Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer for pengeinstitutter m.v.

Som eksempler på grupper af indbyrdes forbundne kunder kan nævnes:

1. Selskaber i samme koncern,

1. samlevende personer, uanset om de er gift eller ej,

1. et interessentskab og de enkelte interessenter og

1. en hovedaktionær (hovedanpartshaver) og den pågældendes selskab.

Ved opgørelsen af størrelsen af engagementet i relation til § 23 i bank- og sparekasseloven (BSL) kan engagementet reduceres med de fradrag, der fremgår af bekendtgørelsen.

Engagementsgrænserne i loven gælder både i forhold til en enkelt kunde og til en gruppe af indbyrdes forbundne kunder.

Undtaget fra engagementsgrænserne er selskaber, som konsolideres fuldt ud med instituttet (moder-, søster- og datterselskaber). Engagementerne skal dog indberettes alligevel, jf. afsnit 5.

Opmærksomheden henledes på, at engagementer med moder- og søsterselskaber er omfattet af reglerne i BSL § 27.

Hvis der alene foretages en pro rata konsolidering, gælder engagementsgrænserne stadig over for den pågældende virksomhed, og engagementet (ejerandele plus eventuelle tilgodehavender m.v.) skal indberettes, hvis engagementet udgør mindst 10 pct. af den ansvarlige kapital.

1. Engagement

Ved et engagement med en kunde eller kundegruppe forstås summen af de kreditrisici, som pengeinstituttet har med den pågældende kunde eller kundegruppe.

Engagementet opgøres som summen af følgende poster, jf. BSL § 23, stk. 5:

1. Tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder,

1. garantier og andre poster under stregen,

1. kapitalandele og andre værdipapirer,

1. rente- og valutakursrelaterede poster,

1. aktie- og råvarerelaterede poster og

1. andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.

Det bemærkes, at der er tale om et engagement, uanset det samlede mellemværende med kunden kun omfatter en enkelt af ovenstående poster.

Fastsatte trækningsrettigheder, som et pengeinstitut har tildelt en kunde, men ikke meddelt denne, skal ikke medregnes i engagementet.

Et tilsagn indgår i engagementet fra det tidspunkt, hvor det bevilgede tilsagn er kommet til kundens kendskab.

En betinget bevilling indgår ikke i engagementet, førend betingelsen er opfyldt. Dette gælder dog ikke, hvis tilsagnet er gjort betinget af forhold, hvis opfyldelse pengeinstituttet ingen direkte indflydelse har på.

Rente-, valutakurs-, aktie- og råvarerelaterede poster m.v. indgår først i engagementet fra det tidspunkt, hvor der er sket en udnyttelse af bevillingen.

Hvis en kunde helt eller delvis har fået sit engagement garanteret af et kreditinstitut i zone A, reduceres kundens engagement med den garanterede del af engagementet. Den garanterede del af engagementet skal tillægges det øvrige engagement med kreditinstituttet, jf. BSL § 23, stk. 7.

Garantier stillet over for pengeinstituttet af kreditinstitutter i zone B samt af andre virksomheder, herunder forsikringsselskaber, på vegne en kunde medfører ikke en reduktion af kundens engagement i forhold til grænserne i § 23.

Engagementet opgøres før fradrag af eventuelle regnskabsmæssige hensættelser til tab og tabsafskrivninger. Hvis et institut ud over regnskabsmæssigt at have afskrevet et tilgodehavende ligeledes civilretligt har reduceret sit krav over for debitor, kan engagementet i relation til BSL § 23 kun reduceres med det beløb, som tilgodehavendet civilretligt set er reduceret med.

3.1. Tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder.

Alle tilgodehavender indgår i opgørelsen af engagementet.

Ved kreditter med variabel udnyttelse omfatter engagementet tillige den uudnyttede kreditramme.

Som eksempler på tilgodehavender kan anføres:

a. Alle typer udlån, der ikke indebærer udstedelse af massegældsbreve,

b. pantebreve,

c. leasingkontrakter,

d. efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder (ikke udstedt som massegældsbreve),

e. indlånskonti i debet,

f. lange rembourser,

g. tilgodehavender opstået i forbindelse med handel med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter og

h. tilgodehavender i andre pengeinstitutter.

Vedrørende litra g bemærkes, at der i denne forbindelse kun forstås tilgodehavenderne på modparterne i forretningerne (f.eks. modparten i en obligationsterminsforretning). Tilgodehavenderne omfatter renter, kurtage, marginer og lignende.

