Bekendtgørelse om tandpleje

§ 1. Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er endvidere ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 18. år, jf. dog § 17, stk. 3. I tilfælde af flytning mellem kommuner påhviler ansvaret for færdiggørelse den nye bopælskommune. Stk.3. I tilfælde, hvor det fagligt set må anses for hensigtsmæssigt, at der tilbydes børn og unge under 18 år vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje uden for bopælskommunen (folkeregisterkommunen), kan en anden kommune yde den af loven omfattede tandpleje samt efter aftale med bopælskommunen afkræve denne refusion for de hermed forbundne udgifter. Stk. 4. Indgås der aftale mellem 2 kommuner i henhold til stk. 3 kan der ikke rejses krav om at modtage den af aftalen omfattede vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje i bopælskommunen, jf. dog § 3, stk. 3. Stk.5. Børn og unge under 18 år, der har ophold på døgninstitutioner omfattet af § 51 i lov om social service, er omfattet af tandplejeordningen i den kommune, hvor institutionen er beliggende, jf. dog stk. 6. Stk.6. Børn og unge under 18 år, der har behov for et specialiseret tandplejetilbud, der ikke kan tilbydes i den kommunale børne- og ungdomstandpleje, skal visiteres til behandling i den amtskommunale tandpleje, jf. §§ 13 og 17. Stk. 7. Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal samarbejde med amtskommunen vedrørende den odontologiske specialbehandling, der af amtskommunen i henhold til § 17 skal tilbydes børn og unge. Stk. 8. Unge over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen, men som ikke har behov for et specialiseret amtstandplejetilbud, jf. § 13, kan visiteres direkte til den kommunale omsorgstandpleje, når de forlader børne- og ungdomstandplejen.

§ 2. Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal omfatte:

1. Almen forebyggelse, herunder oplysningsvirksomhed m.v.
2. Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller.
3. Individuel forebyggelse, herunder oplysning af den enkelte samt forældre.
4. Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen og tandregulering i overensstemmelse med de i bilag 1 til bekendtgørelsen angivne regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer. Stk.2. Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge. Det gælder både, når tandplejen i privat praksis er en del af det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud, og når der er tale om tandpleje, som barnet/den unge selv har valgt, jf. §§ 4 og 5. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle retningslinier vedrørende hyppigheden af indkaldelse af børn og unge til tandpleje, jf. dog stk. 1, 2).

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde den vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje på offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger med hvilke kommunalbestyrelsen indgår aftale (praksiskommuner). Kommunalbestyrelsen kan også beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende tandlæger om varetagelse af børne- og ungdomstandplejen. Kommunalbestyrelsen har fortsat ansvaret for opgavens løsning, selv om der indgås aftale med en eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin børne- og ungdomstandpleje således, at kommunen både anvender offentlige klinikker og praktiserende tandlæger. Stk. 3. Unge på 16 og 17 år kan vælge at modtage det vederlagsfri kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg, selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge ungdomstandplejen på offentlige klinikker eller har indgået aftale med én eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven. Ønsker unge på 16 og 17 år en anden eller dyrere behandling i privat tandlægepraksis end den, der kan godkendes af kommunen, jf. stk. 5, kan de få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt. Stk. 4. Uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge tandplejen for unge på 16 og 17 år hos praktiserende tandlæger, kan disse unge i stedet vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud på offentlig klinik, såfremt bopælskommunen har oprettet en sådan. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tandregulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til stk. 1, 1. pkt. samt stk. 2 - 3, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan nærmere fastsætte, hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse. Stk.6. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse om, hvorledes kommunen har tilrettelagt den vederlagsfri børne- og ungdomstandpleje, jf. stk. 1 og 2, samt oplyse om de valgmuligheder der foreligger, herunder om de særlige valgmuligheder der gælder for de 16 og 17 årige.

