Bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter

, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 7. august

2002, fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

De i stk. 1

nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.

Institutterne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser affattet i

overensstemmelse med denne bekendtgørelse og tilhørende bilag.

Aktiver og

ikke-balanceførte poster, der ikke er en del af handelsbeholdningen, jf. § 4,

vægtes efter bestemmelserne i kapitel 2. Poster i handelsbeholdningen vægtes

efter bestemmelserne i kapitel 3. Alle poster i fremmed valuta vægtes desuden

efter bestemmelserne i kapitel 4. Poster med markedsrisiko består af poster i

handelsbeholdningen og poster i fremmed valuta.

Den

ansvarlige kapital opgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 53 a -

53

i, i realkreditloven.

Handelsbeholdningen omfatter et instituts:

Følgende poster

indgår dog ikke i handelsbeholdningen:

Handelsbeholdningen opdeles ved kapitaldækningsopgørelsen i positioner i

henholdsvis gældsinstrumenter mv., aktier mv., råvarer og valuta.

Positioner i gældsinstrumenter mv. omfatter:

, og som ikke medtages som råvarepositioner.

Positioner i aktier mv. omfatter:

Positioner i råvarer omfatter afledte

finansielle instrumenter baseret på råvarer og råvareindeks, herunder

kontrakter,

der indeholder aftale om fysisk levering.

Ved

zone A forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i EU, andre lande, der

er

fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling

(OECD),

samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den

Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige

Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne

omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en

periode på fem år. Lande, omfattet af zone A, er angivet i bilag 1.

Ved zone B

forstås alle andre lande end de i stk. 1 nævnte.

Ved

multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den

Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken),

Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske

Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank,

Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske

Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den

Europæiske Investeringsfond og Det Interamerikanske Investeringsselskab.

Ved

offentlige virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der er

100

pct. ejet af staten, danske amtskommuner, danske kommuner eller tilsvarende

myndigheder i andre lande, eller som kontrolleres af ovennævnte myndigheder

som

følge af en koncession eller lignende. Virksomhederne skal drives uden

vinding

for øje. Virksomheder, der konkurrerer med andre erhvervsvirksomheder, er

ikke

omfattet.

Ved

kreditinstitutter forstås i denne bekendtgørelse de i

regnskabsbekendtgørelsens

, nr. 2, angivne virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet

tilsyn.

Ved

fondsmæglerselskaber forstås i denne bekendtgørelse de i

fondsmæglerselskabslovens § 1, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende

udenlandske virksomheder, som er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn.

Ved

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone A forstås sådanne

virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone

A.

Filialer af disse etableret i lande i zone B anses også for at være

kreditinstitutter

hhv. fondsmæglerselskaber i zone A.

Ved

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone B forstås sådanne

virksomheder, der er meddelt tilladelse og undergivet tilsyn i lande i zone

B.

Filialer af disse etableret i lande i zone A anses også for at være

kreditinstitutter hhv. fondsmæglerselskaber i zone B.

Ved

markedsdeltagere forstås i denne bekendtgørelse de i stk. 1 til 4 nævnte

kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, de i § 9 nævnte fondsbørser og

clearingcentraler samt centralbanker.

Ved

fondsbørser forstås i denne bekendtgørelse de i lov om værdipapirhandel mv. §

16, stk. 1, nævnte virksomheder eller tilsvarende udenlandske virksomheder,

som

er undergivet tilsyn. Begrebet fondsbørser omfatter også fondsbørser, hvorpå

råvarer er optaget til notering.

Ved

clearingcentraler forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der udfører

den

i lov om værdipapirhandel mv. § 50, stk. 5, nævnte virksomhed, eller

tilsvarende udenlandske virksomheder, som er undergivet tilsyn.

Ved et garanteret afledt finansielt instrument forstås en kontrakt, hvor en

clearingcentral, jf. § 9, stk. 2, indtræder i den pågældende kontrakt, hvis

modparten i kontrakten ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til

kontrakten, og hvor den pågældende clearingcentral stiller krav om daglige

marginindbetalinger.

Ved en lang position forstås en position, der giver en gevinst ved en

kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument.

Erhvervede

call-optioner og solgte put-optioner er omfattet af definitionen af en lang

position. Ved en kort position forstås en position, der giver et tab ved en

kursstigning/et rentefald for det pågældende værdipapir/instrument. Solgte

call-optioner og erhvervede put-optioner er omfattet af definitionen af en

kort

position. Ved en nettoposition forstås forskellen mellem den lange og den

korte

position i identiske værdipapirer og afledte finansielle instrumenter. Kapitel 2 Poster uden for handelsbeholdningen

Ved kapitaldækningsopgørelsen indgår aktiver uden for handelsbeholdningen med

mindst følgende vægte:

Udlån mod pant i

ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de

enkelte ejendomskategorier. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct.

af

ejendommens samlede bruttoareal, kan hele udlånet vægtes med risikovægten for

denne ejendomskategori, jf. realkreditlovens § 45, stk. 2-3.

Ikke-balanceførte poster, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 38-39, opdeles i

poster under stregen og poster med modpartsrisiko.

Poster under

stregen opdeles i poster med fuld risiko (vægt 1,0), poster med

mellemliggende

risiko (vægt 0,5) og poster med mellemliggende/lav risiko (vægt 0,2), jf.

bilag

6, afsnit V. Den beregnede værdi multipliceres med modpartens risikovægt i

henhold til § 12.

Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster uden for

handelsbeholdningen vægtes i henhold til stk. 2-6:

Ved

risikovægtningen af de i stk. 1 nævnte poster skal markedsværdimetoden

anvendes.

Ved

markedsværdimetoden indgår markedsværdien af kontrakter med positiv

markedsværdi og hovedstolene af samtlige kontrakter i

kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 5. Markedsværdierne af kontrakterne

indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12. Kontrakternes

hovedstole indgår både med vægte, der er afhængige af de pågældende

kontrakters

restløbetid, og med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12.

Hvor der ved

risikovægtningen i stk. 3 skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12,

reduceres denne ved beregningen til 0,5.

Nettingaftaler, som opfylder betingelserne i

bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, herunder aftaler om netting i henhold til

lov om værdipapirhandel mv., reducerer de beløb, der skal risikovægtes.

