gruppe H,1e

Luftfugtersyge

Gruppe C,6

Lungeasbestose

Gruppe C,2a

Lungebetændelse

Gruppe A,14

Lungefibrose

Gruppe C,3

Lungehindebindevævsdannelse

Gruppe C,2b

Lungekræft

Gruppe A,1,5,9, Gruppe C,2d, Gruppe F, Gruppe 1 og 2A

Lungelidelse, obstruktiv

Gruppe A,3

Lungeskade

Gruppe A,8,10,12 og 15

Lungeødem

Gruppe A,10

Lymfekræft

Gruppe F, Gruppe 2A

Lænderyglidelser

Gruppe E, 11

M:

Magenta

Gruppe F, Gruppe 1

Malaria

Gruppe D,3

Maler

Gruppe F, Gruppe 1

Maligne sygdomme

Gruppe H,3a

Maltafeber

Gruppe D,3

Mangan

Gruppe A,7

Melcaries

Gruppe G,1

Menisklidelser

Gruppe E,9

Mental retardering

Gruppe H,2a

Mesotheliom, malignt

Gruppe C,2c, Gruppe F, Gruppe 1

Metallunge, hård

Gruppe A,9

Methylbischloranilin

Gruppe F, Gruppe 2A

Methylkviksølv

Gruppe H, 2a

Metylbutylketon

Gruppe A,16c

Microcephali

Gruppe H,2a, 3a

Miltbrand

Gruppe D,1

Mineral oils

Gruppe F, Gruppe 1

Mineralolie

Gruppe F, Gruppe 1

Mineralske olier

Gruppe B,1

Mushroom worker's lung

Gruppe C,6

Mustard Gas

Gruppe F, Gruppe 1

Myeloid leukæmi

Se leukæmi

Møbel- og skabsproduktion

Gruppe F, Gruppe 1

N:

Nakke-skuldersmerter

Gruppe E,7

Naphtylamin

Gruppe A,17, Gruppe F, Gruppe 1

Nephritis

Gruppe A,11

Nephrotisk syndrom

Gruppe A,6

Nervebetændelse

Gruppe A,1, 13 og 16c

Nervelammelser

Gruppe E,10

Neuropati

Gruppe E,5

Nickel compounds

Gruppe F, Gruppe 1

Nikkel

Gruppe A,9

Nikkelforbindelser

Gruppe F, Gruppe 1

Non-arsenical insecticides

Gruppe F, Gruppe 2A

Non-Hodgkin-lymfom

Gruppe F, Gruppe 2A

Nyreskade

Gruppe A,4,6,11 og 16

Næsebihulekræft

Gruppe F, Gruppe 1

Næsekræft

Gruppe F, Gruppe 1

Næseskillevæg, perforation

Gruppe A,5

Næsesvælgkræft

Gruppe F, Gruppe 2A

O:

Olieraffinering

Gruppe 1, Gruppe 2A

Organisk hjerneskade

Gruppe A,3 og 6

Organiske kvælstof(nitrogen)forbindelser

Gruppe A,17

Organiske materialer

Gruppe C,6

Organiske opløsningsmidler

Gruppe A,16

Ornitose

Gruppe D,1

P:

Pappatacifeber

Gruppe D,3

Para-Chlor-ortho toluidin

Gruppe F, Gruppe 2A

Paralysis agitans

Gruppe A,7

Parasitære sygdomme

Gruppe D,1

Parvovirus B-19

Gruppe H,1f

PCB

Gruppe H,2c

Peritendinitis

Gruppe E,6a

Persulfatsalte

Gruppe C,5

Pest

Gruppe D,3

Petroleum refining

Gruppe F, Gruppe 2A

Planter, planteprodukter

Gruppe C,5a

Plejearbejde

Gruppe E, 11c

Plettyfus

Gruppe D,3

Poliomyelitis

Gruppe H,1f

Polychloreret biphenyl

Gruppe F, Gruppe 2A

Polyneuropati

Gruppe A,1,10,11 og 16

Primær leverkræft

Gruppe F, Gruppe 1

Præcisionsarbejde

Gruppe E,7

R:

Radioaktivitet

Gruppe H,3a

Radon

Gruppe F, Gruppe 1

Repetitivt

Gruppe E,7a

Retardering, mental

Gruppe H,1a og b, 2a og b

Rheumatoid arthrit

Gruppe E,7d

Rhinitis allergica

Gruppe C,5

Richettsia

Gruppe D,3

Rotator cuff syndrom

Gruppe E,6c

Rotatorsener

Gruppe E,6c

Rubber industry

Gruppe F, Gruppe 1

Rubella syndrom

Gruppe H,1g

Rygere

Gruppe C,7

Rystelammelse

Gruppe A,7

Røde hunde

Gruppe H,1g

Røg

Gruppe C,7

Råparafin

Gruppe B,1

S:

