Teknisk forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe

(8) For at sikre en ensartet gennemførelse af ISM-koden vedtog IMO ved resolution A.788(19) den 23. november 1995 retningslinjer for søfartsmyndighedernes gennemførelse af ISM-koden.

(9) For at harmonisere de lovbestemte syn og inspektioner, som skal udføres af flagstaternes myndigheder i henhold til internationale konventioner, vedtog IMO den 4. november 1993 resolution A.746(18) om retningslinjer for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering.

(10) Gode resultater hvad angår sikkerhed og forureningsforebyggelse - målt for alle skibe, der er blevet klassificeret af en organisation, uafhængig af skibenes flag - er et vigtigt fingerpeg om en organisations præstationer og er derfor en ufravigelig betingelse for udstedelse af første anerkendelse og for at bevare denne.

(11) Med henblik på den første anerkendelse af de organisationer, der ønsker at blive autoriseret til at arbejde på medlemsstaternes vegne, kan overholdelsen af bestemmelserne i direktiv 94/57/EF mere effektivt vurderes på en harmoniseret og centraliseret måde af Kommissionen sammen med de medlemsstater, der anmoder om anerkendelse.

(12) På samme måde kan den løbende efterfølgende overvågning af, om det arbejde, de anerkendte organisationer udfører, er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 94/57/EF, udføres mere effektivt på en harmoniseret og centraliseret måde. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen sammen med den medlemsstat, der anmoder om anerkendelsen, får overdraget denne opgave på hele Fællesskabets vegne.

(13) Medlemsstaterne har beføjelse til at suspendere autorisationen af en organisation, der arbejder på dens vegne, men herudover bør der foreligge en lignende beføjelse på fællesskabsplan, idet Kommissionen på grundlag af udvalgsproceduren bør kunne suspendere anerkendelsen af en organisation i et begrænset tidsrum i tilfælde, hvor organisationens præstationer med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse forringes, og den undlader at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger.

(14) Med et fællesskabsniveau som udgangspunkt må afgørelsen om at tilbagetrække anerkendelsen af en organisation, der ikke opfylder bestemmelserne i direktivet, også i tilfælde, hvor dens præstationer med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse bliver utilfredsstillende, træffes på fællesskabsplan og derfor af Kommissionen ved anvendelse af udvalgsproceduren.

(15) Da direktiv 94/57/EF sikrer fri udveksling af tjenesteydelser i Fællesskabet, bør Fællesskabet have beføjelse til at forhandle med de tredjelande, hvor nogle af de anerkendte organisationer er beliggende, om ligebehandling for anerkendte organisationer, der er beliggende i Fællesskabet.

(16) De forskellige regler om erstatningsansvar, der gælder for de organisationer, der arbejder på medlemsstaternes vegne, har vanskeliggjort en korrekt gennemførelse af direktiv 94/57/EF. For at bidrage til løsningen af dette problem er det hensigtsmæssigt på fællesskabsplan at tilvejebringe en vis harmonisering af ansvaret for en eventuel hændelse forvoldt af en anerkendt organisation som fastslået ved en retsafgørelse, herunder også under anvendelse af voldgiftsprocedurer.

(17) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af direktiv 94/57/EF, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen .

(18) Da gennemsigtighed og informationsudveksling de involverede parter imellem og offentlighedens ret til information er grundlæggende instrumenter i forebyggelsen af ulykker til søs, bør de anerkendte organisationer stille alle relevante lovbestemte oplysninger om tilstanden af de skibe, de har i klasse, til rådighed for havnestatskontrolmyndighederne samt for offentligheden generelt.

(19) For at forsøge at hindre skibe i at skifte klasse for at undgå at udføre de nødvendige reparationer, bør de anerkendte organisationer indbyrdes udveksle alle relevante oplysninger om tilstanden af de skibe, der skifter klasse.

(20) En anerkendt organisation bør ikke være kontrolleret af redere eller værfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling, udstyring, reparation eller drift af skibe. En organisation bør ikke i væsentlig grad være indtægtsmæssigt afhængig af en enkelt erhvervsvirksomhed. Når klassifikationsselskaberne og deres inspektører indgiver anmodning om anerkendelse, bør de individuelt og skriftligt forpligte sig til ikke at påtage sig lovbestemte opgaver, hvis der kan opstå interessekonflikter, det vil sige, hvis de er identiske med eller har erhvervsmæssig, personlig eller familiemæssig tilknytning til ejeren af eller rederen for et skib, der skal inspiceres.

(21) De kvalitetskrav, som de tekniske organisationer skal opfylde for at opnå anerkendelse på fællesskabsplan og for at bevare en sådan anerkendelse, bør omfatte bestemmelser, der sikrer, at kun særligt uddannede skibsinspektører kan udføre inspektioner og syn i henhold til internationale konventioner, dvs. lovbestemte opgaver i forbindelse med udstedelse af relevante sikkerhedscertifikater. Organisationerne skal føre nøje kontrol med hele deres personale og alle deres kontorer, inklusive samtlige filialer og kontorer i og uden for Fællesskabet, og etablere deres egne præstationsmål og -indikatorer for sikkerhed og forureningsforebyggelse. Organisationerne skal etablere et kvalitetsmålingssystem for deres tjenesteydelser.

(22) Direktiv 94/57/EF bør ændres med henblik på dette -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv fastlægger visse foranstaltninger, der skal følges af medlemsstaterne og de organisationer, der er beskæftiget med inspektion, syn og certificering af skibe, med henblik på at efterkomme de internationale konventioner om sikkerheden til søs og om forebyggelse af havforurening, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes. Denne proces omfatter udformning og gennemførelse af sikkerhedskrav til skrog, maskineri samt el-installationer og kontrolsystemer for skibe, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

"skib", et skib, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde,

"skib, der fører en medlemsstats flag", et skib, der er registreret i en medlemsstat og fører dennes flag i overensstemmelse med dens lovgivning. Skibe, der ikke svarer til denne definition, sidestilles med skibe, der fører et tredjelands flag,

"inspektion og syn", inspektion og syn, som obligatorisk skal udføres i henhold til de internationale konventioner,

"internationale konventioner", den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), den internationale konvention af 1966 om lastelinier og den internationale konvention (1973/78) om forebyggelse af forurening fra skibe, tillige med protokoller hertil og ændringer heraf, samt de dertil hørende regler af bindende karakter i alle medlemsstater, der var gældende den 19. december 2001.

"organisation", et klassifikationsselskab eller et andet privat organ, der for en myndighed udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed,

"anerkendt organisation", en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med Artikel 3,

"autorisation", handling, hvorved en medlemsstat meddeler autorisation eller overdrager beføjelser til en anerkendt organisation,

"certifikat", et certifikat, der er udstedt af en medlemsstat eller på dennes vegne i overensstemmelse med de internationale konventioner,

"klassecertifikat", et af et klassifikationsselskab udstedt dokument, hvorved det certificeres, at et skib konstruktions- og maskinmæssigt er egnet til en bestemt anvendelse eller drift i overensstemmelse med de regler og bestemmelser som selskabet har fastlagt og offentliggjort,

"radiosikkerhedscertifikat for lastskibe", et certifikat, der er indført ved det ændrede SOLAS 74/78 radioreglement, som er vedtaget af IMO ,

"hjemsted", det sted, hvor en organisation har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne skal til opfyldelse af deres ansvar og forpligtelser i henhold til de internationale konventioner drage omsorg for, at deres myndigheder er i stand til effektivt at håndhæve bestemmelserne i de internationale konventioner, især med hensyn til inspektion og syn af skibe og udstedelse af certifikater og undtagelsescertifikater. Medlemsstaterne handler i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilaget og tillægget til IMO resolution A.847(20) om retningslinier for flagstaternes gennemførelse af IMO instrumenter.

1. Hvis en medlemsstat efter stk. 1 med hensyn til skibe, der sejler under dens flag, beslutter

at bemyndige organisationer til helt eller delvist at udføre inspektioner og syn i tilknytning til udstedelse af certifikater, herunder syn i overensstemmelse med artikel 14, og eventuelt at udstede eller forny de dertil knyttede certifikater, eller

at overlade det til organisationer helt eller delvist at udføre de under i) nævnte inspektioner og syn,

må den kun overdrage disse opgaver til anerkendte organisationer. De kompetente myndigheder godkender i alle tilfælde den første udstedelse af et undtagelsescertifikat. Udstedelsen af radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan dog overdrages til et privat organ, som en myndighed har godkendt, og som har tilstrækkelig sagkundskab og kvalificeret personale til på myndighedens vegne at udføre nærmere bestemte opgaver vedrørende vurdering af sikkerheden inden for radiokommunikation.

