Bekendtgørelse om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade

Bekendtgørelsen finder anvendelse på forsikringsselskaber, der tegner forsikringer i henhold til lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Ved hensættelser til løbende ydelser forstås i denne bekendtgørelse hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Ved opgørelse af hensættelser til løbende ydelser anvendes den i §§ 4-6 beskrevne beregningsmetode.

Såfremt selskabet ikke tidligere har opgjort hensættelserne til løbende ydelser efter stk. 1, kan selskabet uanset bestemmelsen i stk. 1 vælge at opgøre hensættelserne til løbende ydelser efter den i §§ 7-9 beskrevne metode.

Ved beregning af hensættelser til løbende ydelser efter variabelrentemetoden, diskonteres hver enkelt fremtidig betaling med den på nulkuponrentestrukturen tilhørende rente.

Nulkuponrentestrukturen skal estimeres ud fra renter på statsobligationer eller swaps på tidspunktet for opgørelsen.

De fremtidige betalinger fastsættes under hensyntagen til de fremtidige løntalsreguleringer. Selskabet anlægger sit bedste skøn over den fremtidige udvikling i løntalsreguleringerne.

Ved opgørelsen af hensættelserne til løbende ydelser skal alle udbetalinger behandles som om, der forelå stedsevarende invaliditet, uanset om ydelsen alene er tilkendt som midlertidig, jf. dog § 5, stk. 1.

Ved opgørelsen af hensættelserne til løbende ydelser kan indregnes en forsigtigt fastsat dødelighed.

I det omfang selskabet har pålideligt statistisk materiale, der påviser gevinster som følge af tilkendte midlertidige ydelser, kan selskabet foretage et forsigtigt fradrag i hensættelserne til løbende ydelser baseret herpå. Selskabet skal i denne forbindelse tage højde for risikoen for genoptagelse af en sag og muligheden for forhøjelser.

I et selskab, der anvender variabelrentemetoden, skal udjævningshensættelserne som minimum indeholde et beløb til imødegåelse af usikkerheden på skønnet over løntalsreguleringerne.

Ved fastsættelsen af beløbet, jf. stk. 1, skal selskabet tage hensyn til udsvingene i de foregående 5 års faktiske løntalsreguleringer.

Ved beregning af hensættelserne til løbende ydelser efter fastrentemetoden, diskonteres hver enkelt fremtidig betaling med en fast årlig rentefod. Den faste årlige rentefod må maksimalt udgøre 2,75 %.

Ved opgørelsen af hensættelserne til løbende ydelser skal alle udbetalinger behandles som om, der forelå stedsevarende invaliditet, uanset om ydelsen alene er tilkendt som midlertidig, jf. dog § 8, stk. 1.

Ved opgørelsen af hensættelserne til løbende ydelser kan indregnes en forsigtigt fastsat dødelighed.

I det omfang selskabet har pålideligt statistisk materiale, der påviser gevinster som følge af tilkendte midlertidige ydelser, kan selskabet foretage et forsigtigt fradrag i hensættelserne til løbende ydelser baseret herpå. Selskabet skal i denne forbindelse tage højde for risikoen for genoptagelse af en sag og muligheden for forhøjelser.

I et selskab, der anvender fastrentemetoden, skal udjævningshensættelserne som minimum indeholde et beløb, der er lig med forskellen mellem de løbende ydelser diskonteret med en fast årlig rentefod på 2,00 % og de løbende ydelser diskonteret med en fast årlig rentefod på 2,75 %.

Hvis selskabet ved opgørelse af hensættelserne til løbende ydelser anvender en fast årlig rentefod, der er lavere end 2,75 % og større end 2,00 %, skal udjævningshensættelserne, uanset bestemmelsen i stk. 1, som minimum indeholde et beløb, der er lig med forskellen mellem de løbende ydelser diskonteret med en fast årlig rentefod på 2,00 % og de løbende ydelser diskonteret med den anvendte årlige rentefod ved opgørelsen af hensættelserne til løbende ydelser.

Overtrædelse af § 3 straffes med bøde.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

For Grønland gælder lov om forsikringsvirksomhed § 261, som sat i kraft ved anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forsikringsvirksomhed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2002 og har virkning for regnskabsår, der afsluttes den 31. december 2002 eller senere.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1020 af 15. december 1999 om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning af løbende ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.