Bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter

Optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps opdeles i to positioner på samme måde som futures, jf. stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3. Købte call-optioner og solgte put-optioner opdeles i en lang position i det underliggende gældsinstrument og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag. Solgte call-optioner og købte put-optioner opdeles i en kort position i det underliggende gældsinstrument og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på optionens udløbsdag.

En renteswap, i henhold til hvilken instituttet modtager variabel rente og betaler fast rente, opdeles i en lang position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en kort position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en. En renteswap, i henhold til hvilken instituttet modtager fast rente og betaler variabel rente, opdeles i en kort position i et variabelt forrentet instrument med en løbetid lig med perioden indtil næste rentefastsættelse og en lang position i et fast forrentet instrument med samme løbetid som swap'en.

Ved uafviklede spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende gældsinstrumenter, og ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de pågældende gældsinstrumenter.

Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og lignende valutaforretninger opdeles i lange og korte positioner svarende til forretningernes betalinger. Valutaoptioner opdeles på tilsvarende måde, idet de fremkomne positioner multipliceres med optionens delta, opgjort efter metoden i bilag 3.

1.1. Positioner der ikke er omfattet.

Positioner i følgende gældsinstrumenter indgår ikke i opgørelsen:

a) Indeksobligationer.

b) Præmieobligationer.

c) Pantebreve.

Disse skal i stedet medtages under poster uden for handelsbeholdningen.

1.2. Positioner i fremmed valuta.

Opgørelsen og matchningen af positionerne skal foretages separat for hver enkelt valuta, som instituttet har positioner i. Der kan således ikke beregnes nettopositioner eller ske matchning mellem positioner i forskellige valutaer.

Positioner i gældsinstrumenter mv. denomineret i fremmed valuta omregnes til danske kroner inden opgørelsen, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 71.

Positionerne og de matchede positioner i fremmed valuta føres på samme skema (RS 13) som positionerne i danske kroner. Positionerne og de matchede positioner i hver fremmed valuta opgøres hver for sig i danske kroner i henhold til proceduren nedenfor. Derpå adderes disse med de tilsvarende positioner og matchede positioner i danske kroner. De således fremkomne summer føres på RS 13, post 2.1 til 3.7.

1. Opgørelse af positioner.

2.1. Opgørelse af nettopositioner.

De under afsnit 1, litra a-d, nævnte positioner indgår efter dispositionsprincippet, dvs. fra og med det tidspunkt, hvor kontrakt eller aftale om køb eller salg er indgået.

Positionerne indgår netto i opgørelsen. Nettopositionerne beregnes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens § 11, sidste pkt., og § 16, stk. 3 og 4.

Afledte finansielle instrumenter skal opdeles i to positioner, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27. De positioner, der fremkommer efter opdelingen, indgår i beregningen af nettopositionerne.

Der beregnes nettopositioner mellem positioner i obligationer og andre gældsbeviser og de tilsvarende positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på de samme obligationer og gældsbeviser.

Der kan kun beregnes nettopositioner for identiske gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen, at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente, afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres nettopositioner mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode.

Når der i det følgende anføres »positioner«, skal der hermed forstås »nettopositioner«.

2.2. Opgørelse af positionernes markedsværdi.

Positionerne, jf. afsnit 1 ovenfor, indgår i opgørelsen med deres markedsværdi på opgørelsestidspunktet.

Markedsværdien af en position beregnes i henhold til nedenstående regler.

1. For positioner i obligationer og andre gældsbeviser beregnes markedsværdien som

a) kursværdien på opgørelsestidspunktet med tillæg af den vedhængende rente. Såfremt det ikke er muligt at opgøre den vedhængende rente, kan positionerne indgå med deres kursværdi.

Såfremt en kursværdi ikke eksisterer, beregnes markedsværdien som

b) nutidsværdien af positionens tilbagediskonterede betalingsrække. Betalingsrækken tilbagediskonteres med markedsrenten, der er gældende på opgørelsestidspunktet, jf. afsnit 2.3., eller en beregnet nulkuponrente.

1. Anvendes nutidsværdien for variabelt forrentede gældsinstrumenter, skal denne beregnes under antagelse af, at hovedstolen forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.

1. For udtrukne obligationer indgår positionen med nutidsværdien af betalingsrækken.

1. Efter opdeling af afledte finansielle instrumenter med obligationer og andre gældsbeviser som underliggende instrument indgår positionen i det underliggende værdipapir med markedsværdien, jf. pkt. 1. Den korte position ved købsforretninger hhv. den lange position ved salgsforretninger indgår med nutidsværdien af denne. Er det ikke muligt at beregne nutidsværdien, kan de pågældende positioner indgå med markedsværdien af det underliggende instrument med fradrag/tillæg af markedsværdien af det pågældende afledte finansielle instrument. For optioner multipliceres både den lange og den korte position dog med optionens delta, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

1. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter med aktier, aktieindeks og råvarer som underliggende instrument indgår den korte position ved købsforretninger hhv. den lange position ved salgsforretninger med nutidsværdien af denne. Er det ikke muligt at beregne nutidsværdien, kan de pågældende positioner indgå med markedsværdien af det underliggende værdipapir/indeks eller den underliggende råvare med fradrag/tillæg af markedsværdien af det pågældende afledte finansielle instrument. For optioner multipliceres positionen dog med optionens delta, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

1. Efter opdelingen af FRA´er og renteswaps indgår begge de nye positioner med nutidsværdien af disse. Er det ikke muligt at beregne nutidsværdien, kan de pågældende positioner indgå med den syntetiske hovedstol. Tilsvarende gælder for valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures og valutaoptioner, idet valutaoptioner multipliceres med optionens delta, jf. bilag 3 til bekendtgørelsen.

2.3. Opgørelse af markedsrente.

Såfremt instituttet anvender markedsrenten ved opgørelsen af markedsværdier samt modificeret varighed, anvendes følgende metode til opgørelse heraf:

1. For fast forrentede værdipapirer beregnes markedsrenten som den effektive rente på baggrund af værdipapirets handelsværdi. For variabelt forrentede gældsinstrumenter beregnes markedsrenten på samme måde men under antagelse af, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten kan fastlægges næste gang.

1. For de positioner, der opstår ved opdelingen af FRA'er og futures baseret på renter og obligationer, og som ikke er positioner i værdipapirer, opgøres markedsrenten som renten på et deposit med samme løbetid, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 75.

1. For de positioner, der opstår ved opdelingen af swaps, anvendes de gældende swaprenter på opgørelsestidspunktet, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 73.

1. For de positioner, der opstår ved opdelingen af positioner i optioner, anvendes den tilsvarende metode som ved futures, idet positionerne desuden multipliceres med optionens delta.

1. Modificeret varighed.

Nettopositionerne, jf. afsnit 1, skal vægtes med deres modificerede varighed.

Den modificerede varighed angiver den procentvise ændring i et gældsinstruments kurs ved en ændring i renten på 1 procentpoint.

Den modificerede varighed måles i år.

3.1. Beregning af modificeret varighed.

Den modificerede varighed beregnes for alle positioner, incl. de positioner, der opstår efter opdelingen af positioner i afledte finansielle instrumenter.

Den modificerede varighed beregnes ved at dividere varigheden for det pågældende gældsinstrument med 1+r, hvor r er den effektive rente på instrumentet.

Varigheden og den modificerede varighed beregnes på baggrund af den effektive rente efter følgende formel, jf. dog afsnit 3.2:

Instituttet kan i stedet beregne den modificerede varighed på baggrund af en beregnet nulkuponrentestruktur. Instituttet skal i så tilfælde overfor Finanstilsynet på forlangende kunne dokumentere de beregningsmodeller, instituttet anvender hertil.

3.2. Beregning af modificeret varighed for særlige instrumenter mv.

For børsnoterede gældsinstrumenter kan instituttet anvende de værdier for varighed og modificeret varighed, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral.

For variabelt forrentede gældsinstrumenter skal antages, at hovedstolen på gældsinstrumentet forfalder på det tidspunkt, hvor renten tidligst kan ændres næste gang.

For obligationer, der på udstederens initiativ kan indfries til pari inden obligationens udløbsdato (konverterbare obligationer), skal den modificerede varighed reduceres med de faktorer, der offentliggøres af Finanstilsynet. Instituttet kan dog vælge at anvende egne beregningsmodeller til beregning af varighed og modificeret varighed på konverterbare obligationer. Instituttet skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller instituttet anvender hertil.

Varigheden for udtrukne obligationer og andre gældsinstrumenter sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsestidspunktet. For udtrukne obligationer foretages ikke fradrag for konverteringsrisiko.

For andre gældsinstrumenter, der kan indfries til en fast kurs inden udløb, kan instituttet reducere varigheden med en faktor, der afspejler konverteringsrisikoen, beregnet efter instituttets egne beregningsmodeller. Instituttet skal orientere Finanstilsynet om, hvilke modeller instituttet anvender hertil.

For de positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, og som ikke er positioner i værdipapirer eller i råvarer, kan den modificerede varighed sættes lig med restløbetiden, såfremt det ikke er muligt at fastsætte en markedsrente.

1. Vægtning for forudsat renteændring.

Foruden en vægtning for rentefølsomheden skal nettopositionerne vægtes med en vægt, der afhænger af den forudsatte renteændring, dvs. volatiliteten. Jo større varighed gældsinstrumentet har, des lavere volatilitet forudsættes der at være på instrumentets effektive rente.

Positioner i gældsinstrumenter mv., incl. de positioner, der er opstået efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27, opdeles i følgende tre varighedszoner:

Hver enkelt nettoposition i de tre varighedszoner multipliceres med en af de følgende vægte, der udtrykker den forudsatte renteændring i hver varighedszone:

1. Positioner i varighedszone 1:

Vægt 0,125 (svarende til en forudsat renteændring på 1 procentpoint).

1. Positioner i varighedszone 2:

Vægt 0,10625 (svarende til en forudsat renteændring på 0,85 procentpoint).

1. Positioner i varighedszone 3:

Vægt 0,0875 (svarende til en forudsat renteændring på 0,7 procentpoint).

Positioner, der er multipliceret med henholdsvis den modificerede varighed og vægten for den forudsatte renteændring, betegnes de varighedsvægtede positioner.

For hver varighedszone beregnes summen af de uvægtede lange positioner og summen af de uvægtede korte positioner. Disse anføres på skema RS 13, post 2.1 til 2.6 i kolonnen for uvægtet beløb.

For hver varighedszone beregnes derpå summen af de varighedsvægtede lange positioner og summen af de varighedsvægtede korte positioner. Disse anføres på skema RS 13, post 2.1 til 2.6, i kolonnen for vægtet beløb.

1. Beregning af matchede og umatchede positioner.

Ved en matchet position forstås den mindste af

1. summen af de varighedsvægtede lange positioner og

1. summen af de varighedsvægtede korte positioner (medregnet uden fortegn).

En varighedsvægtet lang position og en varighedsvægtet kort position dækker i et vist omfang hinanden risikomæssigt for så vidt angår den matchede position, afhængig af hvor stor forskellen er i varigheden på positionerne.

Ved en varighedsvægtet umatchet position forstås forskellen mellem pkt. 1 og pkt. 2 ovenfor.

Den varighedsvægtede umatchede position er lang, hvis summen af de varighedsvægtede lange positioner er større end summen af de varighedsvægtede korte positioner, og kort, hvis det modsatte er tilfældet.

Matchningen sker trinvis dels inden for hver varighedszone dels parvis mellem varighedszonerne.

Der kan ikke ske matchning mellem to lange eller to korte positioner. I så tilfælde overføres begge positioner til næste trin i matchningen.

5.1. Matchningens første trin.

Først matches summen af de varighedsvægtede lange positioner i varighedszone 1 med summen af de varighedsvægtede korte positioner i samme varighedszone. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position i varighedszone 1. Denne anføres på RS 13, post 3.1, i kolonnen for uvægtet beløb. Forskellen mellem summen af de lange og summen af de korte positioner udgør den umatchede position i varighedszone 1.

Derpå matches summerne i varighedszone 2 og 3 på samme måde, og de varighedsvægtede matchede positioner i de to varighedszoner anføres i kolonnen for uvægtet beløb på RS 14, post 3.2 og 3.3.

5.2. Matchningens andet trin.

Den eventuelle umatchede position i varighedszone 1 matches med den eventuelle umatchede position i varighedszone 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 2. Den anføres under post 3.4 i kolonnen for uvægtet beløb.

Hvis der efter matchningen mellem varighedszone 1 og 2 resterer en umatchet position i varighedszone 2, matches denne med den eventuelle umatchede position i varighedszone 3 på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 2 og 3. Den anføres under post 3.5.

Instituttet kan vælge at matche positionerne i omvendt rækkefølge, dvs. at positionerne i varighedszone 2 og 3 matches først, hvorefter de resterende positioner i varighedszone 2 matches med positionerne i varighedszone 1.

5.3. Matchningens tredje trin.

Hvis der efter matchningerne mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 resterer umatchede positioner i varighedszone 1 og 3, matches de sidstnævnte på samme måde som matchningen mellem varighedszone 1 og 2. Herved fremkommer den varighedsvægtede matchede position mellem varighedszone 1 og 3. Denne anføres under post 3.6 på RS 13.

5.4. Umatchede positioner.

De resterende varighedsvægtede positioner, der ikke har kunnet matches, anføres under post 3.7 på RS 13.

5.5. Vægtning af matchede og umatchede positioner.

De varighedsvægtede matchede positioner i hver varighedszone (matchningens første trin), mellem varighedszone 1 og 2 og mellem varighedszone 2 og 3 (matchningens andet trin), mellem varighedszone 1 og 3 (matchningens tredje trin) samt de resterende umatchede varighedsvægtede positioner multipliceres herefter med de på RS 13 anførte vægte, jf. bekendtgørelsens § 20, stk. 2. De vægtede beløb anføres på RS 13 i kolonnen for vægtet beløb.

Herefter adderes de varighedsvægtede matchede og umatchede positioner til et samlet vægtet beløb for den generelle risiko.

Modificeret varighed =

(1+r)

hvor

t Ct

t=1

(1 + r)t

V =

= varighed

Ct

(1 + r)t

t=1

effektiv rente

(implicit diskonteringssats)

termin

Ct

afdrag og renter på tidspunkt t

samlet restløbetid

Zone 1:

Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på højst 1 år.

Zone 2:

Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 1 år og højst 3,6 år.

Zone 3:

Positioner i gældsinstrumenter med en modificeret varighed på over 3,6 år.

Opgørelse af delta og deltaværdier for optioner og lignende afledte finansielle instrumenter

Bilag 3

Deltaer og deltaværdier for positioner i optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, aktier, råvarer og valuta beregnes og vægtes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Opgørelsen omfatter de under afsnit 1 nævnte positioner.

Instituttet kan anvende de deltaer, der offentliggøres af den fondsbørs, hvorpå optionerne er noteret, eller den clearingcentral, der clearer optionskontrakterne, jf. bekendtgørelsens § 9.

Instituttet kan alternativt anvende egne modeller til beregning af deltaer på de pågældende optioner. Modellerne skal give deltaværdier, der er mere nøjagtige end deltaværdierne nedenfor. Nøjagtigheden skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Hvis instituttet ikke anvender de deltaer, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral eller egne modeller, skal instituttet anvende de i afsnit 2-5 angivne modeller til beregning af delta og den i afsnit 6 angivne model for beregning af optionstillæg. Hvis modellerne angivet i afsnit 2-5 kun anvendes for nogle optioner, skal optionstillægget medtages for disse optioner.

Når der henvises til RS-skemaerne, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås RC-skemaerne.

1. Positioner der er omfattet.

I henhold til bekendtgørelsens § 17, stk. 7, opdeles optioner baseret på renter, gældsinstrumenter, obligationsfutures, rentefutures eller swaps i to positioner, idet begge positioner multipliceres med optionens delta. I henhold til § 23, stk. 6 og 7, og § 27 gælder dette også for optioner baseret på aktier og aktieindeks, warrants samt råvarer. Endelig indgår valutaoptioner med deltaværdien, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 10, og § 36, stk. 3.

Den deltavægtede position i en option betegnes i denne bekendtgørelse og bilagene hertil som positionens deltaværdi.

Ved opgørelsen af modpartsrisikoen anvendes delta ikke.

1. Anvendte betegnelser.

Delta udtrykker, hvor meget værdien af en option eller et lignende finansielt instrument forholdsmæssigt ændrer sig ved en marginal ændring i værdien af de(t) underliggende instrument(er) eller værdipapir(er).

I modellerne anvendes følgende betegnelser:

1. Beregning af delta for optioner på gældsinstrumenter og renter.

For optioner på gældsinstrumenter og renter beregnes:

En options delta sættes til følgende værdier:

Efter opdelingen af positioner i optioner baseret på gældsinstrumenter og renter, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 7, multipliceres hver position med delta som beregnet ovenfor. Positionerne indgår herefter med deltaværdien i kapitaldækningsopgørelsen.

1. Beregning af delta for optioner på aktier mv.

For optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants beregnes:

En options delta sættes til følgende værdier:

Efter opdelingen af positioner i optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants, jf. bekendtgørelsens § 23, stk. 6 og 7, multipliceres hver position med delta som beregnet ovenfor. Positionerne indgår herefter med deltaværdien i kapitaldækningsopgørelsen.

1. Beregning af delta for optioner på valutaer og råvarer.

For optioner baseret på valutaer og råvarer gælder samme regler som for optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants.

1. Beregning af optionstillæg.

Udover at indgå med deltaværdien ved beregningen af de åbne positioner indgår optioner baseret på renter og gældsinstrumenter, aktier og aktieindeks, warrants samt optioner baseret på valuta eller råvarer med et særligt optionstillæg.

I følgende tilfælde indgår optionerne dog ikke med et optionstillæg:

1. Hvis instituttet anvender de deltaer, der offentliggøres af den pågældende fondsbørs eller clearingcentral.

1. Hvis instituttet anvender egne modeller, jf. afsnit 1, til beregning af deltaer.

Optionstillægget føres på skema RS 17, post 3, og beregnes på følgende måde:

1. Deltaværdierne af alle de lange positioner og deltaværdierne af alle de korte positioner hidhørende fra opdelingen af optionspositionerne summeres, idet der ikke kan ske modregning mellem lange og korte positioner. Herved fremkommer summen af deltaværdierne af optionspositionerne. Disse føres på RS 17, post 3, i kolonnen for uvægtet beløb.

1. Summen af deltaværdierne for optioner baseret på gældsinstrumenter, renter eller aktier indgår i opgørelsen med vægten 0,25. Summen af deltaværdierne for optioner baseret på valutaer eller råvarer indgår med vægten 1,0. Den vægtede sum er optionstillægget, der føres på RS 17, post 3, i kolonnen for vægtet beløb.

Modsvares en erhvervet option af en solgt option, der er identisk med hensyn til type (call/-put, europæisk/amerikansk), underliggende instrument, restløbetid og aftalekurs, indgår de pågældende optioner ikke i summationen.

Såfremt instituttet har indgået en option mellem 2 fremmede valutaer (f.eks. dollar mod euro), medregnes positionen kun 1 gang ved beregning af optionstillægget. Instituttet kan selv vælge, hvilken position (enten krone-euro eller dollar-krone) som skal medregnes.

Restløbetiden målt i år (er restløbetiden ikke et helt år, anvendes faktiske dage/365).

Aftalekurs.

