Bekendtgørelse om kontrol med elmålere, der anvendes til måling af elforbrug

§ 4. Ved typegodkendelse forstås i denne bekendtgørelse den beslutning, som medfører anerkendelse af, at konstruktionen af et måleinstrument opfylder forskriftsmæssige krav. Ved EØF-typegodkendelse forstås en typegodkendelse meddelt af en kompetent myndighed i et af EU/EØS-medlemslandene i overensstemmelse med regler fastsat i et EØF-direktiv. Ved national typegodkendelse forstås en dansk typegodkendelse, der ikke er en EØF-typegodkendelse. Stk. 2. Ved typeprøvning forstås i denne bekendtgørelse den undersøgelse af konstruktionen af et måleinstrument, som udføres med henblik på typegodkendelse af instrumentet. Undersøgelsen kan omfatte prøvning af et eller flere eksemplarer af konstruktionen og vurdering af den tilhørende dokumentation. Stk. 3. Akkrediteret prøvning i denne bekendtgørelse er prøvning udført af et akkrediteret prøvningslaboratorium i henhold til laboratoriets akkreditering efter DS/EN ISO/IEC 17025, og hvor laboratoriet er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 5. Ved verifikation forstås i denne bekendtgørelse de operationer, som omfatter en identifikation, undersøgelse, kalibrering og mærkning/plombering af måleren og som konstaterer og bekræfter, at måleren opfylder forskriftsmæssige krav specielt angående målenøjagtighed. Stk. 2. Ved førstegangsverifikation forstås i denne bekendtgørelse verifikation af et måleinstrument, som ikke har været verificeret før. Ved EØF-førstegangsverifikation forstås førstegangsverifikation udført af en kompetent myndighed i et af EU/EØS-medlemslandene i overensstemmelse med regler fastsat i et EØF-direktiv. Ved national førstegangsverifikation forstås en dansk førstegangsverifikation, der ikke er en EØF-førstegangsverifikation. Stk. 3. Ved reverifikation forstås en verifikation, som følger efter førstegangsverifikation.

§ 6. Ved kalibrering af et måleinstrument forstås i denne bekendtgørelse den fremgangsmåde, der under fastlagte betingelser kan vise, hvilken forskel der er mellem værdierne på instrumentet og de tilsvarende kendte, korrekte værdier. Stk. 2. Akkrediteret kalibrering i denne bekendtgørelse er kalibrering udført af et akkrediteret kalibreringslaboratorium i henhold til laboratoriets akkreditering efter DS/EN ISO/IEC 17025, og hvor laboratoriet er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Elleverandører

Elleverandører

§ 7. Elmålere, der benyttes til de i § 1 anførte formål og har været i brug før 1. august 1998 kan fortsat anvendes, uanset at de ikke er typegodkendte og verificerede. Stk. 2. Elmålere, der indgår i partier, som er kasseret ved stikprøvekontrol eller hvis driftsperiode er udløbet jf. § 9, stk. 2 og stk. 3, skal nedtages, og må ikke genanvendes til brug for måling af elforbrug efter § 1, før det ved akkrediteret kalibrering er konstateret, at elmålernes nøjagtighed overholder kravene til førstegangsverificerede elmålere. Stk. 3. Elmålere, som ved kontrolmåling jf. § 9, stk. 2 og stk. 3 ikke overholdt det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation, må ikke genanvendes til brug for måling af elforbrug efter § 1, før det ved akkrediteret kalibrering er konstateret, at elmålernes nøjagtighed overholder kravene til førstegangsverificerede elmålere.

§ 9. Elleverandøren skal etablere et kontrolsystem til overvågning af samtlige elmåleres nøjagtighed. Kontrolsystemet skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at de idriftværende elmålere ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation. Stk. 2. Kontrolsystemet i henhold til stk. 1 kan baseres på statistisk stikprøvekontrol af givne partier af ensartede elmålere, hvor kontrolperioden varierer afhængigt af resultatet af kontrollen, på periodisk udskiftning af alle elmålere i et givet parti (periodisk totalkontrol) eller på permanent overvågning af elmålere ved hjælp af en ekstra måler (kontrolmåler). Kontrolmåling skal foregå ved akkrediteret kalibrering. Stk. 3. Ved måling af elektrisk energi ved en systemspænding på 1kV eller mere kan systemet for kontrol af elmålerne efter accept fra Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond udformes så elmålernes nøjagtighed på anden vis dokumenteres. Stk. 4. Kontrolsystemet skal foreligge fuldt dokumenteret i en kontrolmanual. Stk. 5. Elleverandøren er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til elværket tilsluttede elforbrugere, ligesom elforbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer af kontrolsystemet.

Elforbruger

Elforbruger

§ 11. Tvister mellem elforbruger og elleverandør om kontrolsystemets effektivitet jf. § 9 kan indbringes for Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Stk. 2. Til brug for klagens behandling er elleverandøren forpligtet til efter anmodning at give Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond alle nødvendige oplysninger om kontrolsystemet og dets praktiske anvendelse. Stk. 3. Kræver en klagebehandling i henhold til stk. 1 indhentning af ekspertudtalelser, vil omkostningerne hertil blive pålagt elleverandøren. Stk. 4. Viser klagebehandlingen, at elleverandørens kontrolsystem ikke opfylder kravene i § 9, stk. 1, kan Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond pålægge elleverandøren at bringe forholdene i orden inden for en given tidsfrist.

Typegodkendelse, verifikation og tilsyn

Typegodkendelse, verifikation og tilsyn

§ 12. Typegodkendelse søges hos og meddeles af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at elmåleren overholder lovmæssige krav i form af en typeprøvningsrapport fra et akkrediteret laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 3. Verifikation, herunder førstegangsverifikation, udføres af laboratorier, som er særligt bemyndiget hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, og som har den fornødne akkreditering fra Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller fra et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 4. Verifikation rekvireres direkte hos et bemyndiget laboratorium, der opkræver betaling herfor. Stk. 5. Verificerede elmålere skal mærkes med verifikationsmærke og årsmærke som anført i bilag I. Stk. 6. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller heraf bemyndigede fører tilsyn med kontrolsystemets funktion og virkning. Stk. 7. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond fastsætter priserne for typegodkendelser inden for de aftalte rammer mellem Sikkerhedsstyrelsen og Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Stk. 8. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond bestemmer, hvilke udenlandske kalibreringscertifikater, der kan anerkendes her i landet.

Anke, straf mv.

Anke, straf mv.

§ 17. Bekendtgørelsen gælder ikke på Færøerne og i Grønland.

