Bekendtgørelse om valgfrihed i SP-ordningen
BEK nr 1056 af 10/12/2003 I medfør af §§ 17 f, stk. 8, 17 g, stk. 3, 17 h, stk. 6, 17 i, stk. 4, 17 j, stk. 1, 4. pkt., 17 k, stk. 4, 17 l, stk. 3, 17 n, stk. 5, samt 17 p, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002 som ændret ved lov nr. 421 af 10. juni 2003, fastsættes:
Formål
Formål
(Stk. 2)
§ 1. Med det formål at give kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing (SP) flere muligheder kan den enkelte kontohaver:
- lade sin SP-konto forblive i ATP og lade indeståendet placere i SP-basis,
- lade sin SP-konto forblive i ATP og placere indeståendet i investeringspuljer i SP-valg, eller
- flytte sin SP-konto til et andet pensionsinstitut. Stk. 2. Kontohavernes valgmuligheder administreres efter reglerne i denne bekendtgørelse, der tillige indeholder nærmere retningslinjer for forvaltning af SP.
Den enkelte kontohavers SP-konto
Den enkelte kontohavers SP-konto
§ 2. Den enkelte pensionsopsparer kan kun have én særskilt SP-konto.
(Stk. 2)
§ 3. Kontohavere, som har deres SP-konto i ATP, har:
- en investeringskonto, hvor indeståendet udgør den aktuelle værdi af andelene i de investeringspuljer, hvor kontohaverens indestående er placeret, jf. §§ 15 og 16, og
- en kontantkonto, der benyttes som mellemregningskonto i SP’s løbende administration. Stk. 2. SP-kontoens indestående udgør indeståendet på investeringskontoen samt indeståendet på kontantkontoen, efter beregnet pensionsafkastskat og omkostninger er fratrukket.
§ 4. Kontohavere, der har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, bevarer en kontantkonto i ATP. Kontantkontoen anvendes til opsamling af reguleringer og godskrivninger mv., indtil indeståendet overføres til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet.
§ 5. ATP fastsætter renter af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.
Fælles bestemmelser for kontohavere i ATP og kontohavere i andre pensionsinstitutter
Fælles bestemmelser for kontohavere i ATP og kontohavere i andre pensionsinstitutter
§ 6. ToldSkat overfører månedsvis a conto for hvert indkomstår SP-bidrag til ATP, som Toldskat har opkrævet, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 4.
(Stk. 2)
§ 7. Arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlinger og kommuner overfører efter udløb af hvert kvartal SP-bidrag med 1% af de udbetalte dagpenge, kontanthjælp mv. til ATP, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3. Stk. 2. Lønmodtagernes Garantifond overfører månedsvis bagud SP-bidrag til ATP af udbetalte lønkrav, jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Indberetning
(Stk. 2)
§ 8. ToldSkat indberetter for lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende m.fl. via årsopgørelsen for et givent indkomstår den enkelte bidragyders særlige pensionsopsparing til ATP med det beløb, der skal godskrives bidragyderens konto efter § 11, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Indberetningerne skal være modtaget i ATP senest den 15. november eller første hverdag herefter i året efter det indkomstår, indberetningen vedrører. Stk. 2. Endelig afstemning og afregning af forskellen mellem det indberettede beløb i stk. 1 og det beløb, der er overført efter § 6, sker den 1. december i året efter det indkomstår, indberetningen vedrører.
§ 9. Arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlinger og kommuner indberetter for dagpengeberettigede personer m.fl. omfattet af ATP-lovens § 17 f, stk. 3, den pensionsopsparing, der er indbetalt for den enkelte bidragyder til SP. Den enkelte bidragyders pensionsopsparing indberettes særskilt og direkte til ATP senest den 1. juni i året efter indkomståret, jf. de bekendtgørelser, som er nævnt i § 1, stk. 2. Etablering, drift og afvikling af ventepulje
(Stk. 3)
§ 10. De overførte midler, jf. §§ 6 og 7 forvaltes i en særskilt ventepulje for hvert indkomstår, indtil godskrivning på særskilte konti finder sted, jf. § 11. Stk. 2. Der sker første gang indbetaling til en ventepulje for indkomståret 2003. Stk. 3. Afkast af midlerne i ventepuljen for et givet indkomstår godskrives sammen med godskrivning af pensionsopsparingen efter § 11, de enkelte bidragyderes særskilte SP-konti efter fradrag af pensionsafkastskat. Godskrivning af afkast sker i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter § 11. Godskrivning på grundlag af årlige indberetninger
(Stk. 4)
§ 11. ATP godskriver efter den 1. december og senest den 14. december i året efter indkomståret, på grundlag af indberetningerne efter §§ 8 og 9, pensionsopsparing på den enkelte bidragyders kontantkonto. Godskrivning sker efter fradrag for omkostninger, der er afholdt af ventepuljen, jf. § 51. Stk. 2. Beløbet, der indberettes, udgør det beløb, som faktisk er indbetalt i det pågældende indkomstår for den enkelte bidragyder, jf. ATP-lovens § 17 g, stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Dog gælder for bidragydere, der ikke selv har afregnings- og indbetalingspligten af pensionsopsparingen, at ToldSkat indberetter og indbetaler det beløb, som faktisk er tilbageholdt hos den enkelte bidragyder for det pågældende indkomstår, uanset beløbet ikke er indbetalt til ToldSkat. Stk. 4. Indberettede og indbetalte beløb vedrørende bidragydere uden cpr. nr. overføres til reguleringspuljen, jf. kapitel 9. Der sker godskrivning, hvis cpr. nr. oplyses. Ved godskrivning på kontohavernes SP-konto tillægges rente med den i § 5 nævnte sats for tidsrummet, fra beløbet blev overført til reguleringspuljen, til der er sket godskrivning på SP-kontoen. Reguleringer
(Stk. 3)
§ 12. Hvis ToldSkat, efter at der er sket indberetning for et indkomstår, meddeler ATP, at der skal ske regulering af det indberettede beløb, overfører ToldSkat den 15. i den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ToldSkat har sendt meddelelsen, de beløb, der modsvarer reguleringerne. Hvis den 15. er en lørdag, søndag eller helligdag, overfører ToldSkat beløbet den følgende hverdag. Ved negative reguleringer tilbagefører ATP, når indberetning er modtaget fra ToldSkat, på de tidspunkter, der er nævnt i 1. og 2. pkt., det overskydende beløb, jf. de nærmere regler herom i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om a conto overførsel og endelig afregning af Særlig Pensionsopsparing fra de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Reguleringer til indkomstår, for hvilke der er sket indberetning efter § 8, som ATP modtager inden den 30. november i året efter indkomståret, indgår i indkomstårets ventepulje og hermed i grundlaget for godskrivning efter § 11. Stk. 3. Øvrige reguleringer til indkomstår for hvilke, der er sket godskrivning, herunder 1. gangs indberetninger for et indkomstår, som er modtaget og afregnet over for ATP efter den 30. november i året efter indkomståret, godskrives henholdsvis hæves på bidragyderens kontantkonto.