§ 4. Børn og unge under 16 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje i privat tandlægepraksis efter eget valg. Valg af privat praksis gælder det samlede tandplejetilbud, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen besluttet at tilbyde en del af børne- og ungdomstandplejen vederlagsfrit i privat tandlægepraksis efter eget valg, jf. § 3, stk. 2, medfører forældres valg af privat praksis efter stk. 1, ikke en egenbetaling for denne del af det kommunale tandplejetilbud. Stk. 3. I kommuner, som har tilrettelagt børne- og ungdomstandplejen på offentlig klinik eller har indgået aftale med en eller flere tandlæger om varetagelse af opgaven, har børn og unge under 16 år, der vælger at modtage tandpleje i privat praksis efter eget valg ret til et tilskud til tandpleje. Kommunalbestyrelsen yder tilskud på 65 % af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje i privat praksis. Det kommunale tilskud beregnes på grundlag af takster fastsat i overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger indgået mellem Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommuner og Dansk Tandlægeforening. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tandregulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser, der ydes i privat praksis i henhold til stk. 1, og for hvilke der ikke er fastsat takster, jf. stk. 3, først må iværksættes, når kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Det kommunale tilskud beregnes i disse tilfælde på grundlag af det af kommunalbestyrelsen godkendte behandlingstilbud. Kommunalbestyrelsen kan nærmere fastsætte, hvilke ydelser der kan iværksættes uden forhåndsgodkendelse. Stk. 5. Ønskes en anden eller dyrere behandling end den, der kan godkendes af kommunen, kan forældrene til børn og unge under 16 år få refunderet et beløb svarende til 65 % af udgifterne til den af kommunen godkendte behandling. Stk. 6. Opnåelse af tilskud ved valg af privat praksis efter stk. 1 er betinget af, at forældremyndighedens indehaver har orienteret kommunalbestyrelsen om valget, før ydelserne modtages hos praktiserende tandlæge. Det er endvidere en betingelse, at regler om behandlerskift, som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 6, stk. 2, er overholdt.

§ 5. Børn og unge under 18 år, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje ved en anden kommunes tandklinik. Valg af tandpleje ved en anden kommunes tandklinik gælder det samlede tandplejetilbud. Forældremyndighedens indehaver orienterer kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om, hvilken kommune forældrene har valgt til at varetage barnets eller den unges tandpleje. Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan afvise at modtage børn og unge fra andre kommuner af kapacitetsmæssige grunde, hvis den skønner, at kommunen ikke uden udvidelse af sin behandlingskapacitet kan overholde sin forpligtelse i forhold til egne børn og unge, eller at kommunens egne børn vil komme til at vente betydelig længere på et behandlingstilbud, f.eks. et tilbud om tandregulering. Stk. 3. Hvis de gennemsnitlige udgifter pr. barn i børne- og ungdomstandplejen i behandlerkommunen er større end i bopælskommunen, jf. § 26, kan kommunalbestyrelsen i behandlerkommunen beslutte at opkræve en egenbetaling for børn og unge fra andre kommuner svarende til forskellen mellem den gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje i henholdsvis behandlerkommunen og bopælskommunen.

§ 6. I tilfælde, hvor børn og unge under 18 år vælger at modtage det kommunale tandplejetilbud i privat tandlægepraksis eller ved en anden kommunes tandklinik, jf. §§ 4 og 5, kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen beslutte at færdiggørelse af konkret påbegyndte behandlinger skal ske der, hvor behandlingen er påbegyndt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn og unge, der vælger at skifte mellem henholdsvis bopælskommunens vederlagsfri tandplejetilbud, privat praksis, jf. § 4 og en anden kommunes tandklinik, jf. § 5, ikke på ny kan skifte tilhørsforhold før op til 1 år efter seneste behandlerskift.

Kommunal omsorgstandpleje

Kommunal omsorgstandpleje

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan aftale med amtsrådet, at amtskommunen (amtstandplejen) varetager tandplejen for de af stk. 1 omfattede personer. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen og amtsrådet træffer aftale vedrørende betaling af den tandpleje, som amtskommunen varetager i henhold til stk. 2. Stk. 4. Personer, der er visiteret til omsorgstandpleje i henhold til stk. 1, men som efter tandlægefaglig vurdering skønnes at have behov for et specialiseret tandplejetilbud, skal visiteres til amtstandpleje, jf. kapitel 4.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde omsorgstandpleje ved hjælp af offentligt ansatte tandlæger eller praktiserende tandlæger, evt. i samarbejde med kliniske tandteknikere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere om varetagelse af omsorgstandplejen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin omsorgstandpleje således, at kommunen både anvender offentligt ansatte tandlæger/kliniske tandteknikere og praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere. Stk. 3. Personer, der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.

