Bekendtgørelse om markfrø

§ 1. Et parti frø af en art, der er nævnt i bilag 1 (markfrø), må kun sælges som frø til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Bestemmelserne om salg gælder også for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, fordeling, levering og anden form for overdragelse mod eller uden vederlag. Stk. 3. Uanset stk. 1 – 2 gælder bekendtgørelsen ikke for

1. levering af frø til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse,
2. levering af frø til bearbejdning og pakning forudsat, at modtageren ikke får ejendomsret til frøet,
3. salg af frø til avl af planter til dekorationsformål og
4. frøafrensning m. m., der ikke skal anvendes til avl med landbrugsformål eller avl af plænegræs.

§ 2. En virksomhed med sæde her i landet, der producerer frø til såning eller fører frø ind i landet med henblik på salg, skal være registreret i Plantedirektoratet. Stk. 2. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er den ikke længere registreringspligtig efter stk.1, skal den skriftligt underrette direktoratet herom. Stk. 3. En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og salg af frø. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgåede partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år. Stk. 4. Direktoratet kan ophæve en virksomheds registrering, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn. Stk. 5. Stk. 1 - 4 gælder ikke for en virksomhed, der udelukkende køber mærket og forseglet frø her i landet og videresælger det uden at bryde forseglingen.

§ 4. Til avl skal anvendes et udlægsparti, der opfylder betingelserne i stk. 2 - 3. Stk. 2. Udlægspartiet skal være af en sort, der

1. er optaget

• a) på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller
• b) på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, eller

1. er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, og sorten optages, inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller
2. er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat, at avlen skal udføres til denne stat. Stk. 3. Udlægspartiet skal være godkendt (certificeret) som præ-basisfrø, basisfrø eller, for markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, som certificeret frø 1. generation. Stk. 4. Uanset stk. 3 kan et parti F-materiale, jf. § 14, stk. 1, nr. 1, efter anmeldelse til Plantedirektoratet anvendes til avl, hvis partiet er produceret på forædlerens ansvar, og dets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen. §§ 9 - 11 gælder tilsvarende.

§ 6. Et areal med frø, der ønskes certificeret, skal besigtiges i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne i bilag 2 er overholdt (avlskontrol). Stk. 2. Stk. 2 . Anmeldelse til avlskontrol skal indsendes skriftligt til Plantedirektoratet senest den 15. april, dog for vinterraps senest den 15. januar, og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort og én kategori. Ved anmeldelse efter denne dato skal anmelderen dække direktoratets merudgifter ved behandling af anmeldelsen, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. af frø og sædekorn. Anmeldelser, der modtages efter den 1. juli, afvises.

§ 7. Avlskontrollen skal foretages af Plantedirektoratets markkontrollører. Stk. 2. Uanset stk.1 kan avlskontrollen af arealer med frø, der er anmeldt til avl af certificeret frø 1. og 2. generation, foretages af personer, som direktoratet har autoriseret hertil efter bestemmelserne i bilag 3, afsnit A, forudsat, at der er tale om frø, der i mindst de to foregående generationer har været under officiel kontrol. Direktoratet foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer. Stk. 3. Stk. 3 . Direktoratet underretter skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen. I tilfælde af kassation oplyses årsagen hertil.

§ 8. Plantedirektoratet udtager efter anmodning fra en registreret virksomhed prøver af et parti, der stammer fra et godkendt areal, og som agtes anmeldt til certificering, til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 4. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan prøverne udtages af en prøvetager, der er autoriseret hertil af direktoratet efter bestemmelserne i bilag 3, afsnit B. Stk. 3. Undersøgelsen af prøverne skal foretages

1. af direktoratet, eller
2. af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af direktoratet efter bestemmelserne i bilag 3, afsnit C, eller
3. som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller
4. som en undersøgelse udført under officielt kontrol i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union.

§ 9. Et parti, herunder blandinger, jf. § 19, skal anmeldes til prøvetagning i forseglede pakninger, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 5. Stk. 2. Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende vægtgrænser med mere end 5 pct.:

1. Lupin, markært, hestebønne og fodervikke 25 tons.
2. Frø af ungarsk vikke, sandvikke og bederoe 20 tons.
3. Andre arter 10 tons. Stk. 3. Stk. 3 . Forsegling skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at den ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. § 8, stk. 2, gælder tilsvarende. Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en virksomhed, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet, anmelde et parti frø i forbindelse med, at partiet
4. indlægges i silo eller anden beholder, eller
5. fyldes i ventilsække. Stk. 5. Sker prøvetagning af partiet i forbindelse med indlægning af partiet i en silo eller anden lagerbeholder, eller indeholder siloen eller beholderen et restparti efter afsluttet udlevering, skal prøvetageren forsegle siloen eller beholderen efter afsluttet prøvetagning, hhv. udlevering. Stk. 6. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

§ 11. Virksomheden skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter § 8 indsendes til direktoratet til undersøgelse ved kontroldyrkning af, om partiet overholdt normerne i bilag 4 for sortsægthed og indhold af anden sort, senest

1. den 25. april for forårssået bælgsæd og industrifrø,
2. den 15. maj for græs og kløverarter, og
3. den 1. september for efterårssået rajgræs og vinterraps. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal prøver af et parti certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp og certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp kun indsendes efter anmodning fra direktoratet. Prøven skal opbevares i mindst et år. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for et parti, der ikke er avlet her i landet, hvis anmelderen senest den 15. august i høståret tilsender direktoratet et kontroldyrkningsbevis udstedt af den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, hvoraf fremgår, at kontroldyrkningen er gennemført efter OECD-reglerne, jf. § 17, på et areal på mindst 12 m 2 , og at kvalitetsnormerne i bilag 4 for sortsægthed og indhold af anden sort er overholdt. Stk. 4. Direktoratet underretter skriftligt anmelderen om resultatet af kontroldyrkningen af et udlægsparti. Overholder partiet ikke kvalitetsnormerne i bilag 4 for sortsægthed og indhold af anden sort, kan partiet ikke anvendes til videre avl af frø.

§ 12. Et parti fra et godkendt areal kan anmeldes til Plantedirektoratet til certificering. Stk. 2. Stk. 2 . Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til direktoratet og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes godkendt, jf. § 14. Af anmeldelsen skal fremgå, hvilke avlspartier eller certificerede partier der indgår i det anmeldte parti og med hvilke mængder. Stk. 3. Stk. 3 . Stk. 1 - 2 og § 30 gælder tilsvarende for et parti,

1. der er avlet i en medlemsstat af Den Europæiske Union og stammer direkte fra

• a) basisfrø eller certificeret frø 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktionen af frø i en medlemsstat, eller
• b) fra en krydsning af basisfrø, der er certificeret i en medlemsstat, og basisfrø, der er godkendt i en ligestillet stat (hybridsorter),

1. er mærket efter bestemmelserne i bilag 5, del II, afsnit A, og
2. er ledsaget af et officielt dokument, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 5, del II, afsnit B. Stk. 4. Stk. 1 og 2 og § 30 gælder tilsvarende for et parti,
3. der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis

• a) basisfrøet er avlet eller godkendt her i landet eller i den pågældende stat,
• b) den pågældende stats produktion af frø er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat,

1. avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, jf. § 17, og
2. partiet er mærket som ikke endeligt certificeret frø efter OECD-reglerne, jf. § 17, og
3. er ledsaget af et officielt OECD-certifikat.

§ 14. Plantedirektoratet certificerer et parti, som

1. præ-basisfrø, hvis det på

• a) sortsvedligeholderens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på F-materiale, hvorved forstås frø af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basisfrø,
• b) er bestemt til avl af præ-basisfrø, basisfrø eller certificeret frø, og
• c) opfylder betingelserne for certificering som basisfrø,

1. basisfrø, hvis det

• a) på sortsvedligeholderens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basisfrø eller på F-materiale, der opfyldte betingelserne for certificering som basisfrø, og
• b) er bestemt til avl af certificeret frø eller,
• c) for så vidt angår hybridsorter, indeholder frø til avl af enten hunlige eller hanlige forældreplanter,

1. certificeret frø af andre arter end markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

• a) er avlet på basisfrø eller på sortsvedligeholderens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø og
• b) er bestemt til anden avl end avl af frø til såning,

1. certificeret frø 1. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

• a) er avlet på basisfrø eller på sortsvedligeholderens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basisfrø, og
• b) er bestemt til avl af certificeret frø 2. generation eller til anden avl end avl af frø til såning,

1. certificeret frø 2. generation af markært, hestebønne, lupin, spindhør, oliehør og hamp, hvis det

• a) er avlet på certificeret frø 1. generation, på basisfrø eller på sortsvedligeholderens eller dennes repræsentants ansvar på præbasisfrø og
• b) er bestemt til anden avl end avl af frø til såning.