§ 13. Bestemmelserne i § 12 finder tilsvarende anvendelse på reguleringer, der foretages af arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlinger og kommuner.
Kontohavere med SP-konto i ATP
Kontohavere med SP-konto i ATP
(Stk. 4)
§ 14. For kontohavere, der har deres SP-konto i ATP, hæves pensionsafkastskat a conto på kontantkontoen den 14. december. Stk. 2. Kontantkontoens indestående overføres fra kontantkontoen til investeringskontoen inden den 15. januar, efter fradrag af endelig pensionsafkastskat for godskrivningsåret, jf. § 20. Stk. 3. I perioden mellem overførslen efter stk. 2 og godskrivning efter § 11 overføres positivt indestående på kontantkontoen til investeringskontoen, hvis indeståendet er over 100 kr. Stk. 4. Hvis indeståendet på kontantkontoen i perioden mellem overførslen efter stk. 2 og godskrivning efter § 11 bliver negativt, hæves beløbet fra investeringskontoen og overføres til kontantkontoen, hvis det negative indestående udgør mere end 100 kr. SP-basis
(Stk. 3)
§ 15. ATP etablerer og administrerer SP-basis. ATP fastsætter forretningsbetingelser for SP-basis. Stk. 2. Indeståendet på investeringskontoen placeres i SP-basis, hvis kontohaveren ikke har valgt at placere indeståendet i puljer i SP-valg, jf. §§ 16-18. Stk. 3. ATP har mulighed for at forvalte midlerne i SP-basis i flere puljer med forskellig investeringsprofil, hvor den enkelte kontohaver bliver placeret under hensyntagen til sin alder. SP-valg
(Stk. 3)
§ 16. ATP etablerer og administrerer SP-valg. ATP fastsætter forretningsbetingelser for SP-valg. Stk. 2. Kontohavere med SP-konto i ATP kan via SP-valg placere investeringskontoens indestående i en eller flere investeringspuljer. Stk. 3. Den enkelte investeringspulje modsvares af placering i andele eller beviser i et investeringsinstitut, som er valgbart efter de betingelser, der er fastsat i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om krav til investeringsinstitutter i SP-valg.
(Stk. 6)
§ 17. En kontohaver kan vælge puljer i SP-valg, når kontohaveren første gang har modtaget en kontooversigt med opgørelse af sin SP-konto. Valget af puljer i SP-valg omfatter hele indeståendet på investeringskontoen. Stk. 2. Det er en betingelse for kontohaverens tilslutning til SP-valg, at indeståendet på investeringskontoen er mindst 5.000 kr. Kontohaveren kan forblive i SP-valg, hvis indeståendet efterfølgende bliver mindre end 5.000 kr. Stk. 3. Kontohaveren vælger mindst 1 og højst 10 puljer, der indgår i SP-valg. Stk. 4. Hvis et investeringsinstitut ikke længere er valgbart, jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om krav til investeringsinstitutter i SP-valg, sælges andele eller beviser i det pågældende investeringsinstitut, og investeringspuljen nedlægges. Genplacering sker efter forretningsbetingelserne for SP-valg. Stk. 5. Kontohavere, der er tildelt digital signatur, kan tilmelde sig SP-valg og placere indeståendet på investeringskontoen i puljer i SP-valg via internettet. Alternativt kan kontohaveren tilmelde sig SP-valg og vælge puljer ved at indsende en valgblanket, som er udformet af ATP. Stk. 6. Kontohavere, der er er tildelt digital signatur, kan framelde sig SP-valg via internettet. Alternativt kan kontohaveren framelde sig SP-valg ved at indsende en valgblanket, hvor SP-valg fravælges. Når kontohaveren framelder sig SP-valg, placeres investeringskontoens indestående i SP-basis.
(Stk. 6)
§ 18. Ved tilmelding til SP-valg og valg af puljer skal kontohaveren acceptere forretningsbetingelserne for SP-valg. Forretningsbetingelserne er tilgængelige på ATP's hjemmeside, jf. stk. 4, eller fremsendes sammen med valgblanketten, som kontohaveren har anmodet om, jf. stk. 5. Stk. 2. Det konkrete valg sker på kontohaverens ansvar. ATP yder ikke rådgivning i forbindelse med puljevalg. Stk. 3. Valg af puljer sker ved at angive den procentdel af investeringskontoens samlede indestående, der ønskes placeret i den enkelte pulje. Valget angives i hele procent, og summen af de valgte andele skal være 100 pct. Hvis kontohaverens konkrete valg ikke kan gennemføres i sin helhed, bortfalder valget. Stk. 4. Kontohavere, der er tildelt digital signatur, har via internettet mulighed for dagligt at vælge puljer eller ændre valg af puljer. Stk. 5. Kontohaveren har mulighed for at vælge investeringspuljer via ATP’s særlige valgblanket. Valg af puljer kan ske to gange om året. Sådanne valg, der er fortaget via blanketter, som ATP har modtaget inden den 15. juni henholdsvis den 15. december, effektueres den første handelsdag i den følgende måned. Stk. 6. Hvis en kontohaver i tidsrummet efter at have underskrevet en valgblanket, men inden dette valg er gennemført, foretager valg via internettet, bortfalder valget via blanket. Markedsføringshonorar
(Stk. 3)
§ 19. Markedsføringshonorar, som SP modtager fra investeringsinstitutter, som er valgbare i SP-valg, i henhold til samarbejdsaftalen mellem ATP og investeringsinstituttet, jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om krav til investeringsinstitutter i SP-valg, tilbageføres til kontohaverne i SP-valg. Stk. 2. Markedsføringshonoraret fordeles i forhold til kontohavernes andel i den investeringspulje markedsføringshonoraret vedrører efter reglerne i forretningsbetingelserne for SP-valg. Stk. 3. SP hæfter ikke for markedsføringshonorar, der ikke er modtaget fra et investeringsinstitut. Pensionsafkastskat
