Bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.
BEK nr 982 af 04/12/2002
§ 1
For registrering i matriklen af følgende matrikulære forandringer betales gebyr med de anførte beløb:
Stk. 1 gælder ikke, når registreringen i matriklen sker som følge af ekspropriation, ejendomsdom eller hævdserhvervelse.
Stk. 1, nr. 1, gælder ikke matrikulering af areal som følge af dets nedklassificering fra offentlig vej til privat fællesvej, og heller ikke matrikulering, der består i tildeling af matrikelnummer til et umatrikuleret areal, der er optaget i matriklen.
Stk. 1, nr. 2, gælder ikke, når areal overføres til eller fra offentlig vej.
- Udstykning og matrikulering: 1.820 kr. for hver samlet fast ejendom, der oprettes.
- Arealoverførsel: 1.365 kr. for hver samlet fast ejendom, hvortil der overføres areal.
- Sammenlægning: 910 kr. for hver sammenlægning.
- Ansøgt tildeling af et matrikelnummer til et areal inden for en samlet fast ejendom, når nyt skel skal registreres: 910 kr.
- Ændring af skel for et brugsretsareal inden for en samlet fast ejendom, når skellets beliggenhed på stedet ændres: 455 kr. for hvert matrikelnummer, der berøres.
§ 2
Afgift efter § 1 i lov om afgift ved udstykning m.m. og gebyr efter § 1 i denne bekendtgørelse forfalder til betaling samtidig med, at den matrikulære ændring registreres i matriklen. Beløbet opkræves med betalingsfristen løbende måned plus 30 dage.
Afgift og gebyr opkræves hos vedkommende landinspektør, i jordfordelingssager dog hos Direktoratet for FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Overstiger det samlede afgifts- og gebyrbeløb 70.000 kr., opkræver Kort- og Matrikelstyrelsen beløbet forud for de matrikulære forandringers registrering i matriklen.
Kort- og Matrikelstyrelsen kan i andre tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt for at afværge risiko for tab, kræve forudbetaling af afgift og gebyr.
Stk. 3 og 4 gælder ikke, hvis beløbet skal betales af en offentlig myndighed.
§ 3
For udskrivning af rykkerskrivelse betales et gebyr på 100 kr.
§ 4
Den største værdi af et areal m.v., der kan overføres uden tinglysning af overdragelsesdokument, jf. udstykningslovens § 25, stk. 3, fastsættes til 40.000 kr.
Den største værdi af et areal, der kan overføres til offentlig vej eller jernbane efter reglerne i § 13, stk. 2, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, fastsættes til 8.000 kr.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
For matrikulære sager, der er indsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen inden den 1. januar 2003, betales gebyr efter de hidtidige regler.
Bekendtgørelse nr. 868 af 30. november 1999 om matrikulære afgifter og gebyrer m.v. ophæves.
Bekendtgørelse nr. 839 af 30. november 1998 om betaling for arbejder, der udføres af Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer ophæves.
§ 6
Bestemmelserne i §§ 1-3 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.
Miljøministeriet, den 4. december 2002, den 4. december 2002
/Hans Chr. Schmidt Birgit Kristiansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002