1. Denne artikel vedrører ikke certificering af specifikke dele af skibsudrustningen.

Artikel 4

1. Medlemsstater, der ønsker at meddele autorisation til en organisation, som endnu ikke er anerkendt, indgiver anmodning om anerkendelse til Kommissionen ledsaget af fuldstændige oplysninger om og dokumentation for overholdelse af kravene i bilaget og af kravet om og forpligtelsen til at overholde bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, 4 og 5. Kommissionen foretager sammen med de medlemsstater, der har indgivet en anmodning, en vurdering af de organisationer, den har modtaget anerkendelsesanmodning om, for at verificere at organisationerne opfylder og forpligter sig til at opfylde ovennævnte krav. En afgørelse om anerkendelse skal tage hensyn til organisationens tidligere resultater, hvad angår sikkerheds- og forureningsforebyggelse, som nævnt i artikel 9. Anerkendelsen udstedes af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 7, stk. 2.

1. Medlemsstaterne kan indgive særlige anmodninger til Kommissionen om begrænset anerkendelse for en treårig periode af organisationer, der opfylder alle kravene i bilaget undtagen dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A. Disse særlige anmodninger behandles efter proceduren i stk. 1 med den undtagelse, at de krav i bilaget, hvis overholdelse vurderes som led i den kontrol, Kommissionen foretager sammen med den pågældende medlemsstat, ikke omfatter kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A. Sådanne tidsbegrænsede anerkendelser gælder kun den eller de medlemsstater, som har indgivet anmodning om anerkendelse.

1. Alle de organisationer, som anerkendes, overvåges nøje af det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 7, navnlig overvåges de organisationer, der er nævnt i stk. 2, med henblik på eventuelt at træffe afgørelse om en forlængelse af den tidsbegrænsede anerkendelse. For sidstnævnte organisationers vedkommende tages der i forbindelse med en afgørelse om forlængelse ikke hensyn til kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A, men derimod til resultaterne af organisationens arbejde, med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, jf. artikel 9, stk. 2. Enhver afgørelse om forlængelse af en tidsbegrænset anerkendelse skal angive eventuelle betingelser for forlængelsen.

1. Kommissionen udarbejder og ajourfører en liste over anerkendte organisationer i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3. Listen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. De organisationer, som den 22.januar 2002 allerede er anerkendt på grundlag af dette direktiv, er fortsat anerkendt. Det kræves dog af disse organisationer, at de overholder de nye bestemmelser i nærværende direktiv, hvilket vurderes i forbindelse med de første vurderinger, der er nævnt i artikel 11.

Artikel 5

1. Ved anvendelsen af artikel 3, stk. 2, må en medlemsstat i princippet ikke nægte at bemyndige en af de anerkendte organisationer til at udføre sådanne opgaver, jf. dog stk. 3 samt artikel 6 og artikel 11. Medlemsstaten kan dog begrænse antallet af organisationer, der bemyndiges, så det svarer til dens behov, forudsat at det sker på et gennemskueligt og objektivt grundlag. Kommissionen vedtager efter anmodning fra en medlemsstat passende foranstaltninger efter proceduren i artikel 7.

1. • Stk. 2 udgår -

1. Inden en medlemsstat accepterer, at en anerkendt organisation med hjemsted i et tredjeland udfører de i artikel 3 nævnte opgaver eller dele heraf, kan den forlange, at det pågældende tredjeland på basis af gensidighed giver de anerkendte organisationer, der har hjemsted inden for Fællesskabet, tilsvarende behandling. Fællesskabet kan desuden forlange, at et tredjeland, hvori en anerkendt organisation er beliggende, på basis af gensidighed giver anerkendte organisationer, som er beliggende i Fællesskabet, tilsvarende behandling.

Artikel 6

1. Medlemsstater, som beslutter at handle som beskrevet i artikel 3, stk. 2, etablerer et samarbejdsforhold mellem deres egne myndigheder og de organisationer, der handler på deres vegne.

1. Samarbejdsforholdet reguleres i en formel, skriftlig og ikke-diskriminerende aftale eller en tilsvarende retligt bindende ordning, hvori det fastlægges, hvilke særlige opgaver og funktioner organisationen skal varetage, og som mindst skal omfatte:

bestemmelserne i tillæg II til IMO-resolution A.739(18) om retningslinier for autorisering af organisationer, der handler på myndighedens vegne, under hensyntagen til bilaget, tillæggene og vedføjede dokumenter til IMO MSC/cirkulære 710 og MEPC/cirkulære 307 om model til aftale om autorisering af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne;

følgende bestemmelser vedrørende erstatningsansvar:

hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse pålægges ansvaret for tab, herunder tingskade, personskade eller dødsfald i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en forsætlig handling eller undladelse eller grov uagtsomhed fra den anerkendte organisations side eller fra dens organer, ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation, i det omfang nævnte tab, skade, personskade eller dødsfald ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation.

hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse pålægges ansvaret for personskade eller dødsfald i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en uagtsom eller uforsvarlig handling eller undladelse fra den anerkendte organisations side eller fra dens ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation, i det omfang nævnte personskade eller dødsfald ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation; medlemsstaterne kan begrænse det beløb, som den anerkendte organisation maksimalt skal betale, idet det maksimale beløb dog skal være på mindst 4 mio. EUR.

hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse pålægges ansvaret for tab, herunder tingskade, i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en uagtsom eller uforsvarlig handling eller undladelse fra den anerkendte organisations side eller fra dens ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation, i det omfang tabet eller skaden ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation; medlemsstaterne kan begrænse det beløb, som den anerkendte organisation maksimalt skal betale, idet det maksimale beløb dog skal være på mindst 2 mio. EUR.

bestemmelser om, at myndighederne eller et eksternt uvildigt organ, som er udpeget af myndighederne, skal foretage regelmæssig kontrol af det arbejde, organisationerne udfører på myndighedernes vegne, som omhandlet i artikel 11, stk. 1.

muligheden for at foretage stikprøveinspektion og detaljerede inspektion af skibe.

bestemmelser om, at organisationerne indberetter væsentlige oplysninger om deres klassede flåde, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse som omhandlet i artikel 15 stk. 3.

1. I aftalen eller den tilsvarende retligt bindende ordning kan det kræves, at den anerkendte organisationen har en lokal afdeling på den medlemsstats område, på hvis vegne den udfører de i artikel 3 omhandlede opgaver. Det vil være tilstrækkeligt, at den lokale afdeling har retlig status som juridisk person i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning og at den pågældende medlemsstats retsinstanser er kompetente.

1. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen præcise oplysninger om det samarbejdsforhold, der er etableret i henhold til denne artikel. Kommissionen underretter herefter de øvrige medlemsstater derom.

1. Kommissionen forelægger senest den 22. juli 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om de økonomiske virkninger for de berørte parter af den ansvarsordning, der er omhandlet i denne artikel, og navnlig dens virkninger for de anerkendte organisationers financielle ligevægt. Rapporten udarbejdes i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og de berørte parter, navnlig de anerkendte organisationer. Kommissionen fremlægger på grundlag af denne evaluering om nødvendigt et forslag til ændring af dette direktiv, navnlig med hensyn til ansvarsprincippet og det maksimale ansvar.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

1. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

1. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 8

1. Direktivet kan, hvis dets anvendelsesområde ikke udvides, ændres efter proceduren i artikel 7, stk. 2, med henblik på:

at indarbejde senere, ikrafttrådte ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder samt resolutioner i relation hertil, jf. artikel 2, litra d), artikel 3, stk. 1 og artikel 6, stk. 2, i direktivet

at ajourføre kravene i bilaget, navnlig på baggrund af de relevante IMO-afgørelser

at ændre de beløb, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra b), nr. ii) og iii).

1. Når der vedtages nye instrumenter eller protokoller til de konventioner, der er omhandlet i artikel 2, litra d), fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen og under hensyntagen til medlemsstaternes parlamentariske procedurer og de relevante procedurer indenfor IMO, de nærmere regler for ratificering af disse nye instrumenter eller protokoller, idet det påser at reglerne anvendes ensartet og samtidigt i medlemsstaterne.

Artikel 9

1. Anerkendelse af organisationer, jf. artikel 4, som ikke længere opfylder kravene i bilaget, eller som ikke lever op til de i stk. 2 nævnte resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, tilbagekaldes. Anerkendelsens tilbagekaldelse besluttes af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 7, stk. 2, efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger.

