Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engagementer
BEK nr 994 af 09/12/2002
§ 1
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:
De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende institutter.
- realkreditinstitutter,
- filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, samt
- koncerner, hvor en af de under nr. 1 nævnte virksomheder eller en finansiel holdingvirksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 4, er modervirksomhed, og hvor der, i henhold til lov om finansiel virksomhed § 38, stk. 1, skal foretages en konsolideret opgørelse.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- modervirksomheder: Virksomheder som defineret i § 2, stk. 1, nr. 4 i lov om finansiel virksomhed.
- finansielle holdingvirksomheder: Virksomheder som defineret i § 2, stk. 1, nr. 7 i lov om finansiel virksomhed.
- markedsværdi af et afledt finansielt instrument: Værdien opgjort efter reglerne i kapitel 6 i bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner.
- zone A: Den landegruppe, der er defineret i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.
- zone B: Alle lande uden for zone A.
- nulvægtning: En vægtning af fordringer på debitorer, som de kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater i EU har vurderet kan tillægges vægten 0.
- andre obligationer: Obligationer som defineret i artikel 22, stk. 4, i Rådets direktiv af 20. december 1985 om investeringsinstitutter (85/611/EØF som ændret ved direktiv 88/220/EØF og ved direktiv 2001/108/EF).
- multilaterale udviklingsbanker: Banker som defineret i § 6 i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.
- noterede værdipapirer: Værdipapirer noteret på et marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.
§ 3
Engagementet opgøres før fradrag af eventuelle nedskrivninger, jf. i øvrigt bilag 2, afsnit 3.
Rente-, valutakurs- aktie- og råvarerelaterede poster mv. indgår med markedsværdien plus et tillæg for det potentielle fremtidige engagement. Tillægget opgøres i henhold til bilag 1.
Såfremt et engagement helt eller delvis er garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i form af:
Efter opgørelsen af engagementet i henhold til stk. 1-3, kan der foretages fradrag i henhold til § 4.
- forhåndslånegarantier, jf. realkreditlovens § 40, stk. 1,
- pantebrevs- eller tinglysningsgarantier, jf. realkreditlovens § 40, stk. 2-5,
- skødegarantier, jf. realkreditlovens § 42, stk. 1, eller
- garantier, der i henhold til realkreditlovgivningen stilles til sikkerhed for, at der opnås den forudsatte pris eller leje for pantet, jf. § 31, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 647 af 5. august 1999 om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling, skal den garanterede del af engagementet henregnes til engagementet med det pågældende kreditinstitut.
§ 4
Ved opgørelsen af et engagement i forhold til grænserne i realkreditlovens § 65 a, stk. 1 og 2, kan der foretages fradrag for:
- engagementer med eller garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A, eller Den Europæiske Union,
- engagementer med centralregeringer eller centralbanker i zone B i disses nationale valuta, såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta,
- engagementer med eller garanteret af danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre eller regionale og lokale myndigheder i andre lande, der er medlemmer af Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor de kompetente myndigheder har givet nulvægtning,
- engagementer sikret ved pant i indlån i det långivende institut eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab,
- engagementer sikret ved pant i indlånsbeviser udstedt af det långivende institut eller et kreditinstitut, der er moder- eller datterselskab til det långivende institut, og deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket,
- engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller en centralbank i zone A eller EU-institutioner inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi,
- engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af de under 3) nævnte myndigheder inden for 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi,
- krav over for et realkreditinstitut bestående af instituttets egenbeholdning af realkreditobligationer inden for 90 pct. af den officielt noterede kursværdi. Tilsvarende gælder andre obligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 7,
- 80 pct. af engagementer med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler i zone A dog eksklusive efterstillede tilgodehavender og kapitalandele,
- engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, herunder realkreditobligationer, inden for 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi. Værdipapirer der er efterstillet andre tilgodehavender samt kapitalandele giver dog ikke fradrag,
- engagementer sikret ved pant i obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker inden for 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi,
- den del af realkredit- og reservefondslån, for hvilke der er stillet pantsikkerhed i beboelsesejendomme, jf. § 26 i realkreditloven, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, der ligger indenfor 50 pct. af værdien af den pågældende faste ejendom. Værdiansættelsen skal ske efter bestemmelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse, og skal foretages mindst en gang om året. Realkreditinstitutterne kan dog alternativt anvende den seneste offentlige ejendomsvurdering,
- 50 pct. af engagementer, der består af garantier, stillet over for Danmarks Nationalbank eller en clearingcentral i forbindelse med betalingsafvikling ved afviklingen af værdipapirtransaktioner,
- 50 pct. af emissionsgarantier med en oprindelig løbetid på under 1 år, idet der herved forstås alle forpligtelser, som instituttet har til at købe værdipapirer,
- 50 pct. af garantier stillet for Værdipapircentralens kapitalgrundlag, samt
- 90 pct. af engagementer med kreditinstitutter i zone A lande, i form af tinglysningsgarantier, jf. realkreditlovens § 40, stk. 2-5, med en løbetid på højest et år, og hvor frigivelsen af garantien alene afhænger af kreditinstituttet.