Ved vægtningen

anvendes de i bilag 6, afsnit VI, jf. afsnit XI, og bilag 7 angivne vægte.

Poster uden for handelsbeholdningen, der vægtes efter bestemmelserne i dette

kapitel, indgår, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse eller de

tilhørende bilag, i opgørelsen med deres værdi ifølge kvartals- eller

årsregnskabet vedrørende det kvartal eller år, som kapitaldækningsopgørelsen

vedrører. Kapitel 3 Poster i handelsbeholdningen Positionsrisiko, gældsinstrumenter mv.

Nettopositioner i gældsinstrumenter mv. indgår i kapitaldækningsopgørelsen

med

summen af de vægtede beløb beregnet i henhold til § 19 for specifik risiko og

or generel risiko.

I

kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte gældsinstrumenter mv. med deres

nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi efter

dispositionsprincippet.

Der kan kun

beregnes nettopositioner mellem lange og korte positioner i identiske

gældsinstrumenter, jf. bilag 2, afsnit 2.1. Der kan ikke beregnes

nettopositioner mellem positioner i forskellige valutaer. Ved opgørelsen af

nettopositionen medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange

positioner, der opstår efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter

baseret på gældsinstrumenter mv., jf. §§ 17-18. Endvidere medtages ved

opgørelsen de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af

aktierelaterede instrumenter, jf. §§ 23 og 24, og som ikke er

aktiepositioner,

samt de lange og korte positioner, der opstår efter opdelingen af

råvarerelaterede instrumenter, jf. § 27, og som ikke er råvarepositioner.

Nettopositionerne fordeles efter de valutaer, som positionerne er indgået i,

og

omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen, jf. regnskabsbekendtgørelsens

Det vægtede beløb for den specifikke og den generelle risiko beregnes for

hver enkelt valuta separat.

Obligations- og rentefutures, forward rate agreements (FRAkontrakter),

terminsforpligtelser til køb eller salg af gældsinstrumenter, ægte salgs- og

tilbagekøbsforretninger og ægte købs- og tilbagesalgsforretninger i

gældsinstrumenter, optioner baseret på gældsinstrumenter mv., renteswaps og

andre finansielle instrumenter med tilsvarende karakteristika opdeles i lange

og korte positioner, jf. stk. 2-8. Beregningen af de vægtede beløb for den

specifikke risiko på disse positioner og for positionerne i de i stk. 10

omtalte valutaforretninger sker i henhold til § 19, stk. 3. Uafviklede

spotkøb

eller -salg af gældsinstrumenter behandles i overensstemmelse med stk. 9.

Valutaterminsforretninger, valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og

lignende valutaforretninger behandles i overensstemmelse med stk. 10.

En lang

obligationsfuture- eller rentefutureposition opdeles i en lang position i det

underliggende instrument eller den underliggende syntetiske position bag den

pågældende future og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på

leveringstidspunktet for futuren. En kort obligationsfuture- eller

rentefutureposition opdeles i en kort position i det underliggende instrument

eller den underliggende syntetiske position bag den pågældende future og en

lang position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for

futuren.

En solgt FRA

opdeles i en lang position i et gældsinstrument med forfaldsdato på

afregningstidspunktet plus kontraktperioden samt en kort position i et

gældsinstrument, der forfalder på afregningstidspunktet. En købt FRA opdeles

tilsvarende i en kort og en lang position.

Et terminskøb af

et gældsinstrument opdeles i en lang position i selve gældsinstrumentet og en

kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet. Et

terminssalg opdeles tilsvarende i en kort og en lang position.

En ægte salgs-

og tilbagekøbsforretning i form af spotsalg mod terminskøb medtages i

opgørelsen som en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på

tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i

form af spotkøb mod terminssalg medtages i opgørelsen som en lang position i

et

gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for kontraktens udløb. En ægte

salgs- og tilbagekøbsforretning i form af terminssalg mod terminskøb medtages

som en lang position i et gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for

terminssalget, og en kort position i et gældsinstrument, der forfalder på

tidspunktet for terminskøbet. En ægte købs- og tilbagesalgsforretning i form

af

terminskøb og terminssalg medtages i opgørelsen som en kort position i et

gældsinstrument, der forfalder på tidspunktet for terminskøbet, og en lang

position, der forfalder på tidspunktet for terminssalget.

Ved ægte salgs-

og tilbagekøbsforretninger og ved udlån af værdipapirer indgår det

tilbagekøbte

hhv. udlånte værdipapir i kapitaldækningsopgørelsen. Ved ægte købs- og

tilbagesalgsforretninger og lån af værdipapirer indgår det tilbagesolgte hhv.

Positioner i futures på et obligationsindeks kan af instituttet valgfrit

behandles som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede

enkeltobligationer eller som futurepositioner i selve indekset.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede

obligationer, indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i

indekset, multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks.

Positionerne

behandles i øvrigt som futurepositioner i de omfattede obligationer.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår

positionerne ved beregningen af den specifikke risiko med den vægt, som er

tillagt den obligation i indekset, der har den højeste vægt i henhold til §

Ved beregningen af den generelle risiko indgår positionerne med en varighed

svarende til det vægtede gennemsnit af de omfattede obligationers varighed.

Ved futures

baseret på flere obligationer, hvor der gælder et såkaldt »cheapest to

deliver«-princip, skal instituttet ved beregningerne af specifik og generel

risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på

opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.

Ved opgørelsen af den specifikke risiko indgår nettopositionerne med mindst

følgende

vægte, uanset om de er korte eller lange:

Med hensyn til

den specifikke risiko er vægtene for danske realkreditobligationer, jf.

realkreditlovens § 1, stk. 5, samt obligationer udstedt af Danmarks

Skibskreditfond det halve af vægtene i stk. 1, nr. 2-4.

Efter

opdelingen, jf. § 17, af FRA'er, renteswaps, rentefutures og renteoptioner

baseret på underliggende syntetiske positioner indgår begge de nye positioner

med nulvægt ved beregningen af den specifikke risiko. Det samme gælder for

valutaterminsforretninger,

valutaswaps, valutafutures, valutaoptioner og lignende valutaforretninger.

