Bekendtgørelse om ernæringsdiplomuddannelser

En ernæringsdiplomuddannelse har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og deres personlige og faglige kompetence til at varetage forskellige funktioner inden for ernæring, fødevarer, forbrug, service og husholdningsfaglige områder til sundheds- og miljøfremme i offentlige som private virksomheder og institutioner m.v. samt give forudsætninger for videreuddannelse.

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til niveauet for en mellemlang videregående uddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, eller en bacheloruddannelse.

Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for det erhvervsområde, uddannelsen retter sig imod, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Uddannelserne er erhvervsrettede videregående deltidsuddannelser, der udbydes som åben uddannelse.

Den enkelte uddannelse er normeret til et studenterårsværk, som er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelserne tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.

Uddannelserne tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

Den studerende skal have afsluttet uddannelsen senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra.

Den, der har gennemført en ernæringsdiplomuddannelse, har ret til at anvende bogstaverne ED efter sit navn som betegnelse for uddannelsen. Den engelske betegnelse er: Diploma of Nutrition.

Den enkelte ernæringsdiplomuddannelse, herunder dens faglige indhold, skal godkendes af Undervisningsministeriet, inden den udbydes.

Uddannelserne udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet.

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre Undervisningsministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Udbud af uddannelserne skal annonceres offentligt.

Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse eller en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Institutionen kan i studieordningen, jf. § 9, stk. 1, fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger.

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere, der har gennemført en relevant videregående voksenuddannelse som fleksibelt forløb.

Den enkelte uddannelse omfatter efter regler fastsat i studieordningen, jf. § 9, stk. 1,:

1. Obligatorisk modul, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil: Videnskabsteori, etik og metode, svarende til 9 ECTS-point.

1. 4 8 moduler valgt inden for uddannelsens faglige område, hver svarende til 9 ECTS-point, hvoraf den studerende skal vælge 4, svarende i alt til 36 ECTS-point.

1. Et afgangsprojekt, svarende til 15 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne i tilknytning til uddannelsens 5 moduler dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

Hvert af de 5 moduler afsluttes med en bedømmelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om åben uddannelse. Regler herom fastsættes i studieordningen, jf. § 9, stk. 1.

Det obligatoriske modul og afgangsprojektet afsluttes hver med en individuel bedømmelse med ekstern censur.

Der benyttes de eksisterende censorkorps for uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed. Det fastsættes i studieordningen for de enkelte uddannelser, hvilket censorkorps der skal anvendes.

For eksamen gælder i øvrigt:

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

De institutioner, der udbyder den samme ernæringsdiplomuddannelse, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen. Ændringer i studieordningen sker i samarbejde mellem de udbydende institutioner. Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne.

1. Adgangsgivende uddannelser og særlige faglige forudsætninger, jf. § 6, stk. 1.

1. De enkelte moduler, jf. § 7, nr. 1 2:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) undervisnings- og arbejdsformer og

e) tidsmæssig placering, herunder tilrettelæggelse som heltid og deltid.

1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 7, nr. 3.

1. Bedømmelse, jf. § 8, stk. 1.

1. Udpegning af censorkorps, jf. § 8, stk. 3.

1. Overgangsordninger, jf. § 10, stk. 2.

1. Merit, jf. § 11.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter institutionerne udtalelse fra aftagerrepræsentanter og fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal træde i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionernes hjemmesider.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat i studieordningen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 5.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003, og har virkning for studerende, der begynder på uddannelserne den 1. februar 2003.

Undervisningsministeriet, den 24. november 2002, den 24. november 2002

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Kirsten Lippert/