§ 5
Engagementer, der før fradrag overstiger grænsen i realkreditlovens § 65 a, stk. 3, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.
Moderselskaber foretager indberetning af de engagementer, der på koncernniveau overstiger de i stk. 1 nævnte grænser.
Indberetningerne skal ske på skema RN for instituttet og skema RT for koncernen i den i bilag 3 angivne form.
Opgørelserne foretages pr. ultimo kvartalet, og skal være Finanstilsynet i hænde senest 30 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.
Indberetning skal ske på maskinlæsbart medium.
Indberetningerne skal være godkendt af instituttets direktion.
§ 6
Overtrædelse af §§ 3 og 5 straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Bekendtgørelse nr. 29 af 18. januar 2000 om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engagementer ophæves samtidig.
Tillæg for potentielt fremtidigt engagement på rente- og valutakursrelaterede poster samt aktie- og råvarerelaterede poster (poster med modpartsrisiko)
Bilag 1
Ved engagementsopgørelsen indgår den enkelte kontrakt med den positive markedsværdi af kontrakten plus det i tabellen angivne tillæg, der er angivet som en procentdel af kontraktens hovedstol. Det potentielle fremtidige engagement skal beregnes, selv om markedsværdien er negativ. Kontrakterne medtages i øvrigt i henhold til retningslinierne i bilag 2, afsnit 3.4.
Spotforretninger indgår ikke i engagementsopgørelsen.
Poster
Tillæg (pct. af hovedstol)
Renterelaterede poster, restløbetid til og med 1 år
0,5
Renterelaterede poster, restløbetid over 1 år til og med 5 år
1,0
Renterelaterede poster, restløbetid over 5 år
1,5
Aktierelaterede poster, restløbetid til og med 1 år
6,0
Aktierelaterede poster, restløbetid over 1 år til og med 5 år
8,0
Aktierelaterede poster, restløbetid over 5 år
10,0
Valutakursrelaterede poster, restløbetid til og med 1 år
1,0
Valutakursrelaterede poster, restløbetid over 1 år til og med 5 år
5,0
Valutakursrelaterede poster, restløbetid over 5 år
7,5
Råvarerelaterede poster, restløbetid til og med 1 år
10,0
Råvarerelaterede poster, restløbetid over 1 år til og med 5 år
12,0
Råvarerelaterede poster, restløbetid over 5 år
15,0
Obligationsbaserede repo-/reverseforretninger, restløbetid til og med 1 år
0,5
Obligationsbaserede repo-/reverseforretninger, restløbetid over 1 år
1,0
Aktiebaserede repo-/reverseforretninger, restløbetid til og med 1 år
6,0
Aktiebaserede repo-/reverseforretninger, restløbetid over 1 år
8,0
Udfyldelse af indberetningsskemaerne
Bilag 2
- Branche
Engagementerne fordeles på brancher efter nedenstående skema.
- Offentlige myndigheder
- Erhverv
2.1 Landbrug, jagt og skovbrug
2.2 Fiskeri
2.3 Fremstillingsvirk., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker
2.4 Bygge- og anlægsvirksomhed
2.5 Handels, restaurations- og hotelvirksomhed
2.6 Transport, post og telefon
2.7 Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed
2.8 Ejendomsadministration og -handel samt forretningsservice
2.9 Øvrige erhverv
- Private
- Kunde
Ved en kunde forstås enhver fysisk eller juridisk person, der har et engagement med instituttet. Som eksempler på kunder kan nævnes privatpersoner, virksomheder, staten, kommuner, pengeinstitutter, andre realkreditinstitutter, foreninger mv.
Begrebet indbyrdes forbundne (»samhørige«) kunder er i direktivet om store engagementer beskrevet således:
a. en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre, eller
b. to eller flere fysiske/juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre, men hvor der er sådanne indbyrdes forbindelser, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med tilbagebetalingen.
Finanstilsynet har i sin hidtidige praksis dog også tillagt andre momenter som f.eks. fælles ledelse vægt ved afgørelse af, om der forelå samhørighed.
Som eksempler på grupper af indbyrdes forbundne (»samhørige«) kunder kan nævnes:
- selskaber i samme koncern,
- samlevende personer, uanset om de er gift eller ej,
- et interessentskab og de enkelte interessenter,
- en hovedaktionær (hovedanpartshaver) og den pågældendes selskab, og
- de enkelte afdelinger i et boligselskab og boligselskabet samt afdelingerne indbyrdes.
