Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enheder
BEK nr 1138 af 15/12/2003 I medfør af § 11, § 13, stk. 2, § 14 og § 16, stk. 1 og stk. 3 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003, fastsættes:
§ 1. Ved forskriftsmæssige måleenheder som skal anvendes ved størrelsesangivelser, forstås i denne bekendtgørelse de enheder der omfattes af det internationale enhedssystem (SI) som er vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt2)og som er gengivet i bilag 1, kapitel I (SI-enheder).
(Stk. 4)
§ 2. Ved salg af varer og levering af tjeneste- og transportydelser samt inden for offentlig administration og sundhedsvæsen skal anvendes forskriftsmæssige måleenheder (SI-enheder). Stk. 2. De enheder der er anført i bilag 1, kapitel II, må dog fortsat bruges til specifikke anvendelser i de EU-medlemsstater hvor de var tilladt den 21. april 1973 (Storbritannien og Irland). Stk. 3. Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af andre enheder end dem hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner eller aftaler som er bindende for EU/EØS-medlemslandene. Stk. 4. Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag 3 angivne omregningsfaktorer.
(Stk. 4)
§ 3. Det er tilladt at anvende supplerende angivelser til SI-enheder indtil 31. december 2009. Stk. 2. Ved supplerende angivelser forstås i denne bekendtgørelse angivelser der ikke er SI-enheder, jf. § 1. Stk. 3. SI-enheder skal være fremhævede. Angivelser som ikke er SI-enheder, skal anføres med skrifttegn som højst er lige så store som de skrifttegn der benyttes til SI-enhederne. Stk. 4. I øvrigt benyttes de i bilag 2 anførte skriveregler.
(Stk. 2)
§ 4. I forbindelse med varer, udrustning og redskaber, der er markedsført før den 1. juli 1977 kan de oprindeligt benyttede enheder fortsat anvendes. Stk. 2. Ved fremstilling, markedsføring og anvendelse af varer, udrustning og redskaber, der er nødvendige for at supplere eller erstatte dele af de i stk. 1 nævnte varer, udrustning og redskaber, kan de oprindeligt benyttede enheder ligeledes anvendes.
§ 5. Standarden ISO 2955 af 15. maj 1983 »Informationsbehandling. Angivelse af SI og andre enheder til brug i systemer med begrænset tegnsæt« anvendes inden for det område der omfattes af standardens punkt 1 (angivelse af betegnelser for enheder ved dataudveksling i systemer med begrænset tegnsæt der træder i stedet for SI-enheders og andre internationalt anerkendte enheders symboler).
(Stk. 2)
§ 6. Overtrædelse af § 2 eller § 3 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 66 af 2. februar 2001 om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enheder.
§ 8. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Sikkerhedsstyrelsen, den 15. december 2003, den 15. december 2003 /Søren Krøigaard Susanne Rosbach/
Bilag 1 FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA a)
- SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele 1.1. SI-grundenheder Det internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende: GRUNDENHEDEN FOR LÆNGDE 1) En meter er defineret som længden af den strækning, lyset tilbagelægger i det tomme rum i et tidsrum på 1/229 792 458 sekund. GRUNDENHEDEN FOR MASSE 2) Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internationale kilogramprototype. GRUNDENHEDEN FOR TID 3) Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer. GRUNDENHEDEN FOR ELEKTRISK STRØM 4) En ampere er defineret som strømstyrken af en konstant strøm, der når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2 x 10-7 newton for hver meter. GRUNDENHEDEN FOR TERMODYNAMISK TEMPERATUR 5) En kelvin , enheden for den termodynamiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur. GRUNDENHEDEN FOR STOFMÆNGDE 6) Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof-12. Ved brug af molet må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler. GRUNDENHEDEN FOR LYSSTYRKE 7) En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian. 1.1.1. Særligt navn og symbol for SI-temperaturenheden ved angivelse af celcius-temperaturer Celcius-temperaturen t er lig med differencen t = T T0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T0 hvor T0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader Celcius. Enheden grad Celcius er lig enheden kelvin. 1.2. Andre SI-enheder 1.2.1 Supplerende SI-enheder Definitionerne for de supplerende SI-enheder er følgende: PLANVINKELENHED 10) En radian er den vinkel mellem 2 radier i en cirkel som på omkredsen afskærer en bue med samme længde som radius. RUMVINKELENHED 11) En steradian er topvinklen i en kegle, som med toppunkt i centrum af en kugle afskærer et areal på kuglens overflade, som er lig arealet af et kvadrat, hvis side er lig kuglens radius. 1.2.2 Afledte SI-enheder Enhederne som afledes kohærent af SI-grundenheder og supplerende SI-enheder, udtrykkes algebraisk som produktet af effekten af SI-basisenheder og/eller supplerende SI-enheder med en numerisk faktor lig med 1. 1.2.3 SI-enheder med særlige navne og symboler Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne eller af supplerende SI-enheder, kan udtrykkes ved enhederne i kapitel 1.
Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranstående tabel. For eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m-1 ·kg·s-1 eller N·s·m-2 eller Pa·s. 1.3 Præfixer og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfixerne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«. Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindes præfixer med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge. Sammensatte præfixer, dvs. præfixer, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfixer sættes sammen, må ikke anvendes. 1.4 Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfixer og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i tabellen under punkt 1.4. 2. Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenheder af disse. Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfixer må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene nygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon. 3. Enheder, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestemmes eksperimentalt. Anmærkning: Præfixer og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes sammen med disse to enheder og symbolerne for dem. 4. Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelsesområder Anmærkning: Præfixerne og symbolerne under 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og symboler, undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 102 a benævnes dog »hektar«. 5. Sammensatte enheder Ved at kombinere de i kapitel I nævnte enheder. Kapitel II LOVLIGE MÅLEENHEDER OMHANDLET I § 2, STK. 2, DER KUN ER TILLADT TIL SPECIFIKKE ANVENDELSER
- Omtalt i bekendtgørelsens §§ 1, 3 og 4. 17. CGPM 1983 resolution 1.
-
- CGPM 1901 s. 70 i mødereferat.
-
- CGPM 1967 resolution 1.
- CIPM 1946 resolution 2, godkendt af den 9. CGPM 1948.
-
- CGPM 1967 resolution 4.
-
- CGPM 1971 resolution 3.
-
- CGPM 1979 resolution 3
-
- CGPM 1960 resolution 12.
-
- CGPM 1960 resolution 12.
- ISO 31-1:1992.
- ISO 31-1:1992. Størrelse Enhed Navn Symbol Længde meter Masse kilogram kg Tid sekund Elektrisk strøm ampere Termodynamisk temperatur kelvin Stofmængde mol mol Lysstyrke candela cd Størrelse Enhed Navn Symbol Celcius temperaturer grad Celcius o C Størrelse Enhed Navn Symbol Vinkel (plan vinkel) 8) 10) radian rad Rumvinkel 9) steradian sr Størrelse Enhed Udtrykt i navn symbol andre SI-enheder SI-grund-og/eller supple-rende enheder Frekvens Hertz Hz s-1 Kraft Newton m·kg·s-2 Tryk, mekanisk spænding Pascal Pa N·m-2 m-1 ·kg·s-2 Arbejde, energi, varmemængde Joule N·m m2 ·kg·s-2 Effekt , energistrøm Watt J·s-1 m2 ·kg·s-3 Elektricitetsmængde, elektrisk ladning Coulomb A·s Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft
Volt W·A-1 m2 ·kg·s-3 ·A-1 Elektrisk resistans Ohm V·A-1 m2 ·kg·s-3 ·A-2 Konduktans Siemens A·V-1 m-2 ·kg-1 ·s3 ·A2 Elektrisk kapicitans Farad C·V-1 m-2 ·kg-1 ·s4 ·A2 Magnetisk flux Weber Wb V·s m2 ·kg·s-2 ·A-1 Magnetisk induktion Tesla Wb· m-2 kg·s-2 ·A-1 Induktans Henry Wb·A-1 m2 ·kg·s-2 ·A-2 Lysstrøm Lumen lm cd·sr Belysningsstyrke Lux lx lm·m-2 m-2 ·cd·sr Aktivitet, ioniserende stråling Becquerel Bq s-1 Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis Gray Gy J·kg-1 m2 ·s-2 Dosisækvivalent Sievert Sv J·kg-1 m2 ·s-2 Enheders særlige betegnelse: Betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angivelse af reaktiv effekt. Betegnelserne findes ikke i CGPM s resolutioner. Faktor Præfiks Symbol Faktor Præfiks Symbol 1024 yotta 10-1 deci 1021 zetta 10-2 centi 1018 exa 10-3 milli 1015 peta 10-6 micro 1012 tera 10-9 nano 109 giga 10-12 piko 106 mega 10-15 femto 103 kilo 10-18 atto 102 hekto 10-21 zepto 101 deca da 10-24 ypcto Størrelse Enhed Navn Symbol Relation Volumen Liter 1 eller L 1 l = 1 dm3 = 10-3 m3 Masse Ton 1 t = 1 Mg = 103 kg Tryk Bar bar 1 bar = 105 Pa De to symboler »l« og »L« kan begge benyttes for enheden liter jf. 16. CGPM 1979 resolution 5 Enhed, der i brochuren fra BIPM er optaget blandt de enheder, der er midlertidigt tilladt Størrelse Enhed Navn Symbol Relation Vinkel (planvinkel) Omdrejning1 a nygrad eller gon grad (vinkel) minut (vinkel) sekund (vinkel) gon o ´ ´´ 1 hel vinkel = 2 p rad 1 gon = ( p /200) rad 1o = ( p /180) rad 1´ = ( p /10 800) rad 1´´ = ( p /648 000) rad Tid Minut Time Døgn min h d 1 min = 60 s 1 h = 3 600 s 1 d = 86 400 s 1 Mærket efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM´s, CIPM s eller BIPM s fortegnelse. Dette gælder for hele bilaget. a der findes intet internationalt symbol Størrelse Enhed Navn Symbol Definition Energi Elektronvolt EV En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på 1 volt i vakuum Masse Atommasseenhed En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af isotopen12 C Størrelse Enhed Navn Symbol Værdi Optiske systemers brydeevne Dioptri 1 dioptri = 1 m-1 Masse af ædelstene Metrisk karat 1 metrisk karat = 2 x 10-4 kg Areal af grunde og jorder Ar 1 a = 102 m2 Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og garner tex tex 1 tex = 10-6 · kg · m-1 Blodtryk og trykket i andre legemsvæsker Millimeter kviksølv mm Hg 1 mm Hg = 133,322 Pa Virkningstværsnit Barn 1 b = 10-28 m2 Anvendelsesområde Enhed Navn Omtrentlig værdi Symbol Vejskilte og måling af afstande og hastigheder Mile Yard Foot Inch 1 mile = 1 609 m 1 yd = 0,9144 m 1 ft = 0,3048 m 1 in = 2,54x10-2 m mile yd ft in Udmåling af fadøl og cider; mælk i returemballage Pint 1 pt = 0,5683x10-3 m3 pt Tinglysning af jord Acre 1 ac = 4047 m2 ac Møntmetal-transakationer Troy ounce 1 oz tr = 31,10x10-3 kg oz tr Enhederne i kapitel II kan kombineres indbyrdes eller med enheder i kapitel I, således at man får sammensatte enheder.
SKRIVEREGLER
Bilag 2
- Internationale symboler for enheder Når der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes. De skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en almindelig regel, at de skrives med små bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn.
- Kombination af enhedssymboler Når en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende måder: Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af følgende måder: Der bør aldrig forekomme mere end én skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes parenteser for at undgå enhver misforståelse. I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med negativ eksponent eller parenteser. Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymbolet. Et præfiks anses for at høre til de enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det; sammen danner de et nyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombineres med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder. Sammensatte præfikser må ikke forekomme.
- Omtalt i bekendtgørelsens § 3 stk. 4. Skrivereglerne er vedtaget på 9. CGPM, 1948 Eksempler: m meter kg kilogram s sekund A ampere Wb weber N m; N·m m s eller: m/s; m s-1 eller m·s-1 Eksempler: 1 cm3 = (10-2 m)3 = 10-6 m3 1 m s-1 = (10-6 s)-1 = 10-6 s-1 1kA/m = (103 A)/m = 103 A/m Eksempel: Skriv nm (nanometer) og ikke m m m.
OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER
Bilag 3
- Masse, længde, areal og rumfang De i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsforhold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.
- Længde
- Masse pr. længde
- Rumfang
- Kraft
- Tryk
- Energi
- Effekt
- Omregningsnøjagtighed Ved omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cifre, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.
- Omtalt i bekendtgørelsens § 2, stk. 4 Engelsk tomme (inch): 1 in = 25,4 mm (eksakt) »Tykkelse« af tekstilfibre: 1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m Registerton: 1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 m3 Kilopond: 1 kp = 9,806 65 N Kilopond pr. kvadratcentimeter, teknisk atmosfære: 1 at = 98,066 5 kPa 1 ato er i samme skala benyttet til at betegne overtryk over 1 at Fysisk atmosfære: 1 atm = 101,325 kPa Under følgende betingelser: temperaturen = 0o C kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/ m3 tyngdeacceleration = 9,806 65 m/ s2 er: 1 atm = 760 mmHg = 760 Torr og 1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa Meter vandsøjle (4o C): 1 mH2 O = 9807 Pa Pound per square inch: 1psi = 6,895 kPa Kilopondmeter: 1 kpm = 9,806 65 J Hestekrafttime: 1 hkh = 2,648 MJ
Kalorie I.T: 1 calIT = 4,1868 J Kalorie 15o C: 1 cal15 = 4,1855 J Termokemiskkalorie: 1 calth = 4,184 J Kilopondmeter pr. sekund: 1 kpm/s = 9,80665W Kilokalorie pr. sekund: 1 kcalIT /s = 4,1868 kW Kilokalorie pr. time: 1 kcalIT /h = 1,1630 W Hestekraft: 1 hk = 735,5 W Horsepower: 1 hp = 745,7 W
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003