Teknisk forskrift om transport af farligt gods i skibe (Ændring af IMDG-koden)
BEK nr 9625 af 28/11/2002
§ 1
Farligt gods skal transporteres som foreskrevet i »International Maritime Dangerous Goods Code, Amdt. 31-022)« (IMDG-koden).
§ 2
Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der ) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
- tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
- ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3
Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
De i § 2, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Sker der ikke konfiskation af udbytte, jfr. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådanløsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.
§ 4
Forskriften træder i kraft den 1. januar 2003.
I perioden frem til den 31. december 2003 kan farligt gods fortsat transporteres i henhold til IMDG-koden Amdt. 30-00.
Teknisk forskrift nr. 14 af 14. november 2000 om transport af farligt gods i skibe (Ændring af IMDG-koden) ophæves.
Søfartsstyrelsen, den 28. november 2002, den 28. november 2002
/Christian Breinholt Svend Karstensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002