Sikkerhedsstyrelsen, den 15. december 2003, den 15. december 2003 /Søren Krøigaard Susanne Rosbach/

Bilag 1

1. Verifikationsmærke – hvor YY angiver kendingsbogstaver for den stat, i hvilken verifikationen er foretaget, og – hvor XXX angiver kendingsnummeret for det bemyndigede laboratorium, der har foretaget verifikationen.
2. Årsmærke – Hvor ZZ angiver de 2 sidste cifre i verifikationsåret. eller

Bilag 2

Kapitel I - definitioner

1. Definition af visse udtryk anvendt i dette bilag 1.1. Indflydelsesstørrelse eller - faktor Enhver størrelse eller faktor, ud over den målte størrelse, hvis indvirkning kan ændre måleresultatet. 1.2. Fejlvariation som funktion af en indflydelsesstørrelse Forskellen mellem målerens fejl, når en enkelt indflydelsesstørrelse antager to specificerede værdier efter hinanden. 1.3. En indflydelsesstørrelsens referenceværdi Denne størrelses værdi i henhold til hvilken visse af målerens specifikationer fastlægges. 1.4. Basisstrøm (I b) Strømsværdi som funktion af hvilken visse af målerens specifikationer fastlægges. 1.5. Maksimumsstrøm (I max) Største strømværdi, ved hvilken måleren skal opfylde forskrifterne i dette direktiv. 1.6. Klirfaktor Forholdet mellem effektivværdien af den rest, der opnås ved fra en ikke-sinusformet vekselstørrelse at trække grundkomposanten, og effektivværdien af denne ikke-sinus formede størrelse. Klirfaktoren udtrykkes sædvanligvis i procent. 1.7. Basisomdrejningshastighed Rotorens nominelle omdrejningshastighed, udtrykt i omdrejninger pr. minut ved referenceforhold, basisstrøm og effektfaktor 1. 1.8. Basisdrejningsmoment Den nominelle værdi af det drejningsmoment, der skal tilføres rotoren for at holde den standset ved referenceforhold, basisstrøm og effektfaktor 1. 1.9. Type Betegnelse, der anvendes til at bestemme alle målere til enkel tarif eller flere tariffer, fremstillet af den samme fabrikant, og som har: – ensartede måletekniske egenskaber, – konstruktiv ensartethed af de dele, der bestemmer disse egenskaber, – samme antal amperevindinger af strømviklinger for basisstrømmen og samme antal vindinger pr. volt af spændingsviklingerne ved referencespænding, – samme forhold mellem maksimumsstrøm og basisstrøm. Typen kan omfatte forskellige værdier for basisstrøm og for referencespænding. Anmærkninger a) Disse målere betegnes af fabrikanten ved hjælp af en eller flere kombinationer, dels af bogstaver, dels af tal, dels af bogstaver og tal. Til hver model svarer en betegnelse. b) Typen repræsenteres ved tre målere, der er beregnet til afprøvningen for typegodkendelse, og hvis specifikationer (basisstrøm og referencespænding) af det pågældende justervæsen udvælges blandt dem, der er angivet i de tabeller, fabrikanten foreslår (pkt. 6.1.1). c) Ved specialudførelser af den samme type kan produktet af strømviklingernes vindingstal og basisstrømstyrken afvige fra det tilsvarende produkt for de målere, der repræsenterer typen. Det er hensigtsmæssigt at vælge produktet umiddelbart over eller under for at opnå hele vindingstal.

Alene af denne baggrund kan antallet af vindinger pr. volt af spændingsviklingerne afvige med en værdi, der ikke overstige 20% af det tilsvarende antal for den af de målere, der repræsenterer typen. d) Forholdet mellem rotorens størrelse og mindste basisomdrejningshastighed for hver af målerne af samme type må ikke overstige 1,5. Kapitel II - tekniske forskrifter 2. Mekaniske forskrifter 2.1. Almindeligt Målere skal være konstrueret og udført således, at de under normal brug og under normale driftsforhold ikke frembyder nogen fare og særlig sikrer – at personer ikke udsættes for elektriske stød, – at personer ikke udsættes for kraftig varmeudvikling, – mod ildløs. Alle dele, der er udsat for korrosion under normale driftsforhold skal være effektivt beskyttede. Beskyttelseslagene må ikke kunne beskadiges ved almindelig behandling eller ved kontakt med luften under normale driftsforhold. Måleren skal have en tilstrækkelig mekanisk styrke og skal kunne modstå den varmeudvikling, der kan finde sted under normale driftsforhold. De enkelte dele skal være fastgjort på en passende måde, således at det undgås, at de går løs under transport og normal brug. De elektriske forbindelser skal være således, at kredsløbet ikke kan afbrydes under nogen omstændigheder, herunder alle de i dette direktiv foreskrevne krav med hensyn til overbelastning. Måleren skal være udført således, at risikoen for kortslutning mellem de spændingsførende dele og de ledende dele, der kan blive blottet som følge af, at en vikling eller en skrue tilfældigt bliver løs eller skues af, bliver så lille som mulig. 2.2. Målerhus Målerhuset skal være praktisk taget støvtæt. Dette målerhus skal kunne plomberes eller forsegles på en sådan måde, at der kun er adgang til målerens indre dele, efter at plomberne er brudt. Kappen må kun kunne fjernes ved hjælp af en eller anden genstand såsom et stykke værktøj, en mønt eller andet. Målerhuset skal være bygget og indrettet således, at enhver ikke varig deformation ikke kan komme til at hindre målerens gode funktion. Måleren til tilslutning til et net med en spænding over 250 V til jord, og hvis hus omfatter tilgængelige metaldele, skal være udstyret med en beskyttelsesklemmme. Det skal være muligt at anbringe en klemme til jordforbindelse på målere til spændinger under eller lig med 250 V til jord. 2.3. Vinduer Hvis målerhuset ikke er gennemsigtet, skal det være udstyret med et eller flere vinduer til aflæsning af tælleværket og iagttagelse af rotors bevægelse. Disse vinduer skal være dækket af plader af gennemsigtigt materiale, som ikke må kunne fjernes, uden at plomberne brydes. 2.4. Klemmer - Klemmebrætter Klemmerne skal grupperes på et eller flere klemmebrætter af tilstrækkelig mekanisk styrke. De skal gøre fastgørelse af stive ledninger eller kabler mulig. Det skal være nemt at afbryde forbindelsen mellem spændingsklemmerne og indgangsklemmerne. Ledningernes tilslutning til klemmerne skal være således udført, at der sikres en tilstrækkelig og varig kontakt, så at der ikke er risiko for, at de løsnes eller overophedes. De huller i det isolerende materiale, som ligger i forlængelse af klemmernes huller, skal være tilstrækkelig store til at ledningernes isolation nemt kan føres ind i dem.