(Stk. 3)
§ 20. ATP beregner pensionsafkastskat for den enkelte kontohavers investeringskonto. Stk. 2. Hvis investeringskontoen ophører i løbet af et år, beregner ATP pensionsafkastskat frem til ophørstidspunktet og hæver skatten på kontohaverens kontantkonto. Stk. 3. For investeringskonti, der består ved årets udgang, hæves pensionsafkastskat for et indkomstår på kontohavernes kontantkonto i begyndelsen af det følgende indkomstår efter modregning af betalt acontoskat, jf. § 14, stk. 2. Negativ pensionsafkastskat for den enkelte kontohaver fremføres til modregning i følgende års positive pensionsafkastskat for den enkelte kontohaver. Information om puljer og investeringsinstitutter
(Stk. 7)
§ 21. ATP opretter og vedligeholder et investeringskatalog over investeringsinstitutter, der er valgbare i SP-valg. Stk. 2. Investeringskataloget er tilgængeligt på ATP's hjemmeside. Stk. 3. ATP trykker hvert år et investeringskatalog, der indeholder oplysninger om alle investeringsinstitutter, der er valgbare i puljer i SP-valg pr. 31. marts. Stk. 4. Ud over informationer i investeringskataloget er der adgang til mere detaljerede informationer om de enkelte investeringsinstitutter på ATP’s hjemmeside. Stk. 5. ATP orienterer herudover kontohaverne i de enkelte investeringspuljer om væsentlige ændringer vedrørende de investeringsinstitutter, som puljernes midler er placeret i, efter reglerne i forretningsbetingelserne for SP-valg. Stk. 6. ATP er ikke ansvarlig for de informationer om investeringsinstitutterne, der offentliggøres i investeringskataloget eller på ATP's hjemmeside. Stk. 7. ATP stiller information, vejledningsmateriale og generelle analyseredskaber til rådighed for den enkelte kontohaver til støtte for dennes valg af investeringspuljer i SP-valg. Udbetaling ved alder
(Stk. 2)
§ 22. ATP orienterer i den måned, der går 3 måneder forud for måneden, hvor kontohaveren fylder 65 år, kontohaveren om SP-kontoens indestående, den forventede udbetaling og udbetalingsmåde, jf. § 23, og om muligheden for at udsætte udbetalingen, jf. § 24, medmindre indeståendet er mindre end 100 kr. Stk. 2. Inden pensionsopsparingen udbetales, skal kontohaveren meddele ATP, hvornår udbetalingen ønskes påbegyndt, og til hvilket kontonummer, beløbet ønskes overført.
(Stk. 5)
§ 23. Udbetaling af SP kan ske forud fra den 1. i måneden, efter at kontohaver er fyldt 65 år. Kontohaver kan udsætte udbetalingstidspunktet efter reglerne i § 24. Stk. 2. SP-konti med et indestående mindre end 15.000 kr. udbetales som et engangsbeløb. Stk. 3. SP-konti med et indestående mindre end 120.000 kr., men mindst 15.000 kr., udbetales forud i årlige rater over 10 år, jf. dog § 25, stk. 2-3 . Første udbetaling dækker den resterende del af det kalenderår, hvori udbetalingen sker. De følgende årlige udbetalinger, der finder sted ultimo december måned, dækker det kommende kalenderår. Stk. 4. SP-konti med et indestående på mindst 120.000 kr. udbetales forud i månedlige rater over 10 år, jf. dog § 25, stk. 2 og 3. Stk. 5. SP-kontoens indestående opgøres den 15. i måneden 3 måneder før den måned, kontohaveren fylder 65. Det er kontoens indestående på dette tidspunkt, der afgør, om udbetalingsmåden skal være et engangsbeløb, et årligt eller et månedligt ratebeløb, jf. stk. 2-4, også når udbetalingen udsættes efter § 24. Dog finder § 29 anvendelse, hvis der efterfølgende sker godskrivning af en konto.
(Stk. 2)
§ 24. Inden udbetalingen er foretaget henholdsvis påbegyndt, kan kontohaver udsætte udbetalinger efter § 23 til et tidspunkt, der ligger efter den 1. i måneden, efter at kontohaver er fyldt 65 år. Udsættelsen kan ske til en 1. i en måned. Udsættelsen kan dog ikke ske til et senere tidspunkt end den 1. i måneden, efter at kontohaver er fyldt 70 år. Stk. 2. Hvis kontohaveren fortryder det tidspunkt, udbetalingen er udsat til, kan kontohaveren, så længe udbetalingen endnu ikke er foretaget henholdsvis påbegyndt, ændre tidspunktet. Der kan ikke ske udbetaling for den tid, der er gået, fra kontohavers 65. år til udbetalingen påbegyndes.
(Stk. 3)
§ 25. En kontohaver, der ikke har anmodet om at få udsat en rateudbetaling efter § 23, stk. 3 eller 4, jf. § 24, og som henvender sig efter at være fyldt 65 år, men inden sit 70. år, får udbetalt sin pensionsopsparing, som om udbetalingen var udsat efter § 24 indtil det tidspunkt, hvor den første udbetaling finder sted. Stk. 2. En kontohaver, der skal have udbetalt sin pensionsopsparing som en rateudbetaling efter § 23, stk. 3 eller 4, og som først henvender sig efter at være fyldt 70 år, men inden sit 80. år, får udbetalt sin pensionsopsparing, således at udbetalingen fordeles over det antal år, der resterer fra udbetalingen påbegyndes, og indtil kontohaver fylder 80 år. Stk. 3. En kontohaver, der skal have udbetalt sin pensionsopsparing som en rateudbetaling efter § 23, stk. 3 eller 4, og som først henvender sig efter at være fyldt 80 år, får udbetalt sin pensionsopsparing som et engangsbeløb.