Ved

en terminsforpligtelse til køb af et gældsinstrument og ved en købt future

eller option baseret på et gældsinstrument medtages den korte position efter

opdelingen

i henhold til § 17 med nulvægt og den lange position med vægten for det

pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved en terminsforpligtelse til salg

af

et gældsinstrument og ved en solgt future eller option baseret på et

gældsinstrument medtages den lange position efter opdelingen med nulvægt og

den

korte position med vægten for det pågældende gældsinstrument, jf. stk. 1. Ved

en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning medtages den korte position med

nulvægt. Ved en ægte købs- og tilbagesalgsforretning medtages den lange

position med nulvægt. Efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter

baseret på aktier eller råvarer, jf. §§ 23, 24 og 27, medtages de positioner,

der ikke er aktiepositioner hhv. råvarepositioner, med nulvægt.

Uafviklede

spotforretninger medtages med vægten i henhold til stk. 1 for det pågældende

gældsinstrument.

Instituttets nettopositioner i gældsinstrumenter mv., inkl. de

gældsinstrumenter, der opstår efter opdelingen i henhold til §§ 17, 23 og 27,

vægtes med deres modificerede varighed og en vægt, der afhænger af den

forudsatte renteændring, efter metoden i bilag 2, afsnit 3 og 4. De korte og

lange varighedsvægtede nettopositioner fordeles på 3 varighedszoner og

matches

herefter indbyrdes i henhold til metoden i bilag 2, afsnit 5.

De herved

fremkomne varighedsvægtede matchede og umatchede positioner indgår med

følgende

vægte ved beregningen af den generelle risiko:

Ved beregningen af vægtene for den generelle risiko, jf. § 20, kan

instituttet

efter orientering af Finanstilsynet erstatte positionerne i gældsinstrumenter

og deraf afledte finansielle instrumenter mv. med nettobetalingsstrømmene fra

positionerne, jf. stk. 2-3. Metoden skal i så tilfælde anvendes på alle

sådanne

positioner i handelsbeholdningen. Efter tilladelse fra Finanstilsynet kan

instituttet dog anvende den i stk. 2-3 anførte metode på en del af

handelsbeholdningen.

Nettobetalingsstrømmene beregnes ved, at gældsinstrumenternes

betalingsstrømme

ud fra en interpolationsmodel fordeles på udvalgte rentefølsomhedspunkter på

rentekurven med mindst ét rentefølsomhedspunkt i hvert af følgende

tidsintervaller: Fra 0 t.o.m. 1 måned Fra 1 måned t.o.m. 3 måneder Fra 3 måneder t.o.m. 6 måneder Fra 6 måneder t.o.m. 12 måneder Fra 1 år t.o.m. 2 år Fra 2 år t.o.m. 3 år Fra 3 år t.o.m. 4 år Fra 4 år t.o.m. 5 år Fra 5 år t.o.m. 7 år Fra 7 år t.o.m. 10 år Fra 10 år t.o.m. 15 år Fra 15 år t.o.m. 20 år Over 20 år

For hvert

rentefølsomhedspunkt beregnes nettobetalingsstrømmen ved at trække summen af

udbetalinger fra summen af indbetalinger. Rentefølsomheden for hver

nettobetalingsstrøm skal dernæst vurderes ud fra uafhængige renteændringer i

rentefølsomhedspunkterne. Herefter indgår nettobetalingsstrømmen i hvert

rentefølsomhedspunkt i opgørelsen i henhold til § 20. Positive

nettobetalingsstrømme indgår som lange positioner, og negative

nettobetalingsstrømme indgår som korte positioner. Følsomheden målt ved

renterisikoen for de resulterende nettobetalingsstrømme skal være den samme

som

for de underliggende betalingsstrømme. Der skal foretages separate

beregninger for

hver enkelt valuta, som instituttet har positioner i, inklusive danske

kroner.

Modellen skal kunne dokumenteres overfor Finanstilsynet.

Et institut, der

vælger at beregne de varighedsvægtede positioner i gældsinstrumenter efter

principperne i stk. 1-3, kan ikke uden Finanstilsynets godkendelse senere

ophøre med at anvende disse principper. Positionsrisiko, aktier mv.

Positioner i aktier mv., jf. § 4, stk. 5, indgår i kapitaldækningsopgørelsen

med summen af de vægtede beløb ifølge § 25, stk. 1, for specifik risiko og §

25, stk. 2, for generel risiko.

I kapitaldækningsopgørelsen indgår de enkelte

aktier mv. med deres nettopositioner, jf. § 11, opgjort til markedsværdi

efter

dispositionsprincippet.

Ved opgørelsen

medtages spot- og terminsforretninger samt de korte og lange aktiepositioner,

der opstår efter opdelingen af afledte instrumenter baseret på aktier, jf. §§

23 og 24. Der kan ikke beregnes nettopositioner mellem positioner i

forskellige

valutaer.

Ved beregningen

af nettopositioner i aktier må der ikke foretages en nettoopgørelse mellem

forskellige aktieklasser, mellem aktier noteret på forskellige fondsbørser

eller mellem konvertible obligationer mv. og de aktier, som obligationerne

kan

konverteres til.

Nettopositionerne

i fremmed valuta omregnes til danske kroner pr. opgørelsesdagen inden

beregningen af den specifikke og den generelle risiko.

Købte og solgte optioner og futures på enkeltaktier, terminsforpligtelser til

køb eller salg af aktier og andre finansielle instrumenter med tilsvarende

karakteristika opdeles i lange og korte positioner, jf. stk. 2 til 7.

En købt future

på en enkeltaktie opdeles i en lang position i den underliggende aktie og en

kort position i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for

futuren. Den korte position indgår i beregningerne i henhold til §§ 19 og 20.

En solgt future på en enkeltaktie opdeles tilsvarende i en kort position i

den

underliggende aktie og en lang position i et gældsinstrument, der forfalder

på

leveringstidspunktet for futuren. Den lange position indgår i beregningerne i

henhold til §§ 19 og 20.

Et terminskøb af

en aktie opdeles i en lang position i selve aktien og en kort position i et

gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den korte

position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20. Et terminssalg

af en aktie opdeles tilsvarende i en kort position i aktien og en lang

position

i et gældsinstrument, der forfalder på leveringstidspunktet for aktien. Den

lange position medtages ved beregningerne i henhold til §§ 19 og 20.