1. Når Kommissionen forbereder sine udkast til afgørelse om tilbagekaldelse af en anerkendelse som omhandlet i stk. 1, tager den hensyn til resultatet af de vurderinger af de anerkendte organisationer, der er omhandlet i artikel 11, samt organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse målt for alle de skibe, de har i klasse, uafhængigt af skibenes flag. Organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse afledes af oplysninger i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol og/eller lignende ordninger. Andre angivelser kan afledes af en analyse af ulykker, hvori skibe, der er klassede af de anerkendte organisationer, har været involveret. De beretninger, medlemsstaterne har udarbejdet på grundlag af artikel 12, tages også i betragtning med henblik på at vurdere organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse. Det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7, fastlægger de kriterier, der skal følges, når der på grundlag af de i dette stykke nævnte oplysninger træffes afgørelse om, hvorvidt de resultater, der er opnået af en organisation, der handler på en flagstats vegne, kan betragtes som en uacceptabel fare for sikkerheden og miljøet. Udkast til afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelsen forelægges udvalget af Kommissionen på dennes initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 10

1. Uanset kravene i bilaget kan en medlemsstat beslutte at suspendere en autorisation, hvis den skønner, at en anerkendt organisation ikke længere kan være autoriseret til at udføre de i artikel 3 beskrevne opgaver på medlemsstatens vegne, efter følgende procedure:

medlemsstaten giver straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om sin afgørelse, som skal være behørigt begrundet.

kommissionen undersøger om suspensionen er berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø.

efter proceduren i Artikel 7, stk. 2, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstaten, om dens afgørelse om at suspendere bemyndigelsen er berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø, og anmoder medlemsstaten om at tilbagekalde suspensionen, hvis denne ikke anses for at være berettiget.

1. Når Kommissionen mener, at en anerkendt organisations resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse forringes, uden at dette dog berettiger til at tilbagekalde anerkendelsen på grundlag af kriterierne i artikel 9, stk. 2, kan den beslutte at underrette den anerkendte organisation herom og anmode den om at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forbedre sine resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse og informere medlemsstaterne herom. Hvis den anerkendte organisation ikke giver Kommissionen et passende svar, eller hvis Kommissionen mener, at de foranstaltninger den anerkendte organisation har truffet, ikke har forbedret dens resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 7, stk. 2, beslutte at suspendere anerkendelsen af organisationen i et år, efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at indgive sine bemærkninger. I denne periode må den anerkendte organisation ikke udstede eller forny certifikater til skibe, der fører medlemsstaternes flag, mens certifikater, der tidligere er blevet udstedt eller fornyet af organisationen, forbliver gyldige.

1. Proceduren i stk. 2 finder også anvendelse, når Kommissionen er i besiddelse af bevis for, at en anerkendt organisation ikke har overholdt bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, 4 eller 5.

1. Et år efter at Kommissionen har suspenderet en organisations anerkendelse, vurderer Kommissionen, om de i stk. 2 og 3 nævnte mangler, som medførte suspension, er afhjulpet. Hvis sådanne mangler stadig foreligger, tilbagekaldes anerkendelsen efter proceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 11

1. Hver medlemsstat skal sikre sig, at de anerkendte organisationer, der i henhold til artikel 3 stk. 2 handler på dens vegne, rent faktisk udfører de i nævnte artikel omhandlede opgaver til dens kompetente myndigheders tilfredshed.

1. Hver medlemsstat udfører denne opgave mindst hvert andet år og tilstiller de øvrige medlemsstater og Kommissionen en beretning om resultatet af denne kontrol senest den 31. marts i året efter de år, hvor kontrollen har fundet sted.

1. Alle anerkendte organisationer tages regelmæssigt og mindst hvert andet år op til vurdering af Kommissionen sammen med den medlemsstat, der indgav den relevante anmodning om anerkendelse, for at verificere, at de opfylder kravene i bilaget. Ved udvælgelse af de organisationer, der skal vurderes, skal Kommissionen være særlig opmærksom på organisationens resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, ulykkesdata og de beretninger, som medlemsstaterne har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12. Vurderingen kan omfatte et besøg på organisationens regionale filialer samt stikprøvekontrol af skibe med henblik på kontrol af organisationens resultater. I sådanne tilfælde underretter Kommissionen i givet fald den medlemsstat, hvor den lokale filial er beliggende. Kommissionen aflægger rapport til medlemsstaterne om resultatet af vurderingen.

1. Alle anerkendte organisationer skal hvert år fremlægge resultaterne af deres evaluering af kvalitetsstyringssystemet for det i henhold til artikel 7 nedsatte udvalg.

Artikel 12

Når medlemsstaterne udøver deres inspektionsrettigheder og -forpligtelser som havnestater, foretager de en indberetning til Kommissionen og andre medlemsstater og orienterer den pågældende flagstat, hvis det konstateres, at et skib, som ikke opfylder de relevante krav i de internationale konventioner, har fået udstedt et ugyldigt certifikat af en organisation, der handler på en flagstats vegne, eller hvis et skib, der fører et gyldigt klassecertifikat, udviser mangler vedrørende forhold, der er omfattet af certifikatet. Der foretages i henhold til denne artikel kun indberetning i tilfælde, hvor et skib udgør en alvorlig fare for sikkerheden og miljøet, eller hvor organisationerne påviseligt har udvist uagtsom adfærd i særlig grad. Den pågældende anerkendte organisation underrettes om sagen, når den første inspektion finder sted, således at den straks kan træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.

Artikel 13

• Artikel 13 udgår -

Artikel 14

1. Hver medlemsstat drager omsorg for, at et skib, der fører medlemsstatens flag, er bygget og vedligeholdes i overensstemmelse med de krav til skrog, maskineri samt elinstallationer og kontrolsystemer, der stilles af en anerkendt organisation.

1. En medlemsstat kan beslutte at anvende regler, som den anser for ækvivalente med en anerkendt organisations regler, men kun på betingelse af, at den straks giver meddelelse herom til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i direktiv 83/189/EØF, og at hverken Kommissionen eller andre medlemsstater gør indsigelser imod reglerne, og det ikke efter proceduren i artikel 7, stk. 2, konstateres, at disse regler ikke er ækvivalente.

Artikel 15

1. De anerkendte organisationer rådfører sig regelmæssigt med hinanden med henblik på at sikre ækvivalens mellem deres tekniske standarder og anvendelsen af disse, jf. bestemmelserne i IMO-resolution A847(20) om retningslinier med henblik på at bistå flagstaterne ved anvendelse af IMO-instrumenter. Organisationerne aflægger regelmæssigt beretning til Kommissionen væsentlige fremskridt i forbindelse med standarderne.

1. De anerkendte organisationer skal udvise villighed til at samarbejde med havnestaters kontrolmyndigheder, når et af dem klasset skib er berørt og navnlig, når det gælder om at få korrigeret indberettede mangler eller andre unøjagtigheder.

1. De anerkendte organisationer stiller alle relevante oplysninger til rådighed for myndighederne i alle de medlemsstater, der har givet dem en af de autorisationer, der er omhandlet i artikel 3, og for Kommissionen om deres klassede flåde, overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse, uafhængigt af skibets flag. Oplysninger om overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse, herunder oplysninger om alle forsømte syn, forsømte henstillinger, klassebetingelser, driftsbetingelser eller driftsrestriktioner, som er udstedt imod deres klassede fartøjer uanset fartøjets flag meddeles også til Sirenac-informationssystemet for havnestatskontrol og offentliggøres på de pågældende organisationers eventuelle Internet-hjemmesider.

1. De anerkendte organisationer udsteder ikke certifikater til et skib, uanset skibets flag, der er sat i lavere klasse, eller for hvilket klassen ændres af sikkerhedsmæssige årsager, før flagstatens myndigheder har fået mulighed for inden for en rimelig tidsfrist udtale sig, og afgør først derefter, om en indgående inspektion er påkrævet.

1. Hvis der sker en klasseoverførsel fra en anerkendt organisation til en anden, skal den afgivende organisation informere den modtagende organisation om alle forsømte syn, alle forsømte henstillinger, klassebetingelser, driftsbetingelser eller driftsrestriktioner, der er udstedt mod fartøjet. Ved overførslen skal den afgivende organisation give den modtagende organisation fuldstændige historiske sagsoplysninger vedrørende fartøjet. Den modtagende organisation kan kun udstede certifikater til skibet, efter at alle forsømte syn er blevet afsluttet med tilfredsstillende resultat, og alle forsømte henstillinger eller klassebetingelser, der tidligere er blevet udstedt mod fartøjet, er blevet opfyldt som angivet af den afgivende organisation. Den modtagende organisation skal, før certifikaterne udstedes, meddele den afgivende organisation certifikaternes udstedelsesdato og bekræfte dato, sted og trufne foranstaltninger for tilfredsstillende udførsel af hver enkelt forsømt syn, forsømt henstilling og forsømt klassebetingelse. De anerkendte organisationer samarbejder for at gennemføre bestemmelserne i dette stykke korrekt.