Ved opgørelsen af størrelsen af engagementet i relation til § 65 a i realkreditloven kan engagementet reduceres med de fradrag, der fremgår af bekendtgørelsen.
Engagementsgrænserne i loven gælder både i forhold til en enkelt kunde og til en gruppe af indbyrdes forbundne kunder.
Undtaget fra engagementsgrænserne er selskaber, som konsolideres fuldt ud med instituttet (moder-, søster- og datterselskaber). Engagementer med moder- og søsterselskaber er dog omfattet af tilladelseskravet i realkreditlovens § 63, stk. 1.
Hvis der alene foretages en pro rata konsolidering, gælder engagementsgrænserne stadig overfor den pågældende virksomhed, og engagementet (ejerandele plus eventuelle tilgodehavender m.v.) skal indberettes, hvis engagementet udgør mindst 10 pct. af den ansvarlige kapital.
- Engagement
Ved et engagement med en kunde eller kundegruppe forstås summen af de kreditrisici, som realkreditinstituttet har med den pågældende kunde eller kundegruppe.
Engagementet opgøres som summen af følgende poster, jf. realkreditlovens § 65 b:
- realkreditudlån, reservefondslån og andre tilgodehavender,
- garantier og andre poster under stregen,
- kapitalandele og andre værdipapirer,
- rente- og valutakursrelaterede poster,
- aktie- og råvarerelaterede poster og
- andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.
Det bemærkes, at der er tale om et engagement, uanset det samlede mellemværende med kunden kun omfatter en enkelt af de ovenstående poster.
Et tilsagn indgår i engagementet fra det tidspunkt, hvor det bevilgede tilsagn er kommet til kundens kendskab. Realkreditinstitutters udstedte lånetilbud indgår dog ikke i engagementet.
Rente-, valutakurs-, aktie- og råvarerelaterede poster mv. indgår først i engagementet fra det tidspunkt, hvor der er sket udnyttelse af en trækningsret.
Lovpligtige garantier, som et kreditinstitut i zone A har stillet overfor realkreditinstituttet på vegne af en kunde, skal tillægges det øvrige engagement med kreditinstituttet, jf. realkreditlovens § 65 a, stk. 6. Garantierne fragår derfor med det fulde beløb i opgørelsen af kundens engagement i forhold til grænserne i § 65 a.
Garantier stillet overfor realkreditinstituttet af andre virksomheder, herunder forsikringsselskaber, på vegne af en kunde medfører ikke en reduktion af kundens engagement i forhold til grænserne i § 65 a.
Engagementet opgøres før fradrag af eventuelle regnskabsmæssige nedskrivninger og afskrivninger. Hvis et institut udover regnskabsmæssigt at have afskrevet på et tilgodehavende ligeledes civilretligt har reduceret sit krav overfor debitor, kan engagementet i relation til realkreditlovens § 65 a kun reduceres med det beløb, som tilgodehavendet civilretligt er reduceret med.
3.1. Realkreditlån, reservefondslån og andre tilgodehavender
Alle tilgodehavender indgår i opgørelsen af engagementet.
Som eksempler på tilgodehavender kan anføres:
- udlån herunder pantebreve,
- reservefondslån, jf. realkreditlovens § 47 a,
- tilgodehavender opstået i forbindelse med handel med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, og
- tilgodehavender i pengeinstitutter.
Udlån inkluderer amortisationskontoen vedrørende kontantlån.
Vedrørende punkt 3 bemærkes, at der i denne forbindelse kun forstås tilgodehavenderne på modparterne i forretningerne (f.eks. modparten i en obligationsterminsforretning). Tilgodehavender omfatter renter, kurtage, marginer og lignende.
Kaution for tredjemands gæld til realkreditinstituttet medregnes kun til kautionistens engagement, hvis mindst en af følgende 3 betingelser er opfyldt:
- kautionen er blevet gjort effektiv,
- kreditten/lånet reelt finansierer kautionisten, og/eller
- kreditten/lånet udelukkende er bevilget på baggrund af kautionen.
-
- Garantier og andre poster under stregen
Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3, stk. 3, omfatter modtagne garantier, der er påkrævet i henhold til realkreditlovgivningen, det vil sige garantier, der træder i stedet for den lovbestemte pantsikkerhed:
- forhåndslånegarantier,
- pantebrevs- eller tinglysningsgarantier,
- skødegarantier, og
- garantier, der stilles til sikkerhed for, at der opnås den forudsatte pris eller leje for pantet.
Ad. 1:
Forhåndslånegarantier kræves i henhold til realkreditlovens § 40, stk. 1, i de tilfælde, hvor lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån). Garantien skal sikre, at lånet bliver indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.