Spotkurs på det underliggende aktiv. For optioner baseret på renter og gældsinstrumenter mv. anvendes nutidsværdien (spotkurs inklusiv vedhængende renter) korrigeret for nutidsværdien af eventuelle betalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid. For aktier korrigeres spotkursen for nutidsværdien af eventuelle kendte/forventede udbyttebetalinger, som forfalder i løbet af optionens restløbetid.

(K-A)/A for en call-option og (A-K)/A for en put-option.

< g

Delta for optioner baseret på gældsinstrumenter og renter mv.

< a

Delta for optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants.

Dg =

• 0,5

(0,03 x T) + 0,03

< g

0, hvis Dg < 0,01

< g

Dg, hvis 0,01 [ Dg [ 1

< g

1, hvis Dg > 1.

Da =

• 0,6

(0,05 x T) + 0,15

< a

0, hvis Da < 0,01

< a

Da, hvis 0,01 [ Dg [ 1

< a

1, hvis Dg > 1.

Opgørelse af valutarisiko

Bilag 4

Positioner i fremmed valuta beregnes og vægtes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag, jf. bekendtgørelsens § 36.

Positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af koncernens valutaposition og beregnes og vægtes ligeledes i henhold til den metode, der er angivet i dette bilag. Guld opfattes derfor i dette bilag som en valuta.

I opgørelsen medtages de i afsnit 1 angivne positioner. Positionerne opgøres som angivet i afsnit 2. Den samlede valutaposition, herunder indikator 1, indikator 2 og bruttovalutapositioner opgøres i henhold til metoden i afsnit 3.

Når der henvises til RS-skemaer, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås RC-skemaer.

1. Valutapositioner der er omfattet.

1.1. Valutaer der er omfattet.

Opgørelsen omfatter alle fremmede valutaer. Beregningen af indikator 2 omfatter dog kun de valutaer, der er angivet i afsnit 3.2. Indikator 2 skal i givet fald anvendes for alle de deraf omfattede valutaer, som instituttet har positioner i.

1.2. Positioner der er omfattet.

Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta medtages mellemværender i den pågældende valuta, hvor instituttet selv bærer valutakursrisikoen. Følgende positioner medregnes:

a) Nettospotpositionen (dvs. alle aktivposter minus alle passivposter, inklusive påløbne men endnu ikke forfaldne renter samt uafviklede spotforretninger, i den pågældende valuta).

b) Nettoterminspositionen (dvs. alle beløb, der vil indgå, minus alle beløb, der skal udbetales, i henhold til valutaterminsforretninger, valutafutures og den for valutaswaps underliggende hovedstol, og som ikke indgår i spotpositionen).

c) Uigenkaldelige garantier og lignende instrumenter, der med sikkerhed vil blive effektive.

d) Nettodeltaværdien af den samlede mængde af valutaoptioner.

e) Markedsværdien af optioner, der er indgået i fremmed valuta, men som ikke er valutaoptioner, og markedsværdien af visse andre finansielle instrumenter, jf. afsnit 2.2.1, litra i.

Ved mellemværender i fremmed valuta forstås også kronemellemværender, hvis værdi reguleres i forhold til kursen på fremmed valuta.

Alle mellemværender opgøres efter fradrag af nedskrivninger.

1.3. Positioner der ikke er omfattet.

Følgende valutamellemværender medtages ikke:

a) Valutamellemværender i forbindelse med puljeordninger, hvor hele det positive afkast tilfalder kunderne, og hele det negative afkast bæres af kunderne (koncerner).

b) Garantidebitorer og afgivne garantier, bortset fra garantier, der med sikkerhed bliver effektive.

c) Fremtidige, kendte, ikke-finansielle resultatposter, f.eks. lønninger, gebyrindtægter og husleje.

d) Afledte finansielle instrumenter med et eller flere udenlandske finansielle instrumenter som underliggende aktiv(er), hvor hovedstolen og afkastet er fastsat i danske kroner.

1. Opgørelse af positioner.

2.1. Opgørelse af åbne nettopositioner i de enkelte valutaer.

Den åbne nettoposition i en valuta beregnes som forskellen mellem summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende valuta opgjort i henhold til afsnit 1.2, litra a-e.

Nettopositionen i hver enkelt valuta omregnes til danske kroner til markedsspotkursen på opgørelsestidspunktet, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 71.

2.2. Værdiansættelse af mellemværender.

Ved værdiansættelse af mellemværender i fremmed valuta skal instituttet anvende nutidsværdien, jf. afsnit 2.2.1.

For visse mellemværender er der mulighed for en alternativ opgørelse, jf. afsnit 2.2.2.

2.2.1. Værdiansættelse ved anvendelse af nutidsværdi.

En nutidsværdiopgørelse indebærer, at alle fremtidige betalinger tilbagediskonteres til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den pågældende valuta og løbetid. Såfremt markedsrenten ikke kendes, kan instituttet anvende en skønnet værdi for markedsrenten.

Konsekvenserne af anvendelse af nutidsværdi er følgende:

a) Beholdninger af noterede værdipapirer optages til kursværdi med tillæg/fradrag for eventuelle tilgodehavende/skyldige renter (optjente renter pr. opgørelsestidspunktet). Unoterede værdipapirer optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

b) Fast forrentede udlån og efterstillede kapitalindskud optages til nutidsværdi, beregnet ved tilbagediskontering af fremtidige betalinger med markedsrenten. Kun i de tilfælde, hvor mellemværendets rente svarer til markedsrenten, vil den således opgjorte værdi være i overensstemmelse med værdien ifølge reglerne for kvartals- og årsregnskaber med tillæg/fradrag for tilgodehavende/skyldige renter.

c) Variabelt forrentede udlån og efterstillede kapitalindskud optages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen.

d) Valutaterminsforretninger og Valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det handlede beløb tilbagediskonteret fra det aftalte afviklingstidspunkt til opgørelsestidspunktet med den relevante markedsrente for den pågældende fremmede valuta. For valutaterminsforretninger og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

e) Valutafutures baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol) tilbagediskonteret fra aftaletidspunktet (exercise date) til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for den fremmede valuta. For valutafutures i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

f) Valutaoptioner baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår med optionens spot-delta multipliceret med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol). For valutaoptioner i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer.

g) Betalingerne i den fremmede valuta i valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i danske kroner og i en fremmed valuta, tilbagediskonteres med markedsrenten for den pågældende valuta. For valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i flere fremmede valutaer, skal opgørelsen foretages for hver af de fremmede valutaer.

h) Nettobetalingerne i renteswaps (betalinger i samme fremmede valuta) tilbagediskonteres med markedsrenten for den fremmede valuta.

i) Terminsforretninger, futures og optioner, der er baseret på værdipapirer eller råvarer i fremmed valuta, samt FRA'er i fremmed valuta og lignende instrumenter medtages med instrumentets markedsværdi.

j) Materielle og immaterielle aktiver samt øvrige aktiver og passiver, der ikke er nævnt ovenfor, og som er bogført i fremmed valuta, medtages i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber.

2.2.2. Alternativ værdiansættelsesmetode.

Ved opgørelsen af positionen i den enkelte valuta er der for nedennævnte mellemværender mulighed for at anvende følgende alternativer til værdiansættelsesmetoden i afsnit 2.2.1:

a) Fast forrentede udlån og efterstillede kapitalindskud kan medtages til værdien ifølge reglerne for kvartals- og årsregnskaber. Instituttet kan undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

b) For værdipapirbeholdninger, valutaterminsforretninger, valutaspotforretninger, valutafutures, valutaoptioner og valutaswaps kan beregningen af nutidsværdi baseret på markedsrenten på opgørelsestidspunktet erstattes af nutidsværdien baseret på en historisk markedsrente. Dette forudsætter, at mellemværendet er dækket af et andet mellemværende, der har samme nutidsværdi ved den pågældende historiske rente, og at det pågældende andet mellemværende også medtages til nutidsværdien ved den historiske rente. Endvidere kan instituttet undlade at medtage tilgodehavende og skyldige renter.

Instituttet skal i videst mulig udstrækning anvende nutidsværdiprincippet for de pågældende mellemværender.

Mellemværender, der ikke er omfattet af de to ovennævnte punkter, skal altid medtages med nutidsværdien, jf. afsnit 2.2.1.

Mellemværender, der bruges til at afdække hinanden, skal medtages efter ens principper.

1. Opgørelse af den samlede valutaposition.

Indikator 1 og indikator 2 opgøres efter metoden i henholdsvis afsnit 3.1 og afsnit 3.2.

Indikator 1 skal opgøres og indberettes, hvis instituttet har positioner i fremmed valuta, eller hvis koncernen har positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter.

Indikator 2 skal ligeledes opgøres og indberettes.

Ved kapitaldækningsopgørelsen indgår instituttets samlede valutaposition, der opgøres efter én af følgende to metoder:

Instituttet kan vælge, hvilken metode der skal anvendes ved selve kapitaldækningsopgørelsen.

Under alle omstændigheder kan den samlede valutaposition ved kapitaldækningsopgørelsen fradrages et beløb svarende til maksimalt 2 pct. af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. Den samlede valutaposition indgår herefter i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 1,0, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 5.

Opgørelsen af de enkelte valutapositioner, indikator 1, indikator 2 og den samlede valutaposition sker på skemaerne RS 18 og RS 19.

3.1. Indikator 1.

Indikator 1 beregnes på grundlag af positionerne i samtlige valutaer, som instituttet har positioner i, efter følgende retningslinier:

1. Positionerne i de valutaer, hvori instituttet/koncernen har en lang nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel lang nettoposition i guld).

1. De numeriske værdier af positionerne i de valutaer, hvori instituttet/koncernen har en kort nettoposition, sammenlægges (herunder medtages en eventuel kort nettoposition i guld).

Indikator 1 er lig med det største af de to fremkomne tal.

Lange og korte positioner er defineret i bekendtgørelsens § 11.

3.2. Indikator 2.

Ved anvendelse af indikator 2 tages der højde for, at nogle valutaer svinger mindre og andre mere end gennemsnittet i forhold til danske kroner, og at kursen på nogle valutaer svinger mere eller mindre i takt med hinanden.

Indikator 2 er ikke en position men et mål for valutakursrisikoen og indgår derfor i kapitaldækningsopgørelsen med vægten 12,5. Den vægtede indikator 2 må dog ikke medregnes med en værdi, der er mindre end 25 pct. af bruttovalutapositionen for de af indikator 2 omfattede valutaer.

Bruttovalutapositionen for valutaerne i indikator 2 er den største værdi af summen af alle de lange nettopositioner i valutaer i indikator 2 og summen af alle de korte nettopositioner i valutaer i indikator 2.

Følgende valutaer indgår i beregningen af indikator 2:

EUR-positioner omfatter også de valutaer, der indgår i euroen.

I beregningen af indikator 2 indgår alle instituttets positioner i hver af de nævnte valutaer.

Har instituttet/koncernen positioner i andre valutaer eller i guldbaserede afledte finansielle instrumenter, beregnes bruttovalutapositionen for disse. Bruttovalutapositionen i andre valutaer og guld beregnes på samme måde som bruttovalutapositionen for valutaer i indikator 2, idet beregningen dog kun omfatter de pågældende andre valutaer.

Summen af den vægtede indikator 2 og bruttovalutapositionen for andre valutaer samt guld udgør den samlede valutaposition.

Indikator 2 beregnes som

2,33 x Sp,

hvor Sp er spredningen af ændringerne i værdien af samtlige åbne valutapositioner. Spredningen beregnes som kvadratroden af variansen (Sp2).

Variansen på den samlede portefølje af de valutaer, der indgår i beregningerne, beregnes efter følgende formel:

pi beregnes på baggrund af 10 dages perioder.

Første og anden linie i formlen for Sp2 indeholder variansen for de enkelte valutaer, mens tredje, fjerde og femte linie indeholder den indbyrdes samvariation mellem alle kombinationer af valutaerne.

Varianser og covarianser offentliggøres hvert kvartal af Finanstilsynet på baggrund af de seneste 3 års rullende 10 dages perioder. Resultaterne udsendes til institutternes edb-centraler.

En værdi af indikator 2 på X kr. betyder, at såfremt instituttet ikke ændrer valutapositionerne i de følgende 10 døgn, er der 1 procents sandsynlighed for, at instituttet får et kurstab større end X kr.

Metode A:

Indikator 1 (omfattende samtlige valutaer samt positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter, som instituttet/koncernen har positioner i).

Metode B:

Summen af den vægtede indikator 2 for de heraf omfattede valutaer og bruttovalutapositionen, jf. nedenfor, for de øvrige valutaer samt positioner i guldbaserede afledte finansielle instrumenter.

Amerikanske dollars

USD

Britiske pund

GBP

Svenske kroner

SEK

Norske kroner

NOK

Schweizerfranc

CHF

Canadiske dollars

CAD

Japanske yen

JPY

Euro

EUR

Sp2

m12Var(p1)

m22Var(p2)

mn2Var(pn)

2m1m2Cov(p1, p2)

2m1m3Cov(p1, p3)

... + 2mn- 1mn Cov(pn-1, pn),

hvor

antallet af fremmede valutaer,

mi

kroneværdien af en (åben) position i valuta nr. i på tidspunkt t og

pi

den relative ændring i valutakursen (ki) fra tidspunkt t til t+10, dvs. pi = [ki(t+10)-ki(t)]/ki(t).

Opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter og valutaer ved anvendelse af interne modeller

Bilag 5

Instituttet kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende interne modeller til opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter og valutaer, dvs. aktiekursrisiko, renterisiko og valutakursrisiko.

Finanstilsynet har i en vejledning fastsat generelle krav til interne modeller, der ønskes anvendt til opgørelse af poster med positionsrisiko.

En tilladelse kan vedrøre anvendelse af interne modeller til beregning af samtlige positionsrisici eller positionsrisici for en delportefølje, således at instituttets samlede positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter og valutaer beregnes ved en kombination af interne modeller og standardmetoden i bilag 2, 3, 4 og 6.

Tilladelsen til at beregne aktiekursrisiko, renterisiko og/eller valutakursrisiko ved anvendelse af interne modeller kan kun gives, såfremt instituttet overholder følgende kvalitative og kvantitative krav.

1. Kvalitative krav

Instituttets interne model/modeller kan kun anvendes til beregning af positionsrisici, hvis instituttets interne risikostyring og kontroller er fyldestgørende og gennemføres på betryggende vis. Dette indebærer bl.a., at følgende kvalitative krav skal være opfyldt:

a) Modellen/modellerne skal være tæt integreret i instituttets daglige risikostyring og skal danne grundlag for rapportering af risici til instituttets bestyrelse og direktion.

b) Instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til instituttets direktion. Risikokontrolfunktionen skal have til opgave at udforme, opdatere og implementere instituttets risikostyringssystemer, herunder interne modeller. Funktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapportering vedrørende modellens/modellernes resultater, herunder udarbejde rapportering vedrørende overholdelse af limits fastsat i instrukser mv.

c) Instituttets bestyrelse og direktion skal være aktive i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere instituttets positioner og risici.

d) Instituttet skal råde over et tilstrækkelig stort antal kvalificerede medarbejdere i handels-, kontrol- og back-office-funktioner samt i intern revision.

e) Instituttet skal have fastlagt kontrolprocedurer, der sikrer, at instituttets skriftlige instrukser og forretningsgange vedrørende anvendelse af modellen/modellerne efterleves og overvåges.

f) Instituttet skal have tilstrækkelig dokumentation for, at modellen/modellerne historisk har beregnet instituttets risici med rimelig nøjagtighed.

g) Instituttet skal hyppigt gennemføre omfattende stress-tests, og resultaterne deraf skal gennemgås af blandt andet direktionen. Resultaterne af udførte stress-tests skal afspejles i instrukser og limits, der fastsættes af bestyrelsen og direktionen.

h) Intern revision skal foretage uafhængige undersøgelser af modellen/modellerne, herunder anvendelse af den/disse i handels- og kontrolfunktioner.

i) Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en undersøgelse af modellen/modellerne og risikostyringen som helhed, hvilket som minimum indebærer en undersøgelse af:

1. Kvantitative krav

Instituttets interne model/modeller skal som minimum anvende følgende kvantitative kriterier ved beregning af positionsrisici:

a) Beregning af instituttets potentielle risiko på mindst daglig basis.

b) Ensidigt 99 %-konfidensinterval.

c) Ihændehaverperiode svarende til 10 dage.

d) Effektiv observationsperiode på mindst et år, medmindre en kortere observationsperiode er berettiget som følge af en betydelig ændring af prisvolatiliteten.

e) Mindst kvartalsvis ajourføring af korrelationer, volatiliteter mv.

1. Back-tests

Instituttet skal kontrollere nøjagtigheden og resultaterne af modellen/modellerne ved at gennemføre back-tests. Back-tests udføres ved, at den daglige potentielle risiko for tab, der beregnes ved hjælp af instituttets interne model/modeller for porteføljens daglige slutpositioner, sammenholdes med den daglige ændring i porteføljeværdien ved slutningen af den efterfølgende hverdag. Instituttet skal kunne udføre back-tests på grundlag af både faktiske og hypotetiske ændringer i porteføljeværdien.

Back-tests på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag, dvs. der ses bort fra de handler, som indgås den efterfølgende dag. Back-tests på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi med slutværdien på instituttets portefølje den efterfølgende dag, dvs. der tages højde for handler, som indgås den efterfølgende dag.

Instituttet skal træffe passende foranstaltninger med henblik på at forbedre sine back-tests, hvis disse må anses for at være mangelfulde.

1. Beregning af generel risiko

Såfremt instituttet anvender interne modeller, udgør generel risiko det største beløb af følgende værdier:

a) Generel risiko beregnet for gårsdagens positioner.

b) Gennemsnittet af generel risiko beregnet de sidste 60 arbejdsdage.

Ved beregning i punkt b) skal den generelle risiko ganges med en multiplikationsfaktor på mindst 3 tillagt en plusfaktor, som afhænger af antallet af overskridelser konstateret ved instituttets back-tests de seneste 250 arbejdsdage. Plusfaktorens værdi ligger i intervallet 0 og 1 i overensstemmelse med tabellen nedenfor.

Instituttet skal beregne de daglige overskridelser ensartet ved back-tests på grundlag af enten faktiske eller hypotetiske ændringer i værdien af porteføljen. En overskridelse er en daglig ændring i værdien af porteføljen, der overstiger den hermed forbundne daglige potentielle risiko, der er beregnet ved hjælp af instituttets interne model/modeller. Antallet af overskridelser opgøres løbende med henblik på fastsættelsen af plusfaktoren.

Finanstilsynet kan i individuelle tilfælde og på grund af særlige omstændigheder se bort fra kravet om en plusfaktor i overensstemmelse med tabellen ovenfor, hvis instituttet over for Finanstilsynet kan påvise, at en sådan forhøjelse er ubegrundet, og at den interne model principielt er korrekt.

Såfremt instituttets interne model/modeller har mange overskridelser, hvilket indikerer, at den ikke er tilstrækkelig nøjagtig, trækker Finanstilsynet anerkendelsen tilbage eller pålægger instituttet at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at den interne model omgående forbedres.

1. Risikofaktorer

Instituttets interne model/modeller skal tage højde for et tilstrækkeligt stort antal risikofaktorer afhængigt af instituttets aktivitetsniveau på de respektive markeder, herunder væsentlige risici vedrørende optioner og optionslignende positioner. Som minimum skal følgende bestemmelser overholdes:

a) For renterisici skal den interne model anvende en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, hvori instituttet har rentefølsomme balance- og ikke-balanceførte positioner. Instituttet skal estimere afkastkurverne ved anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder.

