Tilbage
Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel\n(Optjening af ferieydelse under barselorlov)
DanmarkLov2003
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 1153 af 19/12/2003 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
§ 1. I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 417 af 10. juni 2003, foretages følgende ændring:
- Efter § 18 indsættes:
- »§ 18 a. I dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår.
- Stk. 2. Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til
- løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven m.v.,
- feriegodtgørelse efter ferieloven m.v. mindst svarende til dagpengesatsen efter § 9 eller
- feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
- Stk. 3. Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.
- Stk. 4. § 9, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.
- Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse.«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Givet på Amalienborg, den 19. december 2003, den 19. december 2003 Margrethe R. Givet på Amalienborg, den 19. december 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Claus Hjort Frederiksen
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. juni 2005