Ægte salgs- og

tilbagekøbsforretninger, ægte købs- og tilbagesalgsforretninger samt lån og

udlån af aktier behandles efter de samme principper som er angivet i § 17,

stk.

5 og 6.

En swap, i

henhold til hvilken instituttet betaler fast eller variabel rente og modtager

et afkast, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et

aktieindeks, opdeles i en kort position i et gældsinstrument og en lang

position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den korte position skal

have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis

perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente). En swap, i

henhold til hvilken instituttet modtager fast eller variabel rente og betaler

en ydelse, der afhænger af udviklingen i prisen på en aktie eller et

aktieindeks, opdeles i en lang position i et gældsinstrument og en kort

position i den underliggende aktie eller aktieindeks. Den lange position skal

have en løbetid, der er lig med swap'ens løbetid (ved fast rente) henholdsvis

perioden indtil næste rentefastsættelse (ved variabel rente).

Optioner baseret

på aktier og aktieindeks opdeles i to positioner på samme måde som futures,

jf.

stk. 2, idet begge positioner desuden multipliceres med optionens delta,

opgjort efter metoden i bilag 3.

Warrants,

herunder warrants der udstedes af en anden end emittenten af det

underliggende

værdipapir (covered warrants), behandles på samme måde som optioner.

Ved uafviklede

spotkøb medtages positionerne som lange positioner i de pågældende aktier, og

ved uafviklede spotsalg medtages positionerne som korte positioner i de

pågældende aktier.

Positioner i futures på et aktieindeks kan af instituttet valgfrit behandles

som futurepositioner i hver af de af indekset omfattede enkeltaktier eller

som

futurepositioner i selve indekset.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i hver af de omfattede aktier,

indgår disse hver for sig med den vægt, hvormed de indgår i indekset,

multipliceret med futurepositionen i det samlede indeks. Positionerne

behandles

i øvrigt som futurepositioner i de omfattede aktier.

Hvis de i stk. 1

nævnte futures behandles som futurepositioner i selve indekset, indgår

positionerne under følgende forudsætninger i beregningerne af den generelle

risiko i § 25, stk. 2, men ikke i beregningerne af den specifikke risiko i §

25, stk. 1:

I alle andre

tilfælde indgår futurepositionerne i indekset i beregningerne af såvel den

generelle som den specifikke risiko.

Den samlede bruttoposition i aktier beregnes som summen af lange

nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner. Til dækning

af

den specifikke risiko indgår den samlede bruttoposition i aktier i

kapitaldækningsopgørelsen med vægten 0,5.

Den samlede

nettoposition i aktier beregnes som den numeriske forskel mellem summen af

lange nettopositioner og summen af korte nettopositioner. Til dækning af den

generelle risiko indgår den samlede nettoposition i aktier i

kapitaldækningsopgørelsen

med vægten 1,0. Positionsrisiko, råvarerelaterede finansielle

instrumenter

Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, jf. § 4, stk. 6,

indgår

i kapitaldækningsopgørelsen med summen af de vægtede beløb ifølge § 28, stk.

2

og 3, opgjort for hver enkelt råvare.

Spotpriser for

de enkelte råvarer opgøres i danske kroner på opgørelsestidspunktet.

Ved opgørelsen

medtages korte og lange råvarepositioner, der opstår efter opdelingen af

afledte instrumenter baseret på råvarer, jf. § 27.

Ved beregning af

nettopositioner i råvarer må der kun foretages en nettoopgørelse mellem

positioner i identiske råvarer.

Positioner i

guldbaserede afledte finansielle instrumenter indgår i opgørelsen af

instituttets valutaposition, jf. § 35.

Købte og solgte optioner og futures på råvarer, terminsforpligtelser til køb

eller salg af råvarer og andre finansielle instrumenter med tilsvarende

karakteristika opdeles i lange og korte positioner efter de samme principper,

som er angivet i § 23, stk. 2 til 6 samt stk. 8, og § 24, stk. 1 og 2.

Positioner i råvarerelaterede finansielle instrumenter, der er identiske mht.

råvare, udløbstidspunkt og instrument men har modsat rettede fortegn, vægter

med nul.

For hver enkelt råvare opgøres en

nettoposition pr. udløbstidspunkt og pr. instrument. Summen af lange

nettopositioner

minus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare er den samlede

nettoposition i råvaren. Den samlede nettoposition i hver råvare vægtes med

1,875.

Summen af lange

nettopositioner plus den numeriske sum af korte nettopositioner i en råvare

er

den samlede bruttoposition i råvaren. Den samlede bruttoposition i hver

råvare

vægtes med 0,375. Opgørelse af positionsrisiko ved anvendelse af interne

modeller

Instituttet kan ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende interne

modeller til opgørelse af positionsrisiko for aktier, gældsinstrumenter,

valutaer og råvarer. Tilladelsen forudsætter, at betingelserne i bilag 5 er

opfyldt. Modparts-, afviklings- og leveringsrisiko

Modpartsrisikoen på følgende ikke-balanceførte poster i handelsbeholdningen

medtages fra og med indgåelsesdagen og vægtes i henhold til stk. 2-6:

Kontrakter på

afledte finansielle instrumenter indgår ikke, hvis disse er garanterede, jf.

Nr. 1 omfatter spotforretninger i obligationer samt ugaranterede

obligationsfutures og rentefutures, men ikke terminsforretninger i

obligationer, idet disse indgår efter reglerne i § 32, stk. 1 og 2.

Ved

risikovægtningen af kontrakter på ugaranterede afledte finansielle

instrumenter

i handelsbeholdningen anvendes markedsværdimetoden. Ved markedsværdimetoden

indgår markedsværdien af kontrakter med positiv markedsværdi og hovedstolene

af

samtlige kontrakter i kapitaldækningsopgørelsen, jf. dog stk. 5.

Markedsværdierne

af kontrakterne indgår med vægtene for de pågældende modparter, jf. § 12.

Hovedstolene af kontrakterne indgår både med vægte, der er afhængige af de

pågældende kontrakters restløbetid og med vægtene for de pågældende

modparter,

jf. § 12.

Hvor der ved

risikovægtningen skal anvendes modpartsvægt 1,0 i henhold til § 12, reduceres

denne ved beregningen til 0,5.

Nettingaftaler,

som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, herunder

aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv.,

reducerer

de beløb, der skal risikovægtes.