Anmærkning Det materiale, som klemmebrættet er fremstillet af, at skal bestå prøverne i ISO-Rekommandation R 75 (1958), s. 6, ved en temperatur på 135 ºC. 2.5. Klemmekassedæksel Målerklemmerne skal dækkes af et klemmekassedæksel, der skal kunne plomberes uafhængigt af målerhuset. Når måleren er monteret på tavlen, må det ikke være muligt at opnå adgang til klemmerne uden at bryde klemmekassedækslets plomber. Følgelig skal klemmekassedækslet dække klemmebrættet, klemskruerne for ledningerne og, i givet fald, en tilstrækkelig længde af tilslutningsledningerne og deres isolation. 2.6. Tælleværk Tælleværket kan være med ruller eller visere. Tælleværkets enhed skal være en kilowattime. I tælleværker med ruller skal enheden være angivet tæt ved rullerne. I tælleværker med visere skal skalaerne inddeles i ti lige store dele (med undtagelse af den sidste, som angivet nedenfor) med tal fra nul til ni. Tæt ved enhedsskalaen skal angives 1 d 1 kWh og tæt ved de andre skalaer angives det antal kilowattimer, der svarer til en decimalinddeling, dvs. 10, 100, 1.000 og 10.000. Den skala i tælleværket med visere, eller den rulle i tælleværket med ruller, der angiver en tiendedel aflæsningsenhed, skal være indrammet med farve eller farvet. Den sidste skala, eller den rulle med kontinuert drejning, der angiver de mindste værdier, skal have en inddeling i hundrede lige store opdelinger, eller et hvilket som helst andet system, der giver samme aflæsningsnøjagtighed. Tællerværkets gennemløbstid skal, når tælleværket begynder ved nul, mindst være 1.500 timer ved en belastning, der svarer til maksimumsstrømmen, referencespændingen og effektfaktor 1. Ingen angivelser på tælleværket må kunne udslettes, og de skal være let læselige. 2.7. Rotors omdrejningsretning og mærker Rotors fremadvendte del skal bevæge sig fra venstre mod højre, når måleren ses forfra. Denne retning skal angives ved hjælp af en fast pil, der er direkte synlig og som ikke må kunne udslettes. Skivens kant eller dens kant og overside skal være forsynet med et hovedmærke af en bredde på mellem en tyvendedel og en tredivtedel af skivens omkreds, som gør det muligt at tælle antallet af omdrejninger. Skiven kan ligeledes være udstyret med mærker, der gør det muligt at udføre stroboskopiske eller andre afprøvninger. Disse mærker skal være anbragt således, at de ikke hindre brugen af hovedmærket, når dette anvendes til fotoelektrisk tælling af skivens omdrejningstal. 3. Elektrotekniske forskrifter 3.1. Effekttab 3.1.1. Spændingskredsløb Den effekt, der optages af hver af målerens spændingskredse ved referencespændingen, referencefrekvensen og referencetemperaturen må ikke overstige 2 W og 8 VA ved enfaset strøm og 2 W og 10 VA ved flerfaset strøm. 3.1.2. Strømkredsløb For måleren med basisstrøm under 30 A, må den tilsyneladende effekt, der optages af hvert af strømkredsløbene, ved basisstrømmen, referencefrekvensen og referencetemperaturen ikke overstige 2,5 VA. For basisstrøm, der er højere, må den ikke overstige 5 VA.

3.2. Opvarmning Ved normale driftsforhold må viklinger og isolation ikke nå en temperatur, der vil kunne fremkalde fare for forstyrrelse af målerens funktion. Når hvert strømkredsløb gennemløbes af maksimumsstrømmen og hvert spændingskredsløb (samt de hjælpekredsløb, der er tilsluttet i perioder, der er længere end deres termiske tidskonstant) forsynes ved en spænding, der er 1,2 gange referencespændingen, må temperaturstigningen (D t) i de forskellige dele af måleren ved en stuetemperatur på højst 40 grader C ikke overstige de værdier, der er angivet i nedenstående tabel. Afprøvningen skal vare i to timer, og måleren må ikke udsættes for træk eller direkte sollys. Endvidere må måleren efter afprøvningen ikke visse noget tegn på beskadigelse og skal bestå afprøvningen med vekselspændingen, som anført i pkt. 3.3.3. Opvarmningen af viklingerne skal bestemmes ved modstandsvariationsmetoden (se IEC publikation 28 International Specifications for Cooper-type Annealing). Til måling af kredsens modstand skal målerens nettilslutninger have en længde på mindst 100 cm og et tværsnit, der bevirker, at strømtætheden er under 4 A/mm 2 . Målingen af modstandsvariationen skal gennemføres ved klemmekassens tilslutninger. 3.3. Dielektriske egenskaber Måleren og dens eventuelle indbyggede hjælpeanordninger skal bevare tilfredsstillende dielektriske egenskaber under normale brug under hensyntagen til den atmosfæriske påvirkning og de forskellige spændinger, som deres kredsløb bliver tilsluttet under normal drift. Som følge heraf skal måleren uden beskadigelser bestå de i pkt. 3.3.2 og 3.3.3 anførte dielektriske afprøvninger. Disse afprøvninger må kun foretages med nye målere, samlet med kappe (undtagen i nedennævnte tilfælde) og klemmekassedæksel på plads, ledningernes klemskruer i den stilling, der svarer til fastspænding på klemmerne af en ledning af det størst tilladte tværsnit. Alle disse af afprøvninger udføres kun en enkelt gang på den samme måler i overensstemmelse med de i IEC publikation 60, High voltage tests (1962) angivne vilkår. Anmærkning: Når klemmernes placering på en måler afviger fra placering på den måler, der var forelagt til godkendelse, skal prøvning af dielektriske egenskaber foretages på ny. Ved udtrykket »jord« forstås for disse afprøvningers vedkommende følgende: a) hvis målerhuset udelukkende består af metal, er »jord« selve huset anbragt på en metalplade, b) hvis målerhuset helt eller kun delvis er af isolerende materiale, er »jord« et ledende lag, der omgiver måleren, og som selv er forbundet med en plan metalplade, på hvilken målergrundpladen er anbragt. Såfremt klemmekassedækslet tillader det, skal der være en afstand fra det ledende lag til gennemgangshullerne for klemmekassens ledninger på ca. 2 cm. Ved afprøvning med stødspænding og vekselspænding forbindes de kredse, der ikke er udsat for afprøvninger, henholdsvis til stel eller til jord, som anført i det følgende. Afprøvninger med stødspænding udføres først, og derefter følger afprøvninger med vekselspænding.