Ad. 2:
Pantebrevs- eller tinglysningsgarantier, herunder konverteringsgarantier, kræves i henhold til realkreditlovens § 40, stk. 2-5, i de tilfælde, hvor der ydes lån uden registreret pantebrev, eller hvor pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, men hvor betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt.
Ad. 3:
Skødegarantier kræves i henhold til realkreditlovens § 42, stk. 1, i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut udbetaler lån til en debitor, der endnu ikke har endeligt tinglyst skøde på ejendommen. Garantien skal sikre, at lånet bliver indfriet, hvis debitor ikke får adkomst til ejendommen inden for en vis frist.
Ad. 4:
Garantier der i henhold til realkreditlovgivningen stilles til sikkerhed for, at der opnås den forudsatte pris eller leje for pantet, jf. § 31, stk. 3 i værdiansættelsesbekendtgørelsen. Garantierne skal sikre mulighed for, at udbetale lån i de tilfælde, der er omfattet af værdiansættelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 og 2, enten ved etablering af depot for hele provenuet eller ved selvskyldnergaranti.
Garantier og indeståelser skal medtages i engagementet med det fulde nominelle beløb før fradrag af eventuelle regnskabsmæssige af- og nedskrivninger. Dette gælder, uanset at risikoen på garantien vurderes at være lille.
Der er følgende afvigelser fra denne hovedregel:
- indeståelse for sletning af retsanmærkning, hvor det alene beror på realkreditinstituttet at fjerne hindringer for tinglysning på den forudsatte plads, medtages ikke i engagementet med kunden, og
- konverteringsgarantier, kan ansættes til 1 kr. i følgende tilfælde:
a. garantien er tillige en indfrielsesgaranti, dvs. en garanti for at lån, der skal omlægges, bliver indfriet, eller
b. garantien er tillige en margingaranti, dvs. en garanti der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye lån samt omkostningerne til reetablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41.
Det er i alle tilfælde en forudsætning, at afslutningen af sagen og hermed en ophævelse af konverteringsgarantien alene afhænger af realkreditinstituttet.
3.3. Kapitalandele og andre værdipapirer
Som eksempler på kapitalandele og andre værdipapirer kan nævnes:
- aktier, anparter og investeringsbeviser,
- kapitalandele i associerede virksomheder mv.,
- kapitalandele i tilknyttede virksomheder, og
- obligationer samt pantebreve.
Kapitalandelene og de andre værdipapirer indgår ved opgørelsen af realkreditinstituttets engagement med udstederen af kapitalandelene og værdipapirerne.
Vedrørende aktier og kapitalandele bemærkes:
Posterne indgår med deres værdi ifølge kvartalsregnskabet eller årsrapporten for det kvartal eller år, som engagementsopgørelsen vedrører.
Det er uden betydning for opgørelsen af engagementet, om realkreditinstituttet besidder eller ikke besidder de til kapitalandelene hørende stemmerettigheder.
Vedrørende obligationer bemærkes:
Obligationer optages i engagementsopgørelsen med deres nominelle værdi. Årsagen er, at realkreditinstituttets krav i en konkurssituation vil være obligationernes nominelle værdi.
Vedrørende termins-, futures-, og optionskontrakter bemærkes:
De værdipapirer, der ligger til grund for termins-, futures-, og optionskontrakter, medregnes ved opgørelsen af instituttets engagement med den, der har udstedt værdipapiret. Hvis et institut har købt realkreditobligationer på termin, medregnes de købte obligationer således med obligationens aktuelle kursværdi ved opgørelsen af engagementet med det pågældende realkreditinstitut. Når obligationerne indgår i instituttets egenbeholdning medregnes de i engagementet til nominel værdi, jf. ovenfor.
Værdipapirerne indgår således i engagementet efter dispositionsprincippet, dvs. at de indgår fra det øjeblik, de er købt, det være sig ved en spothandel eller på en terminskontrakt, eller der er taget en position i værdipapirerne via futures- eller optionskontrakter. Omvendt fragår værdipapirerne fra det øjeblik, der er indgået en aftale om salg. Der er således her en forskel sammenlignet med den regnskabsmæssige behandling, hvor værdipapirerne først indgår i/ fragår egenbeholdningen på afviklingsdagen.
Udover engagementet med udstederen af værdipapiret har instituttet et engagement med kontraktmodparten. Dette engagement opgøres som anført nedenfor under afsnit 3.4. nr. III.