§ 16. Et parti præ-basisfrø eller basisfrø må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet. Stk. 2. Et parti certificeret frø må sælges i et år efter den dato, hvor partiet er forseglet. Stk.3. Efter gyldighedsperiodens udløb kan gyldigheden forlænges for en ny periode, jf. stk. 1 og 2, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet viser, at normen for spireevne i bilag 4 fortsat er overholdt. § 8 gælder tilsvarende. Prøvetageren foretager den nødvendige tillægsmærkning af partiet, jf. bilag 5, del I, afsnit C. § 15 gælder tilsvarende. Stk. 4. Efter gyldighedsperiodens udløb kan restpartier, herunder blandinger, jf. § 19, blandes, og det blandede parti kan anmeldes til certificering efter reglerne i §§ 8 – 15. Stk. 5. Forlængelse af gyldighedsperioden, jf. stk. 3, og certificering af restpartier, jf. stk. 4, kan kun ske efter anmodning fra en registreret virksomhed. Stk. 6. Stk. 6 . Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 4, gælder § 13, stk. 2, tilsvarende.

§ 19. Partier af slægter og arter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om sædekorn og bekendtgørelse om grønsagsfrø må blandes og sælges. Blandinger, der indeholder frø af arter, der ikke er anført i bilag 1, afsnit A (foderplanter), må dog ikke sælges og anvendes til avl af foderplanter. Partierne skal før blanding overholde betingelserne for salg efter disse bekendtgørelser. Stk. 2. Partier af forskellige arter og sorter omfattet af denne bekendtgørelse må på bestilling af den endelige forbruger af frøet opdeles og uden særlig mærkning sælges i småpakninger som ”Specialblanding”. Pakningerne må ikke videresælges. Specialblandinger skal have en anden sammensætning end frøblandinger anført på virksomhedens bestillingsliste. Stk. 3. Blandinger skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn. Stk. 4. Virksomhederne skal føre regnskab over forbrug og salg af frø, der sælges efter stk. 1, 2 og 3.

§ 20. Partier af olie- og spindplanter kan handles som sammensatte sorter. Ved en sammensat sort forstås en blanding af certificeret frø af en bestøverafhængig hybrid (hunkomponenten som er hansteril) og certificeret frø af en eller flere bestøversorter (hankomponenten). Stk. 2. Blandingen sker i forhold, der i forening bestemmes af de personer, der er ansvarlige for vedligeholdelsen af de under stk.1 nævnte komponenter. Stk. 3. Blandingen under stk. 2 skal anmeldes til Plantedirektoratet. Stk. 4. Frøene af hun- og hankomponenterne skal bejdses ved anvendelse af forskelligfarvet bejdsemiddel. Stk. 5. Pakninger af frø skal mærkes efter bestemmelserne i bilag 5.

§ 21. En registreret virksomhed må opdele partier af frø af foderplanter og af bederoe af kategorierne basisfrø og certificeret frø i småpakninger og sælge disse forudsat, at frøet overholder kvalitetsnormerne i bilag 4 og er mærket efter bestemmelserne i bilag 5, samt at virksomheden ved tilmelding til Erstatningsordningen for Markfrø har forpligtet sig til at betale erstatning til køberen, hvis Plantedirektoratet efterfølgende konstaterer, at frøet ikke overholdt disse normer. Stk. 2. Småpakninger må have følgende højeste nettovægt, fraregnet et eventuelt indhold af granulerede bekæmpelsesmidler, pilleringsmidler og andre faste tilsætningsstoffer:

1. Bederoefrø (”EF-småpakning”):

• a) monogermt frø og præcisionsfrø: 2,5 kg eller indtil 100.000 frønøgler, og
• b) andet frø: 10 kg.

1. Frø af foderplanter:

• a) blandinger af frø til andet formål end avl af foderplanter (”EF A-småpakning”): 2 kg, og
• b) basisfrø, certificeret frø eller handelsfrø samt blandinger af frø (”EF B-småpakning”): 10 kg.

§ 22. Virksomheden skal meddele Plantedirektoratet, hvornår opdelingen begyndes med oplysning om referencenumre på de partier, der opdeles. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal en virksomhed, der pr. sæson udvejer mindre end 25 tons frø, og heraf højst 5 tons frø af plænegræsser, og alene sælger småpakninger direkte til den endelige forbruger, kun anmelde, hvilke partier der i sæsonens løb vil blive opdelt. Senest den 31. juli skal virksomheden meddele direktoratet, hvilke mængder der er opdelt i den forløbne sæson. Stk. 3. Stk. 3 . Opdeles partier, der ikke er avlet her i landet, skal meddelelsen være ledsaget af de officielle analysebeviser og en mærkeseddel fra partierne eller en kopi af mærkesedlerne. Stk. 4. Småpakninger må sælges indtil udløbet af den sæson (1. juli – 30. juni), der følger efter den sæson, hvor partiet er forseglet. Gyldighedsperioden kan forlænges til den derpå følgende 30. juni.

§ 23. Til kemisk behandling (bejdsning) må kun anvendes bejdsemidler, der er godkendt hertil af Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Bejdsemidlet skal være fordelt ensartet i partiet. Er bejdsemidlet optaget i Danmarks JordbrugsForsknings fortegnelse over anerkendte plantebeskyttelsesmidler, skal midlet være anvendt i de mængder, der er anfør i fortegnelsen. Andre midler skal være anvendt i den mængde, der er anført på etiketten. Oplysning om det anvendte middel og doseringen af dette skal meddeles Plantedirektoratet. Stk. 2. Bejdses et parti certificeret markært eller raps, skal der gennemføres en ny undersøgelse af, om partiet stadig overholder normen for spireevne i bilag 4, del I, afsnit A, tabel 2, hhv. del III, afsnit A, nr. 3. § 9 og § 13, stk. 2, gælder tilsvarende. Stk. 3. Et parti bejdset markært eller raps må ikke sælges, før analyseresultatet foreligger, med mindre

1. spireevnen før bejdsning var mindst 5 pct. højere end normen i bilag 4, del I, afsnit A, tabel 2, hhv. del III, afsnit A, nr. 3,
2. bejdsning er foretaget samme sæson som certificering af partiet, og
3. den virksomhed, der lader bejdsning foretage, ved tilmelding til Erstatningsfonden for Markfrø har forpligtet sig til at betale erstatning til den endelige køber, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at partiet ikke overholdt normen for spireevne jf. nr. 1.

§ 24. Ved salg eller flytning her i landet af et parti frø af bederoe skal partiet være forsynet med eller ledsaget af et plantepas, der indeholder de oplysninger, der er anført i bilag 5, del VI. Plantepassets udformning skal være godkendt af Plantedirektoratet eller af afsenderlandets officielle kontrolmyndighed. Plantepasset må ikke anvendes til andre frøpartier end det, det er udstedt til. Stk. 2. For et parti frø af bederoe, der er avlet her i landet, udstedes plantepasset af direktoratet eller af en virksomhed, der er godkendt hertil af direktoratet. Stk. 3. Frø af bederoe, der er avlet i og føres ind i landet fra en stat, der er medlem af Den Europæiske Union, skal være mærket med eller ledsaget af et plantepas, der er udstedt på grundlag af en officiel konstatering af, at partiet overholder bestemmelserne i Det Europæiske Fællesskabs rådsdirektiv 77/93/EØF, bilag 4, afsnit II, del B, nr. 27, om frihed for forekomst af Beet necrotic yellow vein virus (rizomania). Plantepasset skal være udstedt af den officielle kontrolmyndighed i avlslandet eller af en virksomhed, der er godkendt hertil af kontrolmyndigheden. Stk. 4. For frø af bederoe, der indføres fra en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, udstedes plantepasset af direktoratet, når det på grundlag af det medfølgende plantesundhedscertifikat, har konstateret, at partiet overholder bestemmelserne i bekendtgørelse om indførsel og udførsel af planter m. m., bilag 4, om frihed for forekomst af rizomania.

§ 27. Uanset § 25, stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, sælges som ikke endeligt certificeret frø til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 5, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 5, del II, afsnit B. Stk. 2. Plantedirektoratet kan tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, sælges, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, forudsat, at

1. salg kun sker til første led i handelskæden,
2. der foreligger et foreløbigt analysebevis, og
3. virksomheden

• a) har meddelt direktoratet køberens navn og
• b) ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 5, del I, afsnit D.

§ 28. Uanset § 25, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som markfrø sælges ucertificeret

1. til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union,
2. som råvare til en registreret virksomhed her i landet forudsat, at der er sikkerhed for frøets identitet. Stk. 2. Uanset § 25, stk. 1, kan Plantedirektoratet tillade, at et parti sælges ucertificeret til anvendelse her i landet
3. i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling og
4. i passende mængder til andre undersøgelses- eller forsøgsformål end nævnt i nr. 1 forudsat, at frøet er af en sort, der er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, jf. § 4, stk. 2, nr. 1. Stk.3. Tilladelse til salg efter stk. 2 af frø af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. Stk. 4. Frø, der sælges efter stk. 2, skal være mærket med oplysningerne i bilag 5, del IV, afsnit B.