For betydelige renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal rentekurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at opfange forskelle i volatiliteter langs rentekurven. Den interne model skal tillige opfange risikoen for, at korrelationen imellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig.

b) For valutakursrisici skal den interne model anvende risikofaktorer, der svarer til de enkelte fremmede valutaer (guld medregnet), instituttet har positioner i.

c) For aktiekursrisici skal den interne model anvende mindst en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har positioner.

Finanstilsynet kan give instituttet tilladelse til at anvende empiriske korrelationer inden for risikokategorierne og på tværs af risikokategorierne, hvis instituttets model/modeller til vurdering af korrelationer er velfungerende og gennemføres på betryggende vis.

1. Beregning af specifik risiko

Finanstilsynet kan give instituttet tilladelse til at anvende interne modeller til beregning af specifik risiko for aktier og gældsinstrumenter. Modellerne skal udover kravene i pkt. 5 opfylde følgende:

a) Forklare porteføljens historiske prisudsving.

b) Tage højde for koncentrationen udtrykt i størrelse og ændringer i porteføljesammensætningen.

c) Være robust over for ændringer i forudsætninger.

d) Valideres gennem back-test, som tager sigte på at vurdere, om der præcist tages højde for den specifikke risiko. Hvis Finanstilsynet tillader, at der gennemføres back-test på grundlag af relevante underporteføljer, skal disse vælges på konsekvent vis.

Opfylder instituttets interne model/modeller ikke punkterne a)-d), skal den specifikke risiko beregnes ved standardmetoden.

Hvis Finanstilsynet giver instituttet tilladelse til at anvende interne modeller i overensstemmelse med punkterne a)-d) med henblik på at beregne den specifikke risiko, skal den opgøres for hver enkelt risikokategori, dvs. aktier og gældsinstrumenter eller for underporteføljer af disse, som indebærer en specifik risiko.

Vælger instituttet at opgøre specifik risiko for underporteføljer, skal det på forhånd gøre rede for sammensætningen af sine underporteføljer og må ikke ændre disse uden Finanstilsynets samtykke.

Finanstilsynet kan undlade at stille krav om den særskilte beregning af specifik risiko anført ovenfor. Dette forudsætter, at instituttet godtgør, at dets interne model/modeller til opgørelse af generel risiko i tråd med de aftalte internationale normer præcist tager højde for risikoen for uforudsete begivenheder og misligholdelse ("event and default risk"), når det gælder dets aktier og gældsinstrumenter.

hvorvidt dokumentationen af modellen/modellerne, risikostyringen samt risikokontrolfunktionens organisering og opgaver er fyldestgørende,

hvorledes markedsrisici beregnet ved modellen/modellerne er integreret i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen er fyldestgørende,

instituttets interne procedurer for godkendelse af risikoberegnings- og værdiansættelsemetoder samt systemer hertil, der anvendes af handels- og back-office-funktioner,

de markedsrisici, der er omfattet af risikoberegningsmetoderne, og vurdering af eventuelle større ændringer i risikoberegningsmetoderne,

hvorvidt opgørelsen af instituttets positioner er korrekt og fuldstændig, hvorvidt beregnede volatiliteter og korrelationer er nøjagtige, samt hvorvidt opgørelsen og beregningen af risikofølsomheder er nøjagtige,

den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges i modellen/modellerne, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige, og

instituttets procedurer for udarbejdelse af back-tests, som gennemføres med henblik på at vurdere den interne models nøjagtighed.

Antal overskridelser

Plusfaktor

under 5

0,00

0,40

0,50

0,65

0,75

0,85

10 eller flere

1,00

Udfyldelse af indberetningsskemaerne

Bilag 6

Opgørelsen af solvensprocenten mv. skal ske på skemaerne RS 1 til RS 22. Opgørelsen af den konsoliderede solvensprocent mv. skal ske på skemaerne RC 1 til RC 22.

Når der henvises til RS-, RE- eller RI-skemaerne, skal der ved den konsoliderede opgørelse forstås RC-, RF- eller RK-skemaerne.

Der indberettes ikke RE- og RF-skemaer for 4. kvartal. Når der henvises til poster på RE- og RF-skemaer, skal der for 4. kvartal forstås de tilsvarende poster på RI- og RK-skemaerne.

I. Solvensprocent mv. RS 1.

På RS 1 beregnes solvensprocenten på baggrund af opgørelserne på de øvrige skemaer. Endvidere skal der på skemaerne for 4. kvartal anføres supplerende oplysninger, hvor der anvendes principperne for kvartalsregnskaber.

A. Beregning af solvensprocenter

Solvensprocenten skal opgøres på tre måder:

1. Solvensprocenten i henhold til realkreditlovens § 53, stk. 1.

1. Solvensprocenten med anvendelse af reduktionsmetoden.

1. Kernekapitalen efter fradrag i procent af summen af de vægtede poster.

Hertil kommer en særlig beregning i 4. kvartal beskrevet i afsnit B nedenfor.

Ved beregningen af solvensprocenten i henhold til realkreditlovens § 53, stk.1, jf. post 8 på RS 1, består tælleren af ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag, jf. RS 3, post 14. Nævneren består af summen af de vægtede poster, dvs. summen af post 3 til post 6 på RS 1. Denne sum anføres i RS 1, post 7.

Ved beregningen af solvensprocenten efter reduktionsmetoden, jf. post 9 på RS 1, består tælleren af den ansvarlige kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag for kapitalkrav til poster med markedsrisiko mv., jf. RS 3, post 15. I nævneren indgår summen af post 3 til post 5 på RS 1, dvs. at de vægtede poster med markedsrisiko i post 6 ikke indgår.

Ved beregningen af kernekapitalen efter fradrag i procent af summen af de vægtede poster, jf. RS 1, post 10, indgår kernekapitalen efter fradrag i tælleren, jf. RS 2, post 3. I nævneren indgår summen af post 3 til post 6.

B. Supplerende oplysninger vedrørende 4. kvartal

Som anført ovenfor tager kapitaldækningsopgørelsen for 4. kvartal udgangspunkt i tal fra årsregnskabets RI- og RK-skemaer. Ved opgørelsen af solvensprocenten tillader realkreditlovens § 53 b imidlertid alene, at overskud, der fremgår af et årsregnskab, tillægges kernekapitalen, og først når dette årsregnskab er revideret.

Der skal derfor på skemaerne for 4. kvartal anføres supplerende oplysninger, hvor der anvendes principperne for kvartalsregnskaber. I skemaerne for 1.-3. kvartal udfyldes disse poster med nuller.

De supplerende oplysninger omfatter følgende poster:

Post 11. Ansvarlig kapital efter fradrag opgjort efter principperne for kvartalsregnskaber.

Denne post svarer til post 8 på RS 3. Ved beregningen af post 11 på RS 1 anvendes imidlertid principperne for kvartalsregnskaber, dvs. de principper som post 8 på RS 3 beregnes efter i 1.-3. kvartal.

For post 11 på RS 1 indebærer dette, at hvis instituttet har haft et overskud i det forløbne år, må det ikke tillægges kernekapitalen. Et underskud i det forløbne år skal derimod være fratrukket på samme måde som i opgørelsen på RS 2-3.

Det udbytte, som forventes udbetalt ved den kommende generalforsamling, skal ikke fratrækkes ved opgørelsen af post 11.

Behandlingen af overskud og forventet udbytte kan betyde, at opgørelsen af post 11 på RS 1 også afviger fra opgørelsen af post 8 på RS 3 med hensyn til RS 2, post 5 og RS 3, post 7.

Post 12. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag opgjort efter principperne for kvartalsregnskaber.

Denne post svarer til post 13 på RS 3. Der skal dog anvendes samme princip som anført ovenfor angående post 11 på RS 1.

Hvis instituttet ikke anvender kortfristet supplerende kapital, er post 11 og post 12 identiske.

Post 13. Solvensprocent ifølge RKL § 53, stk. 1, opgjort efter principperne for kvartalsregnskaber.

Denne post svarer til post 8 på RS 1. Post 13 på RS 1 beregnes som (post 12/post 7) x 100. Den beregnede procent skal ifølge realkreditlovens § 53, stk. 1, være mindst 8 pct.

II. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital. RS 2 - RS 4.

RS 2 og RS 3.

Post 1. Kernekapital.

Post 1.1. Aktiekapital.

Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.1.

Post 1.2. Overkurs ved emission.

Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.2.

Post 1.3. Reserve for egne aktier

Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.3.

Post 1.4. Reserver i serier med tilbagebetalingspligt.

Den del af seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, jf. realkreditlovens § 53b, stk. 1, nr. 2, som ikke kan komme til udbetaling.

Post 1.5. Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt.

Instituttets seriereservefonde i serier, hvor der ikke er tilbagebetalingspligt til låntagerne, jf. § 53b, stk. 1, nr.1.

Post 1.6. Øvrige reserver.

Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.4.2.

Post 1.7. Overført fra tidligere år.

Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.6. For 4. kvartal anføres summen af beløbene i RI 2, passivpost 8.6 og 8.7.

Post 1.8. Minoritetsinteresser (RC-skemaer)

Her anføres beløbet i RK 2, passivpost 8.

Post 2. Fradrag i kernekapital.

Post 2.1. Immaterielle aktiver.

Her anføres beløbet i RE 2, aktivpost 9.

Post 2.2. Aktiverede skatteaktiver.

Her anføres den del af beløbet i RE 2, aktivpost 12, der udgøres af aktiverede skatteaktiver.

Post 2.3. Egne kapitalandele.

Her anføres beløbet i RE 2, aktivpost 11.

Post 2.4. Årets underskud.

Her anføres beløbet resultat år til dato efter skat, jf. RE 2, passivpost 8.7. Beløbet skal kun overføres, hvis det er negativt. Hvis instituttet ikke har underskud, skal posten udfyldes med et nul. På RS 2 for 4. kvartal skal posten altid udfyldes med et nul.

Post 3. Kernekapital efter fradrag.

Kernekapital efter fradrag opgøres som post 1 minus post 2.

Post 4. Supplerende kapital.

Post 4.1. Opskrivningshenlæggelser.

Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.5.

Post 4.2 Tilbagebetalingspligtige seriereserver.

Her anføres instituttets andel af de ældre seriereserver med tilbagebetalingspligt, der ikke kan tilbageholdes ved ordinær indfrielse, men kun svarende til maksimalt 8 pct. af de risikovægtede aktiver mv. i disse ældre serier.

Post 4.3. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.

Kapitalindskuddene skal opfylde betingelserne for supplerende kapital i bekendtgørelsens § 37. Kapitalindskuddene specificeres på RS 4, og beløbet i RS 4, post 1.4, overføres til RS 2, post 4.3.

Post 5. Medregnet supplerende kapital.

I henhold til realkreditlovens § 53 a, stk. 2, må summen af supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag. Hvis den supplerende kapital, jf. post 4, er mindre end eller lig med kernekapital efter fradrag, jf. post 3, overføres beløbet under post 4 til post 5. Hvis post 4 er større end post 3, overføres i stedet beløbet under post 3 til post 5.

Post 6. Ansvarlig kapital før fradrag.

Den ansvarlige kapital før fradrag udgøres af summen af kernekapital efter fradrag, jf. post 3, og medregnet supplerende kapital, jf. post 5.

Post 7. Fradrag i ansvarlig kapital.

Post 7.1. Kapitalandele mv. > 10 pct., jf. realkreditlovens § 53 d, stk. 1.

Her føres aktier og andre kapitalandele samt efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud) i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der skal fradrages i henhold til realkreditlovens § 53 d, stk. 1.

Der skal foretages fradrag for hele investeringen.

Der skal alene foretages fradrag for efterstillede tilgodehavender, hvis instituttets besiddelse af kapitalandele mv. overstiger 10 pct. grænsen i lovens § 53 d, stk. 1.

Hvis kredit- eller finansieringsinstituttet indgår i den konsoliderede solvensopgørelse på RC-skemaerne, skal der ikke foretages fradrag for kapitalandele og efterstillede tilgodehavender ved opgørelsen af den ansvarlige kapital på ikke-konsolideret basis på RS-skemaerne, jf. realkreditlovens § 53 d, stk. 3.

Kapitalandele defineres i henhold til § 2, nr. 1, i regnskabsbekendtgørelsen.

Ved efterstillede tilgodehavender forstås tilgodehavender, der i tilfælde af låntagers likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan gøres gældende efter fyldestgørelse af øvrige kreditorkrav.

Ved kreditinstitutter forstås de i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, angivne virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. danske pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt tilsvarende udenlandske institutter.

Ved finansieringsinstitutter forstås de i regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 4, angivne virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. fondsmæglerselskaber, investeringsforeninger, leasingselskaber, factoringselskaber og lignende.

Post 7.2. Summen af kapitalandele mv. < 10 pct., jf. realkreditlovens § 53 d, stk. 2.

Her føres kapitalandele og efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud), der skal fradrages i henhold til realkreditlovens § 53 d, stk. 2.

Som grundlag for beregningen anvendes summen af alle kapitalandele og efterstillede tilgodehavender i kredit- og finansieringsinstitutter bortset fra de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er fratrukket under post 7.1, og de kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, der er omfattet af konsolidering.

Det er alene den del af summen af kapitalandelene og tilgodehavenderne, der overstiger 10 pct. af den ansvarlige kapital før fradrag, der skal fradrages.

Beregningen foretages i forhold til ansvarlig kapital før fradrag, jf. RS 2, post 6.

Post 7.3. Solvensmargen i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. realkreditlovens § 53 d, stk. 4.

Her føres i overensstemmelse med realkreditlovens § 53 d, stk. 4, fradraget for besiddelse af datterforsikringsselskaber og associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed.

Post 8. Ansvarlig kapital.

Den ansvarlige kapital beregnes som ansvarlig kapital før fradrag, jf. RS 2, post 6, minus de under RS 3, post 7 angivne fradrag.

Post 9. Kortfristet supplerende kapital.

Under denne post føres kortfristet supplerende kapital, der er optaget i henhold til bestemmelserne i realkreditlovens § 53 g samt bekendtgørelsens § 38.

Post 9.1. Indskudt kortfristet supplerende kapital.

Hertil overføres beløbet fra specifikationen af indskudt kortfristet supplerende kapital, jf. RS 4, post 2.3.

Post 9.2. Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen, jf. § 37.

Såfremt instituttet har fået tilladelse af Finanstilsynet til at medregne nettofortjenesten ved handelsbeholdningen, jf. realkreditlovens § 53 h, stk. 2, og bekendtgørelsens § 37, anføres denne under post 9.2.

Post 10. Medregnet kortfristet supplerende kapital.

Her føres det beløb, som den kortfristede supplerende kapital medregnes med. I henhold til realkreditlovens § 53 g, stk. 2, må den kortfristede supplerende kapital højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, jf. RS 11, post 12.

Post 11. Supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital i alt.

Under denne post føres summen af post 5 og post 10.

Post 12. Medregnet supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital.

Under denne post føres det beløb, der må medregnes af summen af den supplerende kapital og den kortfristede supplerende kapital.

I henhold til realkreditlovens § 53 a, stk. 2, må summen af den supplerende kapital og den kortfristede supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag, jf. RS 2, post 3. Hvis beløbet under post 11 er mindre end eller lig med beløbet under post 3, overføres beløbet under post 11 til post 12. Hvis beløbet under post 11 er større end beløbet under post 3, overføres i stedet beløbet i post 3 til post 12.

Post 13. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag.

Under denne post føres kernekapitalen efter fradrag, jf. RS 2, post 3, minus fradragene i henhold til realkreditlovens § 53d, stk. 1, 2 og 4, jf. RS 3 post 7, plus medregnet supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital, jf. post 12. Beløbet overføres til RS 1, post 1.

Post 14. Fradrag for kapitalkrav til poster med markedsrisiko mv.

Til denne post overføres kapitalkravet til poster med markedsrisiko mv. Dette beløb beregnes på RS 11, post 11.

Post 15. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag for kapitalkrav til poster med markedsrisiko mv.

På RS 1 skal solvensprocenten også beregnes efter reduktionsmetoden. Under post 15 opgøres solvensbrøkens tæller efter reduktionsmetoden. I forhold til beregningen af solvensprocenten i henhold til realkreditlovens § 53, stk. 1, reduceres tælleren med kapitalkravet til de vægtede poster med markedsrisiko mv. Nævneren reduceres samtidig med de vægtede poster med markedsrisiko.

Post 15 beregnes som post 13 minus post 14. Beløbet indgår i solvensopgørelsen på RS 1, post 2.

RS 4.

På dette skema specificeres de værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, udstedt i henhold til realkreditlovens § 53 c, stk. 1, nr. 3, der indgår i den supplerende kapital, jf. post 1, samt indskudt kortfristet supplerende kapital udstedt i henhold til realkreditlovens § 53 g, jf. post 2. Endvidere specificeres medregnet solidarisk hæftelse.

Post 1. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud.

Post 1.1. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, brutto, jf. RKL § 53 c, stk.1, nr. 3.

Her anføres bruttobeløbet af de af instituttet udstedte værdipapirer, jf. realkreditlovens § 53 c, stk.1, nr. 3.

Post 1.2. Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3 år inden forfald, jf. § 37.

I henhold til § 37, stk. 1, nr. 6, skal kapitalindskud med fast løbetid reduceres med 25 pct. årligt de sidste 3 år inden forfald. Det samlede beløb, hvormed de pågældende værdipapirer reduceres, anføres under denne post.

Post 1.3. Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af instituttet, jf. § 37, stk. 1, nr. 6 og 8.

I henhold til § 37, stk. 1, nr. 8, skal beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af instituttet, modregnes i det beløb, hvormed værdipapirerne indgår i den supplerende kapital. Der sker dog kun modregning efter et eventuelt fradrag efter § 37, stk. 1, nr. 6 (årlig indskrænkning i de sidste 3 år af det beløb, hvormed kapitalindskud med fast løbetid kan medregnes).

Post 1.4. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, netto.

Under denne post anføres nettobeløbet, hvormed værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes i den supplerende kapital. Beløbet beregnes som post 1.1 minus post 1.2 og post 1.3. Beløbet overføres til RS 2, post 4.3.

Post 2. Indskudt kortfristet supplerende kapital.

Post 2.1. Indskudt kortfristet supplerende kapital, brutto, jf. RKL § 53 g samt bekendtgørelsens § 38.

Her anføres bruttobeløbet af den i instituttet indskudte kortfristede supplerende kapital, jf. realkreditlovens § 53 g samt bekendtgørelsens § 38.

Post 2.2. Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af instituttet, jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 2.

I henhold til § 38, stk. 2, skal beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån og garantier ydet af instituttet, modregnes i bruttobeløbet for den kortfristede supplerende kapital. Dette beløb anføres under denne post.

Post 2.3. Indskudt kortfristet supplerende kapital, netto.

Under denne post anføres nettobeløbet, hvormed kortfristet supplerende kapital medregnes ved solvensopgørelsen. Beløbet beregnes som post 2.1 minus post 2.2. Beløbet overføres til RS 3, post 9.1.

III. Vægtning af aktiver og ikke-balanceførte poster.

På skema RS 5 til RS 22 vægtes instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster med henblik på følgende risici:

1. Kreditrisikoen, der er risikoen for, at instituttet påføres tab, fordi et tilgodehavende helt eller delvis bliver uerholdeligt. Risikoen for, at instituttet påføres tab, fordi værdien af et (finansielt eller ikke-finansielt) anlægsaktiv falder, vægtes efter de samme regler.