Ved vægtningen

af de i stk. 1, nr. 1-4, nævnte poster anvendes de i bilag 6, afsnit XI, og

bilag 7 angivne vægte.

Såfremt et køb eller et salg af værdipapirer, herunder spotforretninger,

terminsforretninger og andre forretninger med fysisk levering, ikke er

afviklet

senest ved begyndelsen af den 4. arbejdsdag efter den aftalte afviklingsdag,

indgår afviklingsrisikoen herpå, jf. stk. 2, med vægten 12,5, indtil

afvikling

har fundet sted. Hvis afviklingsrisikoen på et værdipapir er nul eller

negativ,

indgår den ikke i beregningen af den samlede afviklingsrisiko.

Ved køb af

værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som de pågældende værdipapirers

markedspris på opgørelsesdagen minus den aftalte afviklingspris. Ved salg af

værdipapirer beregnes afviklingsrisikoen som den aftalte afviklingspris minus

de pågældende værdipapirers markedspris på opgørelsesdagen.

Ved ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og køb af gældsinstrumenter på

termin indgår forskellen, hvis denne er positiv, mellem markedsterminskursen

og

den aftalte terminskurs med risikovægten for den pågældende modpart, jf. §

Ved ægte købs-

og tilbagesalgsforretninger og salg af gældsinstrumenter på termin indgår

forskellen, hvis denne er positiv, mellem den aftalte terminskurs og

markedsterminskursen med risikovægten for den pågældende modpart, jf. § 12.

Dette forudsætter dog, at de samme betingelser, som de under stk. 5 nævnte,

er

opfyldt. Øvrige ægte købs- og tilbagesalgsforretninger og salg af

gældsinstrumenter på termin vægtes i overensstemmelse med § 12.

Nettingaftaler,

som opfylder betingelserne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4, herunder

aftaler om netting i henhold til § 58 i lov om værdipapirhandel mv.,

reducerer

de beløb, der skal risikovægtes.

Hvis der er en

positiv forskel mellem markedsværdien af værdipapirer, som instituttet har

udlånt, og markedsværdien af sikkerhederne for de udlånte værdipapirer,

indgår

forskellen multipliceret med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som

værdipapirerne er udlånt til.

Hvis der er en

positiv forskel mellem markedsværdien af sikkerhederne for værdipapirer, som

instituttet har lånt, og markedsværdien af de lånte værdipapirer, indgår

forskellen med risikovægten, jf. § 12, for den modpart, som værdipapirerne er

lånt af. Dette forudsætter enten

Under alle

omstændigheder skal de pågældende transaktioner være begrundet i

markedsmæssige

forhold. Ved øvrige lån af værdipapirer mod sikkerhed vægtes forretningerne i

henhold til § 12.

Hvis instituttet

har leveret værdipapirer til en modpart men endnu ikke har modtaget betaling

herfor fra modparten eller har betalt en modpart for værdipapirer, som

modparten endnu ikke har leveret, indgår instituttets tilgodehavende hos

modparten, dvs. leveringsrisikoen, i kapitaldækningsopgørelsen med modpartens

vægt, jf. § 12.

Såfremt der i forbindelse med transaktioner med værdipapirer og afledte

finansielle instrumenter, der indgår i handelsbeholdningen, opstår

tilgodehavender i form af kurtage, provision, rente, dividende, margin og

lignende, som ikke er dækket af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen,

vægtes disse efter bestemmelserne i § 12. Indberetning af modpartens misligholdelse

Hvis instituttets modpart i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning eller en

ægte købs- og tilbagesalgsforretning eller i en transaktion med udlån eller

indlån af værdipapirer misligholder sine forpligtelser, skal instituttet

straks

indberette dette til Finanstilsynet i overensstemmelse med artikel 8 i Rådets

direktiv 93/6/EØF. Kapitel 4 Poster i fremmed valuta

Indikator 1, indikator 2 og bruttovalutapositioner beregnes efter metoderne i

bilag 4.

Ved

kapitaldækningsopgørelsen opgøres instituttets valutaposition som

Valutaoptioner

indgår i opgørelsen af valutapositionen med deres deltaværdi.

Valutapositionen

fradrages inden beregningen i henhold til stk. 2 et beløb svarende til

maksimalt 2 pct. af instituttets ansvarlige kapital.

Valutapositionen

efter fradrag indgår med vægten 1,0 i kapitaldækningsopgørelsen. Kapitel 5 Indberetningsform, straffebestemmelser og

ikrafttræden mv.

Kapitaldækningsopgørelsen skal indberettes til Finanstilsynet i den i bilag 7

angivne form senest 30 arbejdsdage efter udløbet af det pågældende kvartal.

Kapitaldækningsopgørelsen

skal være godkendt af instituttets direktion.

Indberetningen

skal ske på maskinlæsbart medium.

Overtrædelse af § 36, kan straffes med bøde.

Der kan pålægges

selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens

kapitel 5.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2003 og finder første gang

anvendelse

for kapitaldækningsopgørelsen, der indberettes ved udløbet af 1. kvartal

Bekendtgørelse

FN nr. 113 af 15. januar 2002 om realkreditinstitutters kapitaldækning

ophæves. Kapitel 6 Overgangsordninger

Ved opgørelsen af instituttets valutaposition kan instituttet jf. § 35, stk.

4,

foretage et fradrag på maksimalt 2 pct. af instituttets ansvarlige kapital.

Denne fradragsmulighed bortfalder ved udgangen af 2004.

Ifølge § 35,

stk. 2, skal instituttets valutaposition i kapitaldækningsopgørelsen opgøres

som indikator 1 eller summen af den vægtede indikator 2 med tillæg af

bruttovalutapositionen for de valutaer mv., der ikke indgår i indikator 2.

Anvendelsen

af indikator 2 i kapitaldækningsopgørelsen vil efter udgangen af 2004 ikke

længere være mulig.

For udlån til kontor- og forretningsejendomme omfattet af § 12, stk. 1, nr.

4,

litra c, vægtes den del af lånet, som ligger indenfor 60 pct. af

ejendomsværdien opgjort efter kapitel 6 i realkreditloven med 50 pct. indtil

1. juli 2003. Herefter vægtes den del af lånet, der ligger indenfor 50 pct.

af

ejendommens offentlige vurdering med 50 pct., mens den resterende del vægtes

med 100 pct.