Under afprøvninger må der ikke forekomme overslag, gnisttænding eller gennemslag. Efter afprøvninger må den procentvise fejlvariation ikke være større end måleusikkerheden. I dette punkt betegner herefter »alle klemmerne« det samlede antal klemmer til strømkredsløb, spændingskredsløb og eventuelle hjælpekredsløb, hvis referencespænding er højere end 40 V. 3.3.1. Almindelige vilkår for prøvning af dielektriske egenskaber Afprøvningerne skal udføres under normale brugsforhold. Under afprøvningerne må isolationens egenskaber ikke ændres af støv eller unormal fugtighed. Hvor intet andet er foreskrevet, er de normale forhold for isolationsafprøvning: 3.3.2. Afprøvningerne med stødspænding Afprøvningerne med stødspænding har til formål at bestemme målernes modstandsevne over for overspænding af kort varighed, men af højt potential. Anmærkning: Afprøvningerne i henhold til pkt. 3.3.2.1 har især til formål at afprøve for det første spændingsviklingernes isolation mellem vindinger eller mellem lag og for det andet isolationen mellem målerens forskellige kredsløb, der under normal brug er forbundet til nettets forskellige faseledere, og mellem hvilke der kan også overspændinger. Afprøvningerne i pkt. 3.3.2.2 er bestemt til samlet at kontrollere isolationens opførsel i alle målerens elektriske kredsløb i forhold til jord. Denne isolation udgør en væsentlig sikkerhedsfaktor for personer i tilfælde af overspænding på nettet. Energien fra den generator, der anvendes til disse afprøvninger, skal vælges i overensstemmelse med de tilsvarende forskrifter i IEC publikation 60. Impulsformen er som ved en normal stødspænding 1,2/50 og dens spidsværdi er på 6 kV. Ved hver afprøvning tilføres stødspænding ti gange uden ændring polariteten. 3.3.2.1. Afprøvning med isoleringen af spændingskredsløb og isoleringen mellem kredsene Afprøvningen udføres særskilt for hvert kredsløb (eller samling af kredsløb), som under normal drift er isoleret imod målernes andre kredsløb. De kredsløbsklemmer, som ikke er udsat for stødspænding, forbindes til jord. Såfremt spændingsspolen og strømviklingen på et drivende element er forbundet med hinanden under normal drift, udføres afprøvningen således samlet på disse. I dette tilfælde er spændingskredsløbets anden ende forbundet til jord og stødspændingen tilføres mellem strømklemme og jord. Når flere spændingskredse i en måler har et fælles punkt, forbindes dette til jord, og stødspændingen tilføres efterhånden mellem hver af de frie forbindelser (eller strømkredsløbet forbundet med disse) og jord. De hjælpekredse, der forsynes direkte fra nettet eller fra de samme spændingstransformere som målerens kredsløb, og hvis referencespænding er højere end 40 V, underkastes afprøvning med stødspænding under samme forhold, som nævnt ovenfor for spændingskredsløbene. De andre hjælpekredse holdes uden for denne afprøvning. 3.3.2.2. Afprøvning af isolering af elektriske kredsløb imod jord Alle klemmerne på målerens elektriske kredsløb, med undtagelse af de hjælpekredse hvis referencespænding er lavere end eller lig med 40 V, forbindes indbyrdes.

De hjælpekredse, hvis referencespændinger er lavere end eller lig med 40 V, forbindes til jord. Stødspændingen tilføres mellem jord og målerens samlede elektriske kredsløb. 3.3.3. Vekselspændingsprøvning Vekselspændingsafprøvning skal udføres i overensstemmelse med nedenstående tabel. Afprøvningsspændingen skal være praktisk talt sinusformet med en frekvens på 50 Hz, tilført i et minut. Forsyningen effekt må ikke være mindre end 500 VA. Ved afprøvning A og B i nedenstående tabel forbindes de kredsløb, der ikke er udsat for afprøvningsspænding, til stel. Ved afprøvning til jord, afprøvning C i nedenstående tabel, forbindes de hjælpekredsløb, hvis referencespænding er lavere end eller lig med 40 V, til jord. 4. Påskrifter på måleren 4.1. Mærkeskilt Hver måler skal være forsynet med et mærkeskilt, der enten kan være tælleværkets skala eller et skilt, der sidder inden i målerne. Følgende påskrifter skal være anbragt således, at de ikke kan udslettes, er let læselige og synlige udefra: a) fabrikantens mærke eller firmabetegnelse; b) typebetegnelse; c) målerens EØF-typegodkendelsesmærke; d) angivelse af drivelementernes antal og indretning enten i følgende form: enfaset med to ledere, trefaset med fire ledere, osv. eller ved hjælp af symboler, der er i overensstemmelse med en på fællesskabsplan harmoniseret norm; e) referencespænding; f) basisstrøm og maksimumsstrøm udtrykt i følgende form: 10-40 A eller 10 (40) A; g) referencefrekvens udtrykt i følgende form: 50 Hz; h) målerens konstant udtrykt i en af følgende former: x Wh/omdr. eller x omdr./kWh i) målerens nummer og dens fabrikationsår; j) referencetemperatur, hvis den afviger fra 23º C. Måleren kan desuden være påført fabrikationsstedet, en handelsbetegnelse, et særligt løbenummer, elektricitetsleverandørens navn, et mærke, der viser at den er i overensstemmelse med en europæisk norm, nummeret til identifikation af tilslutningsdiagrammet. Uden særlig tilladelse er alle oplysninger eller påskrifter forbudt. 4.2. Tilslutningsdiagram og mærkning af klemmerne Enhver måler skal være udstyret med et tilslutningsdiagram, der er entydig, og som angiver tilslutningen af tilslutningsklemmer, indbefattet klemmerne for hjælpeanordningerne, der svarer til de forskellige faser på de ledninger, der skal forbindes. Tilslutningsdiagrammet kan være ledsaget af et nummer anbragt på navneskiltet. Såfremt målerens klemmer er forsynet med mærker, skal disse gengives i diagrammet. Det er tilladt i stedet for tilslutningsdiagrammer at anbringe et referencenummer, som er fastsat i den nationale norm i den medlemsstat, hvor måleren skal anvendes. Kapitel III - måletekniske forskrifter 5. Måletekniske forskrifter 5.1. Tolerancer Under de referenceforhold, der er beskrevet i pkt. 5.2., må enfasede målere, herefter benævnt enfasemålere, samt flerfasede målere, herefter benævnt flerfasemålere, med symmetriske belastninger ikke overskride de tolerancer, der er angivet i tabel I, og flerfasemålere med kun en belastet fase (ved symmetrisk spænding) må ikke overstige de tolerancer, der er angivet i tabel II.

TABEL I TABEL II Tabel III 5.3. Indflydelsesstørrelsernes virkning Fejlvariationen bestemmes for hver af indflydelsesstørrelserne under de forhold, der er angivet i tabel IV, idet alle de andre forskrifter i stk. 5.2 overholdes. Tabel IV 5.4. Virkning af kortvarige kraftige overstrømme Afprøvningskredsen skal praktisk taget være ikke-induktiv. Efter tilslutning af den kortvarige strømstyrke og idet spændingen holdes tilsluttet målerens klemmer, tillades det denne at hvile tilstrækkeligt længe til, at den atter kan nå begyndelsestemperaturen (ca. en time). Målerne skal kunne tåle en strømimpuls (f.eks. opnået ved afladning af en kondensator eller fra nettet ved en tyristorstyring), hvis spidsværdi er lig med 50 gange maksimumsstrømmen (med et maksimum på 7000 A) og som opretholder en værdi på over 25 gange maksimumsstrømmen (eller 3500 A) i 1 ms. Ved afslutningen af denne afprøvning må fejlvariationen ikke være over 1,5 % af basisstrømmen ved effektfaktor 1. 5.5. Fejlvariation, der skyldes målerens egen varme Måleren, der først har været udsat for referencespændingen i mindst en time, uden at der har været sat strøm til strømkredsene, belastes ved maksimumsstrøm. Målerens fejl måles umiddelbart efter, at den er blevet belastet, og derpå med tilstrækkelig korte mellemrum til, at der kan opregnes en korrekt kurve over fejlvariationen som funktion af den forløbne tid. Prøvningen skal fortsættes i mindst en time og i alle tilfælde indtil den variation, der konstateres inden for et tidsrum på 20 min., ikke overstiger 0,2 %. Den fejlvariation, der skyldes målerens egen varme, og som måles som angivet ovenfor, må ikke overstige 1 % for effektfaktor 1 og 1,5 % for effektfaktor 0,5. 5.6. Tomgang Under de i punkt 5.2 beskrevne forhold, og når målerens strømkredse er afbrudte, må rotor ikke dreje i tomgang ved nogen spændingsværdi, der ligger mellem 80 og 110 % af referencespændingen: rotor kan dreje lidt, men må ikke i noget tilfælde gennemføre en omdrejning. Hvis tælleværket består af talruller, gælder denne forskrift når kun en rulle er koblet til. 5.7. Start Under de i punkt 5.2 beskrevne forhold skal en måler, der udsættes for en strøm, der er lig 0,5 % af basisstrømmen, ved effektfaktor 1 gå tydeligt i gang og fortsætte med at dreje. Det skal kontrolleres, at rotor drejer en fuld omgang. Hvis tælleværket består af ruller, gælder denne forskrift for en eller to ruller, der er koblet til. 5.8. Tælleværkets overensstemmelse med målerens aflæsningskonstant Forholdet mellem rotorens omdrejninger og tælleværkets angivelser skal være korrekt. 5.9. Indstillingsmargen Når måleren er indstillet, så den opfylder nærværende forskrifter, skal den mindst have nedennævnte indstillingsmargener: a) Indstilling ved stor belastning: plus eller minus 4 % af variationen af rotors hastighed ved en strøm, der er lig halvdelen af maksimumsstrømmen, ved referencespænding, frekvens 50 Hz og effektfaktor 1. b) Indstilling ved lille belastning: plus eller minus 4 % af variationen af rotors hastighed ved 5 % af basisstrømmen, ved referencespænding, en frekvens på 50 Hz og effektfaktor 1.

c) Indstilling ved faseforskydning (hvis måleren er udstyret med en sådan indstillingsmekanisme): plus eller minus 1 % af variationen af rotors hastighed ved en strøm på halvdelen af maksimumsstrømmen, ved referencespændingen, en frekvens på 50 Hz og effektfaktor 0,5 (induktiv). Kapitel IV - EØF-typegodkendelse EØF-typegodkendelse af elektricitetsmålere gennemføres i henhold til forskrifterne i direktiv 71/316/EØF. Visse af disse forskrifter er nærmere fastlagt i dette kapitel. 6. EØF-typegodkendelse 6.1. Fremgangsmåde ved typegodkendelse 6.1.1. Tekniske dokumenter Begæring om EØF-typegodkendelse skal være bilagt følgende dokumenter: – en tegning af måleren i dens helhed og eventuelt et fotografi; – en detaljeret beskrivelse af målerens og dens hovedbestanddeles konstruktion (herunder også konstruktionen af disse forskellige varianter); – tegninger af følgende hoveddele (herunder deres forskellige varianter): sokkel, håndtag og fastgørelsespunkter, låg, klemmebræt og klemmekassedæksel, drivelement, vindinger og luftmellemrum, bremsesystemet og dets indstilling, tælleværk, rotor, øvre og nedre rotorleje, temperaturkompenseringsanordninger, anordninger for overbelastningskompensering, regulering af induktiv belastning, lavbelastningsregulering, hjælpekredse, mærkeskilte; – diagram over ydre og indre tilslutninger (herunder hjælpekredse) med angivelse af fasernes rækkefølge; – tabel over spændings- og strømviklinger (antallet af vindinger), og ledernes dimensioner samt isolation; – tabel over konstanter og drejningsmomenter for samtlige spændings- og strømværdier; – en angivelse samt tegninger vedrørende placeringen af verifikationsstemplerne og plomberingerne. 6.1.2. Deponbering af prøvemålere til EØF-typegodkendelse Samtidig med begæringen om typegodkendelse skal der indleveres tre målere, der repræsenterer typen (se punkt 1.9. b). Den kompetente tjeneste kan kræve indlevering af flere målere, såfremt: – begæringen ikke udelukkende gælder for de tre målere, der er omhandlet i første afsnit ovenfor, men også til en eller flere varianter af den (målehusets materiale, eventuel anordning til flere tariffer, anordning til fjernangivelse, anordning, der skal forhindre, at rotor drejer den forkerte vej, osv., der kan betragtes som tilhørende samme type, navnlig når klemmernes anbringelse er forskellig;) – begæringens formål er en udvidelse af en godkendelse for en allerede godkendt type. 6.2. Afprøvning af EØF-typegodkendelse De indleverede målere skal opfylde de tekniske forskrifter i pkt. 2, 3 og 4 og de måletekniske forskrifter i pkt. 5. Det er imidlertid tilladt, for at tage hensyn til afprøvningsudstyrets mulige fejl ved optegningen af fejlkurverne i henhold til tabel I og II at parallelforskyde abcisseaksen med en værdi, der ikke overstiger 1 %, idet det samme gælder for alle kurverne. 6.3. Målepunkter til afprøvningen for EØF-typegodkendelse Ved afprøvninger vedrørende de måletekniske forskrifter i pkt. 5 skal målingerne i alle tilfælde udføres ved følgende punkter:

– for alle enfasemålere og flerfasemålere med symmetrisk belastning, ved effektfator 1: 5 %,10 %, 20 %, 50 %, og 100 % af I b og hvert hele mangefold af I b indtil I maks ; – for alle enfase målere og flerfasemålere med symmetrisk belastning, ved effektfaktor 0,5 (induktiv): 10 %, 20 %, 50 %, og 100 % af I b og for hvert hele mangefold af I b indtil I maks ; – for flerfasemålere med en belastet fase: 20 %, 50 %, og 100 % af I b , 50 %, af I maks og I maks ved effektfaktor 1, og I b ved effektfaktor 0,5 (induktiv). Disse prøvninger gennemføres for alle faserne efter hinanden. Indflydelsesstørrelsernes virkninger undersøges i alle tilfælde ved følgende punkter: – omgivelsestemperaturens indflydelse ved: 0,1 I b , I b og I maks (effektfaktor 1); 0,2 I b , I b og I maks (effektfaktor 0,5 induktiv); – indflydelsen fra stilling, spænding, frekvens, kurveform, magnetisk induktion af ydre oprindelse, en hjælpeanordnings magnetfelt samt fra den mekaniske belastning af hvert af tælleværkerne for de punkter og under de forhold, der er angivet i tabel IV; – faseinverteringens indflydelse (flerfasemålere): ved 0,5 I b , I b og Imaks og symmetrisk belastning samt effektfaktor 1; og ved 0,5 I b ved en enkelt belastet fase og effektfaktor 1 (denne sidste prøvning gentages for hver af faserne); Endvidere gennemføres følgende afprøvning: – prøvning med kortvarige overstrømme, for egenvarme, for igangsætning og med indstillingsmargen udføres i henhold til angivelserne i pkt. 5.4, 5.5, 5.7, og 5.9; – tomgangsprøvning gennemføres ved 80 %, 100 %, og 110 %, af referencespændingen; – afprøvning af tælleværket gennemføres som angivet i pkt. 5.8. Afprøvningens varighed skal være tilstrækkelig til, at aflæsningsusikkerheden ikke overstiger plus eller minus 2 %. 6.4. EØF-typegodkendelsesattest EØF-typegodkendelsesattesten ledsages af de beskrivelser, tegninger og diagrammer, som er nødvendige for at identificere typen og forklare dens virkemåde. Kapitel V - EØF-førstegangsvertifikation EØF-førstegangsverifikation af elektricitetsmålere gennemføres i henhold til forskrifterne i direktiv 71/316/EØF. 2) Disse forskrifter suppleres med følgende særlige bestemmelser: 7. EØF-førstegangsverifikation Førstegangsverifikation af elektricitetsmålere omfatter afprøvning for godkendelse og kontrol af overensstemmelse med den godkendte type. 7.1. Afprøvning for godkendelse Afprøvning af målere for godkendelse skal sikre disses egenskaber på de i pkt. 7.1.1. anførte områder. 7.1.1. Arten af afprøvningen for godkendelse

1. • Prøvning af dielektrikummets fasthed,
2. • Efterprøvning der ikke nødvendiggør åbning af målerhuset;
3. • Tomgangsprøvning,
4. • Startprøvning,
5. til 10. - Nøjagtighedsprøvning,
6. • Efterprøvning af konstanten. Prøvningerne skal helst udføres i den ovenfor angivne rækkefølge. Detaljerne gives i pkt. 7.1.2 og 7.1.3. 7.1.2. Vilkår for afprøvning for godkendelse Kontrollen skal gennemføres på hver måler, med lukket målerhus, undtagen for visse mekaniske egenskaber og, om nødvendigt, for kontrol af tælleværket.

Hvis førstegangsverifikation finder sted i fabrikantens værksted, kan det imidlertid tillades, at afprøvningen foretages med åbent målerhus, under forbehold af, at det forud er konstateret, at lågets indflydelse er ubetydelig. Ved kontrol af de dielektriske egenskaber skal målerhus dog være lukket. Efter en tilfredsstillende afprøvning af dielektrikummets fasthold, men forud for enhver anden kontrol, skal målerne være tilsluttet i mindst en halv time, ved referencespænding og ved en strøm på ca. 0,1 Ibmed effektfaktor 1. Denne tilslutning muliggør opvarmning af spændingskredsen på forhånd og efterprøvning af, at rotor drejer frit. Prøvninger nr. 3 til 11 skal gennemføres under de i tabel III eller tabel V angivne forhold. Tabel V 7.1.3. Udførelse af afprøvning for godkendelse 7.1.3.1. Efterprøvning af dielektrikummets fasthed (prøve nr. 1) Vekselspændingen består i, at der tilsluttes en vekselspænding i et minut med en frekvens på 50 Hz og en effektivværdi på 2 kV mellem samtlige klemmer tilsluttet hinanden og den plane metaloverflade, hvorpå måleren er anbragt. Til denne prøve er de hjælpekredse, hvis nominelle spænding er lavere end eller lig med 40 V, forbundet med den plane metaloverflade. Denne prøve udføres af fabrikanten, under dennes ansvar og på hvert apparat. Den kompetente måletekniske tjeneste fører kontrol hermed. 7.1.3.2. Efterprøvning med lukket målerhus (prøve nr. 2) – kontrol, af, at målerhuset og klemmebrættet tilsyneladende er i god stand; – at skalaen er anbragt korrekt; – tilstedeværelse af alle de foreskrevne påskrifter. 7.1.3.3. Tomgang (prøve nr. 3) Valget mellem følgende to prøver overlades til den kompetente måletekniske tjeneste: – når måleren er under referencespænding, ved effektfaktor 1, ved en strøm på 0,001 I b , foretager rotoren ikke en hel omdrejning; – prøven udføres i overensstemmelse med punkt 5.6. 7.1.3.4. Igangsætning (prøve nr. 4) Såfremt tomgangsprøven er udført under de i pkt. 7.1.3.3, første led, anførte forhold, skal startprøven udføres således: når måleren er under referencespænding, ved effektfaktor 1, ved en strøm på 0,006 I b , skal rotor foretage mere end en omdrejning. Såfremt tomgangsprøven er udført under de i pkt. 7.1.3.3, andet led, anførte forhold, skal startprøven udføres i overensstemmelse med pkt. 5.7. Anmærkning : For flerfasemåleres vedkommende skal prøve nr. 3 og 4 udføres med alle faser belastede. 7.1.3.5. Nøjagtighedsprøver (prøve nr. 5 til 10) Nøjagtighedsprøven skal gennemføres ved de strøm- og effektfaktorværdier, der er angivet i tabel VI. Det er i dette øjemed ikke nødvendigt at afvente, at viklingernes termiske ligevægt er nået. Da denne prøve ikke i almindelighed gennemføres under de forhold, som gælder for typegodkendelsen, anvendes de forhøjede værdier i nedenstående tabel i stedet for værdierne i tabel I og II. Tabel VI Anmærkning: For målere til flere tariffer skal prøve nr. 5 gentages med de angivelser, der svarer til hver af tarifferne. Strømtilførslen til den eller de elektromagneter, der anvendes ved tarifskifte, finder sted i henhold til angivelserne i tilslutningsdiagrammet.

Tolerancer må ikke udnyttes systematisk i samme retning. 7.1.3.6. Kontrol af tælleværkets overensstemmelse med målerens aflæsningskonstant (prøve nr. 11) Det er nødvendigt at sikre sig, at forholdet mellem antallet af rotorens omdrejninger og angivelserne på tælleværket (tælleværkerne) er korrekt. 7.1.3.7. Målesikkerhed Måleapparaterne og andet udstyr, der anvendes til at gennemføre prøvningerne nr. 5 til nr. 10 og eventuelt nr. 11, skal have egenskaber som sikrer at de målefejl, der kan tilskrives dem, ikke overstiger, i relativ værdi: – plus eller minus 0,4 % ved effektfaktor 1 – plus eller minus 0,6 % ved effektfaktor 0,5 (induktiv). 7.2. Afprøvning af overensstemmelse med den godkendte type 7.2.1. Arten af afprøvningen af overensstemmelse med den godkendte type Med henblik på at bestemme, om de måletekniske egenskaber hos de målere, der bliver fremstillet og forelagt til førstegangsjustering, stadig er i overensstemmelse med dette direktivs forskrifter, kan der, med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente måletekniske tjeneste, gennemføres efter afprøvningen for godkendelse en afprøvning af overensstemmelse med den godkendte type, foretaget på tre vilkårligt valgte målere. Denne afprøvning består af en eller flere prøver valgt blandt dem, der er beskrevet i dette direktiv (pkt. 3 og 5), og især blandt dem, der gør det muligt at fastsætte virkningerne af indflydelsesstørrelserne. Disse prøver skal udføres under de referenceforhold, der er beskrevet i pkt. 5.2, på de målepunkter, der er anført i pkt. 6.3. Følgende egenskaber kan ligeledes kontrolleres efter at målerhuset er blevet åbnet: – den beskyttende overflade, f.eks. af malingens kvalitet; – omsætningsforhold; – præcisionen af tælleværkets indgribning; – lodningernes og svejsningernes kvalitet; – skruernes tilspænding; – om der findes filspåner og metalstøv; – indstillingsmargin (visuel undersøgelse). Anmærkning Når fremstilling af målere af en given model er regelmæssig, er det ønskeligt, at hyppigheden af afprøvningen for overensstemmelse med den godkendte type står i forhold til produktionens størrelse. Desuden skal denne fremgangsmåde anvendes hver gang fejl, der forekommer at være systematiske, forfindes ved afprøvningen for godkendelse eller ved andre prøver. 7.3. Verifikations- og plomberingsstempler Målere, der har opfyldt førstegangsverifikationskravene, skal mærkes med EØF-førstegangsverifikationsstempler. Plomberne skal forsynes med EØF-førstegangsverifikationsstempler og anbringes sådan, at det er umuligt at få adgang til tælleværkets indre mekanisme uden at bryde plomberne med verifikationsstemplerne for EØF-førstegangsverifikation. 2) Fælles bestemmelser om måleinstrumenter, gennemført ved bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og -verifikation. Målerens dele Δ i °C Viklinger 60 Målerhusets yderflader 25 stuetemperatur 15º C til 25º C relativ fugtighed 45% til 75% atmosfærisk tryk 86 k Pa til 106 k Pa (860 til 1060 milibar) Afprøvningsspændingens effektivværdi Afprøvningsspændingens tilførselspunkter

A. Afprøvning, der kan foretages med kappe og klemmekassedæksel fjernet mellem stel og: 2 kV a) hver gruppe af et og samme drivende elements spændingsspoler, som under normal brug er indbyrdes forbundet, men er adskilte og passende isoleret imod andre kredsløb; 2 kV b) hver hjælpekreds eller gruppe af hjælpekredse med et fælles punkt, hvor referencespændingen er højere end 40 V; 500 V c) hver hjælpekreds, hvis referencespænding er lavere end eller lig med 40V. 600 V eller to gange den referencespænding, der tilføres spændingsviklingerne under referenceforhold, når denne er > 300 V (den højeste af disse to) B. Afprøvning, der kan foretages med fjernet klemmekassedæksel og det udvendige hus på plads, når det er af metal – mellem strømkredsen og spændingskredsen i hvert drivende element, der normalt er forbundet med hinanden, men denne forbindelse midlertidigt afbrudt under afprøvningen( ) C. Afprøvning, der foretages med lukket hus, kappe og klemmekassedæksel plads 2 kV – mellem alle strøm- og spændingskredsene samt de hjælpekredse, hvis referencespændinger er højere end 40 V, forbundet indbyrdes og til målerens jord. ( ) Det drejer sig ikke i egentlig forstand om at afprøve dielektrikummets fasthed, men om at kontrollere, at isoleringsafstandene er tilstrækkelige, når tilslutningsanordningen er afbrudt. Strømværdi Effektfaktor Plus- og minustolerancer 0,05 I b 2,5% fra 0,1 I b til I maks 2 % 0,1 I b 0,5 induktiv 2,5 % fra 0,2 I b til I maks 0,5 induktiv 2 % Strømværdi Effektfaktor Plus- og minustolerancer fra 0,2 I b til I b 3 % fra I b til I maks 4 % I b 0,5 induktiv 3 % Ved basisstrømmen og med effektfaktor 1 må forskellen mellem tolerancen for måleren kun med en enfaset belastning og tolerancen i % med symmetriske flerfasede belastninger ikke overstige 2,5 %. Anmærkning : Ved en flerfasemåler med kun en fase belastet forstås, at den ved et net med fire ledere (hvoraf en nulleder) aftager strøm bestemt af en fasespænding og ved et net med tre ledere (uden nulleder) aftager strøm bestemt af en sammensat spænding. I alle tilfælde skal den symmetriske spænding forblive tilsluttet måleren. 5.2. Referenceforhold Afprøvninger til bestemmelser af fejl og fejlvariationer som funktion af indflydelsesstørrelserne skal - bortset fra undtagelser, der udtrykkeligt er nævnt i dette bilag - foretages under følgende referenceforhold: a) måleren skal være lukket, dvs. udstyret med sit dæksel; b) i tælleværker med ruller må kun den rulle, der drejer hurtigst, være koblet til, selvom den ikke er synlig; c) inden hver måling skal spændingen have været tilsluttet i mindst en time og målestrømmene skal reguleres efter gradvis stigende eller faldende værdier og tilsluttes længe nok til at rotors drejningsbevægelse bliver stabil; desuden, for flerfasemålere: d) skal fasernes orden svare til den direkte rækkefølge (som vist i tilslutningsdiagrammet); e) skal spænding og strøm være praktisk taget symmetriske, dvs. at: hver enkelt eller sammensat spænding ikke afviger med mere end 1 % fra de tilsvarende gemmensnitsspændinger;