Bilag til direktivet

Generelle minimumskrav

Den anerkendte organisation skal kunne dokumentere omfattende erfaring med vurdering af udformning og bygning af handelsskibe.

Organisationen skal kunne opvise en klasset flåde bestående af mindst 1000 søgående skibe (på over 100 BRT), der tilsammen udgør mindst 5 mio. BRT.

Organisationen skal beskæftige et teknisk personale, der står i et rimeligt forhold til antallet af klassede skibe. Som minimum er det nødvendigt med 100 fuldtidsbeskæftigede skibsinspektører for at kunne opfylde kravene i punkt 2.

Organisationen skal have omfattende regler og forskrifter for udvikling, bygning og periodisk syn af handelsskibe, og disse regler og forskrifter skal være offentliggjort og løbende ajourføres og forbedres i kraft af forsknings- og udviklingsprogrammer.

Organisationen skal hvert år offentliggøre sit skibsregister eller føre skibsregisteret i en database, der er tilgængelig for offentligheden.

Organisationen må ikke være kontrolleret af redere eller værfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling, udstyring, reparation eller drift af skibe. Organisationen må ikke i væsentlig grad være indtægtsmæssigt afhængig af en enkelt erhvervsvirksomhed. Den anerkendte organisation må ikke udføre det lovbestemte arbejde, hvis den er identisk med eller har erhvervsmæssig, personlig eller familiemæssig tilknytning til et skibs ejer eller reder. Dette uforenlighedsprincip finder ligeledes anvendelse på de inspektører, der er ansat af den anerkendte organisation.

Organisationen udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til IMO-resolution A 789(19), om specifikationer for tilsyns- og certificeringsfunktioner, der udføres af anerkendte organer på myndighedernes vegne, i den udstrækning de finder anvendelse på dette direktivs anvendelsesområde.

Specifikke minimumskrav

Organisationen disponerer over:

et betydeligt teknisk, ledelsesmæssigt, støttemæssigt og forskningsmæssigt personale, der står i et rimeligt forhold til opgaverne og de klassede skibe, og som ligeledes kan videreudvikle kvalifikationer og håndhæve regler og forskrifter

et verdensomspændende net af eget teknisk personale eller andre anerkendte organisationers særlige tekniske personale.

Organisationen følger et sæt etiske regler.

Organisationen ledes og administreres på en sådan måde, at de oplysninger, som en medlemsstats myndigheder har brug for, behandles fortroligt.

Organisationen er indstillet på at give myndighederne, Kommissionen og de berørte parter alle relevante oplysninger.

Organisationens ledelse har defineret og dokumenteret sin politik, sine mål og sin forpligtelse med hensyn til kvalitet, og den har sikret, at politikken er blevet forstået og gennemført og opretholdes på alle niveauer i organisationen. Organisationens politik skal henvise til mål og indikatorer for sikkerheds- og forureningsforebyggelse.

Organisationen har udviklet og gennemført og opretholder et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN 45004 (inspektionsorganer) og med EN 29001, som fortolket i IACS' Quality System Certification Scheme Requirements (krav til en ordning for certificering af kvalitetsstyringssystemer), og som bl.a. sikrer:

at organisationens regler og forskrifter opstilles og vedligeholdes på en systematisk måde

at organisationens regler og forskrifter følges, og at der foreligger et internt system til at måle tjenesteydelsens kvalitet i forhold til disse regler og forskrifter

at kravene til det lovbestemte arbejde, som organisationen er autoriseret til at udføre, opfyldes, og at der foreligger et internt system til at måle kvaliteten af tjenesteydelsen hvad angår overholdelse af de internationale konventioner

at ansvar og beføjelser for og de indbyrdes relationer mellem de medarbejdere, der har indflydelse på kvaliteten af organisationens tjenesteydelser, er defineret og dokumenteret

at alt arbejde udføres under kontrollerede forhold

at der er etableret en kontrolordning, der sikrer overvågning af de handlinger og det arbejde, der udføres af skibsinspektører, samt det tekniske og administrative personale, der er direkte ansat af organisationen

at kravene til vigtigt lovfæstet arbejde, som organisationen er autoriseret til at udføre, udelukkende gennemføres af dets særligt uddannede skibsinspektører eller af andre anerkendte organisationers særligt uddannede skibsinspektører; de særlige skibsinspektører skal under alle omstændigheder have indgående kendskab til den særlige skibstype, hvor de udfører det lovfæstede arbejde for så vidt angår den særlige undersøgelse, der skal gennemføres, og til de relevante gældende krav

at der anvendes en ordning med uddannelse af skibsinpektører og løbende ajourføring af deres kundskaber

at der løbende foretages registreringer, der viser, at de krævede standarder er opfyldt på de punkter, som de udførte tjenesteydelser omfatter, samt at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt

at der til stadighed findes et omfattende system af planlagt og dokumenteret intern kontrol af de kvalitetsrelaterede aktiviteter i alle organisationens afdelinger

at de lovbestemte syn og inspektioner, der kræves af det harmoniserede system for syn og certificering, som organisationen er autoriseret til at udføre, foretages i henhold til bestemmelsen i bilaget og tillægget til IMO-resolution A.746(18) om retningslinier for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering

at der etableres klare og direkte linier hvad angår ansvar og kontrol mellem selskabets hovedkontor og dets regionale kontorer og mellem de anerkendte organisationer og deres inspektører.

Organisationen skal udvise evne til

at udvikle og ajourføre et komplet og fyldestgørende sæt af egne regler og forskrifter vedrørende skrog, maskineri og el- og kontrolinstallationer, som kvalitetsmæssigt er på højde med internationalt anerkendte standarder, og på grundlag af hvilke der kan udstedes certifikater i henhold til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen og sikkerhedscertifikater for passagerskibe (med hensyn til skibets konstruktion og de vigtigste maskinanlæg om bord på skibet) og lastelinjecertifikater (med hensyn til skibets styrke).

at udføre alle de inspektioner og syn, der i henhold til de internationale konventioner kræves for udstedelse af certifikater, herunder de nødvendige midler til ved hjælp af kvalificeret, fagligt uddannet personale og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag til IMO-resolution A788(19) om retningslinier for myndighedernes gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) at vurdere anvendelsen og opretholdelsen af både det landbaserede og det på skibene anvendte sikkerhedsstyringssystem, som skal omfattes af de pågældende certifikater.

Organisationens kvalitetsstyringssystem skal certificeres af en uafhængig kontrolinstans, der er godkendt af myndighederne i det land, hvor organisationen har sit hjemsted.

Organisationen giver repræsentanter for myndighederne og andre berørte parter mulighed for at deltage i udarbejdelsen af dens regler og/eller forskrifter.

Bilag til forskrift

Rådets direktiv 94/57/EF om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, som ændret ved Europaparlamentet og Rådets direktiv 2001/105/EF af 19. december 2001