Salpetersyre

Gruppe A,8

Seneskedehindebetændelse

Gruppe E,6a

Sennepsgas

Gruppe F, Gruppe 1

Shale-oils

Gruppe F, Gruppe 1

Silika

Gruppe F, Gruppe 1

Siliciumforbindelser

Gruppe C,3

Silicose

Gruppe C,1

Skiferolie

Gruppe F, Gruppe 1

Skoldkopvirus

Gruppe H,1i

Skrumpelever

Gruppe A,1

Skulderled

Gruppe E,6c

Skulderåg

Gruppe E,7a

Slibemiddel

Gruppe G,2

Slimhindebetændelse, øvre luftveje, øjne

Gruppe A,5

Slimsæk

Gruppe E,8

Sod

Gruppe B,1, Gruppe F, Gruppe 1

Solstråling

Gruppe F, Gruppe 1

Solar radiation

Gruppe F, Gruppe 1

Soots

Gruppe F, Gruppe 1

Springfinger

Gruppe E,6a

Stafylokokker

Gruppe D,2

Statisk belastning

Gruppe E,6c

Steel founding

Gruppe F, Gruppe 1

Stenkulstjære

Gruppe F, Gruppe 1

Stenkulstjærebeg

Gruppe F, Gruppe 1

Stenoserende tendovaginitis

Gruppe E,6a

Stivkrampe

Gruppe D,1

Strubekræft

Gruppe F, Gruppe 1

Stråleenergi

Gruppe E,2

Stråling

Gruppe E,1, Gruppe H,3a

Stær, grå

Gruppe E,2

Støj

Gruppe E,3

Støv

Gruppe C,4,5 og 7

Støvle- og skofremstilling

Gruppe F, Grupe 1

Sukker- og melcaries

Se caries

Sulfuric acid

Gruppe F, Gruppe 1

Sulphur mustard

Gruppe F, Gruppe 1

Svampesporer

Gruppe C,6

Svejsning

Gruppe C,7

Svovlbrinte

Gruppe A,12

Svovldioxid

Gruppe A,12

Svovlsennep

Gruppe F, Gruppe 1

Svovlsyre

Gruppe A,12

Synsforstyrrelser

Gruppe A,13

T:

Talc containing asbestiform fibres

Gruppe F, Gruppe 1

Talkum

Gruppe F, Gruppe 1

Tallium

Gruppe A,13

Tandslid

Gruppe G,2

Tendinit, skulder

Gruppe E,6c

Tendinitis

Gruppe E,6a

Tendovaginitis

Gruppe E,6a

Tennisalbue

Gruppe E,6b

Tetrachlorethylen

Gruppe F, Gruppe 2A

Tilbagefaldsfeber

Gruppe D,3

Tjære

Gruppe B,1

Tobaksforbrug

Gruppe C,7

Toksiske eksemer

Gruppe B,3

Toksisk hjerneskade

Gruppe A,11, Gruppe A,16

Toxoplasmose

Gruppe H,1h

Traumer, fysiske

Gruppe H,4

Trichlorethylen

Gruppe F, Gruppe 2A

Tropesygdomme

Gruppe D,3

Trypanosomiasis

Gruppe D,3

Træforarbejdning

Gruppe C,7

Træstøv

Gruppe F, Gruppe 1

Tuberkulose

Gruppe D,2

Tuberkuløs smitte

Gruppe D,1

Tunghørighed

Gruppe E,3

Tænder og tandkød

Gruppe G

U:

Udstødningsgasser

Gruppe F, Gruppe 2A

Underarme

Gruppe E,6a

Uspecifikt støv

Gruppe C,7

Uvant arbejde

Gruppe E,6a og b

V:

Vanadium

Gruppe A,14

Varicella-Zoster virus

Gruppe H,1i

Varieret arbejde

Gruppe E,6

Vibrationer

Gruppe E,5, Gruppe E,11d

Vinyl chloride

Gruppe F, Gruppe 1

W:

Weil's syge

Gruppe D,1

Wood dust

Gruppe F, Gruppe 1

Ø:

Øjenslimhindebetændelse

Gruppe A,5

Øvre luftvejsslimhindebetændelse

Gruppe A,5

Å:

Åndssvækkelse, tidlig

Gruppe A,11, Gruppe A,16

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme | TheLawyer.sh