§ 26. Beløb, der ikke har kunnet udbetales, senest når kontohaver fylder 85 år, er forældede og kan derfor ikke udbetales til kontohaver, men indgår i reguleringspuljen, jf. kapitel 9. Opgørelse af kontoen ved udbetaling ved alder
(Stk. 4)
§ 27. Når udbetaling sker i årlige rater, jf. § 23, stk. 3, udgør det beløb, der skal udbetales i hvert af de 10 år, et beløb, der svarer til kontoens indestående på det i § 23, stk. 5, fastsatte tidspunkt, henholdsvis den 1. december, divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Hvis en kontohaver vælger at udsætte udbetalingstidspunktet, jf. § 24, beregnes den første rate med udgangspunkt i kontoens indestående ved udbetalingens påbegyndelse. Stk. 2. Når udbetalingen sker i månedlige rater, jf. § 23, stk. 4, beregnes den samlede udbetaling for et år på grundlag af kontoens indestående på det i § 23, stk. 5, fastsatte tidspunkt, henholdsvis den 1. december, og en rentesats fastsat af ATP's bestyrelse, jf. ATP-lovens § 17 j, stk. 3. Hvis en kontohaver vælger at udsætte udbetalingstidspunktet, jf. § 24, beregnes raterne for det første år med udgangspunkt i kontoens indestående ved udbetalingens påbegyndelse. Udbetalingen for et kalenderår udgør et fast beløb, således at de månedlige rater i et kalenderår er lige store. Stk. 3. Hvis kontoens indestående bliver mindre end den månedlige eller årlige rate, der skal udbetales, udbetales indeståendet, og udbetalingen ophører. Er der fortsat et indestående på kontoen, når den sidste månedlige eller årlige rate skal udbetales, forhøjes den sidste rateudbetaling tilsvarende. Stk. 4. Når den årlige rate, jf. § 23, stk. 3, i udbetalingsperioden beregnes til under 1.500 kr., eller den månedlige rate, jf. § 23, stk. 4, i udbetalingsperioden beregnes til under 125 kr., opgøres kontoens indestående og udbetales som et engangsbeløb, hvorefter udbetalingen ophører. 1. pkt. finder ikke anvendelse ved udbetaling af den sidste årlige rate efter § 23, stk. 3, eller den sidste månedlige rate efter § 23, stk. 4.
(Stk. 5)
§ 28. Når en kontohaver har meddelt, hvornår udbetaling af pensionsopsparing ønskes påbegyndt, realiseres værdier på kontohavers investeringskonto, svarende til det beløb, der skal udbetales, og beløbet overføres til kontohavers kontantkonto. Realiseringen sker efter reglerne i stk. 2-4. Stk. 2. Når udbetaling sker i årlige rater, jf. § 23, stk. 3, realiseres og overføres den årlige rate til kontohavers kontantkonto en gang årligt, når raten er fastsat efter § 27, stk. 1. Stk. 3. Når udbetaling sker i månedlige rater, jf. § 23, stk. 4, realiseres og overføres den månedlige rate, der er fastsat efter § 27, stk. 2, månedsvis til kontohavers kontantkonto. Stk. 4. Salg af andele i investeringspuljer fra investeringskontoen sker tidligst, når den investeringspulje, der har længst afviklingstid, skal realiseres, men senest 2 bankdage før ATP hæver beløbet på kontohavers kontantkonto for at udbetaling til kontohaver kan ske. Stk. 5. Ved udbetaling af engangsbeløb, jf. § 23, stk. 2, og ved udbetaling af den sidste årlige eller månedlige rate, jf. § 23, stk. 3 og 4, tillægges værdien af den eventuelle negative pensionsafkastskat, som kontohaver ikke har udnyttet.
(Stk. 5)
§ 29. Pensionsopsparing, der godskrives en konto, efter det tidspunkt, hvor udbetalingsmåden er fastlagt jf. § 23, stk. 5, 1. pkt., medfører ingen ændring i udbetalingsmåden, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis indeståendet på kontoen er udbetalt som et engangsbeløb, og der efterfølgende godskrives et beløb, der i sig selv overstiger beløbsgrænsen for engangsudbetaling i § 23, stk. 2, ændres kontoens udbetalingsmåde og kontoen udbetales som et ratebeløb efter 23, stk. 3 eller 4. Stk. 3. Hvis udbetaling af engangsbeløb ikke er sket, og en efterfølgende godskrivning overstiger beløbsgrænsen for engangsudbetaling, jf. § 23, stk. 2, sker der udbetaling i rater af det samlede beløb på kontoen efter § 23, stk. 3 eller 4. Stk. 4. Hvis udbetalingsmåden allerede er fastsat til at ske i rater, jf. § 23, stk. 3 eller 4, indgår en efterfølgende godskrivning i raternes næste fastsættelse. Stk. 5. Hvis indeståendet på kontoen er udbetalt, udbetales efterfølgende godskrivninger på under 100 kr. kun efter anmodning. Udbetaling ved død
(Stk. 3)
§ 30. Ved kontohavers død udbetaler ATP SP-kontoens indestående som et engangsbeløb til kontohavers dødsbo. Udbetaling kan tidligst ske 12 hverdage efter, dødsfaldet er registreret i Det Centrale Personregister. Stk. 2. Investeringskontoen realiseres og overføres til kontohavers kontantkonto snarest muligt, efter at dødsfaldet er registreret i Det Centrale Personregister, dog tidligst 4 bankdage efter at dødsfaldet er registreret. Udbetalingen til dødsboet finder sted, snarest muligt efter at ATP har modtaget dokumentation for, hvem beløbet kan udbetales til. Ved udbetalingen tillægges værdien af den eventuelle negative pensionsafkastskat, som kontohaver ikke har udnyttet. Stk. 3. Beløb under 100 kr. udbetales kun efter anmodning.
(Stk. 2)
§ 31. For det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales opkrævet pensionsopsparing efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, til dødsboet ved ToldSkats foranstaltning. Stk. 2. For året før dødsfaldet udbetales opkrævet pensionsopsparing efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, ved ToldSkats foranstaltning, når dødsfaldet er registreret i Det Centrale Personregister senest den 1. september i dødsåret. Er dødsfaldet registreret i Det Centrale Personregister efter den 1. september i dødsåret, udbetaler ATP pensionsopsparingen til dødsboet, når pensionsopsparingen er godskrevet efter § 11, og ATP har modtaget den nødvendige dokumentation for, hvem beløbet kan udbetales til. Hvis afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger, når dødsfaldet registreres i Det Centrale Personregister, sker udbetalingen dog ved ToldSkats foranstaltning, også selvom dødsfaldet er registreret efter den 1. september i dødsåret.
(Stk. 4)
§ 32. For det år, hvori dødsfaldet har fundet sted og for året før dødsfaldet, kan ATP på dødsboets anmodning udbetale opkrævet pensionsopsparing efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, til boet på grundlag af boets dokumentation, fx i form af kopi af dagpengekort el. lign, jf. de nævnte ydelser i § 7, for størrelsen af de opkrævede beløb. Stk. 2. Anmodningen om udbetaling efter stk. 1 skal omfatte både det år, hvori dødsfaldet er sket og året før dødsfaldet, hvis der er opkrævet pensionsopsparing efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, i begge år. Når boet har anmodet om udbetaling efter stk. 1, sker der ikke efterfølgende ændring af udbetalte beløb. Hvis dødsfaldet sker efter 1. september, kan anmodning om udbetaling efter stk. 1, ikke efterkommes i perioden fra 1. september til 15. december i det år dødsfaldet har fundet sted. Stk. 3. Udbetaling efter stk. 1 sker med tillæg af en rentegodtgørelse, der fastsættes af ATP. Stk. 4. Hvis boet ikke henvender sig, udbetaler ATP pensionsopsparingen indberettet efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, senest når pensionsopsparingen er godskrevet efter § 11, og ATP har modtaget den nødvendige dokumentation for, hvem beløbet kan udbetales til.