3.4. Rente-, valutakurs-, aktie- og råvarerelaterede poster
I. Følgende poster indgår i engagementet:
- afledte finansielle instrumenter baseret på obligationer og renter (renterelaterede poster). Dette omfatter bl.a. swaps, FRA'er og optioner på swaps og FRA'er samt terminsforretninger, futures og optioner baseret på obligationer, andre gældsinstrumenter og renter,
- afledte finansielle instrumenter baseret på aktier og aktieindeks (aktierelaterede poster). Dette omfatter terminsforretninger, futures og optioner baseret på aktier og aktieindeks samt warrants,
- afledte finansielle instrumenter baseret på valuta (valutakursrelaterede poster). Dette omfatter terminsforretninger, futures og optioner baseret på valutaer og guld,
- afledte finansielle instrumenter baseret på råvarer (råvarerelaterede poster). Dette omfatter terminsforretninger, futures og optioner baseret på bl.a. metaller (bortset fra guld), landbrugsvarer og energi,
- repoforretninger (ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger) der er indgået med obligationer eller aktier som underliggende aktiv, og som enten er indgået med en markedsdeltager, jf. definitionen i § 8, stk. 5, i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter eller opfylder følgende betingelser:
a. mellemværenderne værdiansættes dagligt til markedsværdi,
b. sikkerheden justeres ved væsentlige ændringer i værdien af de pågældende værdipapirer,
c. instituttets fordringer kan modregnes med modpartens fordringer, såfremt modparten misligholder, og
d. forudsætningerne nævnt under pkt. a og b fremgår af den indgåede kontrakt med den pågældende modpart.
- reverseforretninger (ægte købs- og tilbagesalgsforretninger) der er indgået med obligationer eller aktier som underliggende aktiv, og som enten er indgået med en markedsdeltager, jf. definitionen i § 8, stk. 5, i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter eller opfylder følgende betingelser:
a. mellemværenderne værdiansættes dagligt til markedsværdi,
b. sikkerheden justeres ved væsentlige ændringer i værdien af de pågældende værdipapirer,
c. instituttets fordringer kan modregnes med modpartens fordringer, såfremt modparten misligholder, og
d. forudsætningerne nævnt under pkt. a og b fremgår af den indgåede kontrakt med den pågældende modpart.
Repoforretninger der ikke opfylder betingelserne i pkt. 5, betragtes som belåning af værdipapirer.
Reverseforretninger, der ikke opfylder betingelserne i pkt. 6, betragtes som udlån mod sikkerhed.
Det er uden betydning for medregningen i engagementet om de afledte finansielle instrumenter afdækker forskelle mellem betalingsrækker, jf. obligationsbekendtgørelsen eller de afdækker indgåede fastkursaftaler.
II. Følgende poster indgår ikke i engagementet:
- Spotforretninger, og
- følgende kontrakter, der er undtaget i henhold til bilag 6, afsnit XI, nr. 3, i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter:
a. garanterede rente-, aktie-, råvare- og valutakursrelaterede kontrakter, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens § 10,
b. kontrakter, der indgås alene for at opgøre en tidligere indgået kontrakt. Begge kontrakter kan udelades, hvis de er indgået med samme modpart, med samme hovedstol, i samme valuta samt med samme udløbsdag. Såfremt hovedstolene ikke er identiske, men de øvrige betingelser er opfyldt, kan den del af kontrakterne, som fuldt ud dækker hinanden, udelades,
c. udstedte rente-, aktie-, råvare-, og valutaoptioner, og
d. valutakurskontrakter med en oprindelig løbetid på 14 dage eller derunder.
III. Opgørelsen af engagementet
Ved opgørelse af et engagement medtages alle de af de under I nævnte poster, der er indgået med den pågældende modpart. Hver kontrakt indgår med summen af kontraktens markedsværdi og et tillæg for det potentielle fremtidige engagement.
Markedsværdien for hver enkelt kontrakt beregnes i henhold til reglerne i kapitel 6, §§ 71 til 75, i regnskabsbekendtgørelsen for realkreditinstitutter. Markedsværdien indgår dog kun i engagementet, hvis denne er positiv.
Tillægget for det potentielle fremtidige engagement beregnes som en procentdel af kontraktens hovedstol. Tillægget afhænger af det underliggende instrument samt kontraktens restløbetid. Tillæggene fremgår af bilag 1 for hver af de ovenfor nævnte kontrakter. Tillægget beregnes også i de tilfælde, hvor kontraktens markedsværdi er negativ. Engagementet består da alene af tillægget.
Repoforretninger behandles som spotsalg og terminskøb. Dette indebærer, at de værdipapirer, der indgår i repoforretningen, forbliver i overdragerens balance, og dermed skal medregnes i engagementet med udstederen af værdipapiret, på samme måde som hvis værdipapirerne var forblevet i egenbeholdningen. Engagementet med modparten opgøres på samme måde, som hvis der var tale om en enkeltstående terminsforretning.