§ 9. Personer, der får tilbudt tandpleje ved kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker med hvilke, kommunalbestyrelsen har indgået aftale. Stk. 2. Udgiften til tandpleje hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker afholdes af kommunen. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, medmindre kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen/den kliniske tandtekniker afgivne behandlingstilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af kommunens forhåndsgodkendelse.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager omsorgstandpleje, selv skal betale en del af udgiften. Patientens egenbetaling i omsorgstandplejen kan dog maximalt udgøre 380 kr. årligt. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 8 i lov om offentlig sygesikring, kan kommunalbestyrelsen maximalt afkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i sygesikringstandplejen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse de personer, der får tilbudt omsorgstandpleje i henhold til § 7, om de valgmuligheder, de har efter § 9.

§ 11. Omsorgstandplejen skal omfatte:

1. Almen og individuel forebyggelse inklusive hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning om samt instruktion i tandpleje til den enkelte patient og til relevant omsorgspersonale.
2. Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller.
3. Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I tilfælde af flytninger mellem kommuner påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre tilbuddet om omsorgstandpleje. Stk. 3. Reglerne for omfanget af og kravene til omsorgstandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker.

Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader

Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader

§ 12. Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæber. Stk. 2. Der ydes kun støtte i henhold til stk. 1, i det omfang tandskaden ikke er dækket af en forsikring. Stk. 3. Hjælpen ydes til behandling, der er i overensstemmelse med tandsættets status og vedligeholdelsesniveau. Stk. 4. Ønsker patienten en anden behandling end den, der er bevilget støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunen har godkendt støtte til. Stk. 5. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.

Amtstandpleje

Amtstandpleje

§ 13. Amtsrådet skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (amtstandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen. Stk. 2. Amtsrådet træffer beslutning om den nærmere organisering af amtstandplejen. Amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunen varetager opgaver for amtstandplejen. Amtsrådet og kommunalbestyrelsen træffer aftale vedrørende betaling for opgaven. Stk. 3. Personer, der ikke ønsker at modtage tilbuddet om amtstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.

§ 14. Personer, der er omfattet af § 13, som har ophold i amtskommunale boformer efter serviceloven eller i boliger efter lov om almene boliger m.v., der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen, vil kunne henvises direkte til amtstandpleje. Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 13, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distriktspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til amtstandpleje. Stk. 3. Personer, der er henvist til amtstandpleje efter stk. 1 og 2, og som efter tandlægefaglig visitation og rådgivning i amtstandplejen ikke skønnes at have behov for specialiseret behandling, henvises til behandling i den kommunale omsorgstandpleje eller i sygesikringstandplejen.

§ 15. Amtsrådet kan beslutte, at personer, der modtager et særligt amtstandplejetilbud i henhold til § 13, selv skal betale en del af udgiften, jf. dog stk. 2. Patientens egenbetaling i amtstandplejen kan dog maksimalt udgøre 1.420 kr. årligt. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 8 i lov om offentlig sygesikring, kan amtsrådet maksimalt opkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i sygesikringstandplejen. For øvrige ydelser, herunder ydelser, der gives i tillæg til de i 3. pkt. nævnte ydelser, fastsættes prisen af amtsrådet. Stk. 2. Børn og unge under 18 år, der modtager amtstandpleje i henhold til § 13, kan ikke afkræves betaling for behandlingen.

§ 16. Amtstandpleje i henhold til § 13 skal omfatte:

1. Individuel og kollektiv forebyggelse inklusive hjælp til og instruktion i tandpleje for den enkelte patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til nøglepersoner omkring patienten.
2. Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller.
3. Behandling af læsioner, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand. Stk. 2. Amtsrådet har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I tilfælde af flytning mellem amtskommuner, påhviler det den nye bopælsamtskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre tilbudet om amtstandpleje.