1. Positionsrisikoen, der er risikoen for, at instituttet påføres tab som følge af ændringer i markedsværdien af en position i gældsinstrumenter mv. eller aktier mv.

Positionsrisikoen opdeles i:

a) Den specifikke risiko, der er risikoen for, at instituttet påføres tab, fordi en positions markedsværdi ændres som følge af forhold, der er relateret til den enkelte udsteder af værdipapiret eller det enkelte værdipapir.

1. Modpartsrisikoen, der er risikoen for, at instituttet påføres tab, fordi en modpart i en kontrakt på et afledt finansielt instrument eller en spothandel ikke kan opfylde sine forpligtelser overfor instituttet. Modpartsrisikoen er aktuel i hele forretningens løbetid. Modpartsrisikoen er en kreditrisiko, men betegnelsen dækker kun de nævnte tilfælde.

1. Afviklingsrisikoen, der er risikoen for, at instituttet påføres tab, fordi en værdipapirhandel ikke kan gennemføres. Afviklingsrisikoen er aktuel i forbindelse med afviklingen af forretningen.

1. Leveringsrisikoen, der er risikoen for, at instituttet påføres tab, fordi en modpart ikke kan betale for et værdipapir, som instituttet har leveret, eller at en modpart ikke kan levere et værdipapir, som instituttet har betalt for. Leveringsrisikoen er aktuel, når instituttet har opfyldt sin forpligtelse. Leveringsrisikoen er en kreditrisiko, men betegnelsen dækker kun de nævnte tilfælde.

1. Valutakursrisikoen, der er risikoen for, at instituttet påføres tab som følge af ændringer i kursen på fremmed valuta.

Markedsrisikoen udgøres af positionsrisikoen, råvarerisikoen og valutakursrisikoen. Hvert af instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster indgår i vægtningen for de relevante risici for den pågældende post. Med henblik herpå fordeles instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster (poster under stregen og poster med modpartsrisiko) på følgende:

1. Poster uden for handelsbeholdningen

(vægtes kun for kreditrisiko):

a) aktiver uden for handelsbeholdningen, jf. afsnit IV nedenfor,

b) poster under stregen, jf. afsnit V nedenfor, samt

c) poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen, jf. afsnit VI nedenfor.

1. Poster i handelsbeholdningen (vægtes for markedsrisiko og de øvrige risici, der er forbundet hermed):

a) poster med positionsrisiko, jf. afsnit VIII (gældsinstrumenter mv.) og IX (aktier mv.) nedenfor,

b) poster med råvarerisiko, jf. afsnit X nedenfor,

c) poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen, jf. afsnit XI nedenfor,

d) poster med afviklingsrisiko, jf. afsnit XII, post 1, nedenfor,

e) poster med leveringsrisiko mv., jf. afsnit XII, post 2, nedenfor, samt

f) poster med optionstillæg, jf. afsnit XII, post 3, nedenfor.

1. Poster med valutakursrisiko (både i og uden for handelsbeholdningen), jf. afsnit XIII nedenfor.

Nr. 2 og 3 udgør tilsammen poster med markedsrisiko.

En given post skal i visse tilfælde medregnes flere steder. Eksempelvis skal alle poster i fremmed valuta indgå omregnet til danske kroner i de relevante poster under nr. 1 eller 2 såvel som under nr. 3. Desuden kan en post, der medregnes i handelsbeholdningen under nr. 2a, også blive medregnet under nr. 2c, 2d, 2e eller 2f.

Hvorvidt en post medtages under nr. 1 eller nr. 2 er fastlagt i bekendtgørelsens § 4.

I skemaerne i bilag 7 er der ved hver post anført de vægte, som posterne skal vægtes med. I skemaerne skal anføres både det uvægtede beløb og det vægtede beløb, der beregnes ved at multiplicere det uvægtede beløb med den anførte vægt.

De nærmere regler for opgørelsen og fordelingen af posterne under nr. 1 til 3 fremgår nedenfor.

IV. Aktiver uden for handelsbeholdningen. RS 5 - RS 7.

RS 5 til RS 7 omfatter kun aktiver uden for handelsbeholdningen.

I skemaet er anført 13 aktivposter svarende til aktivposterne anført i regnskabsbekendtgørelsens kapitel 4, §§ 11-23.

Aktiverne risikovægtes med vægtene anført i bekendtgørelsens § 12.

Summen af de uvægtede aktivposter uden for handelsbeholdningen og de uvægtede aktivposter i handelsbeholdningen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med den tilsvarende RE-post. Ved kapitaldækningsopgørelsen medtages aktiver uden for handelsbeholdningen således efter afviklingsprincippet, mens poster i handelsbeholdningen medtages efter dispositionsprincippet.

For de enkelte poster gælder følgende:

Post 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Post 1.1. Vægt 0,0.

Her føres kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone A samt anfordringstilgodehavender hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta.

Post 1.2. Vægt 1,0.

Her føres anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone B undtagen de under post 1.1 anførte vedrørende zone B.

Post 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker.

Post 2.1. Vægt 0,0.

Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og centralregeringer i zone A, EF-institutioner og EF.

Post 2.2. Vægt 0,2.

Her føres gældsbeviser udstedt af kreditinstitutter i zone A og gældsbeviser med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B.

Post 2.3. Vægt 1,0.

Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og centralregeringer i zone B, gældsbeviser med en restløbetid på mere end 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B og andre gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker.

Instituttet kan ved opgørelse af post 2.2 og 2.3 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

Post 3.1. Vægt 0,0.

Her føres tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone A samt tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta.

Endvidere føres her unoterede efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, som fratrækkes instituttets ansvarlige kapital under RS 3, post 7.

Post 3.2. Vægt 0,1.

Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

Post 3.3. Vægt 0,2.

Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A, incl. margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, og tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos kreditinstitutter i zone B.

Endvidere føres margintilgodehavender i clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Post 3.4. Vægt 1,0.

Her føres tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1 år hos kreditinstitutter i zone B.

Desuden føres instituttets ansvarlige lånekapital i clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Endvidere føres efterstillede tilgodehavender, som ikke er anført under post 3.1.

Instituttet kan ved opgørelse af post 3.3 og 3.4 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 4. Udlån.

Under denne post føres instituttets udlån, herunder pantebreve samt ægte købs- og tilbagesalgsforretninger, der ikke opfylder forudsætningerne i bekendtgørelsens § 32, stk. 5.

Post 4.1. Vægt 0,0.

Her føres tilgodehavender:

a) hos eller garanteret af EF,

b) hos eller garanteret af centralregeringer i zone A eller garanteret af centralbanker i zone A,

c) hos centralregeringer i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta,

d) garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone B i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta,

e) hos eller garanteret af Den Danske Folkekirke,

f) hos eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre eller sikret ved værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,

g) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), eller sikret ved værdipapirer udstedt af disse regionale og lokale myndigheder, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi,

h) sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af centralregeringer eller centralbanker i zone A, EF-institutioner eller EF, idet nulvægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi, eller

i) sikret ved pant i indlån i instituttet.

Post 4.2. Vægt 0,1.

Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A i form af tinglysningsgarantier, jf. realkreditlovens § 40, stk. 2 og 5, med en løbetid på højst 1 år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af kreditinstituttet.

Post 4.3. Vægt 0,2.

Her føres tilgodehavender:

a) hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone A, herunder pantebreve, der er garanteret af kreditinstitutter i zone A,

b) med en restløbetid på til og med 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B,

c) hos eller garanteret af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6,

d) tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i Den Europæiske Investeringsfond,

e) hos eller garanteret af det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter,

f) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone A undtagen de under post 4.1 anførte,

g) hos eller garanteret af offentlige virksomheder i zone A, jf. bekendtgørelsens § 7,

h) hos eller garanteret af fondsmæglerselskaber i zone A, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3,

i) hos eller garanteret af fondsbørser og clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9,

j) sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale udviklingsbanker, jf. bekendtgørelsens § 6, og regionale eller lokale myndigheder i zone A, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi,

k) sikret ved pant i indlån i andre kreditinstitutter i zone A, eller

l) sikret ved pant i realkreditobligationer og andre noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, excl. værdipapirer, der er efterstillet andre kreditorer, idet 0,2-vægt alene gives til den del af tilgodehavendet, der er dækket inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

Post 4.4. Vægt 0,5.

Her føres tilgodehavender:

a) sikret ved pant i beboelsesejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, til helårsbrug, idet 0,5-vægt alene gives for den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven eller en tilsvarende forsigtig vurdering for så vidt angår ejendomme beliggende uden for Danmark,

b) sikret ved pant i fritidshuse, idet 0,5-vægt alene gives for den del af tilgodehavendet, der er dækket af pantet inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven eller en tilsvarende forsigtig vurdering for så vidt angår fritidshuse beliggende uden for Danmark,

c) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark; vægt 0,5 kan gives for den del af pantet, som er sikret inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven. Det er en betingelse, at lånet er udbetalt før den 21. juli 2000,

d) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark; vægt 0,5 kan gives for den del af pantet, som er sikret inden for 50 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Det er en betingelse, at ejendommen vil blive brugt af ejeren selv, eller at der er sikkerhed for lejeindtægten. Såfremt ejendomspriserne falder med mere end 10 pct. i forhold til tidspunktet for seneste offentlige vurdering, kan Finanstilsynet fastlægge andre retningslinier for solvensvægtningen af tilgodehavender sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark, eller

e) sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme under forudsætning af, at betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt.

Endvidere føres beholdningen af pantebreve i beboelsesejendomme til helårsbrug, fritidshuse og kontor- og forretningsejendomme, såfremt pantebrevet ligger inden for henholdsvis 80 pct., 60 pct. og 50 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven, jf. ovenfor.

Såfremt et udlån ved etableringen eller senere er sikret inden for henholdsvis 80 pct. og 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven, antages det, at tilgodehavendet er sikret i hele lånets løbetid. Dette gælder dog ikke, såfremt instituttet accepterer at rykke for yderligere pant. I sådanne tilfælde skal der foretages en ny opgørelse, jf. ovenfor under litra a, b og c.

Såfremt et udlån ved etableringen eller senere er sikret inden for 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering, skal der foretages en ny opgørelse, hver gang der kommer en offentlig ejendomsvurdering, eller der rykkes for yderligere pant, jf. ovenfor under litra d.

Post 4.5. Vægt 1,0.

Her føres tilgodehavender:

a) hos eller garanteret af regionale og lokale myndigheder i zone B,

b) med en restløbetid på mere end 1 år hos eller garanteret af kreditinstitutter i zone B,

c) hos eller garanteret af fondsmæglerselskaber, fondsbørser og clearingcentraler i zone B, eller

d) hos private kunder, herunder erhvervsvirksomheder, som ikke er medtaget ovenfor som følge af den stillede sikkerhed.

Endvidere føres efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder og beholdningen af pantebreve, som ikke er anført under post 4.3.

Instituttet kan ved opgørelsen af post 4.4, litra b, vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 5. Obligationer.

Under denne post føres obligationer uden for handelsbeholdningen. Posten omfatter bl.a. alle præmieobligationer og indeksobligationer.

Post 5.1. Vægt 0,0.

Her føres egne udstedte realkreditobligationer, skatkammerbeviser, statsgældsbeviser og statsobligationer udstedt af centralregeringer i zone A, undtagen de som er medtaget under post 2.1, obligationer udstedt af danske amtskommuner og danske kommuner, herunder obligationer udstedt af KommuneKredit, eller regionale regeringer og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt, samt obligationer udstedt af Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Landsstyre.

Endvidere føres instituttets beholdning af egen supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital samt egne udstedte obligationer mv.

Post 5.2. Vægt 0,1.

Her føres obligationer udstedt af andre realkreditinstitutter i Danmark, herunder indeksobligationer, og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond.

Post 5.3. Vægt 0,2.

Her føres obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit udstedt af kreditinstitutter i zone A og obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B.

Post 5.4. Vægt 1,0.

Her føres beholdningen af obligationer, commercial paper notes og certificates of deposit med en restløbetid på mere end 1 år udstedt af kreditinstitutter i zone B samt obligationer udstedt af andre virksomheder.

Desuden føres beholdningen af præmieobligationer her.

Instituttet kan ved opgørelsen af post 5.3 og 5.4 vælge at anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid.

Post 6. Aktier mv.

Her føres aktier og andre kapitalandele uden for handelsbeholdningen.

Post 6.1. Vægt 0,0.

Her føres beholdningen af aktier, beviser for garantikapital i sparekasser, beviser for andelskapital i andelskasser, investeringsforeningsandele og andre kapitalandele, som fratrækkes den ansvarlige kapital under RS 3, post 7.

Post 6.2. Vægt 1,0.

Her føres beholdningen af aktier, beviser for garantikapital i sparekasser, beviser for andelskapital i andelskasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, som ikke er anført under post 6.1.

Post 7. Kapitalandele i associerede virksomheder mv.

Post 7.1. Vægt 0,0.

Her føres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, som fratrækkes den ansvarlige kapital under RS 3, post 7.

Post 7.2. Vægt 1,0.

Her føres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, som ikke er fratrukket den ansvarlige kapital under RS 3, post 7.

Post 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Post 8.1. Vægt 0,0.

Her føres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, som fratrækkes den ansvarlige kapital under RS 3, post 7, herunder fradraget for besiddelse af datterforsikringsselskaber og associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed.

Post 8.2. Vægt 1,0.

Her føres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, der ikke er fratrukket den ansvarlige kapital under RS 3, post 7, herunder kapitalandele i dattervirksomheder, der driver accessorisk virksomhed, og den del af kapitalandele i datterforsikringsselskaber og associerede forsikringsvirksomheder, der ikke er fratrukket den ansvarlige kapital under RS 3, post 7.

Post 9. Immaterielle aktiver og aktiverede skatteaktiver.

Post 9.1. Vægt 0,0.

Her føres immaterielle aktiver, jf. RE 2, aktivpost 9, samt aktiverede skatteaktiver, jf. RE 2, aktivpost 12. Immaterielle aktiver samt aktiverede skatteaktiver fratrækkes endvidere kernekapitalen på RS 2, henholdsvis post 2.1 og post 2.2.

Post 10. Materielle aktiver.

Post 10.1. Vægt 1,0.

Her føres materielle aktiver, jf. RE 2, aktivpost 10.

Post 11. Egne kapitalandele.

Post 11.1. Vægt 0,0.

Her føres beholdningen af egne kapitalandele, som fratrækkes kernekapitalen under RS 2, post 2.3, jf. RE 2, aktivpost 11.

Post 12. Andre aktiver.

Andre aktiver skal fordeles på de anførte vægte afhængig af modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12. Aktiverede skatteaktiver føres dog under post 9.

Andre aktiver i form af tilgodehavende renter på poster i handelsbeholdningen (dog ikke vedhængende renter på obligationer i handelsbeholdningen, da den vedhængende rente er inkluderet i markedsværdien af obligationer og derfor føres på skema RS 12 og RS 13) føres ikke på dette skema men under RS 17, post 2.

Post 12.1. Vægt 0,0.

Her føres bl.a. den positive markedsværdi af spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, jf. § 22, stk. 2, i regnskabsbekendtgørelsen, for sådanne poster såvel i som uden for handelsbeholdningen. Markedsværdien indgår også på hhv. RS 9-10 samt RS 15, 16 og 17.

Endvidere føres bl.a. tilgodehavende renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,0, dvs. centralregeringer og centralbanker i zone A, EF-institutioner, EF, centralregeringer og centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta, danske amtskommuner og danske kommuner, KommuneKredit, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og regionale og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt.

Post 12.2. Vægt 0,1.

Her føres bl.a. tilgodehavende renter på danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og hos kreditinstitutter, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

Post 12.3. Vægt 0,2.

Her føres bl.a. tilgodehavende renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,2, dvs. kreditinstitutter i zone A, kreditinstitutter i zone B, hvor restløbetiden er til og med 1 år, Den Europæiske Investeringsbank, multilaterale udviklingsbanker, det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de under post 12.1 anførte, og offentlige virksomheder i zone A.

Post 12.4. Vægt 0,5.

Her føres bl.a. tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i ejendomme til helårsbrug, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 80 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven, henholdsvis fritidshuse, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven, jf. bemærkningerne til RS 5, post 4.3.

Endvidere føres bl.a. tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i Danmark, såfremt tilgodehavendet er sikret inden for 60 pct. af ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven, dog under forudsætning af, at lånet er udbetalt før den 21. juli 2000, henholdsvis sikret inden for 50 pct. af den seneste ejendomsvurdering.

Tillige føres tilgodehavende renter, som er sikret ved pant i kontor- og forretningsejendomme beliggende i de medlemsstater, der tillader en 50 pct. vægtning af kontor- og forretningsejendomme, såfremt betingelserne for nedvægtning i de pågældende medlemsstater er opfyldt.

Post 12.5. Vægt 1,0.

Her føres andre aktiver undtagen de under post 12.1-4 anførte.

Post 13. Periodeafgrænsningsposter.

Periodeafgrænsningsposter skal fordeles på de anførte vægte afhængig af modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12.

Periodeafgrænsningsposter i form af kurtage, provision og dividende på poster i handelsbeholdningen føres ikke på dette skema men under RS 17, post 2.

Post 13.1. Vægt 0,0.

Her føres bl.a. forudbetalte renter, hvor modpart eller garantistiller har vægt 0,0, dvs. centralregeringer og centralbanker i zone A, EF-institutioner, EF, centralregeringer og centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta, danske amtskommuner og danske kommuner, KommuneKredit, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og regionale og lokale myndigheder i andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægt.

Post 13.2. Vægt 0,1.

Her føres bl.a. forudbetalte renter på danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond og hos kreditinstitutter, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet (discount houses).

Post 13.3. Vægt 0,2.

Her føres bl.a. forudbetalte renter, hvor modpart eller garantistiller har risikovægt 0,2, dvs. kreditinstitutter i zone A, kreditinstitutter i zone B, hvor restløbetiden er til og med 1 år, Den Europæiske Investeringsbank, multilaterale udviklingsbanker, det mosaiske trossamfund og andre kirker og religiøse samfund, der har status som offentligretlige juridiske personer med hjemmel til at opkræve skatter, regionale og lokale myndigheder i zone A, undtagen de under post 13.1 anførte, og offentlige virksomheder i zone A.

Post 13.4. Vægt 1,0.

Her føres øvrige periodeafgrænsningsposter.

Post 14. Aktiver uden for handelsbeholdningen i alt.

Posten udgøres af summen af posterne 1 til 13, og summen af de vægtede beløb overføres til RS 1, post 3.

V. Poster under stregen. RS 8.

Poster under stregen omfatter samtlige garantier mv. og andre forpligtelser i henhold til regnskabsbekendtgørelsens §§ 38-39 og RE 3.

I kolonnen for uvægtet beløb anføres forpligtelsens størrelse, dvs. det beløb, som forpligtelsen er opført til under ikke-balanceførte poster på RE 3.

Forpligtelserne placeres afhængig af forpligtelsens karakter, jf. nedenfor, i de tre kategorier: Fuld risiko, mellemliggende risiko eller mellemliggende/lav risiko.

Inden for hver kategori vægtes de enkelte forpligtelser med modpartens vægt, jf. bekendtgørelsens § 12.

For uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og aktiver købt på termin anvendes dog aktivets vægt i henhold til bekendtgørelsens § 12.

Poster, der er garanteret, kan for den del, der er garanteret, vægtes med garantistillerens vægt.

