Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner
BEK nr 1183 af 15/12/2003 I medfør af § 199, stk. 11, og § 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003 og § 71, stk. 10, § 113 og § 132, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lov nr. 1169 af 19. december 2003, fastsættes:
Anvendelsesområde
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, investeringsforeninger og specialforeninger samt fåmandsforeninger. Disse virksomheder under tilsyn betegnes i det følgende som finansielle virksomheder eller blot virksomheder. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på koncerner som helhed og de enkelte virksomheder i koncerner, hvor moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. stk. 1, en finansiel holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed samt, hvor virksomheden i den finansielle holdingvirksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje datterselskaber, der er forsikringsselskaber.
Den eksterne revision
Den eksterne revision
(Stk. 2)
§ 2. Den eksterne revision skal revidere årsregnskabet og koncernregnskabet i overensstemmelse med god revisionsskik og kontrollere, om disse er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæggelsen. Stk. 2. Den eksterne revision skal herunder kontrollere, om:
- årsregnskabet er rigtigt opstillet på grundlag af bogføringen og opgjort under omhyggelig hensyntagen til bestående værdier, rettigheder og forpligtelser,
- årsberetningen indeholder de krævede oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens og koncernens økonomiske udvikling, og at årsberetningen ikke er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet, og
- årsregnskabet og koncernregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
§ 3. Den eksterne revision skal kontrollere, om: Den eksterne revisions protokol
- virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, og om kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder overholdes,
- virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er betryggende,
- der føres kontrol med virksomhedens beholdning af værdipapirer og lignende,
- bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet,
- der foretages de foreskrevne meddelelser til Finanstilsynet, jf. § 75 og § 200 i lov om finansiel virksomhed og § 72 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og
- transaktioner mellem virksomheden og virksomheder omfattet af § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, herunder om disse har påført virksomheden særlige risici.
(Stk. 6)
§ 4. Til brug for bestyrelsen i virksomheder med hjemsted i Danmark skal den eksterne revision føre en revisionsprotokol. Der skal i protokollen redegøres for den i årets løb udførte revision, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner. Protokollen skal fremlægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af den samlede bestyrelse og revisionschefen. Stk. 2. I protokollatet vedrørende årsregnskabet skal der redegøres for den udførte revision samt konklusionen herpå. I et særskilt afsnit i protokollatet vedrørende årsregnskabet skal den eksterne revision opsummere samtlige bemærkninger, som revisