Bekendtgørelse om samtrafik m.v.

Bestemmelser om samtrafik omfatter følgende samtrafikprodukter, jf. § 39, stk. 1-2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet:

Bestemmelserne om samtrafik omfatter endvidere kombinationer af de i stk. 1 nævnte samtrafikprodukter, herunder aftaler om særlig netadgang f.eks. i form af adgang via andre nettermineringspunkter end dem, der tilbydes slutbrugere, jf. § 39, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Ved udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester forstås, jf. stk. 1, nr. 1, fysisk eller logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder. Aftaler om samtrafik herom omfatter:

Ved leje af infrastrukturkapacitet forstås, jf. stk. 1, nr. 2,

1. Udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester.

1. Leje af infrastrukturkapacitet.

1. Tjenesteudbyderadgang.

1. Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i forbindelse med aftaler om samtrafikprodukter som nævnt i nr. 1-3.

1. Opsamling af trafik bl.a. med sigte på operatørforvalg og fast operatørvalg.

1. Terminering af trafik.

1. Transit.

a) Direkte national transit

b) Indirekte national transit

c) Indirekte international transit

1. leje af national transmissionskapacitet, herunder faste kredsløb, mellem flere specifikke sammenkoblingspunkter i radio- eller kabelbaserede telenet, og eventuel tilhørende sammenkobling hermed,

1. leje af nationale ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i radio- eller kabelbaserede telenet, og eventuel tilhørende sammenkobling hermed,

1. mellemformer mellem de i nr. 1 og 2 nævnte former for transmissionskapacitet, og eventuel tilhørende sammenkobling hermed, og

1. national roaming.

1. Adgang til på en anden udbyders lokaliteter at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter i forbindelse med udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester, leje af infrastrukturkapacitet, eller tjenesteudbyder-adgang.

1. Adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. af centraler og udstyr m.v. som nævnt i nr. 1.

Ved tjenesteudbyderadgang forstås, jf. stk. 1, nr. 3, engroskøb af telenet eller teletjenester, der udbydes til en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere.

Af bilag 1 fremgår, hvilke former for telenet eller teletjenester der udbydes til slutbrugere, der er omfattet af stk. 5.

Ved fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. forstås, jf. stk. 1, nr. 4:

Udbydere af telenet eller teletjenester har adgang til at påberåbe sig reglerne i §§ 42 og 44, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, for så vidt angår udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester, jf. § 1, stk. 3, tjenesteudbyderadgang, jf. § 1, stk. 5, fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v., jf. § 1, stk. 7, og leje af infrastrukturkapacitet som nævnt i § 1, stk. 4, nr. 2 og 3.

Udbydere af mobilkommunikationstjenester, der har til hensigt at udbyde mobilkommunikationstjenester til og fra danske abonnentnumre inden for den danske nummerplan, og som udbyder mobilkommunikationstjenester i hele Danmark eller en del heraf, har adgang til at påberåbe sig reglerne om national roaming i § 43 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Udbydere af telenet eller teletjenester og slutbrugere har adgang til at påberåbe sig reglerne i §§ 42-44, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, for så vidt angår leje og eventuel tilhørende sammenkobling af faste kredsløb mellem nettermineringspunkter, jf. § 1, stk. 4, nr. 1.

Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester anses for at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt delmarked, jf. § 45, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester må anses for at have en stærk markedsposition, jf. § 45, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. IT- og Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe afgørelse om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere med en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved afgørelsen skal IT- og Telestyrelsen tage udbyderens muligheder for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af teletjenester i betragtning, jf. § 45, stk. 4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Ved afgørelsen af om en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester må anses for at have en stærk markedsposition, jf. stk. 1 og 2, tager IT- og Telestyrelsen udgangspunkt i udbyderens andel af den samlede omsætning på et af følgende slutbrugermarkeder:

Det i stk. 3, nr. 1, nævnte marked måles som summen af alle identificerede fastnet- og mobiludbyderes omsætning på slutbrugermarkedet.

1. Det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester.

1. Markedet for fastnettjenester.

1. Markedet for mobilkommunikationstjenester.

1. Det relevante marked for leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v.

Ved det i stk. 3, nr. 2, nævnte marked forstås markedet for tjenester, hvis ydelse helt eller delvist består i transmission og rutning af signaler gennem faste offentlige telenet. Dette marked måles som summen af alle fastnetudbyderes omsætning på slutbrugermarkedet.

Ved det i stk. 3, nr. 3, nævnte marked forstås markedet for tjenester, som består af etablering af radioforbindelse fra en mobilabonnent, og hvor fremføring helt eller delvist foregår via mobilkommunikationsnet. Dette marked måles som summen af alle mobiludbyderes omsætning på slutbrugermarkedet.

Ved det i stk. 3, nr. 4, nævnte marked forstås markedet for den eller de former for infrastrukturkapacitet, der efterspørges i et bestemt geografisk område. Det geografiske område kan dække hele Danmark eller en del heraf.

For så vidt angår samtrafikprodukterne udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester, jf. § 1, stk. 3, tjenesteudbyderadgang, jf. § 1, stk. 5, og fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i tilknytning til disse, jf. § 1, stk. 7, skal afgørelsen af om en udbyder må anses for at have en stærk markedsposition tage udgangspunkt i de i stk. 3, nr. 1-3, nævnte markedsdefinitioner.

Udbydere af telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester eller på markedet for fastnettjenester, skal give adgang til udveksling af trafik med udbyderens fastnet, jf. § 1, stk. 3, og fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i tilknytning hertil, jf. § 1, stk. 7, til omkostningsrelaterede priser.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på direkte national transit, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, litra a, mellem centraler, beliggende i to af de i bilag 3 angivne byer.

Mobiludbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikationstjenester, skal give adgang til udveksling af trafik med udbyderens mobilnet, jf. § 1, stk. 3, og fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i tilknytning hertil, jf. § 1, stk. 7, til omkostningsrelaterede priser.

Fastsættelse af priser for de i stk. 1 og 3 nævnte samtrafikprodukter skal ske på baggrund af modificerede historiske omkostningers metode og bedste praksis metoderne. Modificerede historiske omkostningers metode og bedste praksis metoderne finder anvendelse på de i stk. 1 og 3 nævnte samtrafikprodukter, indtil LRAIC-prisfastsættelsesmetoden er udarbejdet, jf. dog stk. 5.

IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne, jf. § 14, stk. 3, beslutte, at visse accessoriske delelementer under de i stk. 1 anførte samtrafikprodukter fortsat skal reguleres efter modificerede historiske omkostningers metode og bedste praksis metoderne.

Udbydere af telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det relevante marked for leje af infrastrukturkapacitet, skal give adgang til leje af infrastrukturkapacitet som nævnt i § 1, stk. 4, nr. 1-3, til omkostningsrelaterede priser.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på leje af infrastrukturkapacitet, der alene terminerer i centraler, beliggende i to eller flere af de i bilag 3 anførte byer.

Fastsættelse af priser skal, for så vidt angår den del af samtrafikproduktet nævnt i stk. 1, der vedrører leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i abonnentnettene, samt for fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i tilknytning hertil, ske på baggrund af modificerede omkostningers metode og bedste praksis metoderne. Modificerede historiske omkostningers metode og bedste praksis metoderne finder anvendelse herpå, indtil LRAIC-prisfastsættelsesmetoden er udarbejdet.

Fastsættelse af priser skal, for så vidt angår den del af samtrafikproduktet nævnt i stk. 1, der vedrører leje af de øvrige underkategorier af leje af infrastrukturkapacitet, indtil videre ske på baggrund af modificerede omkostningers metode og bedste praksis metoderne, jf. dog stk. 5.

IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med fastsættelse af nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne, jf. § 14, stk. 3, beslutte, at visse accessoriske delelementer under de i stk. 1 anførte samtrafikprodukter fortsat skal reguleres efter modificerede historiske omkostningers metode og bedste praksis metoderne.

Udbydere af telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnettjenester, skal såfremt IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse herom, jf. § 13, stk. 1, give adgang til tjenesteudbyderadgang til udbyderens fastnettjenester, jf. § 1, stk. 5, og fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i tilknytning hertil, jf. § 1, stk. 7, til omkostningsrelaterede priser.

Fastsættelse af priser for de i stk. 1 nævnte samtrafikprodukter skal ske på baggrund af en prisfastsættelsesmetode, hvor slutbrugerprisen korrigeres for sparede omkostninger, jf. § 13.

I tilfælde, hvor der indgås en eller flere sammenhængende aftaler, der omfatter flere samtrafikprodukter og fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. (samhusningsydelsen) i forbindelse med disse, skal der med henblik på fastsættelse af prisen for samhusningsydelsen anvendes samme prisfastsættelsesmetode, som anvendes for det samtrafikprodukt, som nødvendiggør, at der indgås aftale om samhusningsydelsen.

I tilfælde omfattet af stk. 1, hvor flere af de omhandlede samtrafikprodukter nødvendiggør, at der indgås aftale om fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v., anvendes samme prisfastsættelsesmetode, som anvendes for det samtrafikprodukt, som ud fra en samlet betragtning lægger størst beslag på samhusningsydelsen.

Ved anvendelse af modificerede historiske omkostningers metode, kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af følgende beløb, jf. § 55, stk. 2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet:

Med de i stk. 1, nr. 1, nævnte ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken forstås i denne bekendtgørelse de forøgede driftsomkostninger, der er en følge af afviklingen af den pågældende samtrafik, og som derfor vil bortfalde, hvis den pågældende samtrafik ophørte.

Den i stk. 1, nr. 2, nævnte forholdsmæssige andel beregnes som andelen af den samlede trafik i de dele af det net tilhørende udbyderen med en stærk markedsposition, som samtrafikken vedrører. Kun investeringer, som kommer både udbyderen med en stærk markedsposition og udbydere, der ønsker samtrafik, til gode, er omfattet af bestemmelsen, jf. også stk. 10.

Den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forrentning udgør Nationalbankens diskonto plus 4 % p.a.

1. De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

1. En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

1. En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

1. En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikproduktet. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

1. En rimelig fortjeneste.

1. 30% af driftsomkostningerne ved en markedsandel for den udbyder, der har en stærk markedsposition, på over 80%.

1. 100% af driftsomkostningerne ved en markedsandel for den udbyder, der har en stærk markedsposition, på 80% eller derunder.

Den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte afskrivning fastsættes efter en lineær skala, hvor afskrivningsperioden fastsættes til 20 år for bygninger og 10 år for teleanlæg (centraler, transmissionsudstyr, kabler og kabelveje) eksklusive software samt 4 år for andre teleanlæg (software, biler og edb-udstyr).

Den andel af driftsomkostningerne, jf. stk. 1, nr. 4, hvoraf der kan indregnes en forholdsmæssig andel i prisen for samtrafik, skal for udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked, jf. § 5, og udgør:

Den andel af driftsomkostningerne, jf. stk. 1, nr. 4, hvoraf der kan indregnes en forholdsmæssig andel i prisen for samtrafik, udgør for leje af infrastrukturkapacitet 100 %.

Ved den i stk. 1, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås for udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken. For leje af infrastrukturkapacitet forstås ved den forholdsmæssige andel, samtrafikkens procentvise andel af den samlede kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken, og som beregnes ud fra en opgørelse af, hvor meget kapacitet den enkelte udbyder beslaglægger.

Ved anvendelse af bedste praksis metoderne kan den samlede pris for et samtrafikprodukt nedsættes, jf. § 55, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet,

Der skal ved anvendelse af den i stk. 1, nr. 1, nævnte bedste praksis metode korrigeres for dokumenterede, væsentlige produkt- eller landerelaterede forskelle.

Der skal ved anvendelse af den i stk. 1, nr. 2, nævnte bedste praksis metode korrigeres for dokumenterede, væsentlige produktrelaterede forskelle.

IT- og Telestyrelsen har uanset stk. 2 og 3 adgang til at afvise korrektioner,

1. således at prisen maksimalt udgør prisen for et tilsvarende samtrafikprodukt i en tilsvarende dansk eller udenlandsk aftale om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produkt- eller landerelaterede forskelle), eller

1. således at prisen maksimalt udgør prisen for tilsvarende samtrafikprodukter i tre tilsvarende danske eller udenlandske aftaler om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produktrelaterede forskelle).

1. som IT- og Telestyrelsen på grundlag af det fremlagte materiale vurderer er af bagatelagtig betydning for den pågældende prisfastsættelse,

1. som er indeholdt i allerede foretagne eller alternative korrektioner, eller

1. som bevirker, at samtrafikpriserne belastes af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift m.v.

Der skal anvendes samme land ved fastsættelse af priser for del-elementer af de enkelte samtrafikprodukter i § 1, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2. Uanset 1. pkt. kan der, for så vidt angår fastsættelse af priser for hver af de i § 1 nævnte samtrafikprodukter, anvendes forskellige lande.

Med henblik på prisfastsættelse efter bedste praksis metoderne skal IT- og Telestyrelsen, i situationer hvor flere udbydere parallelt fremlægger dokumentation for samtrafikpriserne i forskellige lande, foretage en afvejning af, hvilket dokumentationsgrundlag der skal anvendes. Det land eller de lande, der bedst opfylder formålene i § 1, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, skal herefter vælges som grundlag for anvendelse af bedste praksis prisfastsættelsesmetoderne.

De i § 11, stk. 2 og 3, nævnte korrektioner samt undtagelse af korrektioner efter § 11, stk. 4, skal så vidt muligt foretages på grundlag af fremlagt og indhentet dokumentation samt foretagne beregninger. I det omfang, det ikke er muligt at opstille et præcist dokumentationsgrundlag for den påkrævede korrektion, har IT- og Telestyrelsen adgang til skønsmæssigt at fastsætte omfanget af denne.

IT- og Telestyrelsen skal, i forbindelse med anvendelse af bedste praksis metoderne, udøve et samlet skøn med udgangspunkt i de overordnede målsætninger for samtrafikreguleringen, således som disse er beskrevet i § 1, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

IT- og Telestyrelsen kan, når styrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på et nærmere defineret delmarked, skal give adgang til samtrafik til priser beregnet med udgangspunkt i metoden, hvor slutbrugerprisen korrigeres for sparede omkostninger.

Ved anvendelse af metoden, hvor slutbrugerprisen korrigeres for sparede omkostninger, kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer, samtalepriser m.v., fratrukket 21 %, jf. § 55, stk. 4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoder, kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger forbundet med frembringelsen af det pågældende samtrafikprodukt, jf. § 55, stk. 5, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

IT- og Telestyrelsen udarbejder LRAIC-prisfastsættelsesmetoder for de i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 3, nævnte samtrafikprodukter, jf. dog § 6, stk. 5, og § 7, stk. 5.

IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om detailindhold og anvendelse (fastsættelse og beregning af samtrafikpriser) af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne, jf. § 55, stk. 9, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, herunder bl.a.:

IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om maksimale priser på baggrund af omkostningsgrundlaget fastlagt i medfør af § 15.

1. Udnyttelsesgrader m.v.

1. Aktivers levetider, afskrivningsperioder- og principper m.v.

1. Forrentning af aktiver.

1. Andelen af overhead- og fællesomkostninger der kan indregnes for de enkelte samtrafikprodukter.

1. Prognoser for den forventede afsætning.

1. Udbygningstakt og optimering af net og udstyr m.v.

IT- og Telestyrelsen fastsætter priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for et år ad gangen.

IT- og Telestyrelsen vurderer hvert tredje år, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Uanset 1. punktum kan de involverede parter, i forbindelse med IT- og Telestyrelsens årlige fastsættelse af priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, anmode IT- og Telestyrelsen om at vurdere, hvorvidt der skal foretages en opdatering af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden.

Med henblik på IT- og Telestyrelsens fastlæggelse af omkostningsgrundlaget for LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne som nævnt i § 14, stk. 2, skal der gennemføres to parallelle omkostningsanalyser af, hvad det vil koste, set i et fremadrettet perspektiv, at producere det omhandlede samtrafikprodukt.

Fastsættelsen af det i stk. 1 nævnte omkostningsgrundlag skal ske på baggrund af en bottom-up og en top-down omkostningsanalyse. Udgangspunktet for omkostningsgrundlaget er bottom-up analysen. Resultaterne af bottom-up omkostningsanalysen skal kontrolleres og modificeres ved at sammenholde denne med top-down omkostningsanalysen, således at de endelige LRAIC-prisfastsættelsesmetoder fremstår som en konsolideret afvejning af resultaterne af de to omkostningsanalyser. Den konsoliderede afvejning foretages af IT- og Telestyrelsen efter forudgående høring af de involverede parter om analysernes værdi som beslutningsgrundlag.

Den i stk. 2 nævnte top-down omkostningsanalyse skal gennemføres af de udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der er forpligtede til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Omkostningsanalysen skal tage udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostningsstrukturer, dog skal forældede teknologiske løsninger erstattes med optimal teknologi. Eksisterende teknologi/infrastruktur-elementer vil således skulle erstattes af nye og optimale udstyrstyper i tilfælde, hvor der er tale om infrastruktur-elementer, der er forældede, og derfor ikke længere udgør en optimal teknologi.

Den i stk. 2 nævnte bottom-up omkostningsanalyse, skal udarbejdes af de udbydere af telenet eller teletjenester, der ønsker adgang til samtrafik til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Omkostningsanalysen skal tage udgangspunkt i, hvad det vil koste at producere de pågældende samtrafikprodukter i et ideelt opbygget net og et ideelt drevet selskab, baseret på de nyeste teknologiske løsninger og en optimalt opbygget organisation.

De i stk. 3 og 4, nævnte omkostningsanalyser skal tage udgangspunkt i grund-elementerne i den eksisterende netinfrastruktur hos den udbyder af telenet eller teletjenester med stærk markedsposition, der er forpligtet til at stille samtrafikprodukter til rådighed til priser beregnet efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Dette indebærer, at der skal tages udgangspunkt i den grundlæggende geografiske net-arkitektur, sådan som denne tager sig ud frem til og med selve centralerne i nettet, dog for så vidt angår den i stk. 4 nævnte analyse med visse optimeringer, for så vidt angår centraludstyr m.v.

IT- og Telestyrelsen fastsætter efter høring af brancheaktører omfattet af stk. 3 og 4, kriterier for og minimumskrav til de i stk. 3 og 4, nævnte omkostningsanalyser.

De af stk. 3 og 4 omfattede udbydere kan modtage vejledning fra IT- og Telestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af henholdsvis top-down og bottom-up omkostningsanalysen.

Ved udarbejdelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for den del af samtrafikproduktet, som nævnt i § 7, stk. 3, der vedrører leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i abonnentnettene, skal der anvendes en model, hvorefter prisen i det første år fastsættes som en pris fastlagt med udgangspunkt i den nedskrevne værdi af det eksisterende abonnentnet. Herefter øges prisen gradvist, så den efter en periode udgør en LRAIC-pris fastlagt med udgangspunkt i genanskaffelsesværdierne ved etablering af et nyt access-net.

IT- og Telestyrelsen fastlægger længden af den i stk. 1 nævnte periode, afhængig af adgangen til alternativ accessinfrastruktur, idet udgangspunktet er en længde på 5 år eller længere.

IT- og Telestyrelsen har pligt til at inddrage de af § 15 omfattede parter i udarbejdelsen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne.

De af § 15 omfattede parter har pligt til at aflevere alle oplysninger, som IT- og Telestyrelsen skønner nødvendige, til IT- og Telestyrelsen, til brug for IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne, herunder pligt til udarbejdelse af de i § 15, stk. 3 og 4, nævnte omkostningsanalyser.

Såfremt de i § 15 omhandlede parter ikke deltager i arbejdet eller ikke afgiver oplysninger som forudsat i stk. 2 til IT- og Telestyrelsen, træffes IT- og Telestyrelsens beslutning som nævnt i § 15, stk. 2, på det foreliggende grundlag.

IT- og Telestyrelsen fastlægger den samlede tidsplan for udarbejdelsen af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne, frister for udarbejdelse af de i § 15, stk. 2 og 3, nævnte omkostningsanalyser, og frister for aflevering af oplysninger som nævnt i stk. 2.

Under respekt af offentlighedslovens regler om undtagelse fra aktindsigt skal IT- og Telestyrelsen sikre transparens i talmaterialet forbundet med udarbejdelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoderne.

Aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42-44 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet må ikke indeholde krav om gensidighed, pakkeløsninger eller bundtning, som tvinger en aftalepart til at betale for produkter eller tjenester, der ikke vedrører den ønskede samtrafik, eller til at levere eller modtage produkter eller tjenester, anvende priser eller kontraktvilkår eller lignende, som ikke har relation til den samtrafikydelse, som der i medfør af §§ 42-44 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er fremsat anmodning om at indgå aftale om.

Stk. 1 finder ikke anvendelse på udbud af samtrafikprodukter på markedet for mobilkommunikationstjenester.

Følgende skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af en række særskilte forretningsområder:

Der skal som minimum foretages en regnskabsmæssig adskillelse af følgende forretningsområder:

Inden for det i stk. 2, nr. 1, nævnte hovedforretningsområde, skal der som minimum foretages yderligere regnskabsmæssig adskillelse i følgende forretningsområder:

Udbydere omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, skal foretage en tjenesteopdeling af regnskaberne som nævnt i bilag 2.

1. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester omfattet af § 82, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der har en stærk markedsposition, på et eller flere af de i § 5, stk. 3, nævnte markeder.

1. Virksomheder indenfor jernbanedrift, forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet, med en årlig omsætning på over 100 mio. kr. på teleaktiviteterne, samt kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der udbyder telenet eller teletjenester, jf. § 82, stk. 2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, med en årlig omsætning på over 100 mio. kr. på teleaktiviteterne.

1. Udbud af de i § 39, stk. 1, nr. 1-4, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet omfattede samtrafikprodukter, herunder udbud til egne forretningsområder.

1. Udbud af teletjenester til slutbrugere, dog undtaget teletjenester til slutbrugere, der tillige er omfattet af nr. 1 (leje af faste kredsløb, jf. § 1, stk. 4, nr. 1).

1. Master til radiokommunikationsformål.

1. Øvrige teleaktiviteter.

1. Udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester.

1. Leje af infrastrukturkapacitet.

1. Tjenesteudbyderadgang.

1. Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v.

1. Direkte omkostninger vedrørende etablering, drift og vedligeholdelse af den pågældende aktivitet, samt markedsføring og fakturering af denne, henføres direkte.

1. Fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der ikke entydigt kan henføres til den enkelte aktivitet, fordeles så vidt muligt på grundlag af en analyse af omkostningernes oprindelse.

1. Er den i nr. 2 nævnte analyse ikke mulig, skal fællesomkostningerne fordeles på grundlag af en indirekte tilknytning mellem disse og en anden omkostningskategori eller gruppe af omkostningskategorier, for hvilken en direkte tilknytning eller fordeling er mulig. En sådan indirekte tilknytning baseres på indbyrdes sammenlignelige omkostningsstrukturer.

1. Kan der hverken findes noget direkte eller indirekte grundlag for fordeling af fællesomkostningerne, fordeles omkostningerne efter en generel fordelingsnøgle beregnet på grundlag af forholdet mellem samtlige omkostninger, som direkte hidrører fra eller indirekte tilskrives dels den pågældende aktivitet, dels andre aktiviteter.

1. Indtægter, der erhverves som led i udbyderens varetagelse af aktiviteterne i et forretningsområde, fordeles efter de under nr. 1-4 nævnte principper for f ordeling af omkostninger.

1. Indtægter, der ikke erhverves som et led i udbyderens varetagelse af aktiviteterne i et forretningsområde, må ikke henføres til regnskabet for forretningsområdet.

Med henblik på foranstaltninger mod skadelige virkninger af konkurrencebegrænsninger gælder følgende:

Uanset stk. 1 skal ydelser, der er omfattet af aftaler om samtrafik, afregnes til priser, der følger af kapitel 4.

1. Etablering af åbningsbalancer og overførsler af midler, herunder pengeoverførsler og tilrådighedsstillelse af kapital og udstyr mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed, skal ske på markedsøkonomiske vilkår og skal være baseret på en normal forrentning af den investerede kapital.

1. Intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal ske til markedspriser. I mangel af en markedspris skal der foretages en kalkulation af de omkostninger, inklusive markedsmæssig forrentning, der er knyttet til produktionen af de pågældende ydelser. Ydelser skal leveres til tredjemand på samme vilkår og til samme priser som de, der gælder for udbyderens interne afregning af tilsvarende ydelser.

1. Ved benyttelse af fælles produktionsfaciliteter skal der ske en prisfastsættelse til markedspris.

De i § 19, stk. 1, nævnte udbydere indsender regnskaber for hvert selvstændigt forretningsområde samt regnskaber med eventuelt koncernregnskab og årsberetning for hele virksomheden til IT- og Telestyrelsen senest 6 måneder efter afslutningen af regnskabsåret. Regnskaberne skal være revideret af statsautoriseret eller registreret revisor og ledsages af erklæring fra revisor, der vedrører overholdelsen af de krav, der fremgår af §§ 19 og 20 i denne bekendtgørelse.

IT- og Telestyrelsen udøver det regnskabsmæssige tilsyn overfor de udbydere, der er omfattet af de særlige regnskabsregler i denne bekendtgørelse.

I forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn efter stk. 1 indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af reglerne om krydssubsidiering i § 20, stk. 1.

Konkurrencerådets udtalelse er bindende for IT- og Telestyrelsens afgørelse i medfør af den regnskabsmæssige tilsynsforpligtelse.