DLR Kredit A/S kan i en 10-årig periode fra den 1. juli 2000 medregne en

aftrappet andel af den ikke-indbetalte garantikapital som supplerende

kapital.

Det medregnede beløb kan maksimalt udgøre 50 pct. af instituttets egenkapital

ultimo 1999 og skal aftrappes lineært med 5 pct. point årligt.

I tilfælde af at

DLR Kredit A/S optager nye aktiviteter i form af udlån på andre områder end

landbrugsområdet, skal disse aktiviteter kapitaldækkes i overensstemmelse med

realkreditlovens sædvanlige bestemmelser om opgørelse af ansvarlig kapital. Finanstilsynet, den 6. december 2002 Henrik Bjerre-Nielsen /Jørn Andersen Bilag 1 Lande omfattet af zone A Følgende lande var ifølge

Finanstilsynets kendskab omfattet af zone A pr. 30. november 2002, jf.

bekendtgørelsens § 5: Australien Belgien Canada Danmark De Forenede Stater (USA) Det Forenede Kongerige

(Storbritannien og Nordirland) Finland Frankrig Grækenland Irland Island Italien Japan Luxembourg Mexico Nederlandene (Holland) New Zealand Norge Polen Portugal Saudi Arabien Schweiz Slovakiet Spanien Sverige Sydkorea Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ungarn Østrig Bilag 2 Vægtning og matchning af positioner i

gældsinstrumenter mv. (generel risiko) De varighedsvægtede matchede og umatchede nettopositioner,

jf. bekendtgørelsens § 20, skal beregnes og vægtes i henhold til den

procedure,

der er angivet i dette bilag. Ved indberetningen anvendes skema RS 13 i bilag 7. Når der henvises til RS-skemaer, skal der ved den

konsoliderede opgørelse forstås RC-skemaer. Ved opgørelsen medtages de under afsnit 1 nævnte positioner.

Hver position opgøres netto til markedsværdien, jf. afsnit 2, og

multipliceres

med henholdsvis den modificerede varighed, jf. afsnit 3, og en vægt, der

afhænger af den forudsatte renteændring, jf. afsnit 4. De således fremkomne

varighedsvægtede positioner matches herefter efter metoden i afsnit 5. 1. Positioner der er omfattet. Opgørelsen omfatter instituttets positioner i

gældsinstrumenter mv. i handelsbeholdningen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk.

Herunder medtages følgende positioner, jf. dog afsnit 1.1:

• Positioner i

variabelt og fast forrentede gældsbeviser. Disse positioner omfatter stats-

og

realkreditobligationer (herunder udtrukne obligationer), skatkammerbeviser,

statsgældsbeviser, corporate bonds, certificates of deposit, commercial paper

notes, konvertible gældsbeviser og lignende fast og variabelt forrentede

gældsbeviser, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 15 og skema RE 2, post 5.

• Positioner der opstår

ved opdelingen af positioner i afledte finansielle instrumenter baseret på

gældsbeviser, renter eller valuta i henhold til bekendtgørelsens §§ 17 og 18.

Disse instrumenter omfatter terminsforretninger, futures, swaps og optioner,

herunder caps, floors, swaptions o.lign.

• Positioner i

gældsinstrumenter mv., der opstår ved opdelingen af afledte finansielle

instrumenter baseret på aktier mv. i henhold til bekendtgørelsens §§ 23 og

• Positioner i

gældsinstrumenter mv., der opstår ved opdelingen af afledte finansielle

Positionerne og de matchede positioner i fremmed valuta

føres på samme skema (RS 13) som positionerne i danske kroner. Positionerne

og

de matchede positioner i hver fremmed valuta opgøres hver for sig i danske

kroner i henhold til proceduren nedenfor. Derpå adderes disse med de

tilsvarende positioner og matchede positioner i danske kroner. De således

fremkomne summer føres på RS 13, post 2.1 til 3.7. 2. Opgørelse af positioner. 2.1. Opgørelse af nettopositioner. De under afsnit 1, litra a-d, nævnte positioner indgår efter

dispositionsprincippet, dvs. fra og med det tidspunkt, hvor kontrakt eller

aftale om køb eller salg er indgået. Positionerne indgår netto i opgørelsen. Nettopositionerne

beregnes i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelsens § 11, sidste pkt.,

og

, stk. 3 og 4. Afledte finansielle instrumenter skal opdeles i to

positioner, jf. bekendtgørelsens §§ 11, 17, 18, 23, 24 og 27. De positioner,

der fremkommer efter opdelingen, indgår i beregningen af nettopositionerne. Der beregnes nettopositioner mellem positioner i

obligationer og andre gældsbeviser og de tilsvarende positioner, der opstår

efter opdelingen af afledte finansielle instrumenter baseret på de samme

obligationer og gældsbeviser. Der kan kun beregnes nettopositioner for identiske

gældsinstrumenter. For børsnoterede gældsinstrumenter indebærer bestemmelsen,

at positionerne skal være i samme fondskode. For andre gældsinstrumenter

indebærer bestemmelsen, at gældsinstrumentets udsteder, pålydende rente,

afdragsprofil og valuta skal være identiske. Der kan ikke opgøres

nettopositioner

mellem udtrukne og ikke-udtrukne obligationer i samme fondskode. Når der i det følgende anføres »positioner«, skal der hermed

forstås »nettopositioner«. 2.2. Opgørelse af positionernes markedsværdi. Positionerne, jf. afsnit 1 ovenfor, indgår i opgørelsen med

deres markedsværdi på opgørelsestidspunktet. Markedsværdien af en position beregnes i henhold til

nedenstående regler.