(Stk. 3)
§ 33. ToldSkat kan anmode om, at udbetalinger til dødsboet efter §§ 30-32 kan sættes i bero i indtil 3 måneder fra det tidspunkt, hvor dødsfaldet er registreret i Det Centrale Personregister. Stk. 2. ToldSkat kan anmode ATP om at sætte udbetalingen i bero, såfremt der vedrørende et indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, enten er ved at blive gennemført en ændring af kontohaverens skattemæssige årsopgørelse, eller kontohaveren er i restance med pensionsopsparing for et sådant indkomstår. ToldSkat kan, såfremt dødsfaldet er registeret efter den 1. september i dødsåret, herudover anmode ATP om at sætte udbetalingen i bero, hvis der vedrørende indkomståret før dødsfaldet, enten er ved at blive gennemført en ændring af kontohaverens skattemæssige årsopgørelse, eller kontohaveren er i restance med pensionsopsparing for dette indkomstår. Stk. 3. ToldSkat skal, senest 6 hverdage efter at dødsfaldet er registreret i Det Centrale Personregister, elektronisk fremsende anmodningen til ATP, om at udbetaling til dødsboet skal sættes i bero.
§ 34. Beløb, der ikke har kunnet udbetales, senest fem år efter at kontohaver er død, er forældede og kan derfor ikke udbetales til dødsboet, men indgår i reguleringspuljen, jf. kapitel 9. Separation og skilsmisse
(Stk. 7)
§ 35. I forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse kan ægtefællerne aftale, at indestående på den ene eller begge ægtefællers SP-konto skal deles mellem ægtefællerne. Stk. 2. Overførsel efter stk. 1 kan alene ske til en særskilt SP-konto. Stk. 3. Aftalen om deling af indestående indsendes til ATP, hvis den ægtefælle, hvis SP-konto skal deles, har sin SP-konto i ATP. Deling af en ægtefælles SP-konto foretages af ATP, der overfører beløbet til den anden ægtefælles SP-konto. Hvis sidstnævnte ægtefælle er fyldt 65 år, og dennes konto enten er udbetalt, eller hvis den pågældende ægtefælle aldrig har haft en SP-konto, udbetaler ATP beløbet som et engangsbeløb. Stk. 4. Hvis ægtefællen er under 65 og ikke har en SP-konto, opretter ATP en SP-konto. Stk. 5. Uanset aftalens indhold opgøres og deles kontoens indestående med virkning fra den 1. i måneden, efter at anmodningen er modtaget. Der kan højst overføres 90 % af indeståendet på den konto, hvorfra beløbet overføres. Hvis det beløb, som ønskes overført, overstiger 90 % af kontoens indestående, effektueres kun overførsel af 90 %. Ved delingen overføres det aftalte beløb til ægtefællens særskilte SP-konto. Stk. 6. Når der er foretaget deling, har efterfølgende ansættelsesændringer, godskrivninger mv. alene betydning for den kontohaver, som ansættelsesændringen, godskrivningen mv. vedrører. Stk. 7. De nye indestående beløb på ægtefællernes SP-konti, der fremkommer, når der er foretaget deling, udbetales i øvrigt efter udbetalingsreglerne i dette kapitel.
Flytning af SP-konto fra ATP til et andet pensionsinstitut
Flytning af SP-konto fra ATP til et andet pensionsinstitut
(Stk. 4)
§ 36. SP-konti kan flyttes til et pensionsinstitut, der er omfattet af afsnit 1 i pensionsbeskatningsloven. Stk. 2. Pensionsinstituttet skal herudover have indgået aftale med ATP om administration af SP-konti, jf. § 40. Stk. 3. Hvis et pensionsinstitut ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1 og stk. 2, skal alle SP-konti i pensionsinstituttet flyttes til ATP eller til det pensionsinstitut, kontohaveren vælger at flytte sin SP-konto til, jf. § 37. Stk. 4. Hvis SP-konti må flyttes som følge af, at et pensionsinstitut ikke længere opfylder betingelserne i stk.1 og stk. 2, skal pensionsinstituttet dække kontohavernes omkostninger i forbindelse med flytningen.
(Stk. 2)
§ 37. Den enkelte kontohaver kan flytte sin SP-konto til et andet pensionsinstitut, der opfylder betingelserne i § 36, stk. 1 og 2. Stk. 2. Hvis en SP-konto efterfølgende flyttes til et andet pensionsinstitut, der opfylder betingelserne i § 36, stk. 1 og 2, finder bestemmelserne om oplysningspligt i § 41, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 38. En SP-konto kan kun oprettes ved at kontoen flyttes fra ATP eller fra et andet pensionsinstitut. Hvis en konto er ophørt efter udbetaling ved død eller alder, kan efterfølgende indbetalinger til kontoen, der modtages fra ATP eller et andet pensionsinstitut, dog udbetales, uden det er nødvendigt at oprette en ny konto.
