TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed

DanmarkBekendtgørelse2003

BEK nr 1145 af 15/12/2003 I medfør af § 11, § 13, stk. 2, § 14 og § 16, stk. 1 og stk. 3 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 992 af 8. december 2003, fastsættes:

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 1

§ 1. Målere, der anvendes som grundlag for måling af forbruget af fjernvarme, skal i den udstrækning, de er omfattet af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme, opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat i denne bekendtgørelse og i de måletekniske direktiver, hvortil bekendtgørelsen henviser.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Måleudstyr, der anvendes til afregning af energi i henhold til § 1, skal være typegodkendt og verificeret som varmeenergimåler i henhold til det måletekniske direktiv om »Varmeenergimålere for fjernvarme, Tekniske krav« jf. dog § 10, stk. 3. Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor såvel fjernvarmeleverandøren som køberen af fjernvarmen er indforstået hermed, kan Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond dog på nærmere fastsatte betingelser give dispensation til at målere med en større nominel kapacitet end 150 m3/h, som er typegodkendt i henhold til andre bestemmelser end de i stk. 1 nævnte, kan anvendes.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Måleudstyr, der anvendes til afregning af volumen i henhold til § 1, skal være typegodkendt og verificeret som varmtvandsmåler i henhold til det måletekniske direktiv om »Varmtvandsmålere, EØF«, jf. dog § 10, stk. 3. Stk. 2. I stedet for de i stk. 1 nævnte varmtvandsmålere, kan der anvendes varmeenergimålere i henhold til § 2, når typegodkendelsen og verifikationen omfatter volumenregistreringen.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen angår:

  1. Producenter, importører og forhandlere af måleudstyr omfattet af § 1.
  2. Virksomheder m.v., der leverer fjernvarme til forbrugere mod betaling (i det følgende benævnt fjernvarmeleverandører), jf. dog § 1.
  3. Købere af fjernvarme (i det følgende benævnt fjernvarmeforbrugere).

Definitioner

Definitioner

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Ved typegodkendelse forstås i denne bekendtgørelse den beslutning, som medfører anerkendelse af, at konstruktionen af et måleinstrument opfylder forskriftsmæssige krav. Ved EØF-typegodkendelse forstås en typegodkendelse meddelt af en kompetent myndighed i et af EU/EØS-medlemslandene i overensstemmelse med regler fastsat i et EØF-direktiv. Ved national typegodkendelse forstås en dansk typegodkendelse, der ikke er en EØF-typegodkendelse. Stk. 2. Ved typeprøvning forstås i denne bekendtgørelse den undersøgelse af konstruktionen af et måleinstrument, som udføres med henblik på typegodkendelse af instrumentet. Undersøgelsen kan omfatte prøvning af et eller flere eksemplarer af konstruktionen og vurdering af den tilsvarende dokumentation. Stk. 3. Akkrediteret prøvning i denne bekendtgørelse er prøvning udført af et akkrediteret prøvningslaboratorium i henhold til laboratoriets akkreditering efter DS/EN ISO/IEC 17025, og hvor laboratoriet er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Ved verifikation forstås i denne bekendtgørelse de operationer, som omfatter en identifikation, undersøgelse, kalibrering og bekræftelse af, at udstyret opfylder forskriftsmæssige krav specielt angående målenøjagtighed. Stk. 2. Ved førstegangsverifikation forstås i denne bekendtgørelse verifikation af et måleinstrument, som ikke har været verificeret før. Ved EØF-førstegangsverifikation forstås en førsteverifikation udført af en kompetent myndighed i et af EU/EØS-medlemslandene i overensstemmelse med regler fastsat i et EØF-direktiv. Ved national førstegangsverifikation forstås en dansk førstegangsverifikation, der ikke er en EØF-førstegangsverifikation. Stk. 3. Ved reverifikation forstås en verifikation, som følger efter førstegangsverifikation.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Ved kalibrering af et måleinstrument forstås i denne bekendtgørelse den fremgangsmåde, der under fastlagte betingelser kan vise, hvilken forskel der er mellem værdierne på instrumentet og de tilsvarende kendte korrekte værdier. Stk. 2. Akkrediteret kalibrering i denne bekendtgørelse er kalibrering udført af et akkrediteret kalibreringslaboratorium i henhold til laboratoriets akkreditering efter DS/EN ISO/IEC 17025, og hvor laboratoriet er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Udstyrsleverandører m.fl.

Udstyrsleverandører m.fl.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Producenter, importører og forhandlere af måleudstyr omfattet af § 1 må ikke sælge eller levere måleudstyret til anvendelse efter § 1, medmindre måleudstyret er typegodkendt. Stk. 2. Måleudstyret skal tillige være førstegangsverificeret inden leveringen, medmindre det klart fremgår af kontrakten vedrørende måleudstyrets levering, at køberen vil lade førstegangsverifikationen udføre.

Fjernvarmeleverandører

Fjernvarmeleverandører

§ 9

§ 9. De i § 4, nr. 2 omhandlede virksomheder må ikke til afregningsformål installere måleudstyr eller betinge måleudstyr installeret, der er omfattet af denne bekendtgørelse, medmindre måleudstyret er verificeret.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Måleudstyr, der benyttes til de i § 1, anførte formål og har været i brug før 1. juli 1991, kan fortsat anvendes, uanset at det ikke er typegodkendt og verificeret. Stk. 2. Nedtages sådant måleudstyr, herunder nedtagning som følge af turnusudskiftning jf. § 12, stk. 2, må det ikke genanvendes til brug for afregning efter § 1, før det ved akkrediteret kalibrering er konstateret, at måleudstyrets nøjagtighed overholder kravene til førstegangsverificerede varmeenergimålere eller varmtvandsmålere. Stk. 3. Måleudstyr i henhold til stk. 2 verificeres på grundlag af den akkrediterede rapport for kalibreringen.