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 80, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg ,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget ,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251 , på grundlag af forligsudvalgets fælles udkast af 13. november 2001, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Sikkerhed og forureningsforebyggelse til søs kan forbedres ved flagstaternes korrekte og obligatoriske gennemførelse af eksisterende relevante konventioner, som er trådt i kraft på internationalt plan. (2) Ved Rådets direktiv 94/57/EF indførtes en ordning for anerkendelse på fællesskabsplan af organisationer, der under overholdelse af de internationale konventioner i varierende grad kan autoriseres til at syne skibe og udstede de relevante sikkerhedscertifikater på medlemsstaternes vegne. (3) Den praktiske gennemførelse af ovennævnte direktiv har vist, at visse tilpasninger af anerkendelsen på fællesskabsplan af organisationer i høj grad kunne have bidraget til at styrke ordningen og samtidig forenkle medlemsstaternes overvågnings- og indberetningsforpligtelser. (4) Der er siden vedtagelsen af direktiv 94/57/EF sket en udvikling i den relevante lovgivning på EF-plan og på internationalt plan, som kræver, at der foretages yderligere tilpasninger af direktiv 94/57/EF. (5) Det er navnlig i forbindelse med direktiv 94/57/EF hensigtsmæssigt at anvende de ændringer af de internationale konventioner med protokoller og tilhørende bindende koder, som nævnes i artikel 2, litra d), i direktiv 94/57/EF, og som er trådt i kraft efter direktivets vedtagelse, samt de relevante resolutioner, som er udstedt af Den Internationale Søfartsorganisation (International Maritime Organization - IMO). (6) IMO-forsamlingen vedtog den 27. november 1997 resolution A.847 (20) om retningslinjer med henblik på at bistå flagstaterne ved gennemførelsen af IMO-instrumenter for at fremme en effektiv gennemførelse af flagstaternes forpligtelser i henhold til internationale konventioner. (7) IMO vedtog den internationale kode for sikker skibsdrift (International Safety Management (ISM) Code) ved forsamlingens resolution A.741 (18) af 4. november 1993, som blev gjort bindende ved det nye kapitel IX i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (International Convention for the Safety of Life at Sea - SOLAS). (8) For at sikre en ensartet gennemførelse af ISM-koden vedtog IMO ved resolution A.788(19) den 23. november 1995 retningslinjer for søfartsmyndighedernes gennemførelse af ISM-koden. (9) For at harmonisere de lovbestemte syn og inspektioner, som skal udføres af flagstaternes myndigheder i henhold til internationale konventioner, vedtog IMO den 4. november 1993 resolution A.746(18) om retningslinjer for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering. (10) Gode resultater hvad angår sikkerhed og forureningsforebyggelse - målt for alle skibe, der er blevet klassificeret af en organisation, uafhængig af skibenes flag - er et vigtigt fingerpeg om en organisations præstationer og er derfor en ufravigelig betingelse for udstedelse af første anerkendelse og for at bevare denne. (11) Med henblik på den første anerkendelse af de organisationer, der ønsker at blive autoriseret til at arbejde på medlemsstaternes vegne, kan overholdelsen af bestemmelserne i direktiv 94/57/EF mere effektivt vurderes på en harmoniseret og centraliseret måde af Kommissionen sammen med de medlemsstater, der anmoder om anerkendelse. (12) På samme måde kan den løbende efterfølgende overvågning af, om det arbejde, de anerkendte organisationer udfører, er i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 94/57/EF, udføres mere effektivt på en harmoniseret og centraliseret måde. Det er derfor hensigtsmæssigt, at Kommissionen sammen med den medlemsstat, der anmoder om anerkendelsen, får overdraget denne opgave på hele Fællesskabets vegne. (13) Medlemsstaterne har beføjelse til at suspendere autorisationen af en organisation, der arbejder på dens vegne, men herudover bør der foreligge en lignende beføjelse på fællesskabsplan, idet Kommissionen på grundlag af udvalgsproceduren bør kunne suspendere anerkendelsen af en organisation i et begrænset tidsrum i tilfælde, hvor organisationens præstationer med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse forringes, og den undlader at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger. (14) Med et fællesskabsniveau som udgangspunkt må afgørelsen om at tilbagetrække anerkendelsen af en organisation, der ikke opfylder bestemmelserne i direktivet, også i tilfælde, hvor dens præstationer med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse bliver utilfredsstillende, træffes på fællesskabsplan og derfor af Kommissionen ved anvendelse af udvalgsproceduren. (15) Da direktiv 94/57/EF sikrer fri udveksling af tjenesteydelser i Fællesskabet, bør Fællesskabet have beføjelse til at forhandle med de tredjelande, hvor nogle af de anerkendte organisationer er beliggende, om ligebehandling for anerkendte organisationer, der er beliggende i Fællesskabet. (16) De forskellige regler om erstatningsansvar, der gælder for de organisationer, der arbejder på medlemsstaternes vegne, har vanskeliggjort en korrekt gennemførelse af direktiv 94/57/EF. For at bidrage til løsningen af dette problem er det hensigtsmæssigt på fællesskabsplan at tilvejebringe en vis harmonisering af ansvaret for en eventuel hændelse forvoldt af en anerkendt organisation som fastslået ved en retsafgørelse, herunder også under anvendelse af voldgiftsprocedurer. (17) De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af direktiv 94/57/EF, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen . (18) Da gennemsigtighed og informationsudveksling de involverede parter imellem og offentlighedens ret til information er grundlæggende instrumenter i forebyggelsen af ulykker til søs, bør de anerkendte organisationer stille alle relevante lovbestemte oplysninger om tilstanden af de skibe, de har i klasse, til rådighed for havnestatskontrolmyndighederne samt for offentligheden generelt. (19) For at forsøge at hindre skibe i at skifte klasse for at undgå at udføre de nødvendige reparationer, bør de anerkendte organisationer indbyrdes udveksle alle relevante oplysninger om tilstanden af de skibe, der skifter klasse. (20) En anerkendt organisation bør ikke være kontrolleret af redere eller værfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling, udstyring, reparation eller drift af skibe. En organisation bør ikke i væsentlig grad være indtægtsmæssigt afhængig af en enkelt erhvervsvirksomhed. Når klassifikationsselskaberne og deres inspektører indgiver anmodning om anerkendelse, bør de individuelt og skriftligt forpligte sig til ikke at påtage sig lovbestemte opgaver, hvis der kan opstå interessekonflikter, det vil sige, hvis de er identiske med eller har erhvervsmæssig, personlig eller familiemæssig tilknytning til ejeren af eller rederen for et skib, der skal inspiceres. (21) De kvalitetskrav, som de tekniske organisationer skal opfylde for at opnå anerkendelse på fællesskabsplan og for at bevare en sådan anerkendelse, bør omfatte bestemmelser, der sikrer, at kun særligt uddannede skibsinspektører kan udføre inspektioner og syn i henhold til internationale konventioner, dvs. lovbestemte opgaver i forbindelse med udstedelse af relevante sikkerhedscertifikater. Organisationerne skal føre nøje kontrol med hele deres personale og alle deres kontorer, inklusive samtlige filialer og kontorer i og uden for Fællesskabet, og etablere deres egne præstationsmål og -indikatorer for sikkerhed og forureningsforebyggelse. Organisationerne skal etablere et kvalitetsmålingssystem for deres tjenesteydelser. (22) Direktiv 94/57/EF bør ændres med henblik på dette -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv fastlægger visse foranstaltninger, der skal følges af medlemsstaterne og de organisationer, der er beskæftiget med inspektion, syn og certificering af skibe, med henblik på at efterkomme de internationale konventioner om sikkerheden til søs og om forebyggelse af havforurening, samtidig med at den frie udveksling af tjenesteydelser fremmes. Denne proces omfatter udformning og gennemførelse af sikkerhedskrav til skrog, maskineri samt el-installationer og kontrolsystemer for skibe, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved:

"skib", et skib, der falder ind under de internationale konventioners anvendelsesområde, "skib, der fører en medlemsstats flag", et skib, der er registreret i en medlemsstat og fører dennes flag i overensstemmelse med dens lovgivning. Skibe, der ikke svarer til denne definition, sidestilles med skibe, der fører et tredjelands flag, "inspektion og syn", inspektion og syn, som obligatorisk skal udføres i henhold til de internationale konventioner, "internationale konventioner", den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), den internationale konvention af 1966 om lastelinier og den internationale konvention (1973/78) om forebyggelse af forurening fra skibe, tillige med protokoller hertil og ændringer heraf, samt de dertil hørende regler af bindende karakter i alle medlemsstater, der var gældende den 19. december 2001. "organisation", et klassifikationsselskab eller et andet privat organ, der for en myndighed udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed, "anerkendt organisation", en organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med Artikel 3, "autorisation", handling, hvorved en medlemsstat meddeler autorisation eller overdrager beføjelser til en anerkendt organisation, "certifikat", et certifikat, der er udstedt af en medlemsstat eller på dennes vegne i overensstemmelse med de internationale konventioner, "klassecertifikat", et af et klassifikationsselskab udstedt dokument, hvorved det certificeres, at et skib konstruktions- og maskinmæssigt er egnet til en bestemt anvendelse eller drift i overensstemmelse med de regler og bestemmelser som selskabet har fastlagt og offentliggjort, "radiosikkerhedscertifikat for lastskibe", et certifikat, der er indført ved det ændrede SOLAS 74/78 radioreglement, som er vedtaget af IMO , "hjemsted", det sted, hvor en organisation har sit vedtægtsmæssige hjemsted, sit hovedkontor eller sin hovedvirksomhed.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne skal til opfyldelse af deres ansvar og forpligtelser i henhold til de internationale konventioner drage omsorg for, at deres myndigheder er i stand til effektivt at håndhæve bestemmelserne i de internationale konventioner, især med hensyn til inspektion og syn af skibe og udstedelse af certifikater og undtagelsescertifikater. Medlemsstaterne handler i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bilaget og tillægget til IMO resolution A.847(20) om retningslinier for flagstaternes gennemførelse af IMO instrumenter.