Amtsspecialtandpleje

Amtsspecialtandpleje

§ 17. Amtsrådet skal tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud. Herudover skal amtsrådet tilbyde vederlagsfri højt specialiseret behandling til de børn og unge, der har behov for det, jf. § 18. Stk. 2. Det amtslige specialtilbud skal tilrettelægges i samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje, der har ansvaret for den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år, jf. § 1. Udgifterne til tandbehandling, der udføres i den kommunale tandpleje som led i et amtsligt specialtilbud, herunder et højt specialiseret tilbud, påhviler den kommunale tandpleje indtil barnet fylder 18 år. Stk.3. Amtsrådet skal til børn og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed hos den enkelte muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Amtsrådet kan beslutte at indgå aftale med praktiserende tandlæger eller den kommunale tandpleje om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse. Stk. 4. Børn og unge, der modtager tilbud om vederlagsfri specialbehandling i henhold til stk. 3, kan ikke vælge at modtage det amtskommunale tilbud hos praktiserende tandlæger eller i den kommunale tandpleje, hvis amtsrådet har besluttet, at opgaven skal varetages i amtskommunalt regi. Stk. 5. Almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der modtager vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, jf. stk. 3, ydes hos praktiserende tandlæger efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.

§ 19. Amtsspecialtandpleje i henhold til § 17 skal omfatte:

1. Konsultativ virksomhed i forbindelse med henvendelser og henvisninger fra børne- og ungdomstandplejen.
2. Undersøgelse og behandlingsplan i specialiseret odontologisk team for henviste patienter med behov for odontologisk specialbehandling.
3. Behandling af særligt vanskelige tilfælde henvist fra børne- og ungdomstandplejen, hvor behandlingen kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af det odontologiske amtsspecialteam (pædodonti, ortodonti, protetik, kirurgi).
4. Behandling af patienter over 18 år, hvor den endelige behandling (f.eks. med implantater) først kan færdiggøres, når patienten er udvokset (i 20-25 års alderen), jf. § 17, stk. 3. Behandlingen sker i henhold til den behandlingsplan, der er lagt i samarbejde mellem den kommunale tandpleje og amtsspecialfunktionen. Stk. 2. Indholdet af det højt specialiserede tandplejetilbud i henhold til § 18, stk. 1, 2. pkt. fremgår af § 21. Stk. 3. I tilfælde af flytning mellem amtskommuner, påhviler det den nye bopælsamtskommune at videreføre tilbuddet samt færdiggøre den pågældende behandling. Stk. 4. Reglerne for omfanget af og kravene til amtsspecialtandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende tandlæger.

Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion

Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion

§ 20. Amtsrådet skal tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og handicap, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn med odontologiske lidelser, jf. § 18. Stk. 2. Opgaven i henhold til stk. 1 varetages af 2 odontologiske landsdels- og videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet og Århus Universitetshospital. Opgaven skal løses i tæt samarbejde med tandlægeskolerne i København og Århus. Stk. 3. Bopælsamtskommunen betaler (omkostningsbestemt takst) for patienter, der i henhold til stk. 1 henvises til rådgivning, udredning og behandling på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital.

§ 21. Landsdels- og videnscenterfunktionen skal omfatte:

1. Konsultativ virksomhed over for den kommunale og amtskommunale tandpleje ved odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning for patienter med sjældne sygdomme og handicap, hos hvem der er vidtgående odontologiske problemer.
2. Undersøgelse og behandlingsplan for patienter henvist fra amtsspecialtandplejen samt patienter med sjældne sygdomme og handicap kombineret med vidtgående odontologiske problemer, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
3. Behandling eller deltagelse i behandling af patienter henvist fra amtsspecialtandplejen samt patienter med sjældne sygdomme og handicap kombineret med vidtgående odontologiske problemer i de tilfælde, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
4. Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende om sjældne sygdomme eller handicap kombineret med vidtgående odontologiske problemer.
5. Oprettelse af videndatabase, udarbejdelse af behandlingsprotokoller (referenceprogrammer) samt deltagelse i referencegruppe.

Tilskud til kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling eller kemoterapi samt til patienter med Sjøgrens Syndrom.

Tilskud til kræftpatienter, der har modtaget strålebehandling eller kemoterapi samt til patienter med Sjøgrens Syndrom.

