TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsikringsmægleres årlige indberetninger til Finanstilsynet

BEK nr 102 af 17/02/2003

DanmarkBekendtgørelse2003

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på forsikringsmæglere. Herved forstås

  1. forsikringsmæglere, der er registrerede som indehavere af en personligt dreven forsikringsmæglervirksomhed,
  1. registrerede forsikringsmæglerselskaber, uanset om virksomheden drives i et interessentskab, anpartsselskab eller aktieselskab, og
  1. de af § 8 i lov om forsikringsformidling omfattede forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber.

§ 2

Forsikringsmægleren skal senest 5 måneder efter kalenderårets udløb til Finanstilsynet indsende oplysning om størrelsen af

  1. de indtjente provisioner, der i kalenderåret er modtaget fra forsikringsselskaber fordelt på livs- og skadesforsikringsprodukter,
  1. de indtjente provisioner, der i kalenderåret er modtaget fra eller afgivet til andre forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber ,
  1. andre vederlag, der i kalenderåret er modtaget fra forsikringsselskaber eller modtaget fra eller afgivet til forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber samt
  1. vederlag, der i kalenderåret er modtaget fra kunder.
Stk. 2

Forsikringsmæglere omfattet af § 1, nr. 3), indsender senest 5 måneder efter kalenderårets udløb vedrørende udøvelsen af forsikringsmæglervirksomhed her i landet oplysning om størrelsen af

  1. provision, jf. stk. 1, nr. 1 - 2 og
  1. andre vederlag, jf. stk. 1, nr . 3 og 4.
Stk. 3

Indberetning efter stk. 1 og 2 skal foretages på formularer udarbejdet af Finanstilsynet. Med indberetningen skal på en særlig formular afgives en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor om oplysningernes overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra forsikringsselskaber, forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber samt forsikringsmæglerens bogføring.

Stk. 4

Indberetning efter stk. 1 og 2 indgives på maskinlæsbart medie efter Finanstilsynets bestemmelse.

§ 3

Forsikringsmægleren skal til Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb indsende en erklæring om, at pågældende er dækket af en ansvarsforsikring, der er i overensstemmelse med kapitel 2 i bekendtgørelse om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler.

Stk. 2

Erklæringen skal afgives af det pågældende forsikringsselskab på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.

Stk. 3

Er forsikringsmægleren medlem af en brancheorganisation, der på medlemmernes vegne har tegnet en ansvarsforsikring, kan bevis herfor indsendes af organisationen.

Stk. 4

Forsikringsmæglere omfattet af § 1, nr. 3, kan i stedet for erklæring efter stk. 1 til Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb indsende bevis for registrering i hjemlandet. Finanstilsynet tager konkret stilling til, i hvilket omfang dokumentation for fortsat registrering skal indsendes.

§ 4

Såfremt forsikringsmægleren er pligtig at oprette en klientkonto skal til Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb indsendes en erklæring om, at pågældende er dækket af en garantistillelse, der er i overensstemmelse med kapitel 3 i bekendtgørelse om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler.

Stk. 2

Erklæringen skal afgives af det pågældende forsikringsselskab eller pengeinstitut på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.

Stk. 3

Er forsikringsmægleren medlem af en brancheorganisation, der på forsikringsmæglerens vegne har tegnet garantistillelse i et forsikringsselskab, kan bevis herfor indsendes af organisationen.

Stk. 4

Er garantien for den enkelte forsikringsmægler etableret som led i en kollektiv ordning omfattende flere forsikringsmæglere, kan garantistiller være en selvstændig fond eller forening. Erklæringen afgives i dette tilfælde af fonden eller foreningen.

§ 5

Har en forsikringsmægler oprettet en klientkonto i et pengeinstitut, skal forsikringsmægleren til Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb indsende en erklæring udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor om revision af kontoen.

Stk. 2

Revisor skal erklære, om reglerne i §§ 10-15 i bekendtgørelsen om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelse og behandling af betroede midler er fulgt, og om der ved den stikprøvevise revision af oversigten sammenholdt med klientkontoen er konstateret væsentlige fejl eller mangler heri. Erklæringen skal afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.

§ 6

Hvis forsikringsmæglervirksomhed drives som anparts- eller aktieselskab, skal selskabet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb til Finanstilsynet indberette navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel af kapital- eller stemmerettighederne i selskabet og om størrelsen af disse andele. Indberetningen skal afgives på en af Finanstilsynet udarbejdet formular.

Stk. 2

Indberetning efter stk. 1 indgives på maskinlæsbart medie efter Finanstilsynets bestemmelse.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2003 og har virkning for indberetningen for kalenderåret 2002. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 443 af 10. juni 2002om forsikringsmægleres årlige indberetningertil Finanstilsynet.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003