Bekendtgørelse om kvalitetsstyringssystemer og særlig tilsynsordning for autoriserede og godkendte kompetente virksomheder
BEK nr 1039 af 08/12/2003 I medfør af § 9, stk. 3, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003, fastsættes:
Kvalitetsstyringssystemets omfang og opbygning
Kvalitetsstyringssystemets omfang og opbygning
(Stk. 2)
§ 1. Kvalitetsstyringssystemet skal sikre kvaliteten af installations- og servicearbejder, der udføres af autoriserede og godkendte kompetente virksomheder. Stk. 2. Kvalitetsniveauet fastsættes således, at de udførte arbejder opfylder de tekniske installationsbestemmelser, der er fastsat i Gasreglementet, Bygningsreglementet, i medfør af lov om miljøbeskyttelse eller lov om vandforsyning samt i de relevante standarder, normer og vejledninger på området.
§ 2. Kvalitetsstyringssystemet skal udarbejdes målrettet imod virksomhedens aktiviteter i forbindelse med arbejde på gas-, vand- og afløbsinstallationer. Systemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for forholdsregler, procedurer og instruktioner.
§ 3. Kvalitetsstyringssystemet skal indeholde en beskrivelse af:
- organisationsstrukturen samt den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser med hensyn til kvaliteten af virksomhedens aktiviteter,
- virksomhedens arbejdsopgaver i forbindelse med arbejde på installationer med tydelig beskrivelse af eventuelle begrænsninger i arbejdsområdet,
- procedurer og instruktioner vedrørende alle former for aktiviteter, som virksomheden udfører, inkl. acceptkriterier vedrørende kvalitetskontrol og -sikring,
- procedurer til sikring af underleverandørers kvalitet af produkter og ydelser,
- kvalitetsdokumentation, herunder kontrol-, inspektions- og fejlrapporter, samt register over personalets kvalifikationer m.v.,
- dokumentstyring, der sikrer identifikation af gældende dokumenter,
- procedurer for behandling af afvigelser og udførelse af korrigerende handlinger og
- procedure for efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet.
§ 4. Kvalitetsstyringssystemet skal som minimum opbygges af følgende dokumenter:
- Virksomhedens forretningsgrundlag, organisationsforhold og kvalitetsstyringssystem, herunder præcisering af den teknisk ansvarliges ansvar og beføjelser samt procedure for løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemets funktion.
- Procedure for kvalitetsstyring af arbejdet, rettet imod den teknisk ansvarlige.
- Instrukser for arbejdets udførelse, rettet til montørerne og udformet med referencer til specifikke myndighedsbestemmelser på de tekniske områder.
§ 5. Såfremt virksomheden allerede har et godkendt kvalitetsstyringssystem, skal kontrolinstansen udelukkende foretage en vurdering af, om kvalitetsstyringssystemet opfylder kravene i denne bekendtgørelse.
§ 6. Virksomheden skal opbevare kvalitetsdokumentationen, jf. § 3 nr. 5, i mindst 5 år.
Godkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer
Godkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer
(Stk. 2)
§ 7. Ansøgning om godkendelse af et kvalitetsstyringssystem skal indsendes til en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Med ansøgningen skal medfølge følgende dokumentation:
- Et eksemplar af virksomhedens kvalitetsstyringssystem, underskrevet af virksomhedens indehaver eller direktør.
- En angivelse af tidspunktet for systemets implementering, herunder om enkelte dele endnu ikke er implementeret. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen publicerer løbende en fortegnelse over godkendte kontrolinstanser.
§ 8. Kontrolinstansen evaluerer den modtagne dokumentation for kvalitetsstyringssystemet og foretager efterprøvning på virksomheden for at vurdere kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse.
(Stk. 2)
§ 9. Hvis kontrolinstansen kan godkende kvalitetsstyringssystemet, udstedes et godkendelsesbevis. Stk. 2. Hvis kontrolinstansen ikke kan godkende kvalitetsstyringssystemet, meddeles afslag på ansøgningen.
(Stk. 2)
§ 10. Med intervaller, der ikke overstiger 24 måneder, foretager kontrolinstansen efterprøvning af kvalitetsstyringssystemets faktiske efterlevelse. Stk. 2. Hvis kontrolinstansen ved den løbende efterprøvning konstaterer, at kravene til kvalitetsstyring ikke overholdes, kan kontrolinstansen tilbagetrække godkendelse af kvalitetsstyringssystemet.
Tilslutning til den særlige tilsynsordning
Tilslutning til den særlige tilsynsordning
(Stk. 2)
§ 11. Tilmelding til den særlige tilsynsordning skal indsendes til en af Sikkerhedsstyrelsen godkendt kontrolinstans. Stk. 2. Ved modtagelse af tilmeldingen fremsendes en bekræftelse. Datoen for denne bekræftelse vil blive betragtet som en opfyldelse af lovens § 7, stk. 1, nr. 3, med hensyn til autorisationsudstedelse.
(Stk. 2)
§ 12. Inden for en periode på højst 12 måneder fra modtagelse af tilmeldingen, jf. § 11, stk. 1, skal kontrolinstansen udføre inspektion af kvaliteten af udførte installationer af den pågældende virksomhed. Stk. 2. Udvælgelse af installationstyper til kontrol foretages af kontrolinstansen på basis af virksomhedens oplysninger. Før inspektion på forbrugerinstallationer indhentes forbrugeraccept af inspektionen.
(Stk. 2)
§ 13. Med intervaller, der ikke overstiger 24 måneder, foretager kontrolinstansen inspektion af udvalgte installationstyper. Stk. 2. Kontrolinstansen dokumenterer resultatet af inspektionen i en inspektionsrapport og anfører i rapporten, om resultatet kan godkendes eller ikke kan godkendes.
Forskellige bestemmelser og ikrafttrædelse
Forskellige bestemmelser og ikrafttrædelse
§ 14. Den ansøgende virksomhed skal betale for godkendelse og efterprøvning af kvalitetsstyringssystemer samt udført tilsyn i den særlige kontrolordning.
(Stk. 2)
§ 15. Afgørelser om afslag på samt tilbagetrækning af godkendelser, jf. §§ 9 og 10, samt afgørelser om godkendelse af inspektionsrapporter jf. § 13, kan af virksomheden påklages til Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde vejledning herom. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
(Stk. 3)
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1394 af 20. december 2000 om kvalitetsstyringssystemer og særlig tilsynsordning for autoriserede og godkendte kompetente virksomheder ophæves. Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om autorisation skal anvende et kvalitetsstyringssystem efter kapitel 2 senest 6 måneder efter udstedelse af autorisation eller godkendelse og have dette godkendt af en kontrolinstans inden 1 år efter udstedelse af autorisation eller godkendelse. Sikkerhedsstyrelsen kan dog nedsætte disse overgangsperioder, såfremt virksomheden tidligere har været autoriseret.
Sikkerhedsstyrelsen, den 8. december 2003, den 8. december 2003 /Søren Krøigaard Susanne Rosbach/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003