For poster, der er sikret på den i bekendtgørelsens § 12, nr. l, pkt. i og j, angivne måde, anføres den del, der er sikret, under vægt 0,0.

For poster, der er sikret på den i bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. i, j og k, angivne måde, anføres den del af posten, der er sikret, under vægt 0,2.

De uvægtede beløb multipliceres med de under posten anførte vægte, og de herefter beregnede beløb anføres i kolonnen for vægtet beløb.

Post 1. Fuld risiko.

Følgende poster føres under denne post:

a) Finansgarantier. Herved forstås i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 1, f.eks. garantier for udlandslån, garantier for forhåndslån og andre lån i realkredit- eller erhvervsfinansieringsinstitutter, pantebrevsgarantier, garantier vedrørende formidling af lån til kunder (markedslån) og garantier for indskud i andre kreditinstitutter.

b) Kautioner eller lånegarantier. Kautioner eller lånegarantier, der udgør kreditsubstitutter, og som fuldt ud er sikret ved pant i fast ejendom, der opfylder de i § 12, stk. 1, nr. 4, fastsatte betingelser, indgår med en vægtning på 0,5. Dette omfatter f.eks. garantier stillet overfor realkreditinstitutter, hvor garantistiller har indtrædelsesret i realkreditinstituttets pant. I tilfælde hvor garantistillelsen sker i forbindelse med belåning af fast ejendom i et realkreditinstitut, kan procentsatserne i § 12, stk. 1, nr. 4, relateres til ejendomsværdien vurderet af realkreditinstituttet.

c) Accepter og endossementsforpligtelser mv. Herved forstås de forpligtelser, der er ført under ikke-balanceførte poster, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

d) Aktiver købt i henhold til terminskontrakt. Under denne post må kun føres aktiver uden for handelsbeholdningen. Posten omfatter bl.a. aktier og obligationer købt på termin, købte futures og udlån, der er erhvervet på en fremtidig dato. Såfremt en købt future, der er garanteret af en clearingcentral, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2, er lukket med en tilsvarende solgt future, skal den købte future ikke medtages ved opgørelsen af de risikovægtede aktiver, poster under stregen og poster med modpartsrisiko. En købt future betragtes som lukket, såfremt den solgte future har samme hovedstol samt er indgået i samme valuta og med samme udløbsdag. Valutaterminsforretninger og valutafutures skal ikke medtages her. Disse forretninger medtages under poster med modpartsrisiko.

e) Forward forward deposits. Herved forstås aftaler om indskud i et andet kreditinstitut på et fast fremtidigt tidspunkt i en fast periode med fast rente, f.eks. indskud af 1 mio. kr. om tre måneder i seks måneder til 5 pct. p.a. i rente. Indskuddene medtages i opgørelsen fra tidspunktet for aftalens indgåelse. Forward Rate Agreements føres ikke her men under poster med modpartsrisiko.

f) Andre poster, der har fuld risiko. Herved forstås andre garantier end de under litra a nævnte, og som træder i stedet for en kredit til kunden, f.eks. told-, skatte- og afgiftsgarantier.

Post 2. Mellemliggende risiko.

Følgende poster føres under denne post:

a) Andre garantier og indeståelser. Herved forstås andre garantier end de under pkt. 1.a, 1.b, 1.f, 2.d, 2.e, 3.a og 3.b nævnte, f.eks. arbejdsgarantier, garantier i forbindelse med tvangsauktioner, konverteringsgarantier og andre garantier og indeståelser, der ikke træder i stedet for en kredit til kunden (garantirekvirenten), herunder garantier afgivet overfor Garantifonden for indskydere og investorer samt kontoførende institutters garantistillelse overfor fejl i andre kontoførende institutter i forbindelse med registrering i Værdipapircentralen. Posten omfatter endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser.

b) Uigenkaldelige kredittilsagn. Herved forstås kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes med under 1 års varsel. Alle kredittilsagn, der er posteret under ikke-balanceførte poster RE 3, post 2.1, skal medtages. Kassekreditter, der kan opsiges med kortere varsel end 1 år, skal ikke medtages her, uanset at der er aftalt en længere løbetid end 1 år.

c) Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Herved forstås alle forretninger, der er posteret under ikke-balanceførte poster på RE 3, post 2.2.

d) Lange emissionsgarantier mv. Herved forstås alle forpligtelser, som instituttet har til at købe værdipapirer (udstedt af instituttets kunder), hvor forpligtelsens oprindelige løbetid er mere end 1 år, uanset om værdipapirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen.

e) NIF's og RUF's mv. Herved forstås Note Issuance Facilities (NIF's) og Revolving Underwriting Facilities (RUF's) og lignende, der indebærer en forpligtelse for instituttet til at købe værdipapirer. Faciliteterne medtages uanset løbetiden.

f) Andre poster med mellemliggende risiko. Dette omfatter alle andre poster end de ovenfor nævnte med mellemliggende risiko.

Post 3. Mellemliggende/lav risiko.

Følgende poster føres under denne post:

a) Emissionsgarantier. Herved forstås alle forpligtelser, som instituttet har til at købe værdipapirer, uanset om papirerne vil blive omfattet af handelsbeholdningen, bortset fra de under 2.d og 2.e nævnte forpligtelser.

b) Andre poster med mellemliggende/lav risiko. Dette omfatter garantier stillet overfor Danmarks Nationalbank i forbindelse med betalingsafvikling i Værdipapircentralen. Endvidere omfattes garantier stillet overfor Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

Post 4. Poster under stregen i alt.

Posten udgøres af summen af posterne 1 til 3, og summen af de vægtede beløb overføres til RS 1, post 4.

VI. Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen. RS 9 og RS 10.

På RS 9 og RS 10 føres poster med modpartsrisiko, der ikke tilhører handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4. Disse omfatter bl.a. afledte finansielle instrumenter, der afdækker forskelle mellem betalingsrækker, jf. § 4, stk. 2 samt § 7 i bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip og rente- og valutarisici.

Ved fastsættelse af modpartsvægt for poster, der er garanteret eller sikret, kan den del, der er garanteret hhv. sikret, vægtes med garantistillerens vægt hhv. vægtes i henhold til § 12.

Ved opgørelsen anvendes de opgørelsesmetoder, der er anført under afsnit XI (skema RS 15 og RS 16), herunder bestemmelserne vedrørende opgørelse af risiko, opdelingen på instrumenter og løbetid, beregning af nettobeløb i forbindelse med bilaterale aftaler om netting samt vægtningen af posterne.

VII. Poster med markedsrisiko mv. RS 11.

Poster med markedsrisiko mv. består af poster i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, samt poster i fremmed valuta, jf. bekendtgørelsens § 36.

På RS 12 til RS 22 vægtes poster med markedsrisiko mv. fordelt på

1. poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. (RS 12 og RS 13),

1. poster med positionsrisiko, aktier mv. (RS 14, post 1 til 4),

1. poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen (RS 15 og RS 16),

1. poster med afviklingsrisiko (RS 17, post 1),

1. poster med leveringsrisiko mv. RS 17, post 2),

1. poster med optionstillæg (RS 17, post 3),

1. poster med valutakursrisiko (RS 18 og RS 19), og

1. poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller (RS 22, post 7)

Nr. 1 til 6 og nr. 8 indgår i handelsbeholdningen.

Det samlede vægtede beløb for poster med markedsrisiko opgøres på RS 11, post 10. Dette beløb overføres til RS 1, post 6.

RS 11.

Til dette skema overføres de vægtede beløb for nr. 1 til 8 ovenfor. Summen af disse udgør det samlede vægtede beløb for poster med markedsrisiko mv., dvs. handelsbeholdningen og poster med valutakursrisiko.

På dette skema foretages der desuden en særskilt beregning af kapitalkravet til poster med markedsrisiko. Denne beregning skal anvendes til opgørelsen af solvensprocenten efter reduktionsmetoden på RS 1.

Post 1. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.

Hertil overføres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko og det vægtede beløb for den generelle risiko på gældsinstrumenter mv., jf. RS 13, post 4.

Post 2. Poster med positionsrisiko, aktier mv.

Hertil overføres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko og det vægtede beløb for den generelle risiko på aktier mv., jf. RS 14, post 4.

Post 3. Poster med modpartsrisiko.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med modpartsrisiko på RS 16, post 4.

Post 4. Poster med afviklingsrisiko.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med afviklingsrisiko, jf. RS 17, post 1.

Post 5. Poster med leveringsrisiko mv.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med leveringsrisiko mv., jf. RS 17, post 2.

Post 6. Poster med optionstillæg.

Hertil overføres det vægtede beløb for poster med optionstillæg, jf. RS 17, post 3.

Post 7. Samlet valutaposition.

Hertil overføres den samlede valutaposition, jf. RS 19, post 6.3.

Post 8. Poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller

Hertil overføres summen af det vægtede beløb for poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller, jf. RS 22, post 7.

Post 9. Overskridelse af engagementsgrænser.

Under denne post angives det vægtede beløb for overskridelse af engagementsgrænser. Beløbet beregnes i overensstemmelse med de for det enkelte engagement gældende betingelser, som er stillet af Finanstilsynet, jf. realkreditlovens § 65 c, stk. 7, 4. pkt.

Post 10. Poster med markedsrisiko mv. i alt.

Her anføres summen af de vægtede poster med markedsrisiko mv. Denne beregnes som summen af post 1 til post 9. Beløbet overføres til RS 1, post 6.

Post 11. Kapitalkrav til poster med markedsrisiko mv.

Under denne post beregnes kapitalkravet til poster med markedsrisiko. Beløbet skal anvendes til beregning af solvensprocenten efter reduktionsmetoden på RS 1. Kapitalkravet beregnes som 8 pct. af det vægtede beløb for poster med markedsrisiko mv. i alt, jf. post 10. Beløbet overføres til RS 3, post 15.

Post 12. Maksimal grænse for kortfristet supplerende kapital.

I henhold til realkreditlovens § 53 g, stk. 2, kan den kortfristede supplerende kapital højst medregnes med et beløb, der svarer til 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko. Maksimumbeløbet beregnes og anføres under post 12. Beløbet i RS 3, post 10, må ikke overstige beløbet i RS 11, post 12.

Institutter, der ikke anvender kortfristet supplerende kapital, kan undlade at udfylde post 12.

VIII. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. RS 12 og RS 13.

På disse skemaer føres nettopositioner i gældsinstrumenter mv. i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 4, og bilag 2, afsnit 1.

Positioner i afledte finansielle instrumenter baseret på gældsinstrumenter mv. opdeles i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 17 og 18. Efter opdelingen indgår begge de herved fremkomne positioner i opgørelsen på RS 12 og RS 13. Da disse positioner indgår, og da poster i handelsbeholdningen indgår efter dispositionsprincippet, er det ikke muligt at foretage direkte afstemning til RE-skemaerne.

Endvidere skal afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller råvarer opdeles i en aktieposition hhv. en råvareposition og en position i et gældsinstrument, jf. bekendtgørelsens §§ 23 og 24 samt § 27. Gældsinstrumentdelen medtages under gældsinstrumenterne på RS 12 og RS 13.

Betegnelsen gældsinstrumenter mv. omfatter også de efter opdelingen fremkomne positioner i gældsinstrumenter.

De solgte værdipapirer i ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger forbliver på instituttets balance, og de indgår dermed i opgørelsen.

I opgørelsen indgår instituttets nettopositioner i de enkelte instrumenter opgjort til markedsværdi. Nettopositioner opgøres i henhold til bekendtgørelsens § 11, og bilag 2, afsnit 2. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens §§ 17, 18, 23, 24 og 27, indgår de opdelte positioner i beregningen af nettopositioner.

Alle positioner indgår i vægtningen af såvel den specifikke som den generelle risiko, jf. nedenfor.

RS 12.

Post 1. Specifik risiko.

Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

Gældsinstrumenter under post 1.2 og 1.3 medtages i opgørelsen af den specifikke risiko efter deres restløbetid.

Konverterbare obligationer medtages på samme måde som andre obligationer.

Restløbetiden for udtrukne obligationer sættes lig med restløbetiden indtil indfrielsesdagen.

Positionerne medtages i opgørelsen som nettopositioner i henhold til afsnit 2.1 i bilag 2, og der kan således kun foretages modregning mellem positioner i eller baseret på identiske gældsinstrumenter.

Positionerne medtages i øvrigt i henhold til bekendtgørelsens § 16, jf. bilag 2, afsnit 1 og 2, samt §§ 18 og 19.

Post 1.1. Statsobligationer mv.

Her føres gældsinstrumenter udstedt af modparter med vægt 0 i henhold til bekendtgørelsens § 12.

Post 1.2. Danske realkreditobligationer mv.

Post 1.2.1 til 1.2.3.

Her føres positioner i realkreditobligationer, jf. realkreditlovens § 1, stk. 5, samt obligationer udstedt af Danmarks Skibskreditfond. Positionerne fordeles efter restløbetiden, idet positioner i obligationer med en restløbetid under 6 måneder føres under post 1.2.1, positioner i gældsinstrumenter med en restløbetid på mindst 6 måneder men højst 2 år under post 1.2.2 og øvrige positioner under post 1.2.3.

Post 1.3. Andre gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter mv.

Post 1.3.1 til 1.3.3.

Her føres positioner i gældsinstrumenter, der er udstedt af emittenter med vægt 0,2 i henhold til bekendtgørelsens § 12. Positionerne fordeles på post 1.3.1 til 1.3.3 efter restløbetiden for instrumentet på samme måde som danske realkreditobligationer mv., jf. post 1.2.1 til 1.2.3.

Post 1.4. Øvrige gældsinstrumenter mv.

Her føres alle andre positioner i gældsinstrumenter end de under post 1.1 til 1.3 nævnte. Posten omfatter bl.a. obligationer, commercial papers og andre omsættelige gældsinstrumenter udstedt af emittenter med modpartsvægt 1,0 i henhold til bekendtgørelsens § 12.

RS 13.

Post 2. Positioner fordelt på varighedszoner.

De varighedsvægtede matchede og umatchede positioner beregnes i henhold til den procedure, der er anført i bekendtgørelsens bilag 2.

Proceduren følges separat for hver enkelt valuta, som instituttet har positioner i. Positioner i fremmed valuta omregnes pr. opgørelsestidspunktet til danske kroner inden opgørelsen, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 71.

Positionerne og de matchede positioner summeres herefter for samtlige valutaer. Summerne føres som angivet nedenfor under post 2.1 til 3.7.

Under post 2.1 til 2.6 anføres positionerne inden matchningen i henhold til bilag 2. Instituttets uvægtede positioner opgjort til markedsværdi anføres i kolonnen for uvægtet beløb. Hver position føres under den relevante post 2.1 til 2.6 efter varighedszone og efter, om det er en lang eller en kort position.

Hver enkelt position vægtes herefter med henholdsvis den modificerede varighed for det pågældende gældsinstrument og vægten, der afhænger af den forudsatte renteændring for den relevante varighedszone, jf. bilag 2. Når positionerne er blevet vægtet, anføres summen af de vægtede beløb i kolonnen for vægtet beløb. Disse fordeles efter varighedszoner og efter, om de er korte eller lange, på samme måde som de uvægtede positioner.

Post 3. Generel risiko.

Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

De varighedsvægtede matchede positioner beregnes i henhold til bilag 2. Under post 3.1 til 3.7 anføres de beregnede matchede og umatchede positioner.

Der sker separat matchning af instituttets positioner i hver valuta.

Under denne post omfatter kolonnen for uvægtet beløb de varighedsvægtede matchede og umatchede positioner.

De matchede positioner vægtes med de anførte vægte. Eksempelvis svarer vægten på 0,02 til, at hver af de to positioner, der indgår i matchningen, vægtes med 0,01.

Post 3.1 til 3.3. Matchede positioner i zone 1 til 3.

For hver af de tre varighedszoner matches de korte og de lange positioner med hinanden. De matchede positioner i hver varighedszone anføres under post 3.1 til 3.3 i kolonnen for uvægtet beløb.

Post 3.4 og 3.5. Matchede positioner mellem zone 1 og zone 2 hhv. zone 2 og zone 3.

De lange (korte) positioner i varighedszone 1, der ikke er matchet med andre positioner i varighedszone 1, matches med de korte (lange) positioner i varighedszone 2, der ikke er blevet matchet med andre positioner i varighedszone 2. Det matchede beløb anføres under post 3.4 i kolonnen for uvægtet beløb.

De positioner i varighedszone 2, der ikke kan matches med andre positioner i varighedszone 2 eller positioner i varighedszone 1, matches på tilsvarende vis med positionerne i varighedszone 3. Det matchede beløb anføres under post 3.5 i kolonnen for uvægtet beløb.

Instituttet kan dog vælge at matche positionerne i varighedszone 2 og 3 først og derpå matche de umatchede positioner i varighedszone 2 og 3 med positionerne i varighedszone 1.

Post 3.6. Matchede positioner mellem zone 1 og zone 3.

De positioner i varighedszone 1 og 3, der endnu ikke er matchet, matches til sidst, og den matchede position anføres under post 3.6 under kolonnen for uvægtet beløb.

Post 3.7. Umatchede positioner.

Her føres de varighedsvægtede positioner, der ikke har kunnet matches med andre positioner. Hvis instituttet ikke har nogen korte positioner, vil post 3.7 indeholde summen af instituttets varighedsvægtede positioner, og post 3.1 til 3.6 vil indeholde et nul.

Post 4. Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv., i alt.

Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko (post 1) og summen af det vægtede beløb for den generelle risiko (post 3). Summen er instituttets samlede vægtede beløb for positionsrisiko på gældsinstrumenter, og beløbet overføres til RS 11, post 1.

IX. Poster med positionsrisiko, aktier mv. RS 14.

På dette skema føres positioner i handelsbeholdningen i aktier, investeringsforeningsandele og andre kapitalandele, jf. RE 2, post 6, samt positioner i aktieindeks mv. Positioner i konvertible gældsinstrumenter føres under gældsinstrumenter.

Nettopositionerne beregnes i henhold til bekendtgørelsens §§ 11 og 22, stk. 3.

Nettopositionerne i fremmed valuta omregnes til danske kroner inden beregningen af specifik og generel risiko.

Futures, optioner, warrants, terminsforretninger og andre afledte finansielle instrumenter baseret på aktier eller aktieindeks opdeles i henholdsvis en aktieposition og en position i et gældsinstrument, jf. bekendtgørelsens §§ 23-24. I disse tilfælde medtages aktiepositionen i opgørelsen på RS 14. Positionen i gældsinstrumentet føres på RS 12 og RS 13. Bl.a. da positioner, der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier mv., indgår, og da poster i handelsbeholdningen medtages efter dispositionsprincippet, er det ikke muligt at foretage en direkte afstemning til RE-skemaerne.

En købt KFX-future føres som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for futuren, og en lang position i KFX-indekset. Sidstnævnte kan i henhold til bekendtgørelsens § 24 valgfrit behandles som enten en lang position i selve KFX-indekset eller en lang position i hver af de af KFX-indekset omfattede aktier. I førstnævnte tilfælde skal positionen ikke medregnes ved opgørelsen af den specifikke risiko. I sidstnævnte tilfælde medregnes hver af positionerne med den vægt, hvormed de indgår i KFX-indekset, multipliceret med instituttets samlede position i KFX-indekset. De således beregnede positioner medtages i beregningen af nettopositioner i de enkelte aktier. Desuden medregnes alle positionerne ved opgørelsen af den specifikke risiko. Positioner i købte futures på andre indeks, der opfylder kriterierne i § 24, stk. 3, behandles på tilsvarende måde. Solgte futures på et aktieindeks behandles på tilsvarende måde som hhv. en lang position i et gældsinstrument og en kort position i indekset respektiv korte positioner i de underliggende aktier.

Post 1. Positioner:

Post 1.1. Summen af lange nettopositioner.

Her føres summen af instituttets lange nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3.

Post 1.1.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko.

Her føres summen af lange nettopositioner i de aktieindeks, der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Positionerne skal medregnes i summen under post 1.1.

Post 1.2. Summen af korte nettopositioner.

Her føres den numeriske sum af instituttets korte nettopositioner i aktier mv., jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3.

Post 1.2.1. Heraf aktieindeks uden specifik risiko.

Her føres summen af korte nettopositioner i de aktieindeks, der ikke vægtes for specifik risiko, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Positionerne skal medregnes i summen under post 1.2.

Post 2. Specifik risiko.

Den samlede bruttoposition beregnes som summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og de korte nettopositioner, jf. post 1.2. Aktieindeks uden specifik risiko, jf. § 24, stk. 3, medregnes dog ikke i det vægtede beløb.

Den samlede bruttoposition indgår med vægten 0,5, hvorved fås det vægtede beløb for den specifikke risiko på aktier mv. For hver valuta beregnes den samlede bruttoposition som post 1.1 plus post 1.2 minus post 1.1.1 og post 1.2.1.

Post 3. Generel risiko.

Den samlede nettoposition beregnes som den numeriske forskel mellem summen af de lange nettopositioner, jf. post 1.1, og summen af de korte nettopositioner, jf. post 1.2. I denne opgørelse indgår aktieindeks uden specifik risiko.

Der skal beregnes samlet nettoposition for hver valuta, som instituttet har aktiepositioner i. En kort nettoposition i aktier denomineret i én valuta kan således ikke fratrækkes en lang position i en anden valuta. For hver valuta beregnes den samlede nettoposition. Summen af de samlede nettopositioner i hver valuta føres under post 3.

Den samlede nettoposition indgår med vægten 1,0, hvorved fås det vægtede beløb for den generelle risiko på aktier mv.

Post 4. Poster med positionsrisiko, aktier mv. i alt.

Her føres summen af det vægtede beløb for den specifikke risiko, jf. post 2, og det vægtede beløb for den generelle risiko, jf. post 3, på aktier mv. Beløbet overføres til RS 11, post 2.

X. Poster med positionsrisiko, råvarer. RC 14, post 5.

Det vægtede beløb på RC 14, post 5, beregnes som angivet nedenfor for positioner i råvarebaserede afledte finansielle instrumenter. For positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske m.h.t. råvare, udløbstidspunkt og instrument, beregnes nettopositionen pr. udløbstidspunkt og pr. instrument som forskellen mellem de lange og de korte positioner.

Den samlede nettoposition, der indeholder samtlige udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de lange nettopositioner minus den numeriske sum af de korte nettopositioner. Er der eksempelvis for en given råvare en kort og en lang position i hver af tre forskellige udløbstidspunkter, hvor to af nettopositionerne er positive og en enkelt negativ, beregnes den samlede nettoposition som summen af de to positive minus den numeriske værdi af den negative nettoposition. Den numeriske værdi heraf vægtes med 1,875. Kapitalkravet for den dækkede position i hvert udløbstidspunkt er nul, jf. ovenfor.

Den samlede bruttoposition, der indeholder samtlige udløbstidspunkter og instrumenter i hver råvare, opgøres som summen af de lange nettopositioner plus den numeriske sum af de korte nettopositioner. I eksemplet ovenfor, hvor der er forudsat kun at være en type instrument, beregnes den samlede bruttoposition som summen af de to positive plus den numeriske værdi af den negative nettoposition. Summen vægtes med 0,375.

Post 5.1. Summen af nettopositionerne for de enkelte råvarer.

De uvægtede nettopositioner i de enkelte råvarer, koncernen har positioner i, lægges sammen, idet der ikke kan foretages nettoopgørelser mellem positioner i forskellige råvarer. Summen vægtes herefter med 1,875.

Post 5.2. Summen af bruttopositionerne for de enkelte råvarer.

Bruttopositionen i en råvare beregnes som summen af de lange positioner og den numeriske sum af de korte positioner i den pågældende råvare.

De uvægtede bruttopositioner opgjort for hver enkelt råvare, koncernen har positioner i, lægges sammen. Summen vægtes herefter med 0,375.

XI. Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen. RS 15 og RS 16.

Modpartsrisikoen er risikoen for, at en modpart i en kontrakt på et afledt finansielt instrument ikke kan opfylde sin forpligtelse.

Skemaerne anvendes til at opgøre og vægte modpartsrisiko på spotforretninger i gældsinstrumenter samt ugaranterede kontrakter på afledte finansielle instrumenter, jf. bekendtgørelsens § 30.

Ved risikovægtningen af kontrakter anvendes markedsværdimetoden.

Poster med modpartsrisiko på RS 15 og RS 16 opdeles på

1. renterelaterede poster incl. spotforretninger i gældsinstrumenter, idet ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt obligationsterminsforretninger ikke medregnes men føres under RS 17, post 2,

1. aktierelaterede poster,

1. valutakursrelaterede poster, og

1. råvarerelaterede poster (koncern).

Følgende forretninger vægtes på RS 15 og RS 16 efter bestemmelserne om modpartsrisiko på rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede poster:

1. Renterelaterede kontrakter.

Ugaranterede renterelaterede kontrakter bortset fra obligationsterminsforretninger vægtes efter bestemmelserne nedenfor.

a) Spotforretninger i gældsinstrumenter. Herved forstås afsluttede men endnu ikke afviklede køb og salg af obligationer og andre omsættelige gældsinstrumenter med afvikling senest 3 arbejdsdage efter handelsdagen. Også forretninger, der ikke er afviklet på den aftalte afviklingsdag, indgår i opgørelsen, indtil afvikling er sket. Forretninger, der ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades af vægtningen af den positive markedsværdi, jf. post 1.1, post 2.1 og post 3.1. Sådanne handler skal under alle omstændigheder medtages under poster med afviklingsrisiko på RS 17, post 1.

b) Renteswaps (single currency swaps). Herved forstås aftaler, hvor to parter bytter rente af givne beregnede (syntetiske) hovedstole. Både renterne og hovedstolene skal være i samme valuta. Der sker ikke udveksling af hovedstolene.

c) Forward rate agreements (FRA'er). Herved forstås aftaler mellem to parter om udveksling af givne renter for givne beregnede (syntetiske) hovedstole for en given fremtidig periode (kontraktperioden). Forretningerne afvikles sædvanligvis på den første dag i kontraktperioden. Der sker ingen udveksling af hovedstolen. På afviklingstidspunktet udveksles alene forskellen mellem den aftalte rente og den aktuelle markedsrente for den aftalte periode. Forretningens løbetid anses for at være perioden mellem indgåelsestidspunktet og kontraktperiodens sidste dag.

d) Rentefutures. Herved forstås aftaler om udveksling af aftalte renter på et givet fremtidigt tidspunkt. Aftalerne skal endvidere opfylde følgende kriterier:

e) Erhvervede renteoptioner. Herved forstås en aftale, der giver erhververen (instituttet) ret men ikke pligt til at få et givet beløb forrentet til en aftalt rente i en given periode (call-option), eller ret men ikke pligt til at levere renten af et givet beløb i en given periode (put-option). Udstederen (instituttets aftalepartner) er forpligtet til at levere den aftalte rente til erhververen (instituttet) eller forpligtet til at modtage renten fra erhververen. For at opnå denne ret betaler erhververen et beløb til udstederen (optionens præmie). Optioner, hvor obligationer er det underliggende instrument, er omfattet af denne post.

f) Andre renterelaterede instrumenter. Herved forstås alle andre finansielle instrumenter, hvor prisen beregnes på grundlag af en rente.

1. Aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede kontrakter.

Ugaranterede aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede kontrakter vægtes efter bestemmelserne nedenfor.

a) Valutaswaps (cross-currency interest rate swaps). Herved forstås aftaler, hvor to parter aftaler at bytte renter og hovedstole. De to hovedstole skal være i forskellig valuta. Udveksling af hovedstole mellem parterne kan være undladt efter aftale mellem parterne.

b) Aktie-, valuta- og råvareterminsforretninger. Herved forstås aftaler om levering af aktier, valuta eller råvarer til en fast pris på et fastsat fremtidigt tidspunkt, der skal være mindst 3 arbejdsdage fra indgåelsesdagen for valuta- og råvareterminsforretninger og 4 arbejdsdage for aktieterminsforretninger. Både købs- og salgsterminsforretninger er omfattet af opgørelsen.

c) Aktie-, valuta- og råvarefutures. Herved forstås aftaler om levering af aktier, valuta eller råvarer, herunder aktie-, valutakurs- og råvareindeks, på et givet fremtidigt tidspunkt. Aftalerne skal endvidere opfylde de under nr. 1.d, pkt. 1-3, angivne kriterier. Både købs- og salgsforretninger er omfattet af opgørelsen.

d) Erhvervede aktie-, valuta- og råvareoptioner. Herved forstås optioner, hvor det underliggende aktiv er en aktie, et aktieindeks, en valuta, et valutakursindeks, en råvare eller et råvareindeks. Der henvises til definitionen under nr. 1.e.

e) Andre aktie-, valutakurs- og råvarerelaterede poster. Herved forstås alle andre finansielle instrumenter, hvor prisen beregnes på grundlag af en aktiekurs, et aktieindeks, en valutakurs, et valutakursindeks, en råvare eller et råvareindeks.

1. Opgørelse af risiko.

Opgørelsen omfatter spotforretninger i gældsinstrumenter mv. samt kontrakter på afledte finansielle instrumenter.

Følgende poster indgår ikke i opgørelsen på RS 15 og RS 16, medmindre betingelsen anført umiddelbart efter pkt. 7 er opfyldt:

1. Garanterede rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter, jf. bekendtgørelsens § 10.

1. Den underliggende hovedstol på kontrakter, der indgås alene for at opgøre en tidligere indgået kontrakt (lukke forretningen). De underliggende hovedstole på begge kontrakter kan udelades, hvis de er indgået med samme modpart, med samme hovedstol, i samme valuta og med samme udløbsdag. Såfremt hovedstolene ikke er identiske, men de øvrige betingelser er opfyldt, kan den del af de underliggende hovedstole på kontrakterne, som fuldt ud dækker hinanden, udelades.

1. Valutaspotforretninger og øvrige valutakurskontrakter (dog ikke kontrakter vedrørende guld) med en oprindelig løbetid på 14 kalenderdage eller derunder.

1. Udstedte rente-, aktie-, råvare- og valutaoptioner.

1. Obligationsterminsforretninger (disse medtages under RS 17, post 2).

1. Ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger (disse medtages under RS 17, post 2).

1. Aktiespotforretninger.

Er udstedte optioner og andre finansielle instrumenter, der som udgangspunkt ikke indgår i opgørelsen på RS 15 og RS 16, omfattet af en aftale om netting, der opfylder betingelserne i underafsnit 4.2, kan instituttet vælge at medtage instrumenternes markedsværdi ved opgørelsen ifølge underafsnit 4.1, pkt. a.

Når der stilles krav om opgørelse af den positive markedsværdi på kontrakter, opgøres værdien efter bestemmelserne i kapitel 6 i regnskabsbekendtgørelsen. Kontrakter med en positiv markedsværdi indgår i opgørelsen. Negative værdier af tilsvarende kontrakter må kun modregnes i værdien, hvis betingelserne i underafsnit 4.2 om nettingaftaler er opfyldt.

Ved opgørelsen af den underliggende hovedstol anvendes det beløb, som instituttet skal modtage på et fremtidigt tidspunkt, opgjort i danske kroner på indgåelsestidspunktet. For kontrakter, hvor der anvendes syntetiske eller beregningsmæssige hovedstole, anvendes dette beløb ved opgørelsen.

De uvægtede beløb skal multipliceres med de i skemaet angivne vægte. De herefter beregnede beløb angives i kolonnen for vægtet beløb.

Ved fastsættelse af modpartsvægt for poster, der er garanteret eller sikret, kan den del, der er garanteret hhv. sikret, vægtes med garantistillerens vægt hhv. vægtes i henhold til § 12.

1. Aftaler om netting.

4.1. Virkningen af aftaler om netting.

Har instituttet indgået aftale om netting med en modpart, og opfylder aftalen betingelserne angivet i underafsnit 4.2, indebærer det følgende:

a. Markedsværdimetodens opgørelse af positiv markedsværdi af indgåede kontrakter, der er omfattet af poster med modpartsrisiko: For den pågældende modpart kan negative markedsværdier af kontrakter modregnes i værdien af kontrakter med positiv markedsværdi indgået med samme modpart. Hvis det derved fremkomne nettobeløb for den pågældende modpart er negativt, indgår dette ikke i den samlede markedsværdiopgørelse.

b. Opgørelse af den positive markedsværdi af obligationsterminsforretninger omfattet af poster med leveringsrisiko: For den pågældende modpart kan negative markedsværdier af obligationsterminsforretninger modregnes i værdien af obligationsterminsforretninger med positiv markedsværdi indgået med samme modpart. Hvis det derved fremkomne nettobeløb for den pågældende modpart er negativt, indgår det ikke i den samlede opgørelse.

c. Opgørelse af den positive markedsværdi af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger omfattet af poster med leveringsrisiko:

Her gælder samme regel som anført under pkt. b.

d. Nettoopgørelser af markedsværdi på tværs af finansielle instrumenter: Hvis nettingaftalen giver mulighed herfor, kan den nettomarkedsværdiopgørelse, som er anført under pkt. a, b og c, foretages samlet for kontrakter og forretninger fra mere end ét af disse punkter og foretages samlet for poster i og uden for handelsbeholdningen. Hvis der foretages en samlet opgørelse for poster i og uden for handelsbeholdningen, skal det fremkomne beløb medtages på RS 9 og RS 10. Hvis opgørelsen kun omfatter poster i handelsbeholdningen, men indeholder forretninger fra mere end et af skemaerne RS 15 og RS 16 samt RS 17, post 2, skal det fremkomne beløb medtages på RS 15 og RS 16.

e. Markedsværdimetodens opgørelse af underliggende hovedstole på kontrakter, der er omfattet af poster med modpartsrisiko: For de poster, der er nævnt under pkt. a., kan instituttet vælge at anvende nedenstående metode til reduktion af de vægtede underliggende hovedstole, der beregnes på følgende måde:

Vægten for den enkelte kontrakt findes ved at dividere den relevante vægt i skema RS15 eller RS16 for den pågældende kontrakt med modpartsvægten. For modpartsvægten 1,0 skal den anførte vægt i skema RS15 eller RS16 dog divideres med 0,5. For eksempel vil en aktiekontrakt med en løbetid på 6 måneder indgået med en modpart, der har vægten 1,0, skulle vægtes med 6% (0,03/0,5).

De vægtede underliggende hovedstole kan i overensstemmelse med følgende ligning, reduceres til:

Summen af PCEred-værdier for samtlige modparter inden for en enkelt modpartsvægtkategori medtages på skemaerne RS15 og RS16 i den uvægtede kolonne og vægtes efterfølgende med den relevante modpartsvægt.

4.2. Betingelser for aftaler om netting.

Aftaler om netting mellem et institut og dets modpart skal udformes som bilaterale aftaler og skal opfylde følgende betingelser for at muliggøre de nettoopgørelser, som er anført i underafsnit 4.1:

1. Gennem aftalen skal instituttet med sin modpart skabe en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at instituttet i tilfælde af, at modparten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, kun vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier.

1. Medmindre dansk ret finder anvendelse på samtlige af de nævnte forhold, skal instituttet kunne stille skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for Finanstilsynet om, at domstole og administrative myndigheder i tilfælde af søgsmål ville finde, at instituttets krav og forpligtelser, i tilfælde hvor modparten ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, er begrænset til nettosummen, i henhold til:

• den lovgivning modparten er underlagt, og hvis en udenlandsk afdeling af en virksomhed er involveret, ligeledes den lovgivning afdelingen er reguleret af,

• den lovgivning, som regulerer de pågældende individuelle transaktioner, og

• den lovgivning, som regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om netting.

1. Instituttet skal råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftaler om netting til stadighed opretholdes.

1. Aftalen må ikke indeholde en bestemmelse, hvorefter det er tilladt en ikke-misligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor (»walkaway»-klausul).

1. Markedsværdimetoden. RS 15. og RS 16.

Post 1. Modpartsvægt 0.

Post 1.1. Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter.

Her føres værdien af rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h. Spotforretninger, der ikke er afviklet ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades.

Post 1.2. Underliggende hovedstol på alle kontrakter (incl. summen af PCEred ).

Her føres den underliggende hovedstol på alle kontrakter, der har modpartsvægt 0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 1, pkt. b, c, d, f, g og h, tillagt summen af PCEred for samtlige modparter, der har modpartsvægt 0, hvis instituttet anvender reduktionsmuligheden, som der er redegjort for i underafsnit 4.1, pkt. e.

Post 2. Modpartsvægt 0,2.

Post 2.1. Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter.

Her føres værdien af rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b. Spotforretninger, der ikke er afviklet ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades.

Post 2.2. Underliggende hovedstol.

Her føres alle rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 0,2, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 3, pkt. a, c, d, e, f, g og h samt discount houses, jf. § 12, nr. 2, pkt. b samt summen af PCEred for samtlige modparter, der har modpartsvægt 0,2 hvis instituttet anvender reduktionsmuligheden, som der er redegjort for i underafsnit 4.1, pkt. e.

Post 3. Modpartsvægt 1,0.

Post 3.1. Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter.

Her føres værdien af rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5. Spotforretninger, der ikke er afviklet ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, kan dog udelades.

Post 3.2. Underliggende hovedstol.

Her føres alle rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter indgået med modparter, der har modpartsvægt 1,0, jf. bekendtgørelsens § 12, nr. 5, samt summen af PCEred for samtlige modparter, der har modpartsvægt 1,0, hvis instituttet anvender reduktionsmuligheden, som der er redegjort for i underafsnit 4.1, pkt. e.

Post 4. Markedsværdimetoden i alt.

Posten udgøres af summen af post 1 til 3, og summen af de vægtede beløb overføres til RS 11, post 4.

XII. Poster med afviklingsrisiko, leveringsrisiko eller optionstillæg. RS 17.

Post 1. Poster med afviklingsrisiko.

Under denne post føres spot- og terminskøb og -salg, der ikke er afviklet til tiden, af såvel gældsinstrumenter som aktier, jf. bekendtgørelsens § 31. Handlerne indgår i opgørelsen, indtil afvikling er sket, eller der er truffet beslutning om, at afvikling ikke gennemføres.

Ved uafviklede købsforretninger beregnes afviklingsrisikoen som de købte gældsinstrumenters eller aktiers markedspris på opgørelsestidspunktet minus den aftalte afviklingspris. Ved uafviklede salgsforretninger beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus markedsprisen på opgørelsestidspunktet af de solgte gældsinstrumenter eller aktier.

Afviklingsrisikoen beregnes separat for hver enkelt handel, der ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag. Handler, hvorpå der ikke er en afviklingsrisiko, dvs. købsforretninger, hvor markedsprisen er lavere end den aftalte pris, og salgsforretninger, hvor markedsprisen er højere end den aftalte pris, indgår ikke i opgørelsen under post 1.1.3 henholdsvis 1.2.3.

Summen af de vægtede beløb for hhv. gældsinstrumenter og aktier overføres til RS 11, post 5.

Post 1.1. Gældsinstrumenter.

Post 1.1.1 og 1.1.2. Uafviklede køb og salg af gældsinstrumenter.

Uafviklede købsforretninger i gældsinstrumenter føres under post 1.1.1, og alle forretninger, som ikke er afviklet senest på den aftalte afviklingsdag, skal således medtages. Tilsvarende føres uafviklede salgsforretninger under post 1.1.2. Gældsinstrumenterne indgår med den aftalte kursværdi.

Post 1.1.3. Afviklingsrisiko på gældsinstrumenter.

Under denne post føres den samlede afviklingsrisiko på handler i gældsinstrumenter, jf. bekendtgørelsens § 31, og således skal afviklingsrisikoen på forretninger, som ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, medtages. Beløbet indgår med vægten 12,5.

Post 1.2. Aktier.

Post 1.2.1 og 1.2.2. Uafviklede køb og salg af aktier.

Uafviklede købsforretninger i aktier føres under post 1.2.1, og alle forretninger, som ikke er afviklet senest på den aftalte afviklingsdag, skal således medtages. Tilsvarende føres uafviklede salgsforretninger under post 1.2.2. Aktierne indgår med den aftalte kursværdi.

Post 1.2.3. Afviklingsrisiko på aktier.

Under denne post føres den samlede afviklingsrisiko på handler i aktier, jf. bekendtgørelsens § 31, og således skal afviklingsrisikoen på forretninger, som ikke er afviklet senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag, medtages. Beløbet indgår med vægten 12,5.

Post 2. Poster med leveringsrisiko mv.

Under denne post føres følgende:

1. Den positive markedsværdi af obligationsterminsforretninger, jf. § 32, stk. 1-2.

1. Den positive prisforskel ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 1-2.

1. Den positive markedsværdi ved lån og udlån af værdipapirer, jf. § 32, stk. 4-5.

1. Tilgodehavender ved levering af og betaling for værdipapirer, jf. § 32, stk. 7.

1. Tilgodehavender i henhold til bekendtgørelsens § 33.

Markedsværdien af obligationsterminskøbsforretninger beregnes som forskellen mellem markedsterminskursen og den aftalte terminskurs, jf. § 32, stk. 1. Tilsvarende gælder ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Markedsværdien af obligationsterminssalgsforretninger beregnes som forskellen mellem den aftalte terminskurs og markedsterminskursen, jf. § 32, stk. 2. Tilsvarende gælder ægte købs- og tilbagesalgsforretninger.

Beløb i forbindelse med obligationsterminskøbsforretninger, ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger, obligationsterminssalgsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger medtages, hvis de er positive. Negative værdier af tilsvarende forretninger må kun modregnes i værdien, hvis betingelserne i afsnit XI, underafsnit 4.2, om aftaler om netting er opfyldt.

Markedsværdien af udlån af værdipapirer, jf. § 32, stk. 4, beregnes som forskellen mellem markedsværdien af de værdipapirer, der er udlånt, og markedsværdien af sikkerhederne. Markedsværdien af lån af værdipapirer beregnes som forskellen mellem markedsværdien af sikkerhederne for de værdipapirer, som instituttet har lånt, og markedsværdien af værdipapirerne, jf. § 32, stk. 5.

Markedsværdier i forbindelse med udlån og lån af værdipapirer medtages kun, hvis de er positive. Negative markedsværdier af tilsvarende udlån og lån af værdipapirer må ikke modregnes i beløbet.

Tilgodehavender ved levering af og betaling for værdipapirer opstår, hvis instituttet har leveret værdipapirer men endnu ikke modtaget betaling herfor, eller hvis instituttet har betalt for værdipapirer, der endnu ikke er blevet leveret. Tilgodehavendet opgøres som henholdsvis det tilgodehavende beløb og kursværdien af de endnu ikke leverede værdipapirer.

Beløb i forbindelse med tilgodehavender ved levering af og betaling for værdipapirer medtages kun, hvis de er positive. Tilsvarende gæld må ikke modregnes i værdien.

Posten omfatter desuden tilgodehavender i henhold til bekendtgørelsens § 32, herunder tilgodehavende kurtage, provision og dividende samt forfaldne renter på værdipapirer i handelsbeholdningen. Der henvises til beskrivelsen under RS 7, post 13.

Derimod omfatter posten ikke vedhængende rente af gældsinstrumenter i handelsbeholdningen, da den vedhængende rente indgår i det beløb, der skal vægtes ved opgørelsen af positionsrisiko.

Beløbene multipliceres med modpartens vægt, jf. § 12. Summen af de vægtede beløb overføres til RS 11, post 5.

Post 3. Poster med optionstillæg.

Den vægtede sum af optionspositionerne samt optionstillæg på indgåede optioner mv. beregnes i henhold til bilag 3, afsnit 6.

Optionstillægget føres på RS 17, post 3.

Det vægtede beløb overføres til RS 11, post 6.

Post 3.1. Optioner baseret på renter og aktier.

Den deltavægtede sum af optioner baseret på gældsinstrumenter, renter og aktier føres i kolonnen for uvægtet beløb. Beløbet vægtes med 0,25, og det vægtede beløb føres i kolonnen for vægtet beløb.

Post 3.2. Optioner baseret på valuta og råvarer.

Den deltavægtede sum af optioner baseret på valuta og råvarer føres i kolonnen for uvægtet beløb. Beløbet vægtes med 1,0, og det vægtede beløb føres i kolonnen for vægtet beløb.

XIII. Poster med valutakursrisiko. RS 18 og RS 19.

På RS 18 og RS 19 opgøres indikator 1, indikator 2 og den samlede valutaposition.

Beregningen af nettovalutapositionen for hver enkelt valuta, bruttovalutapositioner, indikator 1 og indikator 2 sker i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 4.

RS 18.

Post 1. Valutapositioner, der indgår i indikator 2, i modværdien i DKK.

Post 1.1. Valutapositioner fordelt på valutaer.

Under denne post anføres nettovalutapositionen for hver af de angivne valutaer. Disse valutaer indgår i beregningen af indikator 2.

Nettovalutapositionen opgøres for hver valuta separat for instituttet excl. instituttets udenlandske filialer, henholdsvis for instituttets udenlandske filialer. De to beløb adderes for hver valuta.

Af overskuelighedshensyn anføres korte nettopositioner med negativt fortegn.

I opgørelsen for koncerner på RC 18 opgøres valutapositionerne kun for den samlede koncern.

Post 1.2 og 1.3. Summen af lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner.

De valutaer, hvor instituttet har lange nettopositioner, adderes, og summen føres under post 1.2. De valutaer, hvor instituttet har korte nettopositioner, adderes, og summen føres under post 1.3. Summen af de korte nettopositioner angives med numerisk værdi.

RS 19.

Post 2. Andre valutaer i modværdien i DKK.

Såfremt instituttet har positioner i andre valutaer end de på RS 18 oplistede, eller såfremt koncernen har positioner i guld, anføres disse under denne post.

De valutaer, hvor instituttet har lange nettopositioner, adderes med en eventuel lang nettoposition i guld, og summen føres under post 2.1 angivet i danske kroner. De valutaer, hvor instituttet/koncernen har korte nettopositioner, adderes med en eventuel kort nettoposition i guld, og summen føres under post 2.2. Summen af de korte nettopositioner angives med numerisk værdi.

Post 3. Indikator 1.

Indikator 1 beregnes i henhold til bilag 4.

Post 3.1. Indikator 1.

Beløbet under post 1.2 adderes med beløbet under post 2.1, og beløbet under post 1.3 adderes med beløbet under post 2.2. Den største af de to summer er indikator 1. Denne føres under post 3.1.

Post 3.2. Indikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag.

Her anføres indikator 1, som anført under post 3.1, i pct. af instituttets kernekapital efter fradrag, jf. RS 2, post 3.

Post 4. Indikator 2.

Indikator 2 beregnes i henhold til metoden i bilag 4. Indikator 2 omfatter de på RS 18 angivne valutaer.

Post 4.1. Indikator 2.

Her anføres indikator 2, jf. bekendtgørelsens bilag 4.

Post 4.2. Indikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag.

Her anføres indikator 2, jf. post 4.1, i pct. af instituttets kernekapital efter fradrag, jf. RS 2, post 3.

Post 4.3. Vægtet indikator 2.

Under denne post føres det beløb, hvormed indikator 2 indgår i kapitaldækningsopgørelsen. Indikator 2, jf. post 4.1, skal vægtes med 12,5, inden den indgår i kapitaldækningsopgørelsen. Beløbet beregnes derfor som post 4.1 × 12,5.

Post 4.4. Bruttovalutaposition i valutaer, der indgår i indikator 2.

Under denne post anføres det største af beløbene under post 1.2 og 1.3.

Post 4.5. Minimumsbeløb for medregnet indikator 2.

Under denne post føres 25 pct. af beløbet under post 4.4.

Post 4.6. Medregnet vægtet indikator 2.

I henhold til bilag 4, pkt. 3.2, må den vægtede indikator 2 ikke indgå i kapitaldækningsopgørelsen med et beløb, der er mindre end 25 pct. af bruttopositionen for de af indikator 2 omfattede valutaer. Hvis beløbet under post 4.3 er mindre end beløbet under post 4.5, anføres beløbet under post 4.5. Hvis beløbet under post 4.3 er større end beløbet under post 4.5, anføres beløbet under post 4.3.

Post 4.7. Bruttovalutaposition i andre valutaer.

Under denne post anføres det største af beløbene under post 2.1 og 2.2.

Post 5. Interne modeller.

Instituttet kan i kapitaldækningsopgørelsen beregne valutarisiko ved interne modeller, jf. bilag 5.

Post 5.1. Generel risiko, valuta mv.

Under denne post føres post 6 fra RS 21.

Post 6. Samlet valutaposition.

Instituttet kan i kapitaldækningsopgørelsen lade den samlede valutaposition opgøre som enten indikator 1 (metode A i henhold til bilag 4) eller vægtet indikator 2 med tillæg af bruttovalutapositionen for alle andre valutaer og for koncernen evt. guld (metode B i henhold til bilag 4). Den samlede valutaposition opgøres under post 6.

Post 6.1. Samlet valutaposition før fradrag.

Hvis instituttet opgør den samlede valutaposition efter metode A i bilag 4, overføres beløbet under post 3.1 til post 6.1.a.

Hvis instituttet opgør den samlede valutaposition efter metode B i bilag 4, overføres summen af beløbene under post 4.6 og post 4.7 til post 6.1.b.

Post 6.2. Maks. 2 pct. af instituttets ansvarlige kapital mv.

I henhold til bekendtgørelsens § 36, stk. 4, kan et beløb på maksimalt 2 pct. af instituttets ansvarlige kapital med tillæg af medregnet kortfristet supplerende kapital fradrages instituttets samlede valutaposition, inden valutapositionen indgår i kapitaldækningsopgørelsen.

Såfremt instituttet anvender kortfristet supplerende kapital, kan den eksakte værdi af det maksimale fradrag dog først fastsættes efter, at instituttets samlede valutaposition incl. fradrag er fastlagt. Dette skyldes, at kortfristet supplerende kapital kun må medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, men sidstnævnte kendes først, efter at 2 pct.-fradraget er foretaget. Institutter, der anvender kortfristet supplerende kapital, kan beregne fradraget i forhold til ansvarlig kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital pr. ultimo foregående kvartal.

Fradraget beregnes på baggrund af beløbet i RS 3, post 14, og føres under post 6.2.

Post 6.3. Samlet valutaposition.

Under denne post føres instituttets samlede valutaposition. Denne beregnes som post 6.1.a eller 6.1.b minus fradraget under post 6.2. Hvis post 6.1 minus post 6.2 er negativ, skal beløbet under post 6.3 være lig med 0.

Beløbet overføres til RS 11, post 7.

XIV. Poster med positionsrisiko beregnet ved interne modeller. RS 20 - RS 22.

På disse skemaer føres positionsrisiko på aktier mv., gældsinstrumenter mv. og valuta mv. beregnet ved interne modeller, jf. bekendtgørelsens § 29.

Såfremt instituttet har fået Finanstilsynets tilladelse til at beregne positionsrisiko på aktier mv., gældsinstrumenter mv. og valuta mv. ved interne modeller, skal posterne føres på RS 20, RS 21 og RS 22.

Har instituttet fået tilladelse til at beregne positionsrisiko på en række produkter ved interne modeller, mens positionsrisiko på øvrige produkter beregnes ved standardmetoden, skal positionsrisikoen på produkter beregnet ved standardmetoden fortsat føres på RS 12, RS 13, RS 14 og RS 19.

Omfatter tilladelsen alene generel risiko på gældsinstrumenter mv., skal beløbet beregnet ved interne modeller føres under post 4 på RS 20. Omfatter tilladelsen generel risiko på både aktier mv. og gældsinstrumenter mv., hvor der endvidere er givet tilladelse til at anvende korrelationer på tværs af risikokategorier, skal beløbet beregnet ved interne modeller føres under post 6 på RS 22. Er der ikke givet tilladelse til at anvende korrelationer på tværs af risikokategorier, skal den generelle risiko på aktier mv. og gældsinstrumenter mv. samt positionsrisiko på valuta mv. føres enkeltvis under posterne 3-5 på RS 20 og RS 21.

Post 1. Specifik risiko, aktier mv.

Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte aktie.

Positionerne opgøres i henhold til kravene i bilag 5.

Post 1.1. Specifik risiko.

Beløbet vægtes med 12,5.

Post 2. Specifik risiko, gældsinstrumenter mv.

Den specifikke risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

Positionerne opgøres i henhold til kravene i bilag 5.

Post 2.1. Specifik risiko.

Beløbet vægtes med 12,5.

Post 3. Generel risiko, aktier mv.

Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte aktie.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 3.1 × 12,5 og post 3.4 × 12,5.

Post 3.1. Gårsdagens VaR.

Her føres instituttets aktiekursrisiko for den foregående arbejdsdag.

Post 3.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af instituttets aktiekursrisiko for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 3.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 3.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige aktiekursrisiko beregnes som post 3.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests, jf. post 3.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 4. Generel risiko, gældsinstrumenter mv.

Den generelle risiko er risikoen for tab som følge af kursændringer, der relaterer sig til det samlede marked og ikke til den enkelte udsteder eller det enkelte gældsinstrument.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 4.1 × 12,5 og post 4.4 × 12,5.

Post 4.1. Gårsdagens VaR.

Her føres instituttets renterisiko for den foregående arbejdsdag.

Post 4.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af instituttets renterisiko for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 4.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 4.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige renterisiko beregnes som post 4.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests, jf. post 4.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 5. Positionsrisiko, valuta mv.

Positionsrisiko på valuta er risikoen for tab som følge af kursændringer.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 5.1 × 12,5 og post 5.4 × 12,5. Bemærk, at det vægtede beløb skal overføres til RS 19, post 5.

Post 5.1. Gårsdagens VaR.

Her føres instituttets valutakursrisiko for den foregående arbejdsdag.

Post 5.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af instituttets valutakursrisiko for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 5.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 5.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige valutakursrisiko beregnes som post 5.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests, jf. post 5.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 6. Risiko, beregnet på tværs af risikokategorier, aktier, gældsinstrumenter og valutaer mv.

Har instituttet fået tilladelse til at anvende korrelationer på tværs af risikokategorier, skal den generelle risiko på aktier mv. og gældsinstrumenter mv. samt positionsrisiko på valuta mv. føres under denne post.

Det vægtede beløb beregnes som den største værdi af post 6.1 × 12,5 og post 6.4 × 12,5.

Post 6.1. Gårsdagens VaR.

Her føres instituttets VaR beregnet på tværs af risikokategorier, dvs. aktier mv., gældsinstrumenter mv. og valutaer mv. for den foregående arbejdsdag.

Post 6.2. Gennemsnittet af de sidste 60 arbejdsdages VaR.

Her føres gennemsnittet af instituttets VaR beregnet på tværs af risikokategorier, dvs. aktier mv., gældsinstrumenter mv. og valutaer mv. for de foregående 60 arbejdsdage.

Post 6.3. Antal overskridelser de sidste 250 arbejdsdage påvist ved back-tests.

Her føres antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests de sidste 250 arbejdsdage.

Post 6.4. Vægtet gennemsnitlig VaR.

Den vægtede gennemsnitlige VaR, som er beregnet på tværs af risikokategorier, dvs. aktier, gældsinstrumenter og valutaer, beregnes som post 6.2 ganget med en multiplikationsfaktor på 3 tillagt en plusfaktor samt en eventuelt yderligere faktor fastsat af Finanstilsynet. Plusfaktoren afhænger af antallet af overskridelser, som instituttet har påvist ved back-tests, jf. post 6.3 og opgørelsesmetoden i bilag 5.

Post 7. Poster med positionsrisiko, aktier, gældsinstrumenter og valuta mv. i alt.

Her føres summen af de vægtede beløb for specifik risiko, jf. post 1.1 og post 2.1., og de vægtede beløb for generel risiko, jf. post 3, 4 og 6. Beløbet overføres til RS 11, post 3. Bemærk, at post 5 ikke medregnes under denne post, men overføres til RS 19, post 5.

Den generelle risiko

Råvarerisikoen, der er risiko for at koncernen påføres tab som følge af ændringer i råvarepriser. (Føres på RC 14)

kontrakterne, herunder aftaleperioderne, skal være standardiserede, således at parterne i aftalen alene skal aftale prisen, antallet af kontrakter og en af de givne aftaleperioder,

kontrakternes parter skal ved kontrakternes indgåelse indbetale en initialmargin, der skal være genstand for daglig regulering, og

afviklingen skal kunne ske ved erhvervelse af en modgående kontrakt.

PCEred =

0,4 PCEgross+0,6 NGR PCEgross

hvor

PCEred =

det reducerede tal for de vægtede underliggende hovedstole på kontrakter indgået med en given modpart.

PCE- gross =

summen af de samlede vægtede underliggende hovedstole på kontrakter indgået med den pågældende modpart.

NGR=

netto/bruttoforholdet: Tælleren er lig med nettomarkedsværdien af alle kontrakter indgået med den pågældende modpart. Nævneren er lig med bruttomarkedsværdien af alle kontrakter indgået med den pågældende modpart.

Indberetningsskemaer

Bilag 7

1. Udfyldes med nuller i 1.-3. kvartal.

1. Excl. løbende kurstillæg.

1. Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Summen af PCE red relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Her anføres det kapitalkrav, der er beregnet i henhold til Finanstilsynets betingelser, realkreditlovens § 65 c, stk. 7, 4. pkt.

1. Institutter, der ikke anvender kortfristet supplerende kapital, kan undlade at udfylde denne post.

1. Vægtes i henhold til bekendtgørelsens bilag 2.

1. Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XII.

1. Summen af de korte nettopositioner angives med numerisk værdi.

1. Indikator 1, indikator 2 og bruttovalutapositioner beregnes i henhold til bekendtgørelsens bilag 4.

1. Beregnes kun af institutter, der anvender metode B i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

1. Posten udfyldes med et 0, hvis instituttet ikke anvender interne modeller til at beregne valutarisiko, jf. post 6 på RS 22.

1. Hvis post 6.1 minus post 6.2 er negativ, skal post 6.3 være lig med 0.

1. Plusfaktor fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

1. Plusfaktoren fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

1. Plusfaktoren fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

1. Udfyldes med nuller i 1.-3. kvartal.

1. Excl. løbende kurstillæg.

1. Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Her anføres det kapitalkrav, der er beregnet i henhold til Finanstilsynets betingelser, jf. realkreditlovens § 65 c, stk. 7, 4. pkt.