§ 30. Et parti, der er produceret i udlandet, kan sælges, hvis

1. sorten er optaget på den danske sortsliste eller på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, og
2. partiet er certificeret

• a) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller
• b) i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, og

1. partiet, hvis det er produceret i en ligestillet stat,

• a) er mærket efter OECD-reglerne, jf. § 17, og er ledsaget af et officielt OECD-certifikat,
• b) er ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for frø fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, og
• c) på hver pakning er forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EF-reglerne og -standarderne. Stk. 2. Et parti med en samlet vægt på over to kilo, der føres ind i landet fra en ligestillet stat med henblik på salg, skal anmeldes til Plantedirektoratet og skal være ledsaget af et ledsagedokument, der indeholder oplysninger i bilag 5, del VII.

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2003.

Arter omfattet af bekendtgørelsen

Bilag 1 Frø af alle arter må sælges som præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1. generation. For arter, hvor frø må sælges som certificeret frø 2. generation, er anført: ”(C2)”. For arter, hvor frø må sælges som handelsfrø, er anført: ”(H)”. A. Foderplanter 1. Græsser Agrostis canina L. Hundehvene Agrostis gigantea Roth Stortoppet hvene Agrostis stolonifera L. Krybhvene Agrostis capillaris L. Alm. hvene Alopecurus pratensis L. Engrævehale Arrhenatherum elatius (L.) P. Beauv. ex J. Presl & C. Presl. Alm. draphavre Bromus catharticus Vahl Amerikansk hejre Bromus sitchensis Trin. Alaskahejre Cynodon dactylon (L.) Pers. Bermudagræs (H) Dactylis glomerata L. Alm. hundegræs Festuca arundinacea Schreb. Strandsvingel Festuca ovina L. Fåresvingel Festuca lemanii T. Bastard Stivbladet svingel Festuca pratensis Huds. Engsvingel Festuca rubra L. Rød svingel X Festulolium Rajsvingel (Hybrider, der stammer fra en krydsning af engsvingel med italiensk rajgræs (herunder westerwoldisk rajgræs)) Lolium multiflorum Lam. Italiensk rajgræs Lolium perenne L. Alm. rajgræs Lolium x boucheanum Knuth Hybridrajgræs Phleum bertolonii DC. Knoldrottehale Phleum pratense L. Timoté Poa annua L. Enårig rapgræs (H) Poa nemoralis L. Lundrapgræs Poa palustris L. Stortoppet rapgræs Poa pratensis L. Engrapgræs Poa trivialis L. Alm. rapgræs Trisetum flavescens (L.) P. Beauv. Alm. guldhavre 2. Bælgplanter Hedysarum coronarium L. Rød hanekløver (H) Lotus corniculatus L. Alm. kællingetand Lupinus albus L. Hvid lupin (C2) Lupinus angustifolius L. Smalbladet lupin (C2) Lupinus luteus L. Gul lupin (C2) Medicago lupulina L. Humlesneglebælg Medicago sativa L. Lucerne Medicago sativa L . nothosubsp. varia ( Martyn) Arcang. Sandlucerne Onobrychis viciifolia Scop. Foderesparsette (H) Pisum sativum L. convar. speciosum (Dierb.) Alef. Markært (C2) Trifolium alexandrinum L. Aleksandrinerkløver Trifolium hybridum L. Alsikekløver Trifolium incarnatum L. Blodkløver Trifolium pratense L. Rødkløver Trifolium repens L. Hvidkløver Trifolium resupinatum L. Omvendt kløver Trigonella foenum-graecum L. Alm. bukkehorn (H) Vicia faba L. Hestebønne (C2) Vicia pannonica Crantz Ungarsk vikke (H) Vicia sativa L. Fodervikke Vicia villosa Roth Sandvikke 3. Andre arter Brassica napus L. var. napobrassica (L.) Rchb. Kålroe Brassica oleracea L. var. medullosa Thell. Fodermarvkål Phacelia tanacetifolia Benth. Alm. honningurt Raphanus sativus L. var. oleiformis Pers. Foderræddike, olieræddike B. Bederoe Beta vulgaris L. var. rapacea W.D.J. Koch Foderbede Beta vulgaris L. var. altissima Döll . Sukkerroe C. Olie- og spindplanter Brassica juncea (L.) Czern. Sareptasennep Brassica napus L. Raps Brassica nigra (L.) W.D.J. Koch Sort sennep (H) Brassica rapa L. subsp. oleifera (DC.) Metzg. Rybs Carum carvi L. Kommen Cannabis sativa L. Hamp, af godkendte sorter med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,3 pct., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer

(C2) Linum usitatissimum L. Spindhør og oliehør, former af alm. hør (C2) Papaver somniferum L. Opiumvalmue Sinapis alba L. Gul sennep

Avlsnormer

Bilag 2 Tidsintervallerne anført under litra a kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis den tidligere dyrkede art ikke frembyder nogen risiko for uønsket bestøvning, og frø af arten let kan frarenses, eller der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. Tilladelse gives, med mindre der er tale om avl af rajgræs i forhold til tidligere avl af anden art af rajgræs. For grønbrak med græsmarksplanter, hvor marken ikke er blevet slået senest 15. maj, vil åremålskravene i litra a blive anvendt. 2. Andre arter af foderplanter end græsmarksplanter og bestemmelser for frø af olie- og spindplanter Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår. 3. Bederoe Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår. B. Mindsteafstande

1. Græsmarksplanter
2. Olie- og spindplanter c) De anførte afstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbefrugtning. d) For selvbefrugtede arter, f.eks. markært og alm. hør, skal der mellem forskellige sorter være en afstand på mindst 1 m. e) For hvid lupin, smalbladet lupin og gul lupin er afstanden 50 m for arealer til avl af certificeret frø, hvis der er tale om avl af 2. Generation, og marken er større end 2,0 ha.
3. Bederoe For at undgå krydsning af forskellige sorter af samme art eller krydsning med andre varianter skal der overholdes mindst følgende afstande: De anførte afstande gælder også i forhold til stokløbere i 1. års marker, der blomstrer på samme tidspunkt som frøavlsarealet, samt til blomstrende planter af strandbede. C. Forekomst af anden sort / art
4. Græsmarksplanter
5. Andre arter end græsmarksplanter, dog ikke hybridraps

1. Kun for hamp og lupin

1. Hybridraps D. Forekomst af flyvehavre Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke forekomme flyvehavre på arealet. E. Høstkontrol A. Forfrugt 1. Arter af græsmarksplanter Arealet skal være fri for angivne arter eller sorter i mindst det anførte antal hele kalenderår. Arealer til avl af Præ-basis/basisfrø Certificeret frø a) Imellem frøavl af forskellige arter af hhv. i) for græsser ii) for græsmarksbælgplanter 5 år 5 år 3 år 3 år b) Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art i) for græsser ii) for græsmarksbælgplanter 5 år 7 år 3 år 3 år a) Mellem avl af forskellige sorter af markært, hestebønne, hvid lupin, smalbladet lupin, gul lupin og opiumvalmue 2 år b) Imellem frøavl af kålroe eller turnips og i) tidligere avl af raps og rybs mindst 16 år ii) tidligere avl af andre, beslægtede arter mindst 8 år c) Imellem frøavl af forskellige arter af korsblomstrede foder- og olieplanter samt mellem havekål, radise og ræddike mindst 8 år d) Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art kålroe, turnips, fodermarvkål, radise og ræddike

mindst 8 år e) Imellem frøavl af forskellige sorter af samme art af raps, rybs og sennep mindst 6 år f) Imellem frøavl af sorter af raps eller rybs med et forskelligt indhold af erucasyre og /eller glucosinolater mindst 8 år g) Imellem frøavl af forskellige sorter af alm. hør, kommen, alm. honningurt og hamp mindst 3 år a) I forhold til tidligere frøavl af bederoe 8 år b) I forhold til tidligere avl af bederoe til foder eller fabriksbrug 4 år a) For fremmedbefrugtede arter skal der være følgende mindsteafstande mellem frømarker og andre pollenkilder : Arealer til avl af Præ-basis/basisfrø Certificeret frø 1) Mark på over 2 ha Mark på under 2 ha 200 m 200 m 50 m 100 m