§ 39. Indbetaling på kontoen sker i forbindelse med flytning af SP-kontoen fra ATP eller et andet pensionsinstitut, ved overførsel af bidrag fra ATP, og ved overførsel fra en ægtefælles SP-konto i forbindelse med deling af en konto ved separation eller skilsmisse. Administrationsaftale
(Stk. 3)
§ 40. Pensionsinstitutter, der ønsker at modtage SP-konti, skal indgå en aftale med ATP om administration af SP-konti. Stk. 2. I aftalen kan ATP fastsætte tekniske krav i forbindelse med flytning af SP-konti og efterfølgende overførsel af bidrag til SP-konti i andre pensionsinstitutter, herunder at oplysninger skal udveksles via et fælles system til udveksling af oplysninger. Stk. 3. ATP fastsætter nærmere krav til de informationer, pensionsinstitutterne skal give om omkostninger, gebyrer og adgang til oprettelse af SP-konti. ATP stiller disse oplysninger til rådighed for SP-kontohaverne på ATP's hjemmeside. ATP fastsætter nærmere regler for andre pensionsinstitutters adgang til oplysninger om den pågældende kontohavers indestående i ATP, og om oplysninger om pensionsinstitut og kontoidentifikation ved overførsel af beløb i forbindelse med deling af en SP-konto i forbindelse med separation eller skilsmisse. Flytning og rådgivning
(Stk. 6)
§ 41. Flytning sker efter anmodning fra kontohaveren via det pensionsinstitut, som kontohaveren ønsker sin SP-konto flyttet til. Det er en betingelse, for at flytning kan gennemføres, at kontohaveren første gang har modtaget en opgørelse over SP-kontoens indestående fra ATP. Stk. 2. Forud for flytning af en SP-konto skal det pensionsinstitut, hvortil kontohaveren ønsker at flytte sin SP-konto, rådgive kontohaverne om hvilke omkostninger, der er forbundet med en gennemførelse af den konkrete flytning. Kontohaveren skal have oplysninger om de omkostninger, der er forbundet med selve flytningen i form af flyttegebyr til ATP, og størrelsen af gebyrer, det modtagende pensionsinstitut opkræver hos kontohaveren ved oprettelse af SP-kontoen, samt gebyrer, som det modtagende pensionsinstitut pålægger, ved en senere flytning af kontoen til ATP eller et andet pensionsinstitut. Kontohaveren skal desuden have oplyst, om der er andre omkostninger knyttet til flytningen, fx i form af omkostninger ved salg og køb af værdipapirer i henholdsvis det afgivende og det modtagende pensionsinstitut. Herudover skal kontohaveren have oplyst hvilke løbende omkostninger, der er forbundet med administration af en SP-konto i det pensionsinstitut, kontohaveren ønsker at flytte sin SP-konto til. Stk. 3. Pensionsinstituttet anmoder ATP om at flytte SP-kontoen efter reglerne i samarbejdsaftalen. Ved flytningen anvendes det fælles system til udveksling af oplysninger, jf. § 40, stk. 2. Der sker ikke flytning, hvis indeståendet er mindre end gebyret for flytning. Stk. 4. Når ATP har modtaget pensionsinstituttets anmodning om flytning, realiseres kontohaveres andele i investeringspuljer og overføres til kontantkontoen. Hvis anmodning om overførsel er modtaget før den 20. i en måned, overføres indeståendet på kontoen til det modtagende pensionsinstitut den 1. i den følgende måned eller første bankdag herefter . Hvis overførslen ikke kan gennemføres inden for den i 2. pkt. fastsatte frist, meddeler ATP dette til kontohaveren og det modtagende pensionsinstitut. Overførslen af indeståendet, jf. § 3, stk. 2, sker efter fradrag af flytteomkostninger. Ved flytningen tillægges værdien af en eventuel negativ pensionsafkastskat, som kontohaver ikke har udnyttet, jf. kapitel 9. Stk. 5. Hvis kontohaveren flytter sin SP-konto efter § 37, stk. 2, har det modtagende pensionsinstitut, pligt til at underrettet ATP om modtagelse af kontohaverens SP-konto, jf. § 40, stk. 2, samt om efterfølgende ændringer, der har betydning for ATP's overførsel af bidrag. Udebliver orienteringen, kan ATP kræve et gebyr hos det pensionsinstitut, kontohaveren har flyttet sin SP-konto til, jf. § 37, til dækning af omkostninger, som er påført ATP som følge af den manglende underretning. Stk. 6. Kontohaveren kan flytte sin SP-konto tilbage til ATP. ATP's rådgivning om omkostninger i forbindelse med flytningen, jf. stk. 2, baseres på de oplysninger om omkostninger, som pensionsinstitutter, der modtager SP-konti, har givet til ATP, jf. § 40, stk. 3.
(Stk. 6)
SP-konti i andre pensionsinstitutter
SP-konti i andre pensionsinstitutter
(Stk. 4)
§ 42. Beløb, som godskrives kontantkontoen efter § 11, overføres senest den 31. januar eller 1. bankdag herefter, efter fradrag af omkostninger, og med tillæg eller fradrag af kontantkontoens øvrige indestående, til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet. Der sker ikke overførsel, hvis indeståendet er mindre end gebyret for overførsel. Hvis saldoen på kontantkontoen er negativ den 31. januar, skal pensionsinstitutter, der modtager SP-konti, efter anmodning fra ATP, overføre beløb fra kontohavernes SP-konto til kontohaverens kontantkonto hos ATP til dækning af den negative saldo på kontantkontoen. Stk. 2. Positivt indestående på kontantkontoen overføres i perioden mellem overførsel efter stk. 1, og godskrivning efter § 11 til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet, hvis indeståendet overstiger 1.000 kr. Stk. 3. Hvis indeståendet på kontantkontoen i perioden mellem overførsel efter stk. 1, og godskrivning efter § 11 bliver negativt, og den negative saldo overstiger 1.000 kr., skal pensionsinstitutter, der modtager SP-konti, efter anmodning fra ATP overføre beløb fra kontohavernes SP-konto til kontohaverens kontantkonto hos ATP til dækning af den negative saldo på kontantkontoen. Stk. 4. Hvis SP-kontoen er udbetalt af det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet, overføres efterfølgende beløb, der godskrives kontohaverens kontantkonto til det pågældende pensionsinstitut, hvis indeståendet er større end gebyret for overførsel. Udbetaling ved alder
(Stk. 3)
§ 43. SP-kontoens indestående kan udbetales forud til kontohaver fra den 1. i måneden, efter at kontohaver er fyldt 65 år. Stk. 2. Pensionsinstitutter, hvortil en kontohaver har flyttet sin særskilte SP-konto, jf. kapitel 5, udbetaler SP-konti efter den udbetalingsmåde som fremgår af reglerne i § 23, stk. 2-5. Herudover finder §§ 24-26 om kontohavers adgang til at udsætte udbetalingen tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 27, stk. 4, og § 29 finder desuden tilsvarende anvendelse. Et eventuelt indestående på kontohaverens kontantkonto i ATP skal ikke medregnes ved opgørelsen af SP-kontoens indestående efter § 23, stk. 5. Stk. 3. Når udbetaling har fundet sted efter § 23, stk. 2, eller når sidste rate er udbetalt efter § 23, stk. 3 og 4, meddeler pensionsinstituttet dette til ATP via det fælles system til udveksling af oplysninger, jf. § 40, stk. 2. Udbetaling ved død
§ 44. Når et dødsfald er registreret i Det Centrale Personregister, overfører ATP indeståendet på kontohavers kontantkonto til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet. Hvis indeståendet på kontantkontoen er negativt, hæves beløbet på kontohavers konto i det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet. Overførslen finder dog tidligst sted 5 dage efter registrering af dødsfaldet.