Reverseforretningerne opgøres som spotkøb og terminssalg. Dette indebærer, at værdipapirerne ikke indgår i instituttets engagement med udstederen af værdipapirerne. Engagementet med modparten opgøres, som hvis der var tale om en enkeltstående terminsforretning.
Aktielåneforretninger på standardvilkår udarbejdet af Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns Fondsbørs behandles som repo- eller reverseforretninger afhængigt af, om instituttet udlåner aktier eller låner aktier.
Har instituttet indgået aftale om netting med en modpart, og opfylder aftalen betingelserne for aftaler om netting angivet i underafsnit 4.2 i bilag 6, afsnit XI i bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter, kan instituttet foretage netting af kontrakter med modpartsrisiko i overensstemmelse med reglerne i bilag 6, afsnit XI, underafsnit 4.1 til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Netting kan kun foretages for de kontrakter med modpartsrisiko, der er omfattet af aftalen.
3.5. Andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet
Der er tale om mellemværender, der ikke er omfattet af de ovenstående kategorier. Hvorledes et konkret mellemværende skal indgå i engagementet, må afhænge af det nærmere indhold af mellemværendet.
- Fradragene
4.1 Definitioner
Zone A
Ved lande i zone A forstås medlemsstaterne i EU, andre lande, der er fulde medlemmer af OECD, samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes fra zone A i en periode på fem år.
En oversigt over landene i zone A, findes i bilag 1 til bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter.
Nulvægtning
Artikel 44 i kreditinstitutdirektivet giver medlemsstaterne i EU mulighed for at fastsætte en vægtning på 0 for egne regionale og lokale myndigheder, såfremt der ikke er nogen forskel på risikoen ved fordringer på disse og fordringer på centralregeringen. I Danmark anerkendes de øvrige medlemsstaters meddelelse af nulvægtning.
Andre obligationer
Der er tale om obligationer, som er underkastet en særlig regulering med henblik på at beskytte indehaverne af disse obligationer. Alle danske realkreditobligationer og obligationer udstedt af KommuneKredit og Danmarks Skibskreditfond omfattes af direktivbestemmelsen. Herudover er obligationer fra en del tyske og italienske obligationsudstedere omfattet, jf. den fuldstændige liste på kommissionens hjemmeside (www.europa.eu.int/comm/internal_market/en/finances/mobil/ucits/index.ht).
Multilaterale udviklingsbanker
Herved forstås følgende banker: Verdensbanken (Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsfond og Det Interamerikanske Investeringsselskab.
Noterede værdipapirer
Herved forstås værdipapirer, der enten er noteret på en børs, eller er faktisk omsættelige og regelmæssigt noteret på andre regulerede markeder, jf. artikel 16 i investeringsservicedirektivet (93/22/EØF).
4.2. Fradragene
De fradrag, der er opregnet i bekendtgørelsens § 4, er baseret på bestemmelser i kreditinstitutdirektivet, og de kan opfattes som en risikomæssig korrektion til engagementerne.
Der er ikke pligt til at anvende fradragene. En undladelse af anvendelse af fradragene medfører dog ikke ændring af engagementsgrænserne eller af indberetningspligten.
Inden, der foretages fradrag, skal det samlede engagement med den pågældende debitor opgøres som beskrevet i afsnit 3.
Fradragene opdeles i:
- fradrag i engagementet med kunden som følge af kundens bonitet, og
- fradrag i engagementet med kunden som følge af, at de stillede sikkerheder giver fradrag (sikkerhedernes bonitet).
Ved opgørelsen af engagementet foretages der fradrag i henhold til pkt. 1 og/eller i henhold til pkt. 2. Hvis både kundens bonitet og de stillede sikkerheder giver fradrag opgøres engagementet efter følgende retningslinier: Engagementet reduceres først med fradraget for de stillede sikkerheder. Det eventuelle resterende engagement reduceres herefter med den procentsats, som kundens bonitet giver mulighed for.
- Fradrag i engagementet med kunden som følge af kundens bonitet
I. Fradrag på 100 pct.:
- engagementer med Den Europæiske Union,
- engagementer med centralregeringer eller centralbanker i zone A,
- engagementer med regionale og lokale myndigheder i EU's medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. En forudsætning for fradraget er, at debitorerne har fået nulvægtsstatus, og
- engagementer med centralregeringer og/eller centralbanker i zone B giver fradrag på 100 pct., såfremt engagementet er i den nationale valuta, og såfremt instituttet har finansieret sig i samme valuta.
II. Fradrag på 90 pct.:
- den del af engagementet med et realkreditinstitut, der består af instituttets egenbeholdning af realkreditobligationer udstedt af det pågældende realkreditinstitut, og
- den del af engagementet med andre obligationsudstedere (jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 7), der består af instituttets egenbeholdning af obligationer udstedt af den pågældende udsteder.