1. Ved OECD-certificering skal partiets mærkeseddel påføres bemærkning om, at frøet ikke må benyttes til videre opformering, med mindre afstandene har været mindst 100 m, henholdsvis 200 m Ved andre pollenkilder forstås: i) Andre frømarker med anden sort – for rajgræsarterne og rød svingel dog kun for sorter med samme ploidi. ii) Andre frømarker med beslægtede arter, som kan indkrydses, f.eks. arter af rajgræs med samme ploidi. iii) Marker og udyrkede områder med ukendte sorter af arten, der kommer til blomstring. b) De anførte mindsteafstande kan med tilladelse fra Plantedirektoratet nedsættes, hvis der findes en tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket fremmedbestøvning. c) For sorter af rajgræsarterne og rød svingel med forskellig ploidi samt for selvbestøvende og apogame arter skal der være en afstand på mindst 1 m mellem forskellige arter og sorter. a) For at undgå, at foder- og olieplanter af Brassica -slægten krydses med andre Brassica -arter, skal afstanden til frømarker med andre Brassica -arter være mindst 200 m ved avl af præ-basisfrø og basisfrø og 100 m ved avl af certificeret frø. Ved avl af hybridraps eller hybridrybs er kravet dog henholdsvis 500 m og 300 m. b) For at undgå krydsbestøvning mellem forskellige sorter af samme art skal der overholdes mindst følgende afstande: Art Arealer til avl af Præ-basis/basisfrø Certificeret frø Raps (andre end hybrider) 200 m 100 m Rybs (andre end hybrider) 500 m 200 m Hybridsorter af raps og rybs 500 m 300 m Sort sennep 500 m 200 m Mellem sorter af andre Brassica- arter 800 m 500 m Gul sennep 500 m 200 m Olieræddike 500 m 200 m Opiumvalmue 400 m 200 m Kommen 400 m 200 m Hestebønne 400 m 200 m Alm. honningurt 400 m 200 m Hvid lupin 200 m 100 m Smalbladet lupin 200 m 100 m Gul lupin 200 m 100 m Hamp, enbo 5.000 m 1.000 m Hamp, andre end enbo 400 m 200 m Arealer til avl af Mindste afstand Basisfrø Certificeret frø
2. til frømarker af sukkerroe af anden sort 1.000 m 800 m
3. til frømarker af andre bederoeformer 1.000 m 1.000 m
4. til frømarker af rødbede eller blomstrende afgrøder heraf 1.200 m 1.200 m Arealer til avl af Basisfrø Certificeret frø Største tilladte forekomst af anden sort i a) andre arter end engrapgræs Højst 1 plante pr. 30 m 2 Højst 1 plante pr. 10 m 2 b) engrapgræs, – monoklone sorter Højst 1 plante pr. 20 m 2 Højst 6 planter pr. 10 m 2

– flerklonede sorter Højst 1 plante pr. 20 m 2 Højst 4 planter pr. 10 m 2 Størst tilladte forekomst af anden art af rajgræs og rajsvingel i rajgræs og rajsvingel Højst 1 plante pr. 50 m 2 Højst 1 plante pr. 10 m 2 Højeste antal pr. 10 m 2 Avl af præ-basis/basisfrø Avl af certificeret frø C1 C2 Største tilladte forekomst af anden sort i – markært, hestebønne, kålroe og fodermarvkål – olie- og spindhør 20 25

• vår- og vinterraps (olie), (andre end hybrid), sareptasennep, alm. honningurt, sort sennep, kommen, hamp og arter af lupin 1 pr. 30 m 2 1 1) – foderraps, rybs og gul sennep – opiumvalmue a) Største tilladte forekomst af anden sort ved i) Avl af basisfrø Indavlet linie 0,1% (1 plante pr. 30 m²) Hybrid: Hanlig komponent 0,1% (1 plante pr. 30 m²) Hunlig komponent (pollensteril) 0,2% (2 planter pr. 30 m²) ii) Avl af certificeret frø Hanlig komponent 0,3% (2 planter pr. 10 m²) Hunlig komponent (pollensteril) 1,0% (3 planter pr. 10 m²) b) Pollensteriliteten skal mindst være 99% ved avl af basisfrø og mindst 98% ved avl af certificeret frø. Bedømmelsen af dette skal ske ved at undersøge blomster for fravær af fertile støvdragere. c) Avl af hybridraps skal besigtiges tre gange, idet den første udføres inden blomstringsstadiet, den anden i begyndelsen af blomstringstadiet og tredje i slutningen af blomstringsstadiet.Virksomheden skal indsende en rapport til Plantedirektoratet efter hver besigtigelse.

1. Høstkontrol skal gennemføres, hvis der på ejendommen er: a) frøavl af to sorter af samme art b) frøavl til udsæd og avl af frø af samme art til andet formål.
2. Markkontrolløren skal ved sin besigtigelse konstatere eventuelle behov for høstkontrol. Aftaler om høstkontrol skal ske ved anvendelse af en særlig høstkontrolformular.
3. Hvor der udføres besigtigelse af en autoriseret kontrollør, påhviler det denne at aftale høstkontrol med avleren. For arealer, hvor en virksomhed har tilkendegivet, at der foruden officiel kontrol udføres en autoriseret besigtigelse, påhviler det virksomhedens kontrollør at aftale høstkontrol med avleren.
4. Høstkontrollen udføres af virksomheden eller på virksomhedens anmodning af Plantedirektoratet, når den først høstede avl er tærsket og leveret til virksomheden eller oplagt på tørreri/lager i henhold til godkendt aftale.
5. Hvis der på en ejendom er frøavl af to eller flere sorter af samme art til flere virksomheder, skal virksomhederne indbyrdes aftale, hvilket firma der skal udføre høstkontrollen.
6. Udført høstkontrol skal rapporteres til virksomheden og Plantedirektoratet ved anvendelse af høstkontrolformularen.

Autorisation af markkontrollører, prøvetagere og frøanalyselaboratorier

Bilag 3 A. Autorisation som markkontrollør B. Autorisation som prøvetager C. Autorisation som frøanalyselaboratorium

1. Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et særligt skema, der rekvireres hos direktoratet. 2) Formularen skal udfyldes og underskrives af ansøgeren og skal attesteres af en person, der kender og kan vurdere vedkommendes faglige kvalifikationer. 3) Ansøgeren skal have gennemgået en jordbrugsfaglig eller lignende uddannelse, der sikrer, at ansøgeren kan foretage markkontrol på forsvarlig måde. 4) Autorisation meddeles, når ansøgeren har gennemført direktoratets kursus for nye markkontrollører og bestået eksamen. 5) Markkontrolløren tildeles et autorisationsnummer, der skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på besigtigelsesskemaer og inspektionsmeddelelser. 6) Autorisationen udstedes som en generel autorisation til at foretage markbesigtigelser af arealer anmeldt af registrerede markfrøvirksomheder. Kontrollører ansat i en markfrøvirksomhed må kun besigtige arealer udlagt af denne virksomhed, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og direktoratet. Markkontrolløren skal gennemføre markbesigtigelser i overensstemmelse med ”Instruks for markkontrollører af markfrø”, der opdateres årligt og øvrige anvisninger fra direktoratet. Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at a) markkontrolløren regelmæssigt foretager besigtigelser, b) markkontrolløren deltager i et af direktoratets årlige møder for autoriserede markkontrollører mindst hvert tredje år, c) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem besigtigelser foretaget af markkontrolløren og besigtigelser af samme arealer foretaget af direktoratet, og d) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af besigtigelserne.

1. Autorisation kan meddeles en person, der er a) uafhængig, eller b) ansat af en fysisk eller juridisk person, der ikke beskæftiger sig med produktion af, forarbejdning af eller handel med markfrø, eller c) ansat af en registreret markfrøvirksomhed. 2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Er ansøgeren ansat af en registreret virksomhed, skal ansøgningen indsendes af denne. Autorisation meddeles, når ansøgeren har bestået direktoratets praktiske eksamen i prøvetagning. For at opretholde autorisationen skal prøvetageren herefter gennemføre direktoratets førstkommende kursus i prøvetagning og bestå en teoretisk eksamen heri. 3) Før prøvetagning ved autoriseret prøvetager kan påbegyndes, skal de afdelinger, hvor der ønskes udført autoriseret prøvetagning, godkendes af Plantedirektoratet. Desuden skal der foreligge et af direktoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes den autoriserede prøvetagning gennemføres i virksomheden. 4) En prøvetager ansat af en registreret markfrøvirksomhed må kun udtage prøver af partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og direktoratet. 5) Prøvetagning skal foretages efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø” og øvrige anvisninger fra direktoratet. 6) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at a) prøvetageren regelmæssigt udtager prøver, b) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver udtaget af prøvetageren og kontrolprøver af samme partier udtaget af direktoratet, c) prøvetageren mindst hvert andet år deltager i direktoratets efteruddannelseskursus, og at mindst en prøvetager fra hvert prøvetagningssted deltager i det årlige efteruddannelseskursus, d) virksomhedens prøvetagere ved direktoratets auditbesøg findes at have udført prøvetagningsopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, og e) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for gennemførelse af prøvetagningen.
2. Autorisation kan meddeles et laboratorium, der opfylder følgende krav: a) Laboratoriet skal være uafhængigt eller tilhøre en registreret markfrøvirksomhed. b) Laboratoriet skal have en ledende laborant, der er direkte ansvarlig for laboratoriets tekniske arbejde, og som har de nødvendige kvalifikationer til fagligt at lede et frøanalyselaboratorium. c) Laboratoriets laboranter skal have bestået eksamen afholdt af Plantedirektoratet i de analyser og de arter, som autorisationen omfatter. d) Laboratoriet skal råde over lokaler og udstyr, som direktoratet kan godkende som tilfredsstillende til udførelse af de analyser, som autorisationen omfatter. Desuden skal der foreligge et af direktoratet godkendt kvalitetsstyringssystem, der beskriver, hvorledes de autoriserede analyser gennemføres i virksomheden. e) Laboratoriets nationale analysebevis med Plantedirektoratets logo skal godkendes af direktoratet. 2) Ansøgning om autorisation skal indsendes til Plantedirektoratet på et skema, der rekvireres hos direktoratet. Autorisation meddeles med virkning fra den dato, hvor direktoratet kan konstatere, at kravene i nr. 1 er opfyldt. 3) Et laboratorium, der tilhører en registreret markfrøvirksomhed, må kun analysere partier af markfrø, der er produceret af virksomheden, med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og direktoratet. 4) Autoriserede analyser af markfrø skal udføres efter gældende internationale metoder og i overensstemmelse med direktoratets anvisninger. Resultaterne af renhedsanalysen, spiringsanalysen og andre til certificering krævede analyser skal umiddelbart efter analysernes afslutning indsendes til direktoratet til brug ved certificering og kontrol af de pågældende partier. 5) Opretholdelse af autorisationen forudsætter, at a) laboratoriet til stadighed overholder kravene i nr. 1, b) laboratoriets laboranter regelmæssigt foretager de analyser, som autorisationen omfatter, c) der er tilfredsstillende overensstemmelse mellem analyseresultaterne for prøver analyseret af laboratoriet og kontrolprøver af samme partier analyseret af direktoratet, d) laboratoriets analysebeviser ved direktoratets kontrol findes at være udfyldt tilfredsstillende, e) laboratoriet ved direktoratets auditbesøg findes at have udført analyseopgaverne tilfredsstillende og har fulgt op på eventuelle afvigelser og andre anvisninger fra direktoratet, f) laboratoriet har deltaget i de årlige ringanalyser med et tilfredsstillende resultat, g) laboratoriets laboranter mindst hvert andet år deltager i direktoratets efteruddannelseskurser, og at mindst en af laboratoriets laboranter deltager i det årlige efteruddannelseskursus, og h) direktoratet holdes informeret om alle forhold, der har betydning for de analyser, som laboratoriet er autoriseret til at udføre.

Kvalitetsnormer

Bilag 4 Tabel 1. Certificeret frø af græsser Bemærkninger til tabel 1 Tabel 2. Certificeret frø af bælgplanter og andre arter . Bemærkninger til tabel 2 B. Præ-basisfrø og basisfrø C. Handelsfrø II. Bederoe III. Olie- og spindplanter A. Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø Bemærkninger til normerne for olie- og spindplanter I. Foderplanter A. Certificeret frø 1) Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være (pct.): a) Engrapgræs, énklonede sorter: 98 b) Markært og hestebønne: certificeret frø 1. generation: certificeret frø 2. generation: 99 98 c) Kålroe og fodermarvkål : 99 Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsagelig ved markbesigtigelse. 2) Sygdomme og skadegørere, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning. For frø af lucerne gælder, at a) i) der ikke på dyrkningsstedet må være iagttaget symptomer på Ditylenchus dipsaci (Kühn) Filipjev (stængelnematod) siden den sidste, afsluttede vækstperiode, og sygdommen må ikke være påvist ved laboratorieundersøgelser, eller ii) desinfektion skal have fundet sted, inden frøet sælges b) i) frøet skal have oprindelse i områder, der vides at være fri for C lavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. c) i) Clavibacter michiganensis ssp. insidiosus Davis et al. ikke må vides at være forekommet på bedriften eller i dens umiddelbare nærhed siden begyndelsen af den forudgående tiårsperiode, og at 1) afgrøden skal tilhøre en sort, der anerkendes som meget resistent mod skadegøreren, eller 2) afgrøden ved høst endnu ikke var inde i sin fjerde, afsluttende vækstperiode siden udsåning, og at der højst havde været én frøhøst af afgrøden, eller 3) indholdet af affald som bestemt efter gældende analyseregler ikke må overstige 0,1 vægtprocent, ii) der ikke må være iagttaget symptomer på skadegøreren på dyrkningsstedet eller hos nogen afgrøde af lucerne, der støder op til det, i løbet af henholdsvis den sidste, afsluttede vækstperiode eller de to sidste vækstperioder, og iii) afgrøden skal være dyrket på jord, hvor der ikke har været nogen afgrøde af lucerne i de sidste tre år inden dens udsåning. 3) Frøet skal overholde normerne i tabel 1 og 2 for spireevne, renhed, indhold af frø og andre plantearter og indhold af hårde frø samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø og andre plantearter. Arter Mindste spireevne (antalsprocent) Mindste renhed Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent) Antal skræppe, ud over rødknæ og strandskræppe Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram I alt En enkelt art Alm. kvik Stortoppet hvene 80 90 2,0 1,0 0,3 Andre hvene-arter 75 90 2,0 1,0 0,3 Engrævehale 70 75 2,5 1,0 0,3 30 Alm draphavre 75 90 3,0 1,0 0,5 80 Amerikansk hejre 75 97 1,5 1,0 0,5 10 200 Alaskahejre 75 97 1,5 1,0 0,5 10 200 Bermudagræs 70 90 2,0 1,0 0,5 Alm. hundegræs 80 90 1,5 1,0 0,3 30 Strandsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 50 Fåresvingel

75 85 2,0 1,0 0,5 30 Stivbladet svingel 75 85 2,0 1,0 0,5 30 Engsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 50 Rød svingel 75 90 1,5 1,0 0,5 30 Rajsvingel 75 96 1,5 1,0 0,5 60 Italiensk rajgræs 75 96 1.5 1,0 0.5 60 Alm. rajgræs 80 96 1.5 1,0 0.5 60 Hybridrajgræs 75 96 1.5 1,0 0.5 60 Knoldrottehale 80 96 1.5 1,0 0.3 10 Timoté 80 96 1.5 1,0 0.3 10 Enårig rapgræs 75 85 2.0 1,0 0.3 10 Rapgræs, øvrige arter 75 85 2.0 1,0 0.3 Alm. guldhavre 70 75 3.0 1,0 0.3

1. Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen. 2) For en rapgræs anses en procentdel på 0.8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5. 3) Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs. 4) Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0.3. 5) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre. 6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt. 7) Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt. Arter Mindste spireevne (antalsprocent Største indhold af hårde frø (antalsprocent), der må medregnes i spireevne Mindste renhed (vægtprocent) Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent) Antal skræppe, ud over rødknæ og strand- skræppe Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram I alt En enkelt art
2. Bælgplanter: Rød hanekløver 75 30 95 2,5 1,0 120 1) Alm. kællingetand 75 40 95 1,8 1,0 10 30 Smalbladet lupin 75 20 98 0,5 0,3 1.000 Lupin, andre arter 80 20 98 0,5 0,3 1.000 Humlesneglebælg 80 20 97 1,5 1,0 10 50 Lucerne 80 40 97 1,5 1,0 10 50 Sandlucerne 80 40 97 1,5 1,0 10 50 Foderesparsette 75 20 95 2,5 1,0 400 2) Markært 80 98 0,5 0,3 1.000 Aleksandrinerkløver 80 20 97 1,5 1,0 10 60 Alsikekløver 80 20 97 1,5 1,0 10 20 Blodkløver 75 20 97 1,5 1,0 10 80 Rødkløver 80 20 97 1,5 1,0 10 50 Hvidkløver 80 40 97 1,5 1,0 10 20 Omvendt kløver 80 20 97 1,5 1,0 10 20 Alm. bukkehorn 80 95 1,0 0,5 450 Hestebønne 85 98 0,5 0,3 1.000 Vikke-arter 85 20 98 1,0 0,5 1.000
3. Andre arter: Kålroe 80 98 1,0 0,5 100 Fodermarvkål 75 98 1,0 0,5 10 100 Alm. honningurt 80 96 1,0 0,5 40 Olieræddike 80 97 1,0 0,5 300 Frugt 300 gram Frugt 600 gram
4. Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen. 9) Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold. 10) For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6. 11) Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6. 12) Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3. 13) Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica - og ræddike-arter. 14) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Undersøgelse for flyvehavre i partier af lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt. 15) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af hanekløver og Brassica -arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke. For alm. kællingetand, lucerne og kløver anses forekomsten af 1 frø af silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri. Undersøgelse for silke i partier af lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica -arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt. Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For lupin, foderesparsette, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt. Yderligere normer for lupin: 17) Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner. 18) Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5.