§ 11

§ 11. Måleudstyr, der anvendes i henhold til § 1, og som er repareret eller på anden måde har været udsat for indgreb, der kan påvirke måleudstyrets nøjagtighed, skal reverificeres, før det påny anvendes. Udstyret skal ligeledes reverificeres, såfremt dets plombering er blevet brudt.

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Fjernvarmeleverandøren skal etablere et kontrolsystem til overvågning af samtlige måleres nøjagtighed. Kontrolsystemet skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at de i drift værende målere ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikationen. Stk. 2. Kontrolsystemet i henhold til stk. 1 kan baseres på statistisk stikprøvekontrol af givne partier af målere eller på turnusudskiftning af målere med statistisk stikprøvekontrol af de udskiftede målere og variering af turnusperiode afhængigt af resultatet af kontrollen. Kontrolmåling skal foretages ved akkrediteret kalibrering. Nedtagne målere må ikke genanvendes, før de er reverificerede. Stk. 3. Kontrolsystemet skal foreligge fuldt dokumenteret i en kontrolmanual. Stk. 4. Fjernvarmeleverandøren er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til varmeværket tilsluttede fjernvarmeforbrugere, ligesom fjernvarmeforbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer af kontrolsystemet.

§ 13

§ 13. Den, der udskifter eller beordrer udskiftning af verificerede delkomponenter, er ansvarlig for, at den samlede måler opfylder bekendtgørelsens krav og specifikationer i typegodkendelsen vedrørende sammenkobling af delkomponenter.

Fjernvarmeforbruger

Fjernvarmeforbruger

§ 14

§ 14. Forbrugere af fjernvarme må ikke uretmæssigt foretage indgreb i måleudstyret eller på anden måde påvirke måleudstyrets korrekte funktion.

Klageadgang

Klageadgang

§ 15

(Stk. 4)

§ 15. Tvister mellem fjernvarmeforbruger og fjernvarmeleverandør om kontrolsystemets effektivitet kan indbringes for Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Stk. 2. Til brug for klagens behandling er fjernvarmeleverandøren forpligtet til efter anmodning at give Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond alle nødvendige oplysninger om kontrolsystemet og dets praktiske anvendelse. Stk. 3. Kræver en klagebehandling i henhold til stk. 1 indhentning af ekspertudtalelser, vil omkostningerne hertil blive pålagt fjernvarmeleverandøren. Stk. 4. Viser klagebehandlingen, at fjernvarmeleverandørens kontrolsystem ikke opfylder kravene i § 12, stk. 1, kan Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond pålægge fjernvarmeleverandøren at bringe forholdene i orden inden for en given tidsfrist.

Typegodkendelse, verifikation og tilsyn

Typegodkendelse, verifikation og tilsyn

§ 16

(Stk. 8)

§ 16. Typegodkendelse søges hos og meddeles af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at instrumentet overholder lovmæssige krav i form af en typeprøvningsrapport fra et akkrediteret laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskiver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 2. Hvor der ikke findes akkrediterede laboratorier med fornøden akkreditering til de typeprøvninger, der kræves for et givet måleudstyr, godkender Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond andre egnede laboratorier. Stk. 3. Verifikation, herunder førstegangsverifikation, udføres af laboratorier, som er særligt bemyndiget hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, og som har den fornødne akkreditering fra Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller fra et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 4. Verifikation rekvireres direkte hos et bemyndiget laboratorium, der opkræver betaling herfor. Stk. 5. Verificerede målere skal mærkes med verifikationsmærke og årsmærke som anført i bilag 1. Stk. 6. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller heraf bemyndigede fører tilsyn med kontrolsystemets funktion og virkning. Stk. 7. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond fastsætter priserne for typegodkendelser inden for de aftalte rammer mellem Sikkerhedsstyrelsen og Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Stk. 8. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond bestemmer, hvilke udenlandske kalibreringscertifikater, der kan anerkendes her i landet.

Anke, straf mv.

Anke, straf mv.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifonds afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen. Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond kan kræve meddelt alle sådanne oplysninger, som skønnes nødvendige for udøvelse af opgaver i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Såvel fjernvarmeleverandører som forbrugere af fjernvarme skal uden retskendelse give Sikkerhedsstyrelsen fri adgang til steder og lokaliteter i det omfang, det er nødvendigt for tilsynets gennemførelse.

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en afgørelse afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagen. Stk. 2. Overtrædelse af § 8, § 9, § 10, stk. 2, § 11, § 12, stk. 4, § 13, § 14 samt § 15, stk. 4, straffes med bøde. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse mv.

Ikrafttrædelse mv.

selskab
§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 262 af 14. april 1994 om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed, idet dog de i henhold til disse bekendtgørelser udstedte godkendelser m.v. vedbliver at have gyldighed, indtil de udløber eller tilbagekaldes.

§ 21

§ 21. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sikkerhedsstyrelsen, den 15. december 2003, den 15. december 2003 /Søren Krøigaard Susanne Rosbach/

Bilag 1

  1. Verifikationsmærke – hvor YY angiver kendingsbogstaver for den stat, i hvilken verifikationen er foretaget, og – hvor XXX angiver kendingsnummeret for det bemyndigede laboratorium, der har foretaget verifikationen.
  2. Årsmærke – Hvor ZZ angiver de 2 sidste cifre i verifikationsåret. eller

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2003
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2003
Bekendtgørelse om kontrol med måling af fjernvarme i afregningsøjemed | TheLawyer.sh