Tilgodehavender i andre pengeinstitutter opgøres som de aktuelle tilgodehavender. Hvis der er tale om et bevilget likviditetstilsagn over for et andet pengeinstitut, skal maksimum medregnes i engagementet.

Kaution for trediemands gæld til pengeinstituttet medregnes kun til kautionistens engagement, hvis mindst en af følgende 3 betingelser er opfyldt:

1. Kautionen er blevet gjort effektiv,

1. kreditten/lånet reelt finansierer kautionisten eller

1. kreditten/lånet udelukkende er bevilget på baggrund af kautionen.

3.2. Garantier og andre poster under stregen.

Eksempler på garantier og andre poster under stregen:

a. Finansgarantier,

b. arbejdsgarantier og

c. emissionsgarantier.

Garantier og indeståelser skal medtages i engagementet med det fulde nominelle beløb før fradrag af eventuelle regnskabsmæssige afskrivninger og hensættelser. Dette gælder, uanset at risikoen på garantien vurderes at være lille.

Der er følgende afvigelser fra denne hovedregel:

1. Indeståelse for sletning af retsanmærkning, hvor det alene beror på pengeinstituttet at fjerne hindringer for tinglysning på den forudsatte plads, medtages ikke i engagementet med kunden.

1. Konverteringsgarantier kan ansættes til 1 kr. hvis følgende er opfyldt, jf. vejledningen til regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v. :

a. Garantien er tillige en indfrielsesgaranti, d.v.s. en garanti for at lån, der skal omlægges, bliver indfriet og/eller

b. garantien er tillige en margingaranti, d.v.s. en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye lån samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41.

Det er i alle tilfælde en forudsætning, at afslutningen af sagen og hermed aflysningen af konverteringsgarantien alene afhænger af pengeinstituttet.

3.3. Kapitalandele og andre værdipapirer.

Som eksempler på kapitalandele og andre værdipapirer kan nævnes:

1. aktier, anparter og investeringsbeviser,

1. kapitalandele i associerede virksomheder m.v.,

1. kapitalandele i tilknyttede virksomheder og

1. obligationer

Kapitalandelene og de andre værdipapirer indgår ved opgørelsen af pengeinstituttets engagement med udstederen af kapitalandelene og værdipapirerne. Dette gælder også, når værdipapirerne indgår i en puljeordning.

Vedrørende aktier og kapitalandele bemærkes:

Posterne indgår med deres værdi ifølge kvartals- eller årsregnskabet for det kvartal eller år, som engagementsopgørelsen vedrører.

Det er uden betydning for opgørelsen af engagementet, om pengeinstituttet besidder eller ikke besidder de til kapitalandelene hørende stemmerettigheder.

Belånte kapitalandele indgår i engagementet med det selskab, der har udstedt kapitalandelene, jf. BSL § 24, stk. 1. Ved belåning medregnes kapitalandelene til deres regnskabsmæssige værdi, dog maksimalt det beløb, hvortil de er pantsat.

Hvis indehaveren af et selskab har deponeret kapitalandele i selskabet til sikkerhed for selskabets engagement, skal disse kapitalandele ikke medregnes i pengeinstituttets engagement med indehaveren eller selskabet.

Vedrørende obligationer bemærkes:

Obligationer optages i engagementsopgørelsen med deres nominelle værdi. Årsagen er, at pengeinstituttets krav i en konkurssituation vil være obligationens nominelle værdi.

Vedrørende termins-, futures- og optionskontrakter bemærkes:

De værdipapirer, der ligger til grund for termins-, futures- og optionskontrakter, medregnes ved opgørelsen af instituttets engagement med den, der har udstedt værdipapiret. Hvis et institut har købt realkreditobligationer på termin, medregnes de købte obligationer således med obligationens aktuelle kursværdi ved opgørelsen af engagementet med det pågældende realkreditinstitut. Når obligationerne indgår i instituttets egenbeholdning medregnes de i engagementet til nominel værdi, jf. ovenfor.

Værdipapirerne indgår således i engagementet efter dispositionsprincippet, dvs. at de indgår fra det øjeblik, de er købt, det være sig ved en spothandel eller på en terminskontrakt, eller der er taget en position i værdipapirerne via futures- eller optionskontrakter. Omvendt fragår værdipapirerne fra det øjeblik, der er indgået aftale om salg. Der er således her en forskel sammenlignet med den regnskabsmæssige behandling, hvor værdipapirerne først indgår i/ fragår egenbeholdningen på afviklingsdagen.