Indretningen af regnskaberne som anført i § 19 skal for udbydere nævnt i § 19, stk. 1, nr. 1, være gennemført senest 18 måneder efter, at IT- og Telestyrelsen har meddelt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, at den pågældende betragtes som havende en stærk markedsposition.

Indretningen af regnskaberne som anført i § 19 skal for parter, omfattet af § 19, stk. 1, nr. 2, være gennemført senest 18 måneder efter, at den pågældende har påbegyndt udbud af telenet eller teletjenester.

En bruger, der ønsker at klage over, at den pågældende har lidt eller vil kunne lide skade, fordi bestemmelserne i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet eller bestemmelserne i denne bekendtgørelse for så vidt angår leje af grænseoverskridende faste kredsløb er overtrådt, kan indbringe klagen for IT- og Telestyrelsen.

Hvis der ikke ved inddragelse af IT- og Telestyrelsen opnås enighed, kan brugeren skriftligt underrette IT- og Telestyrelsen og Kommissionen.

Hvis IT- og Telestyrelsen eller Kommissionen efter at have modtaget den i stk. 2 nævnte underretning finder, at sagen bør undersøges nærmere, kan de forelægge den for formanden for Udvalget vedrørende Tilrådighedsstillelse af Åbne Net (ONP-udvalget).

Ved bruger, som nævnt i stk. 1, forstås slutbrugere og tjenesteudbydere, herunder teleselskaber, hvis sidstnævnte selskaber stiller tjenester til rådighed, som også leveres eller kan leveres af andre.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2002.

Bekendtgørelse nr. 570 af 22. juni 2000 om samtrafik m.v., ophæves.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 19. november 2002, den 19. november 2002

/Helge Sander Sune Rahn/

Følgende former for telenet eller teletjenester, der udbydes til egne slutbrugere, er omfattet af § 1, stk. 5:

Bilag 1

1. Abonnement

1. PSTN-standardabonnement med de tillægstjenester, der udbydes som en integreret del heraf.

1. ISDN-standardabonnenment med de tillægstjenester, der udbydes som en integreret del heraf

1. Mobil-standardabonnement de tillægstjenester, der udbydes som en integreret del heraf.

For de under nr. 1-3 nævnte standardabonnementer indgår oprettelse, flytning, nummerændring og fortrydelse ved opsigelse som en naturlig del af abonnementet.

Sammen med de i nr. 1-3 nævnte abonnementer hører trafik og øvrige teletjenester som defineret nedenfor.

1. Trafik

Trafik i forbindelse med numre tildelt inden for ITU´s nummerplan E.164 for telefoni, ISDN og mobilkommunikation.

1. Øvrige teletjenester

1. Henvisning til nyt nummer og viderestilling af samtale til nyt nummer, jf. § 19 i bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester.

1. Standsning af viderestilling fra tredjemand, jf. § 20 i bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester.

1. Spærring, jf. § 23 i bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester.

1. A-nummervisning med de tilhørende tjenester, som fremgår af § 26 i bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester.

1. Viderestilling af samtale, jf. bilag 1, litra e, i bekendtgørelse om forsyningspligtydelser.

1. Gennemvalg, jf. bilag 1, litra d og bilag 3, litra c, i bekendtgørelse om forsyningspligtydelser.

Forretningsområdet »udbud af teletjenester til slutbrugere«, jf. § 19, stk. 2, nr. 2, skal regnskabsmæssigt opdeles i udbud af følgende tjenester:

Bilag 2

1. Fastnettjenester, telefoni, hvor der ikke gives markedsbestemte rabatter.2)

1. Fastnettjenester, telefoni, hvor der gives markedsbestemte rabatter.

1. Fastnettjenester, datakommunikation.

1. Mobiltjenester.

1. Kombinationstjenester (kombinerede fastnet- og mobiltjenester).

1. Kabeltv-tjenester.3)

1. Øvrige teletjenester til slutbrugere.

1. Ved markedsbestemte rabatter forstås individuelt skønsmæssigt fastsatte rabatter.

1. Kravet om regnskabsmæssig udskillelse af kabeltv-tjenester kan opfyldes af en selskabsretlig udskillelse af området.

Byer som nævnt i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, jf. § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2 omfatter:

Bilag 3

1. Ålborg og Nørresundby

1. Hobro

1. Herning

1. Århus

1. Kolding

1. Esbjerg

1. Padborg

1. Odense

1. Nyborg

1. Næstved

1. Nykøbing F

1. Storkøbenhavn, hvormed forstås Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt