Bekendtgørelse om forretningsorden for Revisortilsynet
BEK nr 1117 af 12/12/2003 I medfør af § 15, stk. 1, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer, jf. lov nr. 302 af 30. april 2003, fastsættes:
Revisortilsynets medlemmer, suppleanter og sekretariat
Revisortilsynets medlemmer, suppleanter og sekretariat
(Stk. 2)
§ 1. Revisortilsynet består af en formand og 8 andre medlemmer. 2 medlemmer skal være statsautoriserede revisorer, 2 skal være registrerede revisorer og 4 skal være repræsentanter for regnskabsbrugerne. Hverken formanden eller repræsentanterne for regnskabsbrugerne må være ansat hos eller drive revisionsvirksomhed sammen med statsautoriserede eller registrerede revisorer. Stk. 2. Formanden og medlemmerne udpeges for en periode af indtil 4 år ad gangen og kan genudpeges. Formanden udpeges direkte af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges direkte af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller efter indstilling fra de relevante faglige organisationer.
(Stk. 2)
§ 2. For hvert medlem udpeges en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på medlemmets vegne. Stk. 2. Suppleanterne udpeges på samme måde som de pågældende medlemmer.
§ 3. Revisortilsynets sekretariatsopgaver varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Kampmannsgade 1, 1780 København V, revisortilsynet@eogs.dk).
Kompetence
Kompetence
§ 4. Revisortilsynet varetager de opgaver vedrørende kvalitetskontrol for statsautoriserede og registrerede revisorer og revisionsvirksomheder, som er fastlagt i kapitel 9 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer.
§ 5. Revisortilsynets formand tilrettelægger og leder tilsynets arbejde. Formanden drager omsorg for, at tilsynets beslutninger og afgørelser offentliggøres og udføres. Tilsynets beslutninger og afgørelser skal underskrives af formanden.
Revisortilsynets møder og stemmeregler
Revisortilsynets møder og stemmeregler
(Stk. 6)
§ 6. Formanden leder tilsynets møder. Stk. 2. Møder afholdes på de af tilsynet vedtagne mødedage, og i øvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 3 medlemmer eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremsætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål. Tilsynets enkelte medlemmer kan anmode om, at en sag optages på dagsordenen for tilsynets møde. Stk. 3. Medlemmer indkaldes til tilsynets møder med mindst 7 dages varsel, medmindre formanden bestemmer andet. Stk. 4. Med mødeindkaldelsen skal følge en dagsorden, der indeholder en angivelse af de sager, der kommer til behandling. Det materiale, der er nødvendigt til behandling af sagerne, skal så vidt muligt være vedlagt dagsordenen. Stk. 5. Sager, der ikke er optaget på dagsordenen, kan behandles på mødet, såfremt mindst 5 medlemmer godkender det, eller såfremt formanden på grund af sagens hastende karakter bestemmer det. Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forelægge sager for tilsynet. Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forlange et emne optaget på dagsordenen for tilsynets førstkommende møde.
§ 7. Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give tilsynets sekretariat meddelelse herom hurtigst muligt. Medlemmet sørger selv for at indkalde sin suppleant og overgive suppleanten de dokumenter, der allerede måtte være udsendt.
(Stk. 2)
§ 8. Sekretariatet deltager i tilsynets møder. Stk. 2. Andre af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ansatte kan med formandens samtykke deltage i møderne. Formanden kan endvidere tillade andre at deltage i enkelte dagsordenspunkter.
§ 9. Revisortilsynets møder er ikke offentlige.
(Stk. 3)
§ 10. Tilsynet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede under behandlingen af en sag. Stk. 2. Tilsynet træffer beslutning ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Stk. 3. Ved tilsynets vurdering af konkrete sager skal der foruden formanden deltage mindst lige så mange repræsentanter for regnskabsbrugerne som revisorer. I sager vedrørende statsautoriserede revisorer eller revisionsvirksomheder skal der deltage mindst en statsautoriseret revisor. I sager vedrørende registrerede revisorer eller revisionsvirksomheder skal der deltage mindst en registreret revisor.