§ 45. For det år, hvori dødsfaldet har fundet sted og for året før, udbetales opkrævet pensionsopsparing efter ATP-lovens § 17 f stk. 1, efter reglerne i § 31. Bidrag, som ikke udbetales ved ToldSkats foranstaltning jf. § 31, stk. 2, udbetales af pensionsinstituttet, når godskrivning efter § 11 og overførsel efter § 42 har fundet sted.
§ 46. For det år, hvori dødsfaldet har fundet sted og for året før, udbetales opkrævet pensionsopsparing efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, efter reglerne i § 32. Bidragene opgøres af ATP og overføres til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet.
(Stk. 4)
§ 47. Ved kontohavers død udbetales SP-kontoens indestående, som et engangsbeløb til kontohavers dødsbo, når pensionsinstituttet har modtaget den nødvendige dokumentation om, hvem beløbet kan udbetales til. Stk. 2. Udbetaling kan dog tidligst ske 12 hverdage efter dødsfaldet er registreret i Det Centrale Personregister. Hvis ATP modtager en anmodning fra ToldSkat om, at udbetalingen af en konto sættes i bero, kan udbetalingen sættes i bero i indtil 3 måneder, jf. § 33. ATP videresender anmodningen om udsættelse af udbetaling til det pågældende pensionsinstitut gennem det fælles system til udveksling af oplysninger, jf. § 40, stk. 2. Stk. 3. Når udbetaling har fundet sted, meddeler pensionsinstituttet dette til ATP via det fælles system nævnt i § 40, stk. 2. Stk. 4. § 34 finder tilsvarende anvendelse for beløb, som pensionsinstitutterne ikke kan udbetale. Separation og skilsmisse
(Stk. 3)
§ 48. Reglerne i § 35 finder tilsvarende anvendelse ved pensionsinstitutternes behandling af anmodninger om bodeling i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse. Stk. 2. Det påhviler det pensionsinstitut, der foretager deling af en ægtefælles SP-konto, at sikre, at beløbet overføres til den anden ægtefælles SP-konto. Pensionsinstituttet har til brug herfor adgang til det fælles oplysningssystems oplysninger om SP-konti, herunder SP-konti, der allerede er udbetalt. Stk. 3. Hvis den anden ægtefælle ikke har en SP-konto og ikke er fyldt 65 år, anmoder pensionsinstituttet ATP om at oprette en SP-konto til vedkommende, og overfører beløbet til ATP.
Generel information
Generel information
(Stk. 4)
§ 49. SP-kontohaverne, som har fået indbetalt og godskrevet SP-bidrag i et indkomstår, får en gang om året tilsendt en oversigt fra ATP med oplysninger om det seneste indkomstårs indbetalte SP-bidrag mv. Indsigelser i forhold til størrelsen af de indbetalte SP-bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet mere end 3 år efter bidragsyderen har modtaget bidragsoversigten. Stk. 2. Kontohavere med særskilt SP-konto i ATP og kontohavere med særskilt SP-konto i andre pensionsinstitutter får en gang om året tilsendt oplysninger om godskrevne bidrag, SP-kontoens indestående, afkast af respektive puljer, omkostninger, gebyrer og betalt pensionsafkastskat ultimo året. Herudover har kontohaverne mulighed for få aktuelle oplysninger om kontoens indestående mv. ved at rette henvendelse til ATP eller til det pensionsinstitut, kontohaveren har flyttet sin SP-konto til. Stk. 3. Kontohaverne har endvidere mulighed for at få en prognose for deres aktuelt forventede SP-pension via Internettjenesten PensionsInfo i det omfang det pensionsinstitut, SP-kontoen er flyttet til, er tilsluttet tjenesten. Stk. 4. Kontohaverne i SP har via ATP’s hjemmeside mulighed for at orientere sig om de investeringsinstitutter, hvis puljer og andele indgår i SP-valg, og om hvilke pensionsinstitutter, kontohaverne har mulighed for at flytte deres SP-konti til, herunder om omkostninger som er forbundet med at flytte SP-kontoen, jf. § 41, stk. 2.
Omkostninger i ATP
Omkostninger i ATP
(Stk. 3)
§ 50. Omkostningsbidrag, som ATP opkræver i forbindelse med administrationen af SP, fastsættes med udgangspunkt i de omkostninger, ATP har vedrørende de aktiviteter, bidraget skal dække. Stk. 2. Hvis opkrævede omkostningsbidrag viser sig at være højere eller lavere end de udgifter, de skal dække, justerer ATP gebyrer eller bidragssatser for den følgende periode, svarende til de forventede udgifter. Stk. 3. ATP offentliggør løbende aktuelle gebyrer og bidragssatser på ATP’s hjemmeside.
(Stk. 3)
§ 51. ATP kan hæve omkostningsbidrag i ventepuljen til dækning af den generelle administration af SP, herunder til modtagelse af bidrag, drift af ventepulje og orientering om indbetalte og godskrevne bidrag. Stk. 2. Omkostningsbidrag for et år hæves i ventepuljen vedrørende det foregående indkomstår. ATP kan beslutte, at omkostningsbidrag hæves forskudsvis. Stk. 3. Omkostningerne fordeles i forhold til de indbetalte bidrag, jf. § 11.
(Stk. 2)
§ 52. ATP kan opkræve omkostningsbidrag til dækning af omkostningerne vedrørende SP-basis og SP-valg hos kontohaverne i henholdsvis SP-basis og SP-valg. ATP kan beslutte, at omkostningsbidrag hæves forskudsvis. Stk. 2. ATP kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning og opkrævning af omkostningsbidrag i forretningsbetingelserne.
(Stk. 3)
§ 53. Ved flytning af en SP-konto til et andet pensionsinstitut kan ATP opkræve et gebyr i forbindelse med flytningen. Stk. 2. ATP kan opkræve et gebyr ved overførsler af beløb til eller fra en SP-konto i et andet pensionsinstitut. Stk. 3. Ved flytning af en SP-konto fra et andet pensionsinstitut til ATP, kan ATP opkræve et gebyr i forbindelse med modtagelsen af kontoen.
§ 54. ATP kan beslutte at opkræve gebyrer i forbindelse med særlige serviceydelser, herunder udsendelse af investeringskataloget mere end en gang om året.