Ud over engagementet med udstederen af værdipapiret har instituttet et engagement med kontraktsmodparten. Dette engagement opgøres som anført nedenfor under afsnit 3.4. nr. III.

3.4. Rente-, valutakurs-, aktie- og råvarerelaterede poster.

Hovedprincippet er, at hvis en kontrakt ikke skal kapitaldækkes, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v., skal den heller ikke indgå i engagementsopgørelsen.

I. Følgende poster indgår i engagementet:

1. Afledte finansielle instrumenter baseret på obligationer og renter (renterelaterede poster). Dette omfatter bl.a. swaps, FRA'er og optioner på swaps og FRA'er samt terminsforretninger, futures og optioner baseret på obligationer, andre gældsinstrumenter og renter,

1. afledte finansielle instrumenter baseret på aktier og aktieindeks (aktierelaterede poster). Dette omfatter terminsforretninger, futures og optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants,

1. afledte finansielle instrumenter baseret på valuta (valutakursrelaterede poster). Dette omfatter terminsforretninger, futures og optioner baseret på valutaer og guld,

1. afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer (råvarerelaterede poster). Dette omfatter terminsforretninger, futures og optioner baseret på bl.a. metaller (bortset fra guld), landbrugsvarer og energi og

1. repoforretninger (ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger) der er indgået med obligationer eller aktier som underliggende aktiv, og som enten er indgået med en markedsdeltager, jf. definitionen i § 8, stk. 5, i bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter m.v., eller opfylder følgende betingelser:

a. Mellemværenderne værdiansættes dagligt til markedsværdi,

b. sikkerheden justeres ved væsentlige ændringer i værdien af de pågældende værdipapirer,

c. instituttets fordringer kan modregnes med modpartens fordringer, såfremt modparten misligholder og

d. forudsætningerne nævnt under pkt. a og b fremgår af den indgåede kontrakt med den pågældende modpart.

1. reverseforretninger (ægte købs- og tilbagesalgsforretninger) der er indgået med obligationer eller aktier som underliggende aktiv, og som enten er indgået med en markedsdeltager, jf. definitionen i § 8, stk. 5, i bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter m.v., eller opfylder følgende betingelser:

a. Mellemværenderne værdiansættes dagligt til markedsværdi,

b. sikkerheden justeres ved væsentlige ændringer i værdien af de pågældende værdipapirer,

c. instituttets fordringer kan modregnes med modpartens fordringer, såfremt modparten misligholder og

d. forudsætningerne nævnt under pkt. a og b fremgår af den indgåede kontrakt med den pågældende modpart.

Repoforretninger der ikke opfylder betingelserne i pkt. 5, betragtes som belåning af værdipapirer.

Reverseforretninger, der ikke opfylder betingelserne i pkt. 6, betragtes som udlån mod sikkerhed.

Hvorvidt forretningerne nævnt ovenfor indgår i en puljeordning (jf. bank- og sparekasselovens § 42 a) eller ikke, er uden betydning for medregningen i engagementet.

II. Følgende poster indgår ikke i engagementet:

1. Spotforretninger og

1. følgende kontrakter, der er undtaget i henhold til bilag 6, afsnit XI, nr. 3, i bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter m.v.:

a. Garanterede rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens § 10,

b. Den underliggende hovedstol på kontrakter, der indgås alene for at opgøre en tidligere indgået kontrakt (lukke forretningen). De underliggende hovedstole på begge kontrakter kan udelades, hvis de er indgået med samme modpart, med samme hovedstol, i samme valuta samt med samme udløbsdag. Såfremt hovedstolene ikke er identiske, men de øvrige betingelser er opfyldt, kan den del af kontrakterne, som fuldt ud dækker hinanden, udelades,

c. Udstedte rente-, aktie-, råvare- og valutaoptioner og

d. Valutakurskontrakter med en oprindelig løbetid på 14 dage eller derunder.

III. Opgørelsen af engagementet.

Ved opgørelse af et engagement medtages alle de af de under afsnit I nævnte poster, der er indgået med den pågældende modpart. Hver kontrakt indgår med summen af kontraktens markedsværdi og et tillæg for det potentielle fremtidige engagement.

Markedsværdien for hver enkelt kontrakt beregnes i henhold til reglerne i kapitel 6, §§ 74 til 78, i regnskabsbekendtgørelsen. Markedsværdien indgår dog kun i engagementet, hvis denne er positiv.