§ 22. Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der efter strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige dokumenterede tandproblemer. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af strålebehandling, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for amtet via hospitalsjournaler, røntgenbilleder m.v. fra onkologiske afdelinger samt erklæring fra egen tandlæge. Amtsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæge kan maksimalt udgøre 1.420 kr. årligt. Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.420 kr., betaler amtskommunen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af amtets tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før amtsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Amtsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som amtsrådet har godkendt støtte til.

§ 23. Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Den særlige støtte ydes kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af kemoterapi, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for amtet via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Amtsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud. Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæge kan maksimalt udgøre 1.420 kr. årligt. Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.420 kr., betaler amtskommunen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af amtets tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før amtsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk.6. Amtsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som amtsrådet har godkendt støtte til.

§ 24. Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjøgrens Syndrom. Stk. 2. Behandlingsbehovet som følge af Sjøgrens Syndrom, jf. stk. 1, skal dokumenteres over for amtet via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Amtsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud . Stk. 3. Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Stk. 4. Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæge kan maksimalt udgøre 1.420 kr. årligt. Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder – regnet fra bevillingsansøgningen - der overstiger 1.420 kr., betaler amtskommunen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af amtets tilskudsbevilling. Stk. 5. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før amtsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud. Stk. 6. Amtsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse. Stk. 7. Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som amtet har godkendt støtte til.

Koordination

Koordination

§ 25. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af den offentlige tandpleje og tandplejen i privat praksis. Stk. 2. Amtsrådet nedsætter efter drøftelse med Kommuneforeningen i amtet samt den lokale Tandlægekredsforening et koordinationsudvalg, der sammensættes, så det repræsenterer de forskellige interesser, der er på tandplejeområdet i det enkelte amt. Koordinationsudvalget udpeger et af medlemmerne som koordinator/kontaktperson. Stk. 3. Koordinationsudvalget har bl.a. til opgave:

1. At sikre en hensigtsmæssig visitation og koordinering mellem den kommunale tandpleje, sygesikringstandplejen og den amtskommunale tandpleje.
2. At sikre, at der etableres effektive overførselsprocedurer mellem børne- og ungdomstandplejen og sygesikringstandplejen samt medvirke til at fastholde de unge i en regelmæssig tandplejeadfærd.
3. At sikre, at der etableres vagtordninger i området til ydelse af fornøden tandlægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid. Stk. 4. Spørgsmål vedrørende koordination, visitation og henvisning kan af udvalgets medlemmer forelægges til drøftelse i koordinationsudvalget. Stk. 5. Koordinationsudvalget kan nedsætte samarbejds- /koordinationsorganer til varetagelse af opgaver og koordination på de enkelte funktionsområder.

Finansiering, administration og ikrafttræden

Finansiering, administration og ikrafttræden

§ 26. Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 1-3 afholdes af kommunerne. Stk. 2. For børn og unge, der modtager tandpleje ved en anden kommunes tandklinik, jf. § 5, betaler bopælskommunen behandlerkommunen et beløb, der svarer til bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i børne- og ungdomstandplejen . Betalingen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til behandlerkommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale tandpleje. Bopælskommunen betaler tilskuddet direkte til behandlerkommunen. Stk. 3. Kalkulationen af en kommunes samlede omkostninger ved udførelse af børne- og ungdomstandpleje, jf. stk. 2, skal omfatte:

1. Alle de direkte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn incl. pensionsbidrag og andre løndele samt over‑ og merarbejde, tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur. For børn og unge, der behandles i privat tandlægepraksis, vil de direkte omkostninger f.eks. vedrøre honorering af tandplejeydelser i privat praksis. I kommuner, der har udliciteret børne- og ungdomstandplejen, vil de direkte omkostninger f.eks. udgøre den pris, der er aftalt for varetagelsen af opgaven.
2. Alle de indirekte omkostninger der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling m.v. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen. Stk. 4. Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 4-7 afholdes af amtskommunerne.