2.2. Værdiansættelse af mellemværender. Ved værdiansættelse af mellemværender i fremmed valuta skal

instituttet anvende nutidsværdien, jf. afsnit 2.2.1. For visse mellemværender er der mulighed for en alternativ

opgørelse, jf. afsnit 2.2.2. 2.2.1. Værdiansættelse ved anvendelse af

nutidsværdi. En nutidsværdiopgørelse indebærer, at alle fremtidige

betalinger tilbagediskonteres til opgørelsestidspunktet med markedsrenten for

den pågældende valuta og løbetid. Såfremt markedsrenten ikke kendes, kan

instituttet anvende en skønnet værdi for markedsrenten. Konsekvenserne af anvendelse af nutidsværdi er følgende: a)

Beholdninger af noterede værdipapirer optages til

kursværdi med tillæg/fradrag for eventuelle tilgodehavende/skyldige renter

(optjente renter pr. opgørelsestidspunktet). Unoterede værdipapirer optages i overensstemmelse med

værdiansættelsesreglerne for kvartals- og årsregnskaber. Tilgodehavende og

skyldige renter medtages i opgørelsen. b) Fast forrentede udlån og efterstillede kapital-indskud optages til

nutidsværdi, beregnet ved tilbagediskontering af fremtidige betalinger med

markedsrenten. Kun i de tilfælde, hvor mellemværendets rente svarer til

markedsrenten, vil den således opgjorte værdi være i overensstemmelse med

værdien ifølge reglerne for kvartals- og årsregnskaber med tillæg/fradrag for

tilgodehavende/skyldige renter. c) Variabelt forrentede udlån og efterstillede kapitalindskud optages

i overensstemmelse med værdiansættelsesreglerne for kvartals- og

årsregnskaber.

Tilgodehavende og skyldige renter medtages i opgørelsen. d) Valutaterminsforretninger og Valutaspotforretninger i en fremmed

valuta mod danske kroner indgår med det handlede beløb tilbagediskonteret fra

det aftalte afviklingstidspunkt til opgørelsestidspunktet med den relevante

markedsrente for den pågældende fremmede valuta. For

valutaterminsforretninger

og valutaspotforretninger i en fremmed valuta mod en anden fremmed valuta

skal

opgørelsen foretages for hver af de to valutaer. e) Valutafutures baseret på en fremmed valuta mod danske kroner indgår

med det underliggende beløb (kontraktens hovedstol) tilbagediskonteret fra

aftaletidspunktet (exercise date) til opgørelsestidspunktet med markedsrenten

for den fremmede valuta. For valutafutures i en fremmed valuta mod en anden

fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer. f) Valutaoptioner baseret på en fremmed valuta mod danske kroner

indgår med optionens spot-delta multipliceret med det underliggende beløb

(kontraktens hovedstol). For valutaoptioner i en fremmed valuta mod en anden

fremmed valuta skal opgørelsen foretages for hver af de to valutaer. g)

Betalingerne i den

fremmede valuta i valutaswaps , der

indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i danske kroner og i en

fremmed valuta, tilbagediskonteres med markedsrenten for den pågældende

valuta.

For valutaswaps, der indebærer faktiske eller beregningsmæssige betalinger i

flere fremmede valutaer, skal opgørelsen foretages for hver af de fremmede

, stk. 1, er opfyldt. Gældsinstrumenter må højst medregnes med 15 pct.

af

kernekapitalen efter fradrag, jf. post 3. Post 5. Kernekapital (inkl. gældsinstrumenter) efter

fradrag Kernekapital (inkl. gældsinstrumenter) efter fradrag opgøres

som summen af post 3 og post 4. Post 6. Supplerende kapital. Post 6.1. Opskrivningshenlæggelser. Her anføres beløbet i RE 2, passivpost 8.5. Post 6.2 Tilbagebetalingspligtige seriereserver. Her anføres instituttets andel af de ældre seriereserver med

tilbagebetalingspligt, der ikke kan tilbageholdes ved ordinær indfrielse, men

kun svarende til maksimalt 8 pct. af de risikovægtede aktiver mv. i disse

ældre

serier. Post 6.3. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, jf. RKL

og § 53

i, stk. 2. Kapitalindskuddene skal opfylde betingelserne for

supplerende kapital i realkreditlovens § 53 i, stk. 2. Kapitalindskuddene

specificeres på RS 4, og beløbet i RS 4, post 1.4, overføres til RS 2, post

6.3. Post 6.4. Gældsinstrumenter, jf. RKL § 53 c og § 53

i, stk. 1. Gældsinstrumenter, der opfylder betingelserne beskrevet

under post 4, men som ikke kan medregnes til kernekapitalen på grund af

grænsen

på 15 pct., kan medregnes i den supplerende kapital. Post 7. Medregnet supplerende kapital. I henhold til realkreditlovens § 53 c, må summen af

supplerende kapital ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen

(inkl. gældsinstrumenter) efter fradrag. Hvis den supplerende kapital, jf.

post

6, er mindre end eller lig med kernekapital (inkl. gældsinstrumenter) efter

fradrag, jf. post 5, overføres beløbet under post 6 til post 7. Hvis post 6

er

større end post 5, overføres i stedet beløbet under post 5 til post 7. Post 8. Ansvarlig kapital før fradrag. Den ansvarlige kapital før fradrag udgøres af summen af

kernekapital (inkl. gældsinstrumenter) efter fradrag, jf. post 5, og

medregnet

supplerende kapital, jf. post 7. Post 9. Fradrag i ansvarlig kapital. Post 9.1. Kapitalandele mv. > 10 pct., jf.

realkreditlovens § 53 d, stk. 1. Her føres aktier og andre kapitalandele samt efterstillede

tilgodehavender (kapitalindskud) i andre kredit- eller

finansieringsinstitutter,

der skal fradrages i henhold til realkreditlovens § 53 d, stk. 1. Der skal foretages fradrag for hele investeringen. Der skal alene foretages fradrag for efterstillede

tilgodehavender, hvis instituttets besiddelse af kapitalandele mv. overstiger

10 pct. grænsen i lovens § 53 d, stk. 1. Hvis kredit- eller finansieringsinstituttet indgår i den

konsoliderede solvensopgørelse på RC-skemaerne, skal der ikke foretages

fradrag

for kapitalandele og efterstillede tilgodehavender ved opgørelsen af den

ansvarlige kapital på ikke-konsolideret basis på RS-skemaerne, jf.

realkreditlovens § 53 d, stk. 3. Kapitalandele defineres i henhold til § 2, nr. 1, i

regnskabsbekendtgørelsen. Ved efterstillede tilgodehavender forstås tilgodehavender,

der i tilfælde af låntagers likvidation eller konkurs i henhold til

lånevilkårene

først kan gøres gældende efter fyldestgørelse af øvrige kreditorkrav. Ved kreditinstitutter forstås de i regnskabsbekendtgørelsens