1. Hvis en medlemsstat efter stk. 1 med hensyn til skibe, der sejler under dens flag, beslutter

at bemyndige organisationer til helt eller delvist at udføre inspektioner og syn i tilknytning til udstedelse af certifikater, herunder syn i overensstemmelse med artikel 14, og eventuelt at udstede eller forny de dertil knyttede certifikater, eller at overlade det til organisationer helt eller delvist at udføre de under i) nævnte inspektioner og syn,

må den kun overdrage disse opgaver til anerkendte organisationer. De kompetente myndigheder godkender i alle tilfælde den første udstedelse af et undtagelsescertifikat. Udstedelsen af radiosikkerhedscertifikatet for lastskibe kan dog overdrages til et privat organ, som en myndighed har godkendt, og som har tilstrækkelig sagkundskab og kvalificeret personale til på myndighedens vegne at udføre nærmere bestemte opgaver vedrørende vurdering af sikkerheden inden for radiokommunikation.

1. Denne artikel vedrører ikke certificering af specifikke dele af skibsudrustningen.

Artikel 4

1. Medlemsstater, der ønsker at meddele autorisation til en organisation, som endnu ikke er anerkendt, indgiver anmodning om anerkendelse til Kommissionen ledsaget af fuldstændige oplysninger om og dokumentation for overholdelse af kravene i bilaget og af kravet om og forpligtelsen til at overholde bestemmelserne i artikel 15, stk. 2, 4 og 5. Kommissionen foretager sammen med de medlemsstater, der har indgivet en anmodning, en vurdering af de organisationer, den har modtaget anerkendelsesanmodning om, for at verificere at organisationerne opfylder og forpligter sig til at opfylde ovennævnte krav. En afgørelse om anerkendelse skal tage hensyn til organisationens tidligere resultater, hvad angår sikkerheds- og forureningsforebyggelse, som nævnt i artikel 9. Anerkendelsen udstedes af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 7, stk. 2.

1. Medlemsstaterne kan indgive særlige anmodninger til Kommissionen om begrænset anerkendelse for en treårig periode af organisationer, der opfylder alle kravene i bilaget undtagen dem, der er nævnt i punkt 2 og 3 i afsnit A. Disse særlige anmodninger behandles efter proceduren i stk. 1 med den undtagelse, at de krav i bilaget, hvis overholdelse vurderes som led i den kontrol, Kommissionen foretager sammen med den pågældende medlemsstat, ikke omfatter kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A. Sådanne tidsbegrænsede anerkendelser gælder kun den eller de medlemsstater, som har indgivet anmodning om anerkendelse.

1. Alle de organisationer, som anerkendes, overvåges nøje af det udvalg, der er oprettet i henhold til artikel 7, navnlig overvåges de organisationer, der er nævnt i stk. 2, med henblik på eventuelt at træffe afgørelse om en forlængelse af den tidsbegrænsede anerkendelse. For sidstnævnte organisationers vedkommende tages der i forbindelse med en afgørelse om forlængelse ikke hensyn til kravene i punkt 2 og 3 i bilagets afsnit A, men derimod til resultaterne af organisationens arbejde, med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, jf. artikel 9, stk. 2. Enhver afgørelse om forlængelse af en tidsbegrænset anerkendelse skal angive eventuelle betingelser for forlængelsen.

1. Kommissionen udarbejder og ajourfører en liste over anerkendte organisationer i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3. Listen offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

1. De organisationer, som den 22.januar 2002 allerede er anerkendt på grundlag af dette direktiv, er fortsat anerkendt. Det kræves dog af disse organisationer, at de overholder de nye bestemmelser i nærværende direktiv, hvilket vurderes i forbindelse med de første vurderinger, der er nævnt i artikel 11.

Artikel 5

1. Ved anvendelsen af artikel 3, stk. 2, må en medlemsstat i princippet ikke nægte at bemyndige en af de anerkendte organisationer til at udføre sådanne opgaver, jf. dog stk. 3 samt artikel 6 og artikel 11. Medlemsstaten kan dog begrænse antallet af organisationer, der bemyndiges, så det svarer til dens behov, forudsat at det sker på et gennemskueligt og objektivt grundlag. Kommissionen vedtager efter anmodning fra en medlemsstat passende foranstaltninger efter proceduren i artikel 7.

1. • Stk. 2 udgår -

1. Inden en medlemsstat accepterer, at en anerkendt organisation med hjemsted i et tredjeland udfører de i artikel 3 nævnte opgaver eller dele heraf, kan den forlange, at det pågældende tredjeland på basis af gensidighed giver de anerkendte organisationer, der har hjemsted inden for Fællesskabet, tilsvarende behandling. Fællesskabet kan desuden forlange, at et tredjeland, hvori en anerkendt organisation er beliggende, på basis af gensidighed giver anerkendte organisationer, som er beliggende i Fællesskabet, tilsvarende behandling.

Artikel 6

1. Medlemsstater, som beslutter at handle som beskrevet i artikel 3, stk. 2, etablerer et samarbejdsforhold mellem deres egne myndigheder og de organisationer, der handler på deres vegne.

1. Samarbejdsforholdet reguleres i en formel, skriftlig og ikke-diskriminerende aftale eller en tilsvarende retligt bindende ordning, hvori det fastlægges, hvilke særlige opgaver og funktioner organisationen skal varetage, og som mindst skal omfatte:

bestemmelserne i tillæg II til IMO-resolution A.739(18) om retningslinier for autorisering af organisationer, der handler på myndighedens vegne, under hensyntagen til bilaget, tillæggene og vedføjede dokumenter til IMO MSC/cirkulære 710 og MEPC/cirkulære 307 om model til aftale om autorisering af anerkendte organisationer, der handler på myndighedernes vegne; følgende bestemmelser vedrørende erstatningsansvar:

hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse pålægges ansvaret for tab, herunder tingskade, personskade eller dødsfald i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en forsætlig handling eller undladelse eller grov uagtsomhed fra den anerkendte organisations side eller fra dens organer, ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation, i det omfang nævnte tab, skade, personskade eller dødsfald ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation. hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse pålægges ansvaret for personskade eller dødsfald i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en uagtsom eller uforsvarlig handling eller undladelse fra den anerkendte organisations side eller fra dens ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation, i det omfang nævnte personskade eller dødsfald ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation; medlemsstaterne kan begrænse det beløb, som den anerkendte organisation maksimalt skal betale, idet det maksimale beløb dog skal være på mindst 4 mio. EUR. hvis en myndighed ved en endelig retsafgørelse pålægges ansvaret for tab, herunder tingskade, i forbindelse med en skadegørende handling samt pålægges at betale erstatning til de skadelidte, og det godtgøres for retten, at dette skyldes en uagtsom eller uforsvarlig handling eller undladelse fra den anerkendte organisations side eller fra dens ansatte, befuldmægtigede eller andre, som handler på den anerkendte organisations vegne, har myndigheden ret til at kræve erstatningen betalt af den anerkendte organisation, i det omfang tabet eller skaden ifølge retsafgørelsen er forårsaget af den anerkendte organisation; medlemsstaterne kan begrænse det beløb, som den anerkendte organisation maksimalt skal betale, idet det maksimale beløb dog skal være på mindst 2 mio. EUR.

bestemmelser om, at myndighederne eller et eksternt uvildigt organ, som er udpeget af myndighederne, skal foretage regelmæssig kontrol af det arbejde, organisationerne udfører på myndighedernes vegne, som omhandlet i artikel 11, stk. 1. muligheden for at foretage stikprøveinspektion og detaljerede inspektion af skibe. bestemmelser om, at organisationerne indberetter væsentlige oplysninger om deres klassede flåde, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse som omhandlet i artikel 15 stk. 3.

1. I aftalen eller den tilsvarende retligt bindende ordning kan det kræves, at den anerkendte organisationen har en lokal afdeling på den medlemsstats område, på hvis vegne den udfører de i artikel 3 omhandlede opgaver. Det vil være tilstrækkeligt, at den lokale afdeling har retlig status som juridisk person i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning og at den pågældende medlemsstats retsinstanser er kompetente.

1. Hver medlemsstat meddeler Kommissionen præcise oplysninger om det samarbejdsforhold, der er etableret i henhold til denne artikel. Kommissionen underretter herefter de øvrige medlemsstater derom.

1. Kommissionen forelægger senest den 22. juli 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om de økonomiske virkninger for de berørte parter af den ansvarsordning, der er omhandlet i denne artikel, og navnlig dens virkninger for de anerkendte organisationers financielle ligevægt. Rapporten udarbejdes i samarbejde med medlemsstaternes kompetente myndigheder og de berørte parter, navnlig de anerkendte organisationer. Kommissionen fremlægger på grundlag af denne evaluering om nødvendigt et forslag til ændring af dette direktiv, navnlig med hensyn til ansvarsprincippet og det maksimale ansvar.

Artikel 7

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

1. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dens artikel 8. Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til tre måneder.

1. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 8

1. Direktivet kan, hvis dets anvendelsesområde ikke udvides, ændres efter proceduren i artikel 7, stk. 2, med henblik på:

at indarbejde senere, ikrafttrådte ændringer til de internationale konventioner, protokoller, koder samt resolutioner i relation hertil, jf. artikel 2, litra d), artikel 3, stk. 1 og artikel 6, stk. 2, i direktivet at ajourføre kravene i bilaget, navnlig på baggrund af de relevante IMO-afgørelser at ændre de beløb, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, litra b), nr. ii) og iii).

1. Når der vedtages nye instrumenter eller protokoller til de konventioner, der er omhandlet i artikel 2, litra d), fastlægger Rådet på forslag af Kommissionen og under hensyntagen til medlemsstaternes parlamentariske procedurer og de relevante procedurer indenfor IMO, de nærmere regler for ratificering af disse nye instrumenter eller protokoller, idet det påser at reglerne anvendes ensartet og samtidigt i medlemsstaterne.

Artikel 9

1. Anerkendelse af organisationer, jf. artikel 4, som ikke længere opfylder kravene i bilaget, eller som ikke lever op til de i stk. 2 nævnte resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, tilbagekaldes. Anerkendelsens tilbagekaldelse besluttes af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 7, stk. 2, efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger.

1. Når Kommissionen forbereder sine udkast til afgørelse om tilbagekaldelse af en anerkendelse som omhandlet i stk. 1, tager den hensyn til resultatet af de vurderinger af de anerkendte organisationer, der er omhandlet i artikel 11, samt organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse målt for alle de skibe, de har i klasse, uafhængigt af skibenes flag. Organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse afledes af oplysninger i henhold til Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol og/eller lignende ordninger. Andre angivelser kan afledes af en analyse af ulykker, hvori skibe, der er klassede af de anerkendte organisationer, har været involveret. De beretninger, medlemsstaterne har udarbejdet på grundlag af artikel 12, tages også i betragtning med henblik på at vurdere organisationernes resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse. Det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 7, fastlægger de kriterier, der skal følges, når der på grundlag af de i dette stykke nævnte oplysninger træffes afgørelse om, hvorvidt de resultater, der er opnået af en organisation, der handler på en flagstats vegne, kan betragtes som en uacceptabel fare for sikkerheden og miljøet. Udkast til afgørelse om tilbagekaldelse af anerkendelsen forelægges udvalget af Kommissionen på dennes initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 10

1. Uanset kravene i bilaget kan en medlemsstat beslutte at suspendere en autorisation, hvis den skønner, at en anerkendt organisation ikke længere kan være autoriseret til at udføre de i artikel 3 beskrevne opgaver på medlemsstatens vegne, efter følgende procedure:

medlemsstaten giver straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om sin afgørelse, som skal være behørigt begrundet. kommissionen undersøger om suspensionen er berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø. efter proceduren i Artikel 7, stk. 2, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstaten, om dens afgørelse om at suspendere bemyndigelsen er berettiget på grund af alvorlig fare for sikkerhed eller miljø, og anmoder medlemsstaten om at tilbagekalde suspensionen, hvis denne ikke anses for at være berettiget.

1. Når Kommissionen mener, at en anerkendt organisations resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse forringes, uden at dette dog berettiger til at tilbagekalde anerkendelsen på grundlag af kriterierne i artikel 9, stk. 2, kan den beslutte at underrette den anerkendte organisation herom og anmode den om at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at forbedre sine resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse og informere medlemsstaterne herom. Hvis den anerkendte organisation ikke giver Kommissionen et passende svar, eller hvis Kommissionen mener, at de foranstaltninger den anerkendte organisation har truffet, ikke har forbedret dens resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 7, stk. 2, beslutte at suspendere anerkendelsen af organisationen i et år, efter at den pågældende organisation har haft mulighed for at indgive sine bemærkninger. I denne periode må den anerkendte organisation ikke udstede eller forny certifikater til skibe, der fører medlemsstaternes flag, mens certifikater, der tidligere er blevet udstedt eller fornyet af organisationen, forbliver gyldige.

1. Proceduren i stk. 2 finder også anvendelse, når Kommissionen er i besiddelse af bevis for, at en anerkendt organisation ikke har overholdt bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, 4 eller 5.

1. Et år efter at Kommissionen har suspenderet en organisations anerkendelse, vurderer Kommissionen, om de i stk. 2 og 3 nævnte mangler, som medførte suspension, er afhjulpet. Hvis sådanne mangler stadig foreligger, tilbagekaldes anerkendelsen efter proceduren i artikel 7, stk. 2.

Artikel 11

1. Hver medlemsstat skal sikre sig, at de anerkendte organisationer, der i henhold til artikel 3 stk. 2 handler på dens vegne, rent faktisk udfører de i nævnte artikel omhandlede opgaver til dens kompetente myndigheders tilfredshed.

1. Hver medlemsstat udfører denne opgave mindst hvert andet år og tilstiller de øvrige medlemsstater og Kommissionen en beretning om resultatet af denne kontrol senest den 31. marts i året efter de år, hvor kontrollen har fundet sted.

1. Alle anerkendte organisationer tages regelmæssigt og mindst hvert andet år op til vurdering af Kommissionen sammen med den medlemsstat, der indgav den relevante anmodning om anerkendelse, for at verificere, at de opfylder kravene i bilaget. Ved udvælgelse af de organisationer, der skal vurderes, skal Kommissionen være særlig opmærksom på organisationens resultater med hensyn til sikkerhed og forureningsforebyggelse, ulykkesdata og de beretninger, som medlemsstaterne har udarbejdet i overensstemmelse med artikel 12. Vurderingen kan omfatte et besøg på organisationens regionale filialer samt stikprøvekontrol af skibe med henblik på kontrol af organisationens resultater. I sådanne tilfælde underretter Kommissionen i givet fald den medlemsstat, hvor den lokale filial er beliggende. Kommissionen aflægger rapport til medlemsstaterne om resultatet af vurderingen.

1. Alle anerkendte organisationer skal hvert år fremlægge resultaterne af deres evaluering af kvalitetsstyringssystemet for det i henhold til artikel 7 nedsatte udvalg.

Artikel 12

Når medlemsstaterne udøver deres inspektionsrettigheder og -forpligtelser som havnestater, foretager de en indberetning til Kommissionen og andre medlemsstater og orienterer den pågældende flagstat, hvis det konstateres, at et skib, som ikke opfylder de relevante krav i de internationale konventioner, har fået udstedt et ugyldigt certifikat af en organisation, der handler på en flagstats vegne, eller hvis et skib, der fører et gyldigt klassecertifikat, udviser mangler vedrørende forhold, der er omfattet af certifikatet. Der foretages i henhold til denne artikel kun indberetning i tilfælde, hvor et skib udgør en alvorlig fare for sikkerheden og miljøet, eller hvor organisationerne påviseligt har udvist uagtsom adfærd i særlig grad. Den pågældende anerkendte organisation underrettes om sagen, når den første inspektion finder sted, således at den straks kan træffe hensigtsmæssige opfølgningsforanstaltninger.

Artikel 13

• Artikel 13 udgår -

Artikel 14

1. Hver medlemsstat drager omsorg for, at et skib, der fører medlemsstatens flag, er bygget og vedligeholdes i overensstemmelse med de krav til skrog, maskineri samt elinstallationer og kontrolsystemer, der stilles af en anerkendt organisation.

1. En medlemsstat kan beslutte at anvende regler, som den anser for ækvivalente med en anerkendt organisations regler, men kun på betingelse af, at den straks giver meddelelse herom til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i direktiv 83/189/EØF, og at hverken Kommissionen eller andre medlemsstater gør indsigelser imod reglerne, og det ikke efter proceduren i artikel 7, stk. 2, konstateres, at disse regler ikke er ækvivalente.

Artikel 15

1. De anerkendte organisationer rådfører sig regelmæssigt med hinanden med henblik på at sikre ækvivalens mellem deres tekniske standarder og anvendelsen af disse, jf. bestemmelserne i IMO-resolution A847(20) om retningslinier med henblik på at bistå flagstaterne ved anvendelse af IMO-instrumenter. Organisationerne aflægger regelmæssigt beretning til Kommissionen væsentlige fremskridt i forbindelse med standarderne.

1. De anerkendte organisationer skal udvise villighed til at samarbejde med havnestaters kontrolmyndigheder, når et af dem klasset skib er berørt og navnlig, når det gælder om at få korrigeret indberettede mangler eller andre unøjagtigheder.