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 11. december 2003, den 11. december 2003 /Lars Løkke Rasmussen Ulla Kallestrup/

Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer (Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4)

Bilag 1 Ortodontiområdet Tandstillingsfejl dækker et stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller der bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af kæberne som følge af en ugunstig vækstform. Målet for den kommunale tandplejes ortodontiske service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger. Forebyggelsen består primært i tidlig indgriben (interceptiv behandling) overfor en udvikling, der vil medføre alvorlige tandstillingsfejl senere. Dette kan ofte gøres med relativt enkle midler. Herudover kan den ortodontiske service have et forebyggende aspekt derved, at den træder i stedet for dyrere og biologisk mindre hensigtsmæssige behandlinger. Som eksempel kan nævnes manglende tænder, hvor sammenføring af de resterende tænder eller transplantation af ikke‑færdigdannede tænder fra et sted i kæben til et andet kan være et alternativ til bekostelig brorekonstruktioner. Ortodontisk visitation Den ortodontiske visitation har til formål at diagnosticere tandstillingsfejl, der indebærer ovennævnte risici, at oplyse barnet og dets forældre herom, og tage stilling til, om der foreligger indikation for behandling. Da tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet, er ortodontisk undersøgelse og behandling en integreret del af den kommunale tandpleje gennem barnets hele opvækstperiode. Ortodontisk undersøgelse indgår derfor som en del af den kommunale tandplejes regelmæssige, generelle undersøgelser. Formålet hermed er at sikre en rettidig udvælgelse af børn, der bør behandles tidligt, dvs. før nedennævnte systematiske screening. Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den tandlæge, der er ansvarlig for barnets generelle tandpleje, og den kommunale tandplejes specialtandlæge. De regelmæssige undersøgelser bør suppleres med en systematisk screening/visitation foretaget af specialtandlæge i ortodonti sammen med barnets sædvanlige tandlæge. Formålet hermed er en så vidt muligt ensartet og rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for behandling af betydelige afvigelser i kæbernes sammenbid eller tandbuernes pladsforhold. Det gælder generelt, når der er diagnosticeret tandstillingsfejl med de nævnte risici (tandlægefaglig behandlingsindikation), at der må foretages en afvejning i forhold til det udtrykte behandlingsønske (behandlingsbehov) hos barnet og dettes forældre. Ligeledes må der tages hensyn til det individuelle barns fysiske og psykiske resistens.

Det kan forventes at nogle børn selv med udpræget ortodontisk behandlingsindikation ikke ønsker behandling. Her må dog tages i betragtning, at barnets vurdering kan være påvirket af, at tandstillingsfejlen på visitationstidspunktet ikke er særlig generende eller påfaldende, men at den af visitator vurderes til at ville udvikle sig i en sådan grad, at den senere vil forvolde skader. Endvidere må man være opmærksom på, at visse tandstillingsfejl skal behandles tidligt, for at et tilfredsstillende resultat kan opnås, og at det derfor ikke vil være muligt at udsætte behandlingen. Det kan omvendt forventes, at nogle børn med mindre alvorlige tandstillingsfejl udtrykker et meget stærkt ønske om behandling. Disse forhold vil variere i de forskellige egne af landet. Inden den kommunale tandplejes ophør bør ekstreme vækstbetingede kæbedeformiteter med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten (f.eks. ekstremt saksbid, underbid eller åbent bid), at såvel ortodontiske som kirurgiske indgreb er nødvendige, være diagnosticerede og fornødne henvisninger være foretaget. Det tilføjes, at behandlingsindikation indiskutabelt er til stede i tilfælde af alvorlige ansigtsmisdannelser (f.eks. Iæbe‑ganespalte) og medfødte eller erhvervede kraniofaciale misdannelser (f.eks. visse syndromer). Risici I det følgende gives en summarisk oversigt over indikationerne for ortodontisk indgriben inddelt i fire kategorier efter de risici, som kan sættes i relation til tandstillingsfejl. Under hver kategori er disse risici anført på baggrund af den viden, der i dag foreligger, og de relevante tandstillingsfejl er beskrevet. I. Risiko for skader på tænder og omgivende væv (1) Caries er kun sjældent en relevant risikofaktor i denne forbindelse. (2) Parodontale skader (skader på tandkød, rodhinde, knogle) kan forårsages af ekstremt dybt bid , der beskadiger parodontiet bag overkæbens eller foran underkæbens fortænder, og af udpræget invertering (omvendt fortandssammenbid). Udpræget trangstilling vanskeliggør mundhygiejnen, hvilket disponerer for tandkødsbetændelse. (3) Ulykkesskader forekommer hyppigt i tilfælde af ekstremt overbid , især når tænderne ikke beskyttes af læberne. (4) Ekstremt slid på tænder kan forekomme, når enkelte tænder eller tandgrupper overbelastes, f.eks. ved tvangsføring eller ved tæt og dybt bid. (5) Rodresorption af overkæbefortænder , der herved kan mistes, kan forårsages af ikke‑frembrudte, fejllejrede hjørnetænder . II. Risiko for funktionsforstyrrelser (1) Kæbeleds‑ og muskelsmerter kan udløses af tvangsføring af underkæben. Tvangsføring kan være rettet bagud, som ved dybt bid med bagudrettede overkæbefortænder, fremad som ved underbid, og til siden ved udpræget krydsbid. Endvidere kan disse forstyrrelser udløses af manglende stabilitet i sammenbiddet. (2) Tygge‑ og/eller afbidningsbesvær kan skyldes udpræget åbent bid mellem fortænder og/eller kindtænder og underbid og kan endvidere forekomme i tilfælde af bidlåsning p.g.a. omfattende saks‑ eller krydsbid, og udpræget invertering.