I begge tilfælde er udgangspunktet for engagementsopgørelsen, at obligationerne er opgjort til nominel værdi. Fradraget beregnes på grundlag af obligationernes officielt noterede kursværdi.
- den del af engagementet med andre kreditinstitutter i zone A, der består af tinglysningsgarantier med en løbetid på maksimalt 1 år, og hvor garantiens frigivelse alene afhænger af kreditinstituttet.
Det tredje 90 pct. fradrag omfatter de tilfælde, hvor frigivelse af tinglysningsgarantier alene afhænger af kreditinstituttet. Der kan være tale om nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, f.eks. aflysning af et gammelt pantebrev eller sletning af andre retsanmærkninger, men hvor kreditinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger, og det/de gamle lån i øvrigt kan dokumenteres indfriet. Sådanne tinglysningsgarantier kan bogføres med 1 kr. hos garantistiller.
Det er herudover en betingelse, at garantierne har en oprindelig løbetid på højest et år, jf. artikel 49, stk. 7, litra i, i kreditinstitutdirektivet. Dette indebærer, at garantierne skal være udformet således, at kreditinstitutterne forpligter sig til at indfri lånet, hvis der ikke er opnået tinglyst pantebrev uden retsanmærkninger inden for et år. Hvis det skønnes, at det vil tage længere tid, må garantien være udformet med længere løbetid, og i så fald er fradraget kun på 80 pct.
Endelig er det en betingelse, at realkreditinstituttet har modtaget en erklæring fra kreditinstituttet om, at der er tale om 1 kr.-garantier. Først på dette tidspunkt kan realkreditinstituttet fradrage 90 pct. af engagementet.
III. Fradrag på 80 pct.:
Engagementer med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, fondsbørser, autoriserede markedspladser og clearingcentraler i zone A kan reduceres med 80 pct.
Dette gælder dog ikke den del af engagementet, der:
- består af kapitalandele og efterstillede tilgodehavender, eller
- er omfattet af nr. II ovenfor (90 pct. fradrag).
IV. Fradrag på 50 pct.:
- engagementer bestående af garantier stillet over for Danmarks Nationalbank eller en clearingcentral i forbindelse med afvikling af betalinger ved værdipapirtransaktioner, og
- engagementer bestående af ikke-balanceførte poster med mellemliggende/lav risiko, jf. klassificeringen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 6, afsnit V. Der er her tale om:
a. emissionsgarantier med en oprindelig løbetid på under 1 år. Herved forstås alle forpligtelser, som instituttet har til at købe værdipapirer. Note Issuance Facilities (NIFs) og Revolving Underwriting Facilities (RUFs) og lignende, der indebærer en forpligtelse for instituttet til at købe værdipapirer, er ikke omfattet af fradraget, og
b. garantier stillet for Værdipapircentralens kapitalgrundlag.
- Fradrag i engagementet med kunden som følge af, at de stillede sikkerheder giver fradrag
I. Fradrag på 100 pct.:
- engagementer garanteret af Den Europæiske Union,
- engagementer garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A,
- engagementer garanteret af regionale og lokale myndigheder i EU's medlemsstater eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. En forudsætning for fradraget er, at de pågældende myndigheder har fået nulvægtsstatus,
- engagementer sikret ved pant i
indlån i det långivende institut eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab.
indlånsbeviser udstedt af det långivende institut eller et kreditinstitut, der er moder- eller datterselskab til det långivende institut, og deponeret hos et af disse institutter og
- engagementer sikret ved pant i beboelsesejendomme, herunder stuehuse til landbrugsejendomme, kan reduceres med den del af sikkerheden, der ligger indenfor 50 pct. af værdien af den pågældende faste ejendom.
Værdien skal altid opgøres i forhold til værdien på opgørelsestidspunktet og ikke på udbetalingstidspunktet. Værdien på udbetalingstidspunktet kan dog benyttes, hvis denne er lavere end værdien på opgørelsestidspunktet.
For så vidt angår andelen af samtlige landbrugsejendomme, der er til beboelse, ændres denne hvert år på baggrund af oplysninger i statens vurderingsregister (SVUR). Realkreditrådet offentliggør hvert år den pågældende beboelseskvotient.
Ved årsreguleringen eller ved ændrede almindelige ejendomsvurderinger benyttes disse værdier fra og med udgangen af det kvartal, hvorefter de foreligger.
Hvis låntagerdelen (den del af lånet, som ikke er sikret ved en garanti, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3 og § 4, stk. 1, nr. 1 og 3) er pantsikret inden for 50 pct. af værdien af den pågældende ejendom, vil låntagerdelen kunne reduceres til nul. Hvis en del af låntagerdelen er pantesikret uden for 50 pct. af ejendomsværdien, vil denne del skulle medregnes fuldt ud. Ved fradrag for den del af et engagement, der er pantsikret inden for 50 pct. af ejendomsværdien, skal der tages højde for foranstående hæftelser.