1. De anerkendte organisationer stiller alle relevante oplysninger til rådighed for myndighederne i alle de medlemsstater, der har givet dem en af de autorisationer, der er omhandlet i artikel 3, og for Kommissionen om deres klassede flåde, overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse, uafhængigt af skibets flag. Oplysninger om overførsler, ændringer, suspensioner og tilbagetrækning fra klasse, herunder oplysninger om alle forsømte syn, forsømte henstillinger, klassebetingelser, driftsbetingelser eller driftsrestriktioner, som er udstedt imod deres klassede fartøjer uanset fartøjets flag meddeles også til Sirenac-informationssystemet for havnestatskontrol og offentliggøres på de pågældende organisationers eventuelle Internet-hjemmesider.

1. De anerkendte organisationer udsteder ikke certifikater til et skib, uanset skibets flag, der er sat i lavere klasse, eller for hvilket klassen ændres af sikkerhedsmæssige årsager, før flagstatens myndigheder har fået mulighed for inden for en rimelig tidsfrist udtale sig, og afgør først derefter, om en indgående inspektion er påkrævet.

1. Hvis der sker en klasseoverførsel fra en anerkendt organisation til en anden, skal den afgivende organisation informere den modtagende organisation om alle forsømte syn, alle forsømte henstillinger, klassebetingelser, driftsbetingelser eller driftsrestriktioner, der er udstedt mod fartøjet. Ved overførslen skal den afgivende organisation give den modtagende organisation fuldstændige historiske sagsoplysninger vedrørende fartøjet. Den modtagende organisation kan kun udstede certifikater til skibet, efter at alle forsømte syn er blevet afsluttet med tilfredsstillende resultat, og alle forsømte henstillinger eller klassebetingelser, der tidligere er blevet udstedt mod fartøjet, er blevet opfyldt som angivet af den afgivende organisation. Den modtagende organisation skal, før certifikaterne udstedes, meddele den afgivende organisation certifikaternes udstedelsesdato og bekræfte dato, sted og trufne foranstaltninger for tilfredsstillende udførsel af hver enkelt forsømt syn, forsømt henstilling og forsømt klassebetingelse. De anerkendte organisationer samarbejder for at gennemføre bestemmelserne i dette stykke korrekt.

Bilag til direktivet

Generelle minimumskrav

Den anerkendte organisation skal kunne dokumentere omfattende erfaring med vurdering af udformning og bygning af handelsskibe. Organisationen skal kunne opvise en klasset flåde bestående af mindst 1000 søgående skibe (på over 100 BRT), der tilsammen udgør mindst 5 mio. BRT. Organisationen skal beskæftige et teknisk personale, der står i et rimeligt forhold til antallet af klassede skibe. Som minimum er det nødvendigt med 100 fuldtidsbeskæftigede skibsinspektører for at kunne opfylde kravene i punkt 2. Organisationen skal have omfattende regler og forskrifter for udvikling, bygning og periodisk syn af handelsskibe, og disse regler og forskrifter skal være offentliggjort og løbende ajourføres og forbedres i kraft af forsknings- og udviklingsprogrammer. Organisationen skal hvert år offentliggøre sit skibsregister eller føre skibsregisteret i en database, der er tilgængelig for offentligheden. Organisationen må ikke være kontrolleret af redere eller værfter eller af andre med kommerciel interesse i fremstilling, udstyring, reparation eller drift af skibe. Organisationen må ikke i væsentlig grad være indtægtsmæssigt afhængig af en enkelt erhvervsvirksomhed. Den anerkendte organisation må ikke udføre det lovbestemte arbejde, hvis den er identisk med eller har erhvervsmæssig, personlig eller familiemæssig tilknytning til et skibs ejer eller reder. Dette uforenlighedsprincip finder ligeledes anvendelse på de inspektører, der er ansat af den anerkendte organisation. Organisationen udøver sin virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til IMO-resolution A 789(19), om specifikationer for tilsyns- og certificeringsfunktioner, der udføres af anerkendte organer på myndighedernes vegne, i den udstrækning de finder anvendelse på dette direktivs anvendelsesområde.

Specifikke minimumskrav

Organisationen disponerer over:

et betydeligt teknisk, ledelsesmæssigt, støttemæssigt og forskningsmæssigt personale, der står i et rimeligt forhold til opgaverne og de klassede skibe, og som ligeledes kan videreudvikle kvalifikationer og håndhæve regler og forskrifter et verdensomspændende net af eget teknisk personale eller andre anerkendte organisationers særlige tekniske personale.

Organisationen følger et sæt etiske regler. Organisationen ledes og administreres på en sådan måde, at de oplysninger, som en medlemsstats myndigheder har brug for, behandles fortroligt. Organisationen er indstillet på at give myndighederne, Kommissionen og de berørte parter alle relevante oplysninger. Organisationens ledelse har defineret og dokumenteret sin politik, sine mål og sin forpligtelse med hensyn til kvalitet, og den har sikret, at politikken er blevet forstået og gennemført og opretholdes på alle niveauer i organisationen. Organisationens politik skal henvise til mål og indikatorer for sikkerheds- og forureningsforebyggelse. Organisationen har udviklet og gennemført og opretholder et effektivt internt kvalitetsstyringssystem, der er baseret på relevante dele af de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder, og som er i overensstemmelse med EN 45004 (inspektionsorganer) og med EN 29001, som fortolket i IACS' Quality System Certification Scheme Requirements (krav til en ordning for certificering af kvalitetsstyringssystemer), og som bl.a. sikrer:

at organisationens regler og forskrifter opstilles og vedligeholdes på en systematisk måde at organisationens regler og forskrifter følges, og at der foreligger et internt system til at måle tjenesteydelsens kvalitet i forhold til disse regler og forskrifter at kravene til det lovbestemte arbejde, som organisationen er autoriseret til at udføre, opfyldes, og at der foreligger et internt system til at måle kvaliteten af tjenesteydelsen hvad angår overholdelse af de internationale konventioner at ansvar og beføjelser for og de indbyrdes relationer mellem de medarbejdere, der har indflydelse på kvaliteten af organisationens tjenesteydelser, er defineret og dokumenteret at alt arbejde udføres under kontrollerede forhold at der er etableret en kontrolordning, der sikrer overvågning af de handlinger og det arbejde, der udføres af skibsinspektører, samt det tekniske og administrative personale, der er direkte ansat af organisationen at kravene til vigtigt lovfæstet arbejde, som organisationen er autoriseret til at udføre, udelukkende gennemføres af dets særligt uddannede skibsinspektører eller af andre anerkendte organisationers særligt uddannede skibsinspektører; de særlige skibsinspektører skal under alle omstændigheder have indgående kendskab til den særlige skibstype, hvor de udfører det lovfæstede arbejde for så vidt angår den særlige undersøgelse, der skal gennemføres, og til de relevante gældende krav at der anvendes en ordning med uddannelse af skibsinpektører og løbende ajourføring af deres kundskaber at der løbende foretages registreringer, der viser, at de krævede standarder er opfyldt på de punkter, som de udførte tjenesteydelser omfatter, samt at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt at der til stadighed findes et omfattende system af planlagt og dokumenteret intern kontrol af de kvalitetsrelaterede aktiviteter i alle organisationens afdelinger at de lovbestemte syn og inspektioner, der kræves af det harmoniserede system for syn og certificering, som organisationen er autoriseret til at udføre, foretages i henhold til bestemmelsen i bilaget og tillægget til IMO-resolution A.746(18) om retningslinier for syn i henhold til det harmoniserede system for syn og certificering at der etableres klare og direkte linier hvad angår ansvar og kontrol mellem selskabets hovedkontor og dets regionale kontorer og mellem de anerkendte organisationer og deres inspektører.

Organisationen skal udvise evne til

at udvikle og ajourføre et komplet og fyldestgørende sæt af egne regler og forskrifter vedrørende skrog, maskineri og el- og kontrolinstallationer, som kvalitetsmæssigt er på højde med internationalt anerkendte standarder, og på grundlag af hvilke der kan udstedes certifikater i henhold til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen og sikkerhedscertifikater for passagerskibe (med hensyn til skibets konstruktion og de vigtigste maskinanlæg om bord på skibet) og lastelinjecertifikater (med hensyn til skibets styrke). at udføre alle de inspektioner og syn, der i henhold til de internationale konventioner kræves for udstedelse af certifikater, herunder de nødvendige midler til ved hjælp af kvalificeret, fagligt uddannet personale og i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag til IMO-resolution A788(19) om retningslinier for myndighedernes gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM-koden) at vurdere anvendelsen og opretholdelsen af både det landbaserede og det på skibene anvendte sikkerhedsstyringssystem, som skal omfattes af de pågældende certifikater.

Organisationens kvalitetsstyringssystem skal certificeres af en uafhængig kontrolinstans, der er godkendt af myndighederne i det land, hvor organisationen har sit hjemsted. Organisationen giver repræsentanter for myndighederne og andre berørte parter mulighed for at deltage i udarbejdelsen af dens regler og/eller forskrifter.