, nr. 2, angivne virksomheder. Omfattet af definitionen er f.eks. danske

pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt tilsvarende udenlandske

institutter. Ved finansieringsinstitutter forstås de i

regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 4, angivne virksomheder. Omfattet af

definitionen er f.eks. fondsmæglerselskaber, investeringsforeninger,

leasingselskaber, factoringselskaber og lignende. Post 9.2. Summen af kapitalandele mv. < 10 pct.,

jf. realkreditlovens § 53 d, stk. 2. Her føres kapitalandele og

efterstillede tilgodehavender (kapitalindskud), der skal fradrages i henhold

til realkreditlovens § 53 d, stk. 2. Som grundlag for beregningen

anvendes summen af alle kapitalandele og efterstillede tilgodehavender i

kredit- og finansieringsinstitutter bortset fra de kapitalandele og

efterstillede tilgodehavender, der er fratrukket under post 9.1, og de

kapitalandele

og efterstillede tilgodehavender, der er omfattet af konsolidering. Det er alene den del af

summen af kapitalandelene og tilgodehavenderne, der overstiger 10 pct. af den

ansvarlige kapital før fradrag, der skal fradrages. Beregningen foretages i

forhold til ansvarlig kapital før fradrag, jf. RS 2, post 8. Post 9.3. Solvensmargen i datterselskaber eller

associerede virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, jf.

realkreditlovens § 53 d, stk. 4. Her føres i overensstemmelse med realkreditlovens § 53 d,

stk. 4, fradraget for besiddelse af datterforsikringsselskaber og associerede

virksomheder, der driver forsikringsvirksomhed. Post 10. Ansvarlig kapital. Den ansvarlige kapital beregnes som ansvarlig kapital før

fradrag, jf. RS 2, post 8, minus de under RS 3, post 9 angivne fradrag. Post 11. Fradrag for kapitalkrav til poster med

markedsrisiko mv. Til denne post overføres kapitalkravet til poster med

markedsrisiko mv. Dette beløb beregnes på RS 11, post 10. Post 12. Ansvarlig kapital efter fradrag for

kapitalkrav til poster med markedsrisiko mv. På RS 1 skal solvensprocenten også beregnes efter

reduktionsmetoden. Under post 12 opgøres solvensbrøkens tæller efter

reduktionsmetoden. I forhold til beregningen af solvensprocenten i henhold

til

realkreditlovens § 53, stk. 1, reduceres tælleren med kapitalkravet til de

vægtede poster med markedsrisiko mv. Nævneren reduceres samtidig med de

vægtede

poster med markedsrisiko. Post 12 beregnes som post 10 minus post 11. Beløbet indgår i

solvensopgørelsen på RS 1, post 2. RS 4. På dette skema specificeres de værdipapirer med ubestemt

løbetid og andre kapitalindskud, udstedt i henhold til realkreditlovens § 53

i,

stk. 2, der indgår i den supplerende kapital, jf. post 1, samt

gældsinstrumenter udstedt i henhold til realkreditlovens § 53 i, stk. 1, jf.

post 2. Post 1. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud. Post 1.1. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre

kapitalindskud, brutto, jf. RKL § 53 c og §

53 i, stk. 2. Her anføres bruttobeløbet af de af instituttet udstedte

værdipapirer, jf. realkreditlovens § 53 i, stk. 2. Post 1.2. Reduktion med 25 pct. pr. år de sidste 3

Summen af de uvægtede aktivposter uden for handelsbeholdningen

og de uvægtede aktivposter i handelsbeholdningen er ikke nødvendigvis i

overensstemmelse med den tilsvarende RE-post. Ved kapitaldækningsopgørelsen

medtages aktiver uden for handelsbeholdningen således efter

afviklingsprincippet, mens poster i handelsbeholdningen medtages efter

dispositionsprincippet. For de enkelte poster gælder følgende: Post 1. Kassebeholdning og

anfordringstilgodehavender hos centralbanker Post 1.1. Vægt 0,0. Her føres kassebeholdning og

anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslige postgiro i zone A

samt anfordringstilgodehavender hos centralbanker i zone B i disses nationale

valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta. Post 1.2. Vægt 1,0. Her føres anfordringstilgodehavender hos centralbanker og

statslige postgiro i zone B undtagen de under post 1.1 anførte vedrørende

zone

B. Post 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i

centralbanker. Post 2.1. Vægt 0,0. Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og

centralregeringer i zone A, EF-institutioner og EF. Post 2.2. Vægt 0,2. Her føres gældsbeviser udstedt af kreditinstitutter i zone A

og gældsbeviser med en restløbetid på til og med 1 år udstedt af

kreditinstitutter i zone B. Post 2.3. Vægt 1,0. Her føres gældsbeviser udstedt af centralbanker og

centralregeringer i zone B, gældsbeviser med en restløbetid på mere end 1 år

udstedt af kreditinstitutter i zone B og andre gældsbeviser, der kan

refinansieres i centralbanker. Instituttet kan ved opgørelse af post 2.2 og 2.3 vælge at

anvende oprindelig løbetid i stedet for restløbetid. Post 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og

centralbanker. Post 3.1. Vægt 0,0. Her føres tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i

zone A samt tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker i zone B i disses

nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta. Endvidere føres her unoterede efterstillede tilgodehavender

i andre kreditinstitutter, som fratrækkes instituttets ansvarlige kapital

under

RS 3, post 7. Post 3.2. Vægt 0,1. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og hvor institutterne er

specialiserede i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i

hjemlandet

(discount houses). Post 3.3. Vægt 0,2. Her føres tilgodehavender hos kreditinstitutter i zone A,

inkl. margintilgodehavender i forbindelse med futures- og

optionsforretninger,

og tilgodehavender med en restløbetid på til og med 1 år hos

kreditinstitutter

i zone B. Endvidere føres margintilgodehavender i clearingcentraler,

jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Post 3.4. Vægt 1,0. Her føres tilgodehavender med en restløbetid på mere end 1

år hos kreditinstitutter i zone B. Desuden føres instituttets ansvarlige lånekapital i

clearingcentraler, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Endvidere føres

efterstillede

tilgodehavender, som ikke er anført under post 3.1. Instituttet kan ved opgørelse af post 3.3 og 3.4 vælge at