(Stk. 5)
§ 11. Formanden sørger for, at der føres en protokol, der indeholder et referat af tilsynets forhandlinger og beslutninger. Stk. 2. I protokollen skal angives, hvilke medlemmer og suppleanter der har deltaget i mødet. Et medlem kan forlange sine bemærkninger anført i protokollen. Stk. 3. Tilsynets sekretariat udarbejder referat af tilsynets møder, som efter formandens godkendelse sendes til medlemmerne. Medlemmerne kan fremsætte bemærkninger til referatet på det følgende møde, men bør så vidt muligt fremsende bemærkninger til sekretariatet efter referatets modtagelse. Stk. 4. Ved hvert møde skal samtlige tilstedeværende medlemmer underskrive referatet af forrige møde. Stk. 5. Revisortilsynet kan beslutte, at protokollen skal føres digitalt, og at eventuelle bemærkninger skal anføres digitalt, jf. stk. 1 og 2. Endvidere kan tilsynet beslutte, at mødereferatet skal sendes digitalt, at medlemmerne skal anføre deres eventuelle bemærkninger digitalt, og at referatet skal godkendes med digital signatur, jf. stk. 3 og 4.
Inhabilitet
Inhabilitet
(Stk. 5)
§ 12. Medlemmerne af Revisortilsynet er underkastet samme regler om habilitet, som gælder for revisorer, jf. lov om statsautoriserede og registrerede revisorer § 17, stk. 1. Stk. 2. Et medlem skal give tilsynet meddelelse om omstændigheder, som vil kunne bevirke tvivl om den pågældendes uafhængighed. Stk. 3. Ethvert af tilsynets medlemmer, der måtte være bekendt med sådanne omstændigheder, er forpligtet til over for tilsynets formand at give oplysning herom. Stk. 4. Revisortilsynet afgør uden deltagelse af det pågældende medlem, om vedkommende er inhabil i det konkrete tilfælde. Et medlem kan dog altid erklære sig inhabil, jf. stk. 1. Stk. 5. Når et medlem har veget sit sæde, kan suppleanten indkaldes til deltagelse i behandlingen og afgørelsen af den pågældende sag. Bestemmelserne i § 8, 2. pkt., skal iagttages.
Tavshedspligt
Tavshedspligt
(Stk. 3)
§ 13. Revisortilsynets formand, medlemmer, suppleanter, sekretariat og andre, som deltager i tilsynets møder, er af hensyn til de undersøgte revisionsvirksomheder og disses kunder underlagt tavshedspligt i henhold til borgerlig straffelovs §§ 152 – 152 a og 152 c – 152 f, jf. § 17, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Stk. 2. Et medlem kan dog altid drøfte sager omfattet af et dagsordenspunkt med sin suppleant og videregive materiale i tilknytning hertil til sin suppleant. Formanden kan i særlige tilfælde træffe beslutning om, at tilsynets materiale ikke kan drøftes af andre end tilsynets medlemmer. Dette skal anføres på det udsendte materiale. Stk. 3. Formanden kan i særlige tilfælde bestemme, at skriftligt materiale først omdeles på mødet og tilbageleveres ved mødets slutning.
§ 14. Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sit arbejde. Redegørelsen vil i overensstemmelse med EU’s henstilling (2001/256/EF) bl.a. indeholde resultaterne af kvalitetskontrollen. Resultaterne forudsættes offentliggjort i statistisk form, uden angivelse af de enkelte revisionsvirksomheder. Redegørelsen vil desuden blive offentliggjort på Revisortilsynets hjemmeside, www.revisortilsynet.dk.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 12. december 2003, den 12. december 2003 /Ole Blöndal Flemming Houge Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003