1. De normer og bemærkninger, der er anført under A. Certificeret frø, gælder tilsvarende for præ-basisfrø og basisfrø. 2) Bemærkning nr. 2, 3, 4, 6, 10, 11 og 15 anførte bestemmelser gælder dog ikke for basisfrø. 3) Der gælder følgende strengere betingelser: a) For følgende arter skal sortsrenheden mindst være 99,7 pct.: Engrapgræs, (énklonede sorter), markært, kålroe, fodermarvkål og hestebønne. b) Undersøgelsen for frø af andre plantearter gennemføres i en vægtmængde, der svarer til den i tabel 1 og 2, kolonne 8, anførte. c) Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. For amerikansk hejre og alaskahejre dog 0,4. Ydermere må højst 20 frø være af en enkelt art i vægtmængden anført i tabel 1 og 2, kolonne 8, jf. dog litra d og e. d) I rapgræs må der endvidere ved en undersøgelse af 500 frø af en rapgræsart højst forekomme 1 frø af andre rapgræsarter. e) I engrævehale, alm. draphavre, bermudagræs, alm. hundegræs, svingel- og rajgræsarter anses 80 frø af rapgræs ikke som en urenhed. f) I guldhavre anses 20 frø af rapgræs ikke som en urenhed. g) Det højeste tilladte antal frø af skræppe, alm. kvik og agerrævehale er: Arter Skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe Alm. kvik Agerrævehale
2. Græsser : Hvene arter Engrævehale Alm. draphavre Amerikansk hejre Alaskahejre Bermudagræs Alm. hundegræs Svingel arter Rajsvingel Rajgræs arter Timoté arter Rapgræs arter Alm. guldhavre
3. Bælgplanter : Rød hanekløver Alm. kællingetand Lupin arter Sneglebælg og lucerne Foderesparsette Markært Kløver arter Alm. bukkehorn Guldhavre
4. Andre arter : Kålroe Fodermarvkål Alm honningurt Olieræddike h) Bælgplantearterne skal være fri for frø af stenkløver. Dog anses 1 frø i den foreskrevne prøve af rød hanekløver, alm. kællingetand, humlesneglebælg, lucerne og kløverarter jf. tabel 2, ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af 2 x den foreskrevne mængde er fri for stenkløver. Undersøgelsen kan udelades i lupin, foderesparsette, markært, alm. bukkehorn, hestebønne og vikkearter i) Lupin: Antalsprocenten af bitterlupin i andre lupinsorter må ikke overstige 1.
5. De betingelser, der er anført for certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelserne vedr. sortsægthed og indhold af anden sort. 2) Der gælder dog de nedenfor anførte lempeligere betingelser: a) Det største vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter, såvel i alt som af en enkelt art, jf. tabel 1, kolonne 4 og 5 og tabel 2, kolonne 5 og 6, hæves med 1 procent. b) For enårig rapgræs anses en vægtprocent på 10 af frø af andre rapgræsarter ikke som urenhed. c) For en vikke-art anses en vægtprocent på 6 af frø af ungarsk vikke, fodervikke, sandvikke og beslægtede kulturarter ikke som en urenhed. d) I ungarsk vikke er mindste renhedsprocent 97. e) For hanekløver anses 1 vægtprocent af frø af stenkløver ikke som en urenhed.
6. Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. 2) Sygdomme, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i den mindst mulige udstrækning. 3) Frøet skal overholde følgende normer for renhed, indhold af andre plantearter, spireevne og vandindhold:

Frø Mindste renhed (vægtprocent) 1) Mindre spireevne (antalsprocent) Højeste vandindhold (vægtprocent) Sukkerroe : Genetisk monogermt frø 97 80 15 Teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) 97 75 15 Flerkimet frø af sorter, i hvilken procenten af diploider overstiger 85 97 73 15 Andet frø 97 68 15 Foderbede : Genetisk monogermt frø, teknisk monogermt frø (præcisionsfrø) samt flerkimet frø af sorter, i hvilke procenten af diploider overstiger 85 97 73 15 Andet frø 97 68 15

1. Vægtprocenten af frø af andre plantearter må ikke overstige 0,3. Heri ikke medregnet eventuelle granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer. Yderligere normer : 1) Monogermt frø: Mindst 90 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antal frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler. 2) Præcisionsfrø: a) Sukkerroe. Mindst 70 pct. af de spirede frønøgler må kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler. b) Foderbede. For de sorter, hvis procent af diploider overstiger 85, må mindst 58 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. For alt andet frø må mindst 63 pct. af de spirede frønøgler kun udvikle én kimplante. Antallet af frønøgler, der udvikler 3 eller flere kimplanter, må ikke overstige 5 pct. beregnet af de spirede frønøgler. 3) Monogermt frø og præcisionsfrø: a) For basisfrø må vægtprocenten af affald ikke overstige 1,0. For certificeret frø må den ikke overstige 0,5. b) For pilleret frø skal analysen udføres på en officielt udtaget prøve af frøet forberedt for pillering, dvs. af det forarbejdede frø, der har gennemgået en delvis afskalning (gnidning eller slibning), men endnu ikke pilleret. 4) For frø af bederoe: a) Partiet skal stamme fra en afgrøde, der er dyrket i et område, hvor beet necrotic yellow vein virus (rizomania) vides ikke at forekomme, eller b) Vægtprocenten af affald i partiet må ikke overstige 0,5. Er betingelserne i litra b ikke opfyldt, skal frøet leveres direkte til bearbejdning i en virksomhed med officielt godkendt, kontrolleret bortskaffelse af affald og bearbejdes, så vægtprocenten af affald ikke overstiger 0,5, og affaldet skal bortskaffes, så en spredning af rizomania forhindres. Sortsrenhed. Frøet skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent. Sortsrenheden for følgende arter skal mindst være: Art og kategori Mindste sortsrenhed (pct) Sorter af raps og rybs, dog ikke hybrider og sorter udelukkende til foderbrug:

• basisfrø 99,9
• certificeret frø 99,7 Sorter af raps og rybs, udelukkende til foderbrug, dog ikke hybrider, samt gul sennep:
• basisfrø 99,7
• certificeret frø 99,0 Hybrider, hvori anvendes hansterilitet:
• basisfrø, hunlig komponent 99,0
• basisfrø, hanlig komponent 99,9
• certificeret frø 90,0 Alm. hør (spindhør, oliehør):
• basisfrø 99,7
• certificeret frø, 1. generation 98,0
• certificeret frø, 2. generation 97,5 Opiumvalmue:

• basisfrø 99,0
• certificeret frø 98,0 Mindstekravene til sortsrenhed kontrolleres hovedsaglig ved markbesigtigelse.

1. Sygdomme og skadedyr, der begrænser frøets brugsværdi, må kun forekomme i mindst mulige udstrækning.
2. Frøet skal i øvrigt opfylde følgende normer for spireevne, renhed, og indhold af frø af andre plantearter samt mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter: Art og kategori Mindste spireevne (antalsprocent) Mindste renhed (vægtprocent) Højeste antal frø af andre plantearter Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram Andre plantearter i alt Skræppe, ud over rødknæ Præ-basisfrø og basisfrø Certificeret frø Sareptasennep 85 98 40 Raps 85 98 100 Sort sennep 85 98 40 Ryps 85 98 70 Kommen 70 97 25 80 Hamp 75 98 30 600 Spindhør 92 99 15 150 Oliehør 85 99 15 150 Opiumvalmue 80 98 25 10 Gul sennep 85 98 200
3. Det vægtprocentiske indhold af frø af andre plantearter i raps, rybs, sareptasennep, sort sennep og gul sennep må ikke overstige 0,3. 2) De normer, der er anført i kolonnerne 4, 5 og 6, gælder for undersøgelse i en vægtmængde, der svarer til den i kolonne 7 anførte, jf. nr. 3 – 10. 3) Det maksimale indhold af frø fastsat i kolonne 4 omfatter også frø af de arter, der er omfattet af nr. 4 - 10. 4) For kommen, hamp og opiumvalmue skal bestemmelsen af antal af andre plantearter ikke udføres, medmindre der er tvivl om, hvorvidt normen i kolonne 4 er opfyldt. 5) Der må ikke findes frø af flyvehavre i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. 6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelse behøver dog ikke foretages, medmindre der er tvivl om, hvorvidt denne betingelse er opfyldt. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve for raps, kommen, alm. hør og opiumvalmue ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. 7) For raps, kommen, alm. hør, opiumvalmue og gul sennep må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 10 frø af kiddike. 8) For kommen og alm. hør må der i den kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes henholdsvis 3 og 4 frø af agerrævehale. 9) For alm. hør må der i den i kolonne 7 anførte vægtmængde højst findes 2 frø af hørrajgræs. 10) Frø af hamp skal være fri for frø af gyvelkvæler. Dog anses 1 frø i en prøve på 100 g ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 200 g findes fri. Forekomst af sygdomme og skadedyr, der nedsætter frøets nytteværdi: 1) For alm. hør og hamp må procentdelen af antal frø, der er inficeret med gråskimmel ( Botrytis spp . ), ikke overstige 5. 2) For alm. hør må procentdelen af antal frø, der er inficeret med andre sygdomme end gråskimmel, særlig med Ascochyta linicola (rodbrand), Colletotrichum lini (visnesyge), Fusarium spec (slimskimmel) og Alternaria spp. ikke overstige 5 i alt. I spindhør må antalsprocenten af frø, der er inficeret med rodbrand, ikke overstige 1. 3) For rybs og gul sennep må antallet af hvileknolde eller brudstykker af storknoldet knoldbægersvamp ikke overstige 5, og for raps og solsikke ikke 10 i den i kolonne 7 anførte vægtmængde. Undersøgelsen skal ikke gennemføres, medmindre der er tvivl om, at betingelsen er overholdt. B. Handelsfrø De betingelser, der er anført for præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø, gælder tilsvarende for handelsfrø, bortset fra betingelsen om sortsægthed og indhold af anden sort, jf. A, nr. 1

