TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om prioritering af tilskud til ophugning af fiskerfartøjer

BEK nr 98 af 22/02/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Ansøgning om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, som træffer afgørelse om tilskud ifølge bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer samt nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2

Ansøgning om tilskud skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 15. april 2002.

Stk. 3

Tilskud kan søges til ophugning af fiskerfartøjer, hvis samlede landingsværdi i 2001 var mindst 193.727 kr.

§ 2

De indsendte ansøgninger prioriteres af Direktoratet for FødevareErhverv efter pointsystemet i bilag 1. De ansøgninger, som har flest points, meddeles tilsagn inden for den tilsagnsramme, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afsætter for ordningen.

Stk. 2

Tilsagn efter nærværende bekendtgørelse kan ikke meddeles senere end den 30. september 2002.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 2002.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 22. februar 2002, den 22. februar 2002

/Mariann Fischer Boel Lars Christensen Clink/

Prioriteringssystem

Bilag 1

  1. Fartøjets alder ..... point

15-20 år ..... 1

21-30 år ..... 2

31-40 år ..... 3

41-50 år ..... 4

51-60 år ..... 5

over 60 år ..... 6

  1. Ansøgers alder

40-50 år ..... 1

51-55 år ..... 2

56-60 år ..... 4

over 60 år ..... 5

  1. Fartøjets stand (investeringsgrad)

Gennemsnitlig investering pr. år i de sidste 5 år ekskl. grej = X %

forsikringsværdi pr. 31 december 2001

over 14 % ..... 0

11,99- 14 % ..... 1

9,99- 12 % ..... 2

7,99- 10 % ..... 3

5,99- 8 % ..... 4

3,99- 6 % ..... 5

1,99- 4 % ..... 6

0- 2 % ..... 7

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om prioritering af tilskud til ophugning af fiskerfartøjer | TheLawyer.sh