Reguleringspuljen i ATP
Reguleringspuljen i ATP
(Stk. 2)
§ 55. Reguleringspuljen i ATP anvendes til finansiering af ubalancer mellem SP’s indtægter og udgifter, herunder indtægter i form af bidragssatser og gebyrer og faktiske omkostninger. Herudover anvendes reguleringspuljen til finansiering af overskydende investeringsbevisandele. Midler i reguleringspuljen tilhører alle kontohavere i SP. Stk. 2. ATP’s bestyrelse fastsætter under hensyntagen til reguleringspuljens formål størrelsen af reguleringspuljen. Hvis reguleringspuljen overstiger det fastsatte, fordeles det overskydende beløb blandt kontohaverne, fx ved at nedsætte størrelsen af et eller flere gebyrer. Hvis midlerne i reguleringspuljen udgør et mindre beløb end det fastsatte, tilføres reguleringspuljen midler ved at forhøje et eller flere gebyrer.
(Stk. 2)
§ 56. Værdien af negativ pensionsafkastskat, som en kontohaver ikke kan udnytte pga. kontoens ophør, fastsættes af ATP under hensyn til, hvornår ATP forventer at kunne modregne den negative pensionsafkastskat. Stk. 2. Ved udbetaling af værdien af negativ pensionsafkastskat til en kontohaver, trækkes beløbet i reguleringspuljen. Den negative pensionsafkastskat udgør et aktiv for reguleringspuljen.
§ 57. Pensionsafkastskat af den enkelte kontohavers investeringskonto afregnes endeligt over for de enkelte kontohavere, når ATP har opgjort den endelige pensionsafkastskat for kontoen i begyndelsen af det følgende indkomstår. Er den endelige pensionsafkastskat mindre end det a conto beløb, kontohaveren har betalt, jf. § 14, stk. 1, hæves beløbet i reguleringspuljen. Kravet på tilbagebetaling af pensionsafkastskat pr. 15. juli udgør et aktiv for reguleringspuljen. Er den endelige pensionsafkastskat større end det a conto beløb, kontohaveren har betalt, jf. § 14 stk. 1, hæves beløbet på kontohaverens kontantkonto. Kravet om betaling af pensionsafkastskat pr. 15. juli udgør et passiv for reguleringspuljen.
(Stk. 3)
§ 58. Hvis der i forbindelse med godskrivning af pensionsopsparing efter § 11 konstateres en forskel mellem indberettet pensionsopsparing og indbetalt pensionsopsparing for en indberetningspligtig, kan forskellen dækkes ved træk på reguleringspuljen. Stk. 2. Fordringen på den manglende indbetaling fra den indberetningspligtige, eller tilbageførsel af for meget indberettet pensionsopsparing, udgør et aktiv for reguleringspuljen. Stk. 3. ATP's bestyrelse træffer bestemmelse om, hvor store afvigelser mellem indberettet og indbetalt pensionsopsparing, der kan dækkes over reguleringspuljen.
(Stk. 2)
§ 59. Negativt indestående på en kontohavers kontantkonto, der ikke kan dækkes ved træk på kontohaverens investeringskonto, dækkes af reguleringspuljen. Stk. 2. Beløb, som er dækket via reguleringspuljen for den enkelte kontohaver kan modregnes ved indbetaling af fremtidige SP-bidrag.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 11)
§ 60. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 3-11. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 863 af 22. oktober 2002 om godskrivning af bidrag til den Særlige Pensionsopsparing på de enkelte bidragsyders særskilte konti og bekendtgørelse nr. 890 af 31. oktober 2002 om udbetaling fra den Særlige Pensionsopsparing. Stk. 3. Bestemmelserne om godskrivning i §§ 11-13 har virkning første gang for godskrivningen i december 2004 af indbetalte bidrag for indkomståret 2003. Stk. 4. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen på 65 år, jf. §§ 22 - 24, 25, 35, 43, og 48, 67 år. Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 16 - 19 og 21 træder i kraft den 1. januar 2005, jf. ATP-lovens §§ 17 k, stk. 1 og 2, og 17 l, stk. 1, 2 og 4. Stk. 7. Bestemmelserne i kapitel 5 og 6 træder i kraft den 1. januar 2005. Stk. 8. Bestemmelserne i kapitel 8 træder i kraft den 1. juli 2003. Stk. 9. I 2004 kan ATP opgøre værdien af investeringspuljer, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 3, månedligt. Ved udbetalinger i perioden mellem to månedlige opgørelser, opgøres værdien på udbetalingstidspunktet, som værdien ved den seneste foregående månedlige opgørelse tillagt en rente, der fastsættes af ATP. Ved indbetalinger i perioden mellem to månedlige opgørelser, tillægges det indbetalte beløb en rente, der fastsættes af ATP, frem til den følgende månedlige opgørelse. Stk. 10. For 2005 er den i § 14, stk. 2, fastsatte frist for overførsel til investeringskontoen 1. februar. Stk. 11. For 2005 indeholder det i § 21, stk. 3, nævnte investeringskatalog oplysninger om investeringsinstitutter, der er valgbare pr. 1. januar 2005, opgjort pr. 30. november 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 10. december 2003, den 10. december 2003 /Claus Hjort Frederiksen Einar Edelberg/
Indholdsfortegnelse
Bilag 1 Kapitel 1: Formål
§ 1 Kapitel 2: Den enkelte kontohavers SP-konto §§ 2-5 Kapitel 3: Fælles bestemmelser for kontohavere i ATP og kontohavere i andre pensionsinstitutter §§ 6-13 Indbetalinger §§ 6-7 Indberetninger fra ToldSkat, a-kasser, kommuner mv.
§ 8-9 Etablering, drift og afvikling af ventepulje
§ 10 Godskrivning på grundlag af årlige indberetninger
§ 11 Reguleringer §§ 12-13 Kapitel 4: Kontohavere med særskilt SP-konto i ATP §§ 14-35 Overførsel af beløb fra kontantkonto til investeringskonto
§ 14 SP-basis
§ 15 SP-valg
§ 16-18 Markedsføringshonorar
§ 19 Pensionsafkastskat
§ 20 Information om puljer og investeringsinstitutter
§ 21 Udbetaling ved alder §§ 22-29 Opgørelse af kontoen ved udbetaling ved alder §§ 27-29 Udbetaling ved død §§ 30-34 Separation og skilsmisse
§ 35 Kapitel 5: Flytning af SP-konto fra ATP til et andet pensionsinstitut §§ 36-39 Administrationsaftale
§ 40 Flytning og rådgivning
§ 41 Kapitel 6: SP-konti i andre pensionsinstitutter §§ 42-49 Udbetaling ved alder
§ 43 Udbetaling ved død §§44-47 Separation og skilsmisse
§ 48 Kapitel 7: Generel information
§ 49 Kapitel 8: Omkostninger i ATP §§ 50-54 Kapitel 9: Reguleringspuljen i ATP §§ 55-59 Kapitel 10: Ikrafttræden §§ 60
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003