Mærkningsbestemmelser

Bilag 5 Som officiel mærkeseddel skal anvendes en klæbemærkeseddel eller en påsyet mærkeseddel af ikke let afriveligt materiale, der skal fastgøres således, at den kun kan fjernes ved at bryde forseglingen. Ventilsække med fortrykt mærkeseddel må anvendes, hvis mærkesedlen er godkendt af Plantedirektoratet. Hver ventilsæk skal være forsynet med et fortrykt sækkepartinummer tildelt af direktoratet og et individuelt løbenummer. Mærkeseddel og andre ledsagedokumenter skal indeholde de nedenfor anførte oplysninger: I. Mærkning af partier og pakninger, dog ikke småpakninger Officiel mærkeseddel A. Præ-basisfrø, basisfrø og certificeret frø 1) »EF-regler og -normer«. 2) »Plantedirektoratet, Danmark«. 3) Partiets referencenummer. 4) Forseglingsmåned og år. 5) Art botanisk betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For bederoefrø skal anføres, om det er frø af foderbede eller sukkerroe. 6) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi. For bederoefrø skal angives, om frøet er monogermt eller præcisionsfrø. For certificeret frø af en sammensat sort skal teksten være: ”Sammensat sort” og navnet på denne. 7) Kategori. For præ-basisfrø antal generationer forud for certificeret eller certificeret frø 1. generation. 8) Avlsland. 9) Angivet netto- eller bruttovægt. For bederoe evt. antal frønøgler eller frø. 10) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler. a) For frø af græssorter, for hvilke der ikke er foretaget undersøgelse af dyrknings- og nytteværdien til landbrug, anføres »Ikke bestemt til avl af foderplanter«. b) For præ-basisfrø og basisfrø, der er godkendt med lavere spireevne i medfør af § 13, nr. 2, eller § 16, stk. 6, anføres dette. c) For certificeret frø af en sammensat sort af raps skal vægtprocent og sortsnavnet på de forskellige komponenter oplyses. Det er tilstrækkeligt at oplyse navnet på den sammensatte sort, hvis sammensætningen er oplyst skriftligt til køber efter ønske og meddelt Plantedirektoratet. 11) Særligt for frø af hybrider: For basisfrø, hvor den hybride eller indavlede linje, som frøet tilhører, er optaget på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten): Navnet på denne komponent med eller uden henvisning til den endelig sort, og for hybrider eller indavlede linjer, der udelukkende anvendes som komponenter i endelige sorter, betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 6. For basisfrø i andre tilfælde: Navnet på den komponent, som basisfrøet tilhører, angivet i kode med henvisning til den endelige sort, med eller uden henvisning til dens funktion (hanlig eller hunlig) og betegnelsen: »Komponent«, jf. nr. 6.

For certificeret frø: Sortsnavn og betegnelsen: »Hybrid«, jf. nr. 6. B. Handelsfrø 1) »EF-regler og -normer«. 2) »Plantedirektoratet, Danmark«. 3) Partiets referencenummer 4) Forseglingsmåned og å.r 5) Art botanisk betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. 6) »Handelsfrø« (ikke godkendt med hensyn til sorten). For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 7) Avlsland. 8) Angivet netto- eller bruttovægt. 9) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. C. Tillægsmærkning om forlænget gyldighed (§ 16) 1) Partiets referencenummer. 2) Dato for ny prøvetagning (måned/år). 3) Evt. gyldighedsdato. D. Tillægsmærkning om konstateret spireevne (leverandøretiket), (§§ 27 og 29) 1) Partiets referencenummer. 2) Garanteret mindste spireevne. 3) Leverandørens navn og adresse. E. Frøblandinger 1) »EF-regler og -normer«. 2) »Plantedirektoratet, Danmark«. 3) Blandingens referencenummer. 4) Forseglingsmåned og år. 5) »Frøblanding til « (anvendelsesformål). 6) Arternes / sorternes vægtforhold. Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Plantedirektoratet. For genetisk modificerede sorter: sortsnavne og »(Genetisk modificeret)«. 7) Angivet netto- eller bruttovægt 8) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. II. Ikke endeligt certificeret frø A. Mærkeseddel 1) »Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 27, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4. 2) Art botanisk betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For bederoer kan anvendes den almindelige betegnelse. Det skal angives, om det er frø af foderbede eller sukkerroe. 3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. For en sort af plænegræs kan efter sortsnavnet tilføjes: »S«, hvis det ved en officiel afprøvning er konstateret, at sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi. 4) Kategori. 5) Markens eller partiets referencenummer. 6) Angivet netto- eller bruttovægt. 7) »Ikke endeligt certificeret«. B. Ledsagedokument : 1) »Plantedirektoratet, Danmark«, jf. § 27, eller navnet på den officielle kontrolmyndighed i avlslandet, jf. § 12, stk. 3 og 4. 2) Art botanisk betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. 3) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 4) Kategori. 5) Referencenummer for udlægspartiet og navn på det eller de lande, der har certificeret udlægspartiet.

Markens eller partiets referencenummer 7) Størrelsen af det areal, avlen er produceret på. 8) Høstet mængde og antal pakninger. 9) For certificeret frø: Antal generationer efter basisfrø. 10) Angivelse af hvilke avlsnormer arten har overholdt. 11) Foreløbig analyseresultat, hvis det foreligger. 12) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 10. III. Småpakninger (Leverandøretiket eller trykt tekst på pakningen) A. EF-småpakning (bederoe) 1) »EF-småpakning« 2) Firmanavn eller firmaets identifikationsmærke 3) Partiets identifikationsnummer eller referencenummer 4) »Plantedirektoratet, Danmark« 5) Sidste salgsdato: Kun for frø til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 16, skal dette og den nye dato anføres. 6) Art. Det skal anføres, om det er foderbede eller sukkerroe. 7) Sort. Det skal anføres, hvis frøet er monogermt eller præcisionsfrø. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 8) »Certificeret frø«. 9) Angivet netto- eller bruttovægt, evt. antal frønøgler eller frø. 10) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. For bederoefrø kan i stedet angives arten af midlet og antallet af frønøgler. B. EF A-småpakning (frø af foderplanter) 1) »EF A-småpakning«. 2) Firmanavn eller firmaets identifikationsmærke. 3) »Plantedirektoratet, Danmark«. 4) Referencenummer. 5) Sidste salsdato: Kun for frø til salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret jf. § 16, skal dette og den nye dato anføres. 6) »Frøblanding til « (anvendelsesformål). 7) Angivet netto- eller bruttovægt. 8) Arternes / sorternes vægtforhold. Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Plantedirektoratet. For genetisk modificerede sorter: sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«. 9) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. C. EF B-småpakning (frø af foderplanter) a) Certificeret frø og handelsfrø (rene arter) 1) »EF B-småpakning«. 2) Firmanavn eller firmaets identifikationsmærke. 3) Partiets identifikationsnummer eller referencenummer. 4) »Plantedirektoratet, Danmark«. 5) Sidste salgsdato: Kun ved salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 22, stk. 4, skal dette og den nye dato anføres. 6) Art botanisk betegnelse kan angives i forkortet form og uden autornavn. For genetisk modificeret frø: »(Genetisk modificeret)«. 7) »Certificeret frø«, hhv. »handelsfrø«. 8) Netto- eller bruttovægt. 9) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt.