II. Fradrag på 90 pct.:
- engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank i zone A,
- engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af EU-institutioner, og
- engagementer sikret ved pant i noterede værdipapirer udstedt af regionale og lokale myndigheder i EU's medlemsstater eller i lande som Fællesskabet har indgået aftale med. En forudsætning for fradraget er, at debitorerne har fået nulvægtsstatus.
I disse tilfælde udgør fradraget 90 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.
Pant i noterede værdipapirer, der er garanterede af ovennævnte institutioner, men ikke udstedt af disse, giver ikke fradrag, medmindre udstederen henhører under nr. III nedenfor. Fradraget er i så fald på 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.
III. Fradrag på 2/3:
- engagementer sikret ved pant i værdipapirer udstedt af kreditinstitutter i zone A, herunder realkreditobligationer. Dette gælder dog ikke for værdipapirer, der har status som efterstillet andre tilgodehavender (intet fradrag) og kapitalandele (intet fradrag) i kreditinstituttet, og
- engagementer, der er sikret ved pant i obligationer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker.
I begge tilfælde gælder, at engagementet kan reduceres med 2/3 af værdipapirets officielt noterede kursværdi.
- Indberetning
Alle institutter skal kvartalsvis indberette de engagementer, der før fradrag udgør mindst 10 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Dette gælder også engagementer med koncernselskaber.
Den ansvarlige kapital opgøres i overensstemmelse med reglerne i realkreditlovens § 53 a og svarer til den ansvarlige kapital ultimo kvartalet i solvensopgørelsen.
Løbende overskud medregnes ikke i den ansvarlige kapital ultimo kvartalet. Årets overskud indgår først i den ansvarlige kapital, når regnskabet er revideret og godkendt af bestyrelsen. Årets underskud modregnes løbende i den ansvarlige kapital.
Indberetningen foretages på skema RN (institutter) og skema RT (koncerner). I skemaet angives engagementets løbenr., branche, kundens navn, det samlede engagement før fradrag, eventuelt fradrag og det samlede engagement efter fradrag i procent af den ansvarlige kapital.
Engagementerne skal indberettes således, at de indgår i faldende orden. Det engagement, der er størst efter fradrag, anføres således som nr. 1 osv.
Engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til lov om finansiel virksomhed § 38 eller § 41, stk. 2 skal indberettes med et fradrag svarende til engagementets størrelse. Disse engagementer indberettes nederst i skemaet.
I opgørelsen af engagement med datterselskaber, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud efter fradrag af koncernens andel af forsikringsselskabets solvensmargin (jf. fradraget i den ansvarlige kapital efter realkreditlovens § 53 d, stk. 4.).
For alle engagementer gælder, at hvis det samlede engagement efter fradrag udgør under 10 pct. af den ansvarlige kapital, skal der ikke anføres nogen procent i søjle 6.
Den samlede procent for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 pct. af instituttets (koncernens) ansvarlige kapital, anføres i søjle 6 under det sidst indberettede engagement.
Bilag 3
Opgørelse og indberetning af store engagementer - institut
RN 1
Institut
Dato
Reg. nr.
Engagementer, der før fradrag i henhold til bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer udgør 10 pct. eller mere af instituttets ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens § 65 a. Sorteret efter faldende engagement (efter fradrag) i procent af ansvarlig kapital.
Nr.
Branche1)
Kunde
Samlet engagement før fradrag Kr. 1.000
Fradrag Kr. 1.000
Engagement efter fradrag i pct. af ansvarlig kapital2) Pct.
9999
Samlet procent for de engagementer der efter fradrag udgør 10 pct. eller mere af instituttets ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens § 65 a, stk. 2.
Opgørelse og indberetning af store engagementer - koncernniveau
RT 1
Koncern
Dato
Reg. nr.
Engagementer, der før fradrag i henhold til bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer udgør 10 pct. eller mere af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens § 65 a. Sorteret efter faldende engagement (efter fradrag) i procent af ansvarlig kapital.
Nr.
Branche1)
Kunde
Samlet engagement før fradrag Kr. 1.000
Fradrag Kr. 1.000
Engagement efter fradrag i pct. af ansvarlig kapital2) Pct.
9999
Samlet procent for de engagementer der efter fradrag udgør 10 pct. eller mere af koncernens ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens § 65 a, stk. 2.
Brancheinddeling, se bilag 2, afsnit 1.
I søjlen anføres kun procenter ud for de engagementer, der efter fradrag udgør mindst 10 pct. af den ansvarlige kapital.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002