hver af strømmene i lederne ikke afgiver med mere end 2 % fra gennemsnittet af disse strømme; hver af disse strømmes faseforskydning i forhold til den tilsvarende fasespænding ikke indbyrdes afviger med mere end 2º, uanset effektfaktoren Indflydelsesstørrelsernes referenceværdi med specificeret tolerance er anført i nedenstående tabel III. Indflydelsesstørrelse Referenceværdi Tolerance Stuetemperatur Den af fabrikanten angivne referencetemperatur, hvis en sådan findes, eller 23º C ± 2º C Stilling Lodret stilling ( 1) ± 0,5º Spænding Referencespænding ± 1 % Frekvens Referencefrekvens 50 Hz ± 0,5 % Kurveform Spænding og strøm har næsten sinusform Klirfaktor under 3 % Udefra kommende magnetisk induktion på 50 Hz Magnetisk induktion lig nul Induktionsværdi, som ikke fremkalder nogen relativ fejlvariation over 0,3 %( 2) ( 1) Bestemmelse af den lodrette driftsstilling Fremstillingen og samlingen af måleren skal være sådan, at der er sikkerhed for en korrekt lodret stilling (i begge vinkelrette planer: »for-bag« og »venstre-højre«), når a) målerens grundplade anbringes imod en lodret væg, b) en mærkekant (f.eks. klemmebrættets nedre kant) eller en mærkestreg afsat på målerhuset er vandret. ( 2) Afprøvningsmetoder til gennemførelse af denne kontrol består i: a) for en enfasemåler, at bestemme forskellen mellem målerens fejl først med måleren normalt tilsluttet nettet, dernæst efter at der er byttet om på til- og afgangsledningerne på strøm- og spændingskredsene. Halvdelen af forskellen mellem de to fejl er fejlvariationens værdi. Da det ydre fasefelt ikke kendes, skal kontrollen gennemføres ved 0,1 I b for effektfaktor 1 og ved 0,2 I b for effektfaktor 0,5; b) for en fejlfasemåler, at foretage tre målinger ved 0,1 b og effektfaktor 1; efter hver måling ombyttes tilslutningerne til strøm- og spændingskredsløbene 120º uden at skifte fasernes sekvens. Den største forskel mellem hver fejl, der således måles, og deres gennemsnit er fejlvariatinens værdi. Indflydelsesstørrelse Afprøvningens art og vilkår Effektfaktor Maksimalværdi for den gennemsnitlige temperaturkoefficient plus eller minus Temperatur ( 1) fra 0,1 I b til I maks 0,1 %/K fra 0,2 I b til I maks 0,5 induktiv 0,15 %/K ( 1) Ved en given temperatur mellem 10 og 30º C bestemmes den gennemsnitlige temperaturkoefficients værdi for et område på 20º C centreret om denne temperatur. Indflydelsesstørrelse Afprøvningens art og vilkår Effektfaktor Maksimalværdi for den gennemsnitlige temperaturkoefficient plus eller minus Plus- og minustolerancer Stilling For en hældning på 3 grader i forhold til lodret i en hvilken som helst retning: 1 = 0,05 b 1 = I b og I maks 1 1 1 3 % 1 0,5 % Spænding For en variation på plus eller minus 10 % i forhold til referencespændingen: I = 0,1 I b I = 0,5 I maks I = 0,5 I maks 1 1 0,5 induktiv 1,5 % 1 % 1,5 % Frekvens For en variation på plus eller minus 5 % i forhold til 50 Hz: I = 0,1 I b I = 0,5 I maks I = 0,5 I maks 1 1 0,5 induktiv 1,5 % 1,3 % 1,5 % Kurveform( 1) Ved en stigning på 10 % af den 3. harmoniske i strømkurven:

I = I b 0,8 % Magnetisk induktion af ydre oprindelse( 2) Ved en magnetisk induktion på 0,5 mT, ved referencefrekvensen under de dårligst mulige fase- og retningsforhold: I = I b 3 % Invertering af fasernes rækkefølge Ved en invertering af fasernes direkte rækkefølge: fra 0,5 I b til I maks symmetrisk belastning 1,5 % I = 0,5 I b kun én fase belastet 2 % Magnetfelt fra en hjælpeanordning I = 0,05 I b 1 % Mekanisk belastning af tælleværket eller af hvert af tælleværkerne( 3) I = 0,05 I b 2 % ( 1) Ved bestemmelsen af en fejlvariation som funktion af kurveformen skal spændingskurvens indhold af harmoniske ligge under 1 % og fasen af den tredje harmoniske, der påføres strømkurven, skal variere fra nul til 360º. ( 2) Den nødvendige induktion opnås i centrum af en cirkelformet spole med en gennemsnitsdiamter på 1 m, med firkantet tværsnit og med ringe radial tykkelse i forhold til diameteren, som afgiver en magnetomotorisk kraft, som svarer til 400 amperevindinger. ( 3) Indflydelsen af den mekaniske belastning af tælleapparatet udlignes ved indstilling af måleren. Indflydelsesstørrelse Referenceværdi Plus- og minustolerance Omgivelsestemperatur 23 grader C 2º C ( 1) Stilling lodret 1º Spænding referencespænding 1,5 % Frekvens 50 Hz 0,5 % Spændings-og strømkurveform sinusformet klirfaktor højst 5 % Magnetisk induktion af ydre oprindelse ved en frekvens på 50 Hz ingen induktion, der ikke medfører en fejlvariation over 0,3 % ved 0,1 I b , og effektfaktor 1 ( 2) Desuden, for flerfasemålere Fasernes orden direkte rækkefølge Spændingernes og strømmenes asymmetri(3) ingen som i pkt. 5.2. e), hvor 1 % erstattes af 1,5 % ( 1) Prøvningerne kan gennemføres ved en temperatur, der ligger udenfor området 21 - 25I C, men inden for området 15 - 30I C, på betingelse af, at der foretages en rettelse i forhold til referencetemperaturen 23I C, idet der anvendes den gennemsnitlige temperaturkoefficient, der er angivet af fabrikanten. ( 2) Se anmærkning 2 til tabel III. ( 3) Undtagen for prøvning med kun en belastet fase. Prøvens nummer Strømværdi Effektfaktor Målere Flerfasemåleres belastning Plus- og minustolerancer 00,5 I b enfase og flerfase symmetrisk 3 %(1) I b enfase og flerfase symmetrisk 2,5 % I b 0,5 induktiv enfase og flerfase symmetrisk 2,5 % 8 og 9 I b flerfase 1 fase belastet (1. prøvning med 2 af faserne) 3,5 % 10 I maks enfase og flerfase symmetrisk 2,5 % ( 1) For målere til maksimumsstrøm, som ligger over fire gange basisstrømmen, forhøjes plus- og minimumstolerancen ved prøve nr. 5 med 0,5 % i det i artikel 3 omhandlede tidsrum på 51/2 år.