b) Frøblandinger 1) »EF B-småpakning«. 2) Firmanavn eller firmaets identifikationsmærke. 3) Partiets identifikationsnummer eller referencenummer. 4) »Plantedirektoratet, Danmark«. 5) Sidste salsdato: Kun ved salg her i landet. Er sidste salgsdato ændret, jf. § 22, stk. 4, skal dette og den nye dato anføres.. 6) »Frøblanding til « (anvendelsesformål). 7) Netto- eller bruttovægt. 8) Arternes / sorternes vægtforhold. For genetisk modificerede sorter: sortsnavn og »(Genetisk modificeret)«. Det er tilstrækkeligt at anføre betegnelsen på blandingen, hvis vægtforholdet skriftligt meddeles køberen og Plantedirektoratet. 9) Andre oplysninger: Det skal anføres, hvis der er foretaget kemisk behandling af frøet. Er der anvendt granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer til behandling af frøet, skal endvidere angives arten af tilsætningsstoffet samt det omtrentlige vægtforhold mellem vægten af de rene frø og den samlede vægt. IV. Særlig mærkning A. F-materiale F-materiale til avl af præ-basisfrø skal være mærket med en officiel mærkeseddel af Plantedirektoratet. B. Forsøg m.m. (leverandøretiket) (§ 28, stk. 2) 1) Virksomhedens navn eller identifikationsmærke. 2) Art. 3) Sort. For genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 4) »Kun til forsøg / videnskabeligt formål / forædlingsformål«. 5) Andre oplysninger, jf. del I, afsnit A, nr. 10. V. Mærkesedlens farve og dimensioner A. Mærkeseddel 1) Farve a) Præ-basisfrø hvid med violet diagonalstribe b) Basisfrø hvid c) Certificeret frø 1. generation blå d) Certificeret frø 2. generation rød e) Handelsfrø brun f) Blandinger grøn g) Sammensatte sorter blå med grøn diagonalstribe h) Ikke endeligt certificeret frø grå 2) Dimensioner Mærkesedlen skal være mindst 110 x 67 mm. B. Leverandørmærkeseddel Farve a) »EF-småpakning« blå b) »EF A-småpakning« grøn c) »EF B-småpakning«: Rene arter af certificeret frø 1. generation blå Rene arter af certificeret frø 2. generation rød Handelsfrø brun Blandinger grøn VI. Plantepas (§ 24) A. Plantepasset skal bestå af: 1) En etiket, der indeholder oplysningerne i nr. 1 – 10, eller 2) En etiket, der indeholder oplysningerne i nr. 1 – 6, og en følgeseddel, der indeholder oplysningerne i nr. 1 – 10. B. Plantepasset skal udfærdiges umiddelbart i forbindelse med, at frøet forlader virksomheden. C. Plantepasset skal være fastgjort til emballagen. 1) »1. EF-Plantepas«. 2) »2. Danmark«. 3) »3. Plantedirektoratet«. 4) »4. Registreringsnummer«. 5) »5. Løbenummer, ordrenummer eller uge og år«. 6) »6. Botanisk navn«. 7) »7. Mængde, kg, stk. eller anden enhed«. 8) »8. ZP, godkendt til beskyttet zone«. 9) »9. RP, erstatningspas«. 10) »10. Produktets oprindelse«. Felterne på plantepasset skal nummereres, og nummeret skal henvise til samme oplysning hver gang. Alle felter skal udfyldes. Hvis der ikke er nogen oplysning, sættes en streg. Plantepasset skal udfyldes med tydelige, uudviskelige blokbogstaver eller maskinskrift. Om udfyldelsen af de forskellige punkter gælder følgende:

Til nr. 4 Leverandørens registreringsnummer i Plantedirektoratet. Udstedes plantepasset af en anden virksomhed (fx pakkecentral, salgsorganisation m.v.), skal dennes registreringsnummer i Plantedirektoratet anføres. Til nr. 5 Følgedokumentationens løbenummer, henholdsvis tidspunkt for plantepassets udfærdigelse (uge og år). Hvor det i litra 4 ikke er producentens registreringsnummer, der er angivet, skal løbe/ordrenummer anføres i litra 5. Til nr. 6 Det botaniske navn i overensstemmelse med Plantedirektoratets Anbefalede plantenavne. Til nr. 8 Kun for frø af Beta vulgaris L. Må kun udfyldes med tilladelse fra Plantedirektoratet i hvert enkelt tilfælde. Til nr. 9 Ved udskiftning af plantepas anføres den oprindelige producents registreringsnummer plus landebetegnelsen eller en kode, der entydigt identificerer producenten over for Plantedirektoratet. Registreringsnummer på den, der udsteder erstatningspasset, anføres i rubrik 4, jf. litra 4. Til nr. 10 For frø med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske Union anføres: »-«. For andet frø anføres oprindelsesland eller, ved reeksport, afsenderlandets navn. VII. Frø fra en ligestillet stat (§ 30, stk. 2) Ledsagedokument 1) Art. 2) Sort. For en genetisk modificeret sort: »(Genetisk modificeret)«. 3) Kategori. 4) Avlsland og officiel kontrolmyndighed. 5) Afsenderlandet. 6) Importør. 7) Mængde.

Bemærkninger: Bemærkninger til tabel 1

1. Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen. 2) For en rapgræs anses en procentdel på 0.8 vægtprocent af frø af andre rapgræsarter ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen af største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 4 og 5. 3) Den i kolonne 5 for alm. draphavre, engrævehale, alm. guldhavre anførte procent for en enkelt art indbefatter ikke frø af rapgræs. 4) Vægtprocenten af frø af agerrævehale må ikke overstige 0.3. 5) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For engrævehale, amerikansk hejre, alaskahejre anses et samlet indhold på højst 2 frø af flyvehavre ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme vægt er helt fri for frø af flyvehavre. 6) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve ikke som en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri. Undersøgelse for silke i andre arter end timoté skal kun foretages, hvis der er tvivl om, at betingelserne er overholdt. 7) Andre arter end knoldrottehale og timoté skal kun undersøges for skræppe, hvis der er tvivl om, at normen i tabel 1 kolonne 7 er opfyldt. Tabel 2. Certificeret frø af bælgplanter og andre arter . Arter Mindste spireevne (antalsprocent Største indhold af hårde frø (antalsprocent), der må medregnes i spireevne Mindste renhed (vægtprocent) Største indhold af frø af andre plantearter (vægtprocent) Antal skræppe, ud over rødknæ og strand- skræppe Mindste vægtmængde til antalsbestemmelse af frø af andre plantearter, gram I alt En enkelt art 1 2 3 4 5 6 7 8 1) Bælgplanter: Rød hanekløver 75 30 95 2,5 1,0 5 120 1) Alm. kællingetand 75 40 95 1,8 1,0 10 30 Smalbladet lupin 75 20 98 0,5 0,3 5 1.000 Lupin, andre arter 80 20 98 0,5 0,3 5 1.000 Humlesneglebælg 80 20 97 1,5 1,0 10 50 Lucerne 80 40 97 1,5 1,0 10 50 Sandlucerne 80 40 97 1,5 1,0 10 50 Foderesparsette 75 20 95 2,5 1,0 5 400 2) Markært 80 - 98 0,5 0,3 5 1.000 Aleksandrinerkløver 80 20 97 1,5 1,0 10 60 Alsikekløver 80 20 97 1,5 1,0 10 20 Blodkløver 75 20 97 1,5 1,0 10 80 Rødkløver 80 20 97 1,5 1,0 10 50 Hvidkløver 80 40 97 1,5 1,0 10 20 Omvendt kløver 80 20 97 1,5 1,0 10 20 Alm. bukkehorn 80 - 95 1,0 0,5 5 450 Hestebønne 85 5 98 0,5 0,3 5 1.000 Vikke-arter 85 20 98 1,0 0,5 5 1.000 2) Andre arter: Kålroe 80 - 98 1,0 0,5 5 100 Fodermarvkål 75 - 98 1,0 0,5 10 100 Alm. honningurt 80 - 96 1,0 0,5 - 40 Olieræddike 80 - 97 1,0 0,5 5 300 Frugt 300 gram Frugt 600 gram

Bemærkninger: Bemærkninger til tabel 2

1. Alle friske uspirede frø medregnes i spireevnen. 9) Hårde frø medregnes i spireevnen indtil det i kolonne 3 for arten angivne maksimale indhold. 10) For alm. kællingetand anses en forekomst på 1 vægtprocent af rødkløver ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6. 11) Op til 0,5 vægtprocent af andre arter af lupin i lupin, af ært i markært, af storfrøede vikkearter i storfrøede arter og småfrøede vikkearter i småfrøede arter anses ikke som en urenhed og medregnes ikke ved opgørelsen over største indhold af frø af andre plantearter i kolonne 5 og 6. 12) Vægtprocenten af frø af stenkløver i bælgplanter må ikke overstige 0,3. 13) Vægtprocenten af frø af kiddike og agersennep må ikke overstige 0,3 i Brassica - og ræddike-arter. 14) Der må ikke findes flyvehavre i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Undersøgelse for flyvehavre i partier af lupin og vikke, dog ikke hestebønne, behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at betingelserne er overholdt. 15) Der må ikke findes silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. Dog anses 1 frø af silke i den foreskrevne prøve af hanekløver og Brassica -arter ikke for en urenhed, hvis en ny prøve af samme størrelse findes fri for silke. For alm. kællingetand, lucerne og kløver anses forekomsten af 1 frø af silke i den i kolonne 8 anførte vægtmængde ikke som en urenhed, hvis en ny prøve på 2 x mængden i kolonne 8 findes fri. Undersøgelse for silke i partier af lupin, markært, alm. bukkehorn, hestebønne, Brassica -arter og ræddike behøver ikke foretages, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 8 er overholdt. Undersøgelse for skræppearter, ud over rødknæ og strandskræppe, skal udføres i den i kolonne 8 anførte vægtmængde. For lupin, foderesparsette, vikkearter og markært behøver undersøgelsen ikke at blive gennemført, medmindre der er tvivl om, at normerne i kolonne 7 er opfyldt. Yderligere normer for lupin: 17) Procenten (i antal) af frø af anden farve må ikke overstige 2 i bitterlupin og 1 i de øvrige lupiner. 18) Procenten (i antal) af frø af bitterlupin i frø af andre lupinsorter må ikke overstige 2,5.