Tillægget for det potentielle fremtidige engagement beregnes som en procentdel af kontraktens hovedstol. Tillægget afhænger af det underliggende instrument samt kontraktens restløbetid. Tillæggene fremgår af bilag 1 for hver af de ovenfor nævnte kontrakter. Tillægget beregnes også i de tilfælde, hvor kontraktens markedsværdi er negativ. Engagementet består da alene af tillægget.

Repoforretninger (ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger) behandles som spotsalg og terminkøb. Dette indebærer, at de værdipapirer, der indgår i repoforretningen, engagementsmæssigt forbliver hos det overdragende institut og dermed fortsat skal medregnes i overdragerens engagement med udstederen af værdipapiret på samme måde, som hvis værdipapirerne var forblevet i egenbeholdningen. Det overdragende instituts engagementet med modparten (»erhververen«) opgøres på samme måde, som hvis der var tale om terminsforretninger.

Reverseforretninger (ægte købs- og tilbagesalgsforretninger) opgøres som spotkøb og terminssalg. Dette indebærer, at værdipapirerne ikke indgår i det erhvervende instituts engagement med udstederen af værdipapirerne. Det erhvervende instituts engagement med modparten opgøres på samme måde, som hvis der var tale om terminsforretninger.

Aktielåneforretninger på standardvilkår udarbejdet af Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs behandles som repo- eller reverseforretninger afhængig af, om instituttet udlåner aktier eller låner aktier.

Har instituttet indgået aftale om netting med en modpart, og opfylder aftalen betingelserne angivet i underafsnit 4.2 i bilag 6, afsnit XI i bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter m.v., kan instituttet foretage netting af kontrakter med modpartsrisiko i overensstemmelse med reglerne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1., til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Netting kan kun foretages for de kontrakter med modpartsrisiko, der er omfattet af aftalen.

3.5. Andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.

Der er tale om mellemværender, der ikke henhører under de ovenstående kategorier. Hvorledes et konkret mellemværende skal indgå i engagementet, må afhænge af det nærmere indhold af mellemværendet.

1. Fradragene

4.1. Definitioner

Zone A.

Ved lande i zone A forstås medlemsstaterne i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af OECD, samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på fem år.

En oversigt over landene i zone A findes i bilag 1 til kapitaldækningsbekendtgørelsen for pengeinstitutter m.v.

Nulvægtning.

Artikel 7 i solvensdirektivet giver medlemsstaterne i EU mulighed for at fastsætte en vægtning på 0 for egne regionale og lokale myndigheder, såfremt der ikke er nogen forskel på risikoen ved fordringer på disse og fordringer på centralregeringen. I Danmark anerkendes de øvrige medlemsstaters meddelelse af nulvægtning. Ligeledes anerkendes de kompetente myndigheders meddelelse af nulvægtning i lande, som EU har indgået aftale med (EØS-landene).

Andre obligationer.

Der er tale om obligationer, som er underkastet en særlig regulering med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Alle danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af KommuneKredit og Danmarks Skibskreditfond omfattes af direktivbestemmelsen. Herudover er obligationer fra en del tyske og italienske obligationsudstedere omfattet, jf. den fuldstændige liste på kommissionens hjemmeside (www. europa.eu.int/comm/internal_market/en/finances/ mobil/ucits/index.ht).

Multilaterale udviklingsbanker.

Herved forstås følgende banker: Verdensbanken (Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond og Det Interamerikanske Investeringsselskab.

Noterede værdipapirer.

Herved forstås værdipapirer, der enten er noteret på en børs eller er faktisk omsættelige og regelmæssigt noteret på andre regulerede markeder, jf. artikel 16 i investeringsservicedirektivet (93/22/EØF).

4.2. Fradragene

De fradrag, der er opregnet i bekendtgørelsens § 4, er alle baseret på bestemmelser i del III i kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF), og de kan opfattes som en risikomæssig korrektion til engagementerne.

Der er ikke pligt til at anvende fradragene.

En undladelse af anvendelse af fradragene medfører dog ikke ændring af engagementsgrænserne eller af indberetningspligten.

Inden, der foretages fradrag, skal det samlede engagement med den pågældende debitor opgøres som beskrevet i afsnit 3.

Fradragene opdeles i:

1. Fradrag i engagementet med kunden på grund af kundens bonitet og

1. fradrag i engagementet med kunden som følge af, at de stillede sikkerheder giver fradrag (sikkerhedernes bonitet).