(3) Talefejl berettiger kun undtagelsesvis ortodontisk behandling. III. Risiko for psykosociale belastninger Risiko for psykosocial belastning indebærer i denne sammenhæng, at personens udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende. Der er bred enighed om, at ansigtsdeformiteter som f.eks. Iæbespalte er invaliderende, og disse bliver derfor altid behandlet her i landet. Imidlertid opfattes også visse tandstillingsfejl af befolkningen som så grelle, at de tangerer begrebet invaliderende. Der er her tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt (f.eks. ved jobsøgning). Der er dokumentation for, at ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben, og endvidere underbid samt udpræget spredtstilling af overkæbens fortænder, f.eks. i tilfælde af manglende anlæg af blivende fortænder kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter. IV. Risiko for senskader (I) Fremadvandringer af overkæbefortænderne kan forårsages af et ekstremt overbid, hvis fortænder fanger underlæben, fordi trykket fra læben med tiden kipper overkæbefortænderne frem (jf. I,3 og III). (2) Sen udvikling af ekstremt dybt bid kan forårsages af ekstrem kæbevækst i forbindelse med manglende kontakt mellem fortænderne. Afvigelsen kan føre til så alvorlige fejl i sammenbiddet, at ortodontisk/kirurgisk behandling bliver nødvendig (jf. I,2; I,4 og II,1). (3) Skæv kæbeudvikling kan forårsages af udpræget krydsbid eller saksbid med tvangsføring af underkæben (jf. I,4; II,1 og II,2). Ortodontiske indikationer I det følgende er anført en liste over tandstillingsfejl, der så godt som altid i sig selv er behandlingskrævende (i parentes er henvist til de pågældende tandstillingsfejls risiko): ‑ ikke‑frembrudte, fejllejrede tænder, hvor ekstraktion alene ikke er indiceret (I,5); ‑ ekstremt overbid, hvor fortænderne ikke beskyttes af læberne (I,3; III; IV,1); ‑ udpræget trangstilling, især af overkæbens fortænder og hjørnetænder (I,2; III); ‑ dybt bid med påbidning af tandkød eller bagudrettede overkæbefortænder i forbindelse med ugunstig kæbevækst (I,2; I,4; II, 1; IV,2); ‑ underbid eller invertering med tvangsføring eller bidlåsning (I,2; II,1; II,2; III); ‑ visse manglende tandanlæg (III), behandling kan være alternativ til anden nødvendig/bekostelig behandling; ‑ omfattende krydsbid og saksbid forårsaget af tvangsføring eller bidlåsning (II,1; II,2; IV,3); ‑ åbent bid, der ikke skyldes ekstrem vækst (II,2); ‑ kombinationer af tandstillingsfejl, der hver især er mindre alvorlig, men hvis alvorlighedsgrad i kombinationen svarer til ovenstående (I/II/III/IV). Inden for listen kan prioritering ud fra faglige kriterier af de enkelte tandstillingsfejl ikke foretages, fordi der ikke findes målemetoder, der eksempelvis kan afgøre, hvorvidt det er alvorligere at mangle en fortand i overkæben med de heraf følgende psykologiske belastninger end at bide sig i ganen med de fysiske skader, som det medfører.