1. Koncerner, der ikke anvender kortfristet supplerende kapital, kan undlade at udfylde denne post.

1. Vægtes i henhold til bekendtgørelsens bilag 2.

1. Summen af PCE red relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Summen af PCEred relaterer sig til nettingaftaler og beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1.

1. Beregnes i henhold til metoden i bekendtgørelsens bilag 6, afsnit XII.

1. Summen af de korte nettopositioner angives med numerisk værdi.

1. Indikator 1, indikator 2 og bruttovalutapositioner beregnes i henhold til bekendtgørelsens bilag 4.

1. Beregnes kun af institutter, der anvender metode B i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

1. Posten udfyldes med et 0, hvis instituttet ikke anvender interne modeller til at beregne valutarisiko, jf. post 6 på RC 22.

1. Hvis post 6.1 minus post 6.2 er negativ, skal post 6.3 være lig med 0.

1. Plusfaktor fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

1. Plusfaktoren fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

1. Plusfaktoren fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.

Reg.nr.

RS 1

Instituttets navn

Solvensprocent m.v. pr. ultimo _____________ 20 ____ .

Beløb

1.000 kr.

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag, jf. RS 3, post 13

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag for kapitalkrav til poster med markedsrisiko m.v., jf. RS 3, post 15

Vægtede aktiver uden for handelsbeholdningen, jf. RS 7, post 14

Vægtede poster under stregen, jf. RS 8, post 4

Vægtede poster med modpartsrisiko, jf. RS 10, post 4

Vægtede poster med markedsrisiko m.v., jf. RS 11, post 10

Vægtede poster i alt (summen af post 3-6)

Solvensprocent ifølge RKL § 53, stk. 1, (post 1/post 7)×100, 3 dec.

pct.

Solvensprocent efter reduktionsmetoden (post 2/(post 3 + post 4 + post 5))×100, 3 dec.

pct.

Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt (RS 2, post 3/RS 1, post 7)×100, 3 dec.

10

pct.

Supplerende oplysninger vedrørende 4. kvartal1)

Ansvarlig kapital efter fradrag opgjort efter principperne for kvartalsregnskaber

11

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag opgjort efter principperne for kvartalsregnskaber

12

Solvensprocent ifølge RKL § 53, stk. 1, opgjort efter principperne for kvartalsregnskaber, (post 12/post 7) x 100, 3 dec.

13

pct.

Reg.nr.

RS 2

Instituttets navn

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital pr. ultimo _____________ 20 ____ .

Beløb

1.000 kr.

Kernekapital:

1.1.

Aktiekapital

1.2.

Overkurs ved emission

1.3.

Reserve for egne aktier

1.4.

Reserver i serier med tilbagebetalingspligt

1.5.

Reserver i serier uden tilbagebetalingspligt

1.6.

Øvrige reserver

1.7.

Overført fra tidligere år

Kernekapital i alt

Fradrag i kernekapital:

2.1.

Immaterielle aktiver

2.2.

Aktiverede skatteaktiver

10

2.3.

Egne kapitalandele

11

2.4.

Årets underskud

12

Fradrag i alt

13

Kernekapital efter fradrag (post 1 - post 2)

14

Supplerende kapital:

4.1.

Opskrivningshenlæggelser

15

4.2

Tilbagebetalingspligtige seriereserver

16

4.3.

Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. bekendtgørelsens § 37 og RS 4, post 1.4

17

Supplerende kapital i alt

18

Medregnet supplerende kapital (maks. post 3)

19

Ansvarlig kapital før fradrag (post 3 + post 5)

20

Reg.nr.

RS 3

Instituttets navn

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital pr. ultimo _____________ 20 ____ .

Beløb

1.000 kr.

Fradrag i ansvarlig kapital:

7.1.

Kapitalandele m.v. > 10 pct., jf. RKL § 53 d, stk. 1

7.2.

Summen af kapitalandele m.v. < 10 pct., jf. RKL § 53 d, stk. 2

7.3.

Solvensmargen i datterselskaber eller associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf. RKL § 53 d, stk. 4

Fradrag i alt

Ansvarlig kapital (post 6 - post 7)

Kortfristet supplerende kapital:

9.1.

Indskudt kortfristet supplerende kapital, jf. RS 4, post 2.3

9.2.

Nettofortjenesten ved handelsbeholdningen, jf. § 36

Kortfristet supplerende kapital i alt

Medregnet kortfristet supplerende kapital (maks. RS 11, post 12)

Supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital i alt (post 5 + post 10)

10

Medregnet supplerende kapital og kortfristet supplerende kapital (maks. post 3)

11

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag (post 3 - post 7 + post 12), overføres til RS 1, post 1

12

Fradrag for kapitalkrav til poster med markedsrisiko m.v., jf. RS 11, post 11

13

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag for kapitalkrav til poster med markedsrisiko m.v. (post 13 - post 14), overføres til RS 1, post 2

14

Reg.nr.

RS 4

Instituttets navn

Specifikation af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. bekendtgørelsens § 38 samt kortfristet supplerende kapital, jf. realkreditlovens § 53 g og bekendtgørelsens § 39, pr. ultimo _____________ 20 ____ .

Beløb

1.000 kr.

Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud:

1.1.

Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, brutto, jf. bekendtgørelsens § 371)

1.2.

Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3 år inden forfald, jf. § 37, stk. 1, nr. 6

1.3.

Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af instituttet, jf. § 37, stk. 1, nr. 8

1.4.

Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, netto (post 1.1 - post 1.2 - post 1.3), overføres til RS 2, post 4.3

Indskudt kortfristet supplerende kapital:

2.1.

Indskudt kortfristet supplerende kapital, brutto, jf. RKL § 53 g1) samt bekendtgørelsens § 38

2.2.

Beholdning af egne beviser samt egne beviser, der tjener til sikkerhed for lån eller garantier ydet af instituttet, jf. § 38, stk. 2

2.3.

Indskudt kortfristet supplerende kapital, netto, (post 2.1 - post 2.2), overføres til RS 3, post 9.1

Reg.nr.

RS 5

Instituttets navn

Aktiver uden for handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Kassebeholdning og anfordrings- tilgodehavender hos centralbanker:

1.1.

Vægt 0,0

0,0

19

1.2.

Vægt 1,0

1,0

20

I alt

21

Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker:

2.1.

Vægt 0,0

0,0

22

2.2.

Vægt 0,2

0,2

23

2.3.

Vægt 1,0

1,0

24

I alt

25

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker:

3.1.

Vægt 0,0

0,0

26

3.2.

Vægt 0,1

0,1

27

3.3.

Vægt 0,2

10

0,2

28

3.4.

Vægt 1,0

11

1,0

29

I alt

12

30

Udlån:

4.1.

Vægt 0,0

13

0,0

31

4.2.

Vægt 0,1

14

0,1

32

4.3.

Vægt 0,2

15

0,2

33

4.4.

Vægt 0,5

16

0,5

34

4.5.

Vægt 1,0

17

1,0

35

I alt

Reg.nr.

RS 6

Instituttets navn

Aktiver uden for handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Obligationer:

5.1.

Vægt 0,0

0,0

16

5.2.

Vægt 0,1

0,1

17

5.3.

Vægt 0,2

0,2

18

5.4.

Vægt 1,0

1,0

19

I alt

20

Aktier m.v.:

6.1.

Vægt 0,0

0,0

21

6.2.

Vægt 1,0

1,0

22

I alt

23

Kapitalandele i associerede virksomheder m.v.:

7.1.

Vægt 0,0

0,0

24

7.2.

Vægt 1,0

10

1,0

25

I alt

11

26

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder:

8.1.

Vægt 0,0

12

0,0

27

8.2.

Vægt 1,0

13

1,0

28

I alt

14

29

Immaterielle aktiver og aktiverede skatteaktiver:

9.1.

Vægt 0,0

15

0,0

30

Reg.nr.

RS 7

Instituttets navn

Aktiver uden for handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Materielle aktiver:

10.1.

Vægt 1,0

1,0

15

Egne kapitalandele:

11.1.

Vægt 0,0

0,0

16

Andre aktiver:

12.1.

Vægt 0,0

0,0

17

12.2.

Vægt 0,1

0,1

18

12.3.

Vægt 0,2

0,2

19

12.4.

Vægt 0,5

0,5

20

12.5.

Vægt 1,0

1,0

21

I alt

22

Periodeafgrænsningsposter:

13.1.

Vægt 0,0

0,0

23

13.2.

Vægt 0,1

10

0,1

24

13.3.

Vægt 0,2

11

0,2

25

13.4.

Vægt 1,0

12

1,0

26

I alt

13

27

Aktiver uden for handelsbeholdningen i alt (summen af post 1 til 13), overføres til RS 1, post 3

14

28

Reg.nr.

RS 8

Instituttets navn

Poster under stregen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Fuld risiko:

1.1.

Vægt 0,0

0,0

18

1.2.

Vægt 0,1

0,1

19

1.3.

Vægt 0,2

0,2

20

1.4.

Vægt 0,5

0,5

21

1.5.

Vægt 1,0

1,0

22

I alt

23

Mellemliggende risiko:

2.1.

Vægt 0,0

0,0

24

2.2.

Vægt 0,1

0,05

25

2.3.

Vægt 0,2

0,1

26

2.4.

Vægt 1,0

10

0,5

27

I alt

11

28

Mellemliggende/lav risiko:

3.1.

Vægt 0,0

12

0,0

29

3.2.

Vægt 0,1

13

0,02

30

3.3.

Vægt 0,2

14

0,04

31

3.4.

Vægt 1,0

15

0,2

32

I alt

16

33

Poster under stregen i alt (1+2+3), overføres til RS 1, post 4

17

34

Reg.nr.

RS 9

Instituttets navn

Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Markedsværdimetoden.

Modpartsvægt 0:

1.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

0,0

16

1.2.

Underliggende hovedstol på alle kontrakter (incl. summen af PC red1)

0,0

17

Modpartsvægt 0 i alt

18

Modpartsvægt 0,2:

2.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

0,2

19

2.2.

Underliggende hovedstol:

2.2.1.

Rentekontrakter:

2.2.1.1.

Restløbetid [ 1 år

0,0

20

2.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,001

21

2.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

0,003

22

2.2.2.

Valutakurskontrakter:

2.2.2.1.

Restløbetid [ 1 år

0,002

23

2.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,01

24

2.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,015

25

2.2.3.

Aktiekontrakter:

2.2.3.1.

Restløbetid [ 1 år

11

0,012

26

2.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

12

0,016

27

2.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

13

0,02

28

2.2.4.

Summen af PCEred1)

14

0,02

29

Modpartsvægt 0,2 i alt

15

30

Reg.nr.

RS 10

Instituttets navn

Poster med modpartsrisiko uden for handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Markedsværdimetoden (fortsat)

Modpartsvægt 1,0:

3.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

0,5

14

3.2.

Underliggende hovedstol:

3.2.1.

Rentekontrakter:

3.2.1.1.

Restløbetid [ 1 år

0,0

15

3.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,0025

16

3.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

0,0075

17

3.2.2.

Valutakurskontrakter:

3.2.2.1.

Restløbetid [ 1 år

0,005

18

3.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,025

19

3.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

0,0375

20

3.2.3.

Aktiekontrakter:

3.2.3.1.

Restløbetid [ 1 år

0,03

21

3.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,04

22

3.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,05

23

3.2.4.

Summen af PCEred1)

11

0,5

24

Modpartsvægt 1,0 i alt

12

25

Markedsværdimetoden i alt (1+2+3), overføres til RS 1, post 5

13

26

Reg.nr.

RS 11

Instituttets navn

Poster med markedsrisiko m.v. i alt pr. ultimo _____________ 20 ____ .

Beløb

1.000 kr.

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter mv. (jf. RS 13, post 4), vægtet beløb

Poster med positionsrisiko, aktier mv. (jf. RS 14, post 4), vægtet beløb

Poster med modpartsrisiko (jf. RS 16, post 4), vægtet beløb

Poster med afviklingsrisiko (jf. RS 17, post 1), vægtet beløb

Poster med leveringsrisiko mv. (jf. RS 17, post 2), vægtet beløb

Poster med optionstillæg (jf. RS 17, post 3), vægtet beløb

Samlet valutaposition (jf. RS 19, post 6.3)

Poster med positionsrisiko beregnet med interne modeller (jf. RS 22, post 7), vægtet beløb

Overskridelse af engagementsgrænser1), vægtet beløb

Poster med markedsrisiko mv. i alt (summen af post 1 til 9), overføres til RS 1, post 6

10

Kapitalkrav til poster med markedsrisiko mv. (8 pct. af post 10), overføres til RS 3, post 14

11

Maksimal grænse for kortfristet supplerende kapital (5,7 pct. af post 10), jf. opgørelsen på RS 3, post 102)

12

Reg.nr.

RS 12

Instituttets navn

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter m.v., pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Specifik risiko:

1.1.

Statsobligationer mv.

0,0

10

1.2.

Danske realkreditobligationer mv.:

1.2.1.

Restløbetid < 6 mdr.

0,01563

11

1.2.2.

Restløbetid m 6 mdr., men [ 2

0,0625

12

1.2.3.

Restløbetid > 2 år

0,1

13

1.3.

Andre gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter mv.:

1.3.1.

Restløbetid < 6 mdr.

0,03125

14

1.3.2.

Restløbetid m 6 mdr., men [ 2 år

0,125

15

1.3.3.

Restløbetid > 2 år

0,2

16

1.4.

Øvrige gældsinstrumenter mv.

1,0

17

Specifik risiko i alt (summen af post 1.1 til 1.4)

18

Reg.nr.

RS 13

Instituttets navn

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter m.v., pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Positioner fordelt på varighedszoner:

2.1.

Summen af lange positioner i zone 1

14

2.2.

Summen af korte positioner i zone 1

15

2.3.

Summen af lange positioner i zone 2

16

2.4.

Summen af korte positioner i zone 2

17

2.5.

Summen af lange positioner i zone 3

18

2.6.

Summen af korte positioner i zone 3

19

Generel risiko:

3.1.

Matchede positioner i zone 1

0,02

20

3.2.

Matchede positioner i zone 2

0,02

21

3.3.

Matchede positioner i zone 3

0,02

22

3.4.

Matchede positioner mellem zone 1 og zone 2

10

0,4

23

3.5.

Matchede positioner mellem zone 2 og zone 3

11

0,4

24

3.6.

Matchede positioner mellem zone 1 og zone 3

12

1,5

25

3.7.

Umatchede positioner

13

1,0

26

Generel risiko i alt (summen af post 3.1 til 3.7

27

Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter m.v., i alt (post 1+ post 3), overføres til RS 11 post 1

28

Reg.nr.

RS 14

Instituttets navn

Poster med positionsrisiko, aktier m.v., pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Positionsrisiko, aktier m.v.

Positioner:

1.1.

Summen af lange nettoposi- tioner

1.1.1.

Heraf aktieindeks uden specifik risiko

1.2.

Summen af korte nettopositioner

1.2.1.

Heraf aktieindeks uden specifik risiko

Specifik risiko:

2.1.

Samlet bruttoposition

0,5

Generel risiko:

3.1.

Samlet nettoposition

1,0

Poster med positionsrisiko, aktier m.v., i alt (post 2 + post 3), overføres til RS 11, post 2

Reg.nr.

RS 15

Instituttets navn

Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Markedsværdimetoden.

Modpartsvægt 0:

1.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

0,0

16

1.2.

Underliggende hovedstol på alle kontrakter (incl. summen af PCEred1)

0,0

17

Modpartsvægt 0 i alt

18

Modpartsvægt 0,2:

2.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

0,2

19

2.2.

Underliggende hovedstol:

2.2.1.

Rentekontrakter:

2.2.1.1.

Restløbetid [ 1 år

0,0

20

2.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,001

21

2.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

0,003

22

2.2.2.

Valutakurskontrakter:

2.2.2.1.

Restløbetid [ 1 år

0,002

23

2.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,01

24

2.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,015

25

2.2.3.

Aktiekontrakter:

2.2.3.1.

Restløbetid [ 1 år

11

0,012

26

2.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

12

0,016

27

2.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

13

0,02

28

2.2.4.

Summen af PCEred1)

14

0,2

29

Modpartsvægt 0,2 i alt

15

30

Reg.nr.

RS 16

Instituttets navn

Poster med modpartsrisiko i handelsbeholdningen pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Markedsværdimetoden (fortsat)

Modpartsvægt 1,0:

3.1.

Positiv markedsværdi af indgåede kontrakter

0,5

14

3.2.

Underliggende hovedstol:

3.2.1.1.

Restløbetid < 1 år

0,0

15

3.2.1.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,0025

16

3.2.1.3.

Restløbetid > 5 år

0,0075

17

3.2.2.

Valutakurskontrakter:

3.2.2.1.

Restløbetid < 1 år

0,005

18

3.2.2.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,025

19

3.2.2.3.

Restløbetid > 5 år

0,0375

20

3.2.3.

Aktiekontrakter:

3.2.3.1.

Restløbetid < 1 år

0,03

21

3.2.3.2.

Restløbetid > 1 år men [ 5 år

0,04

22

3.2.3.3.

Restløbetid > 5 år

10

0,05

23

3.2.4.

Summen af PCEred1)

11

0,5

24

Modpartsvægt 1,0 i alt

12

25

Markedsværdimetoden i alt (1+2+3), overføres til RS 11, post 4

13

26

Reg.nr.

RS 17

Instituttets navn

Poster med afviklingsrisiko, leveringsrisiko eller optionstillæg pr. ultimo ____________ 20 ____.

Uvægtet beløb

Vægt

Vægtet beløb

1.000 kr.

1.000 kr.

Poster med afviklingsrisiko:

1.1.

Gældsinstrumenter:

1.1.1.

Uafviklede køb af gældsinstrumenter

1.1.2.

Uafviklede salg af gældsinstrumenter

1.1.3.

Afviklingsrisiko på gældsinstrumenter1)

12,5

16

1.2.

Aktier:

1.2.1.

Uafviklede køb af aktier

1.2.2.

Uafviklede salg af aktier

1.2.3.

Afviklingsrisiko på aktier1)

12,5

17

Poster med afviklingsrisiko i alt (post 1.1.3 + post 1.2.3), overføres til RS 11, post 4

18

Poster med leveringsrisiko, obligationsterminsforretninger samt ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger:

2.1.

Modpartsvægt 0,0

0,0

19

2.2.

Modpartsvægt 0,1

0,1

20

2.3.

Modpartsvægt 0,2

10

0,2

21

2.4.

Modpartsvægt 1,0

11

1,0

22

Poster med leveringsrisiko m.v. i alt (summen af Post 2.1 til 2.4), overføres til RS 11, post 5

12

23

Poster med optionstillæg:

3.1.

Optioner baseret på renter og aktier

13

0,25

24

3.2.

Optioner baseret på valuta

14

1,0

25

Poster med optionstillæg i alt (post 3.1 + post 3.2), overføres til RS 11, post 6

15

26

Reg.nr.

RS 18

Instituttets navn

Poster med valutakursrisiko pr. ultimo _____________ 20 ___ .

Instituttet excl. udenlandske filialer

Filialer i udlandet

Instituttet incl. udenlandske filialer

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

Valutapositioner, der indgår i indikator 2, i modværdien i DKK:

1.1.

Valutapositioner fordelt på valutaer:

USD

17

GBP

10