Ved opgørelsen af engagementet foretages der fradrag i henhold til pkt. 1 og/eller i henhold til pkt. 2. Hvis både kundens bonitet og de stillede sikkerheder giver fradrag opgøres engagementet efter følgende retningslinjer: Engagementet reduceres først med fradraget for de stillede sikkerheder. Det eventuelle resterende engagement reduceres herefter med den procentsats, som kundens bonitet giver mulighed for.

1. Fradrag i engagementet med kunden som følge af kundens bonitet.

I. Fradrag på 100 pct.:

1. Engagementer med Den Europæiske Union,

1. engagementer med centralregeringer eller centralbanker i zone A,

1. engagementer med regionale og lokale myndigheder i EU´s medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. En forudsætning for fradraget er, at debitorerne har fået nulvægtsstatus og

1. engagementer med centralregeringer og/eller centralbanker i zone B giver fradrag på 100 pct., såfremt engagementet er i centralregeringens/centralbankens nationale valuta, og instituttet har finansieret sig i samme valuta.

II. Fradrag på 90 pct.:

1. Den del af engagementet med et realkreditinstitut, der består af pengeinstituttets egenbeholdning af realkreditobligationer udstedt af det pågældende realkreditinstitut og

1. den del af engagementet med andre obligationsudstedere (jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 7), der består af instituttets egenbeholdning af obligationer udstedt af den pågældende udsteder.

I begge tilfælde er udgangspunktet for engagementsopgørelsen obligationerne opgjort til nominel værdi.

Fradraget beregnes på grundlag af obligationernes officielt noterede kursværdi.

III. Fradrag på 80 pct.:

Engagementer med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler i zone A kan reduceres med 80 pct.

Dette gælder dog ikke den del af engagementet, der:

1. består af kapitalandele og efterstillede tilgodehavender (intet fradrag) eller

1. er omfattet af nr. II ovenfor (90 pct.´s fradrag).

IV. Fradrag på 50 pct.:

1. Engagementer bestående af garantier stillet over for Danmarks Nationalbank eller en clearingcentral i forbindelse med afvikling af betalinger ved værdipapirtransaktioner og

1. engagementer bestående af ikke-balanceførte poster med mellemliggende/lav risiko, jf. klassificeringen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 6, afsnit V. Der er her tale om:

a. Emissionsgarantier med en oprindelig løbetid på under 1 år. Herved forstås alle forpligtelser, som instituttet har til at købe værdipapirer. Note Issuance Facilities (NIFs) og Revolving Underwriting Facilities (RUFs) og lignende, der indebærer en forpligtelse for instituttet til at købe værdipapirer, er ikke omfattet af fradraget og

b. garantier stillet for Værdipapircentralens kapitalgrundlag.

1. Fradrag i engagementet med kunden som følge af, at de stillede sikkerheder giver fradrag.

I. Fradrag på 100 pct.:

1. Engagementer garanteret af Den Europæiske Union,

1. engagementer garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A,

1. engagementer garanteret af regionale og lokale myndigheder i EU´s medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. En forudsætning for fradraget er, at de pågældende myndigheder har fået nulvægtsstatus,

1. engagementer sikret ved pant i

indlån i det långivende institut eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab.

indlånsbeviser udstedt af det långivende institut eller et kreditinstitut, der er moder- eller datterselskab til det långivende institut, og deponeret hos et af disse institutter og

1. engagementer sikret ved pant i låntagers beboelsesejendom kan reduceres med den del af pantet, der ligger inden for 50 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. En ejendom kan medregnes som beboelse, såfremt mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoareal anvendes til beboelse. For at få fradraget kræves identitet mellem låntager og ejendomsbesidder. Det er dog ikke nødvendigt, at ejeren bebor ejendommen. Pant i sommerhuse er ikke omfattet af fradraget.

For udenlandske beboelsesejendomme gælder, at værdiansættelsen skal være forsigtig og reguleret ved lov eller administrative bestemmelser. Der er kun fradrag for pant i beboelsesejendomme beliggende i medlemsstater, der anvender denne bestemmelse i direktivet (2000/12/EF artikel 49 stykke 7, litra p).

II. Fradrag på 90 pct.:

1. Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank i zone A,

1. engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af EU-institutioner og

1. engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af regionale og lokale myndigheder i EU´s medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. En forudsætning for fradraget er, at debitorerne har fået nulvægtsstatus.

I disse tilfælde udgør fradraget 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

Pant i noterede værdipapirer, der er garanterede af ovennævnte institutioner, men ikke udstedt af disse, giver ikke fradrag, medmindre der er tale om udstedere nævnt under nr. III nedenfor. Fradraget er i så fald på 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

III. Fradrag på 2/3:

1. Engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, herunder realkreditobligationer. Dette gælder dog ikke for værdipapirer, der har status som efterstillet andre tilgodehavender i kreditinstituttet (intet fradrag), og kapitalandele i instituttet (intet fradrag),

1. engagementer, der er sikret ved pant i obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker.

I begge tilfælde gælder, at engagementet kan reduceres med 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

1. Indberetning.

Alle institutter skal kvartalsvis indberette de engagementer, der før fradrag udgør mindst 10 pct. af instituttets ansvarlige kapital, jf. BSL § 23, stk. 2. Dette gælder også engagementer med koncernselskaber.

Den ansvarlige kapital opgøres i overensstemmelse med reglerne i BSL § 21 a og svarer til den ansvarlige kapital ultimo kvartalet i solvensopgørelsen.

Løbende overskud medregnes ikke i den ansvarlige kapital ultimo kvartalet. Årets overskud indgår først i den ansvarlige kapital, når regnskabet er revideret og godkendt af bestyrelsen. Årets underskud modregnes løbende i den ansvarlige kapital.

Indberetningen foretages på skema FL/skema KL (koncerner). I skemaet angives engagementets løbenr., branche, kundens navn, det samlede engagement før fradrag, eventuelt fradrag og det samlede engagement efter fradrag i procent af den ansvarlige kapital.

Engagementerne skal indberettes således, at de indgår i faldende orden. Det engagement, der er størst efter fradrag, anføres således som nr. 1 o.s.v.

Engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til Lov om finansiel virksomheds § 37 eller § 41, stk. 2 skal indberettes med et fradrag svarende til engagementets størrelse. Disse engagementer indberettes således nederst i skemaet (FL).

I opgørelsen af engagement med datterselskaber, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud efter fradrag af koncernens andel af forsikringsselskabets solvensmargen (jf. fradraget i den ansvarlige kapital efter BSL § 21 a, stk. 9).

For alle engagementer gælder, at hvis det samlede engagement efter fradrag udgør under 10 % af den ansvarlige kapital, skal der ikke anføres nogen procent i søjle 6.

Den samlede procent for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af instituttets (koncernens) ansvarlige kapital anføres i søjle 6 under det sidste indberettede engagement.

Indberetningerne skal være tilsynet i hænde senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet. Tilsynet kan dog, hvor særlige forhold gør sig gældende for branchen, administrativt forlænge fristen.

Bilag 3

1. Brancheinddeling se FB28.

1. I søjlen anføres kun procenter ud for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af den ansvarlige kapital.

Opgørelse og indberetning af store engagementer - Institut

FL 1

Institut

Dato:

Ch.reg.nr.

Engagementer, der før fradrag i henhold til bekendtgørelse om opgørelse og indberegning af store engagementer, udgør 10 % eller mere af instituttets ansvarlige kapital jf. BSL § 23. Sorteret efter faldende engagement (efter fradrag) i pct. af ansvarlig kapital, jf. BSL § 21 a, stk. 1.

Nr.

Branche1)

Kunde

Engagement før fradrag. kr. 1.000

Fradrag kr. 1.000

Engagement efter fradrag i pct. af ansvarlig kapital. (BSL § 23, stk. 2)2) Pct.

9999

Samlet procent for de engagementer der efter fradrag udgør 10 % eller mere af instituttets ansvarlige kapital (jf. lovens § 23, stk. 3)

Bilag 3

1. Brancheinddeling se FB28.

1. I søjlen anføres kun procenter ud for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 % af den ansvarlige kapital.

Opgørelse og indberetning af store engagementer - koncernniveau

KL 1

Koncern

Dato:

Ch.reg.nr.

Engagementer, der før fradrag i henhold til bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer, udgør 10 pct. eller mere af koncernens ansvarlige kapital, jf. BSL § 23. Sorteret efter faldende engagement (efter fradrag) i pct. af ansvarlig kapital, jf. BSL 21 a, stk. 1.

Nr.

Branche1)

Kunde

Engagement før fradrag. kr. 1.000

Fradrag kr. 1.000

Engagement efter fradrag i pct. af ansvarlig kapital. (BSL § 23, stk. 2)2) Pct.

9999

Samlet procent for de engagementer der efter fradrag udgør 10 % eller mere af koncernens ansvarlige kapital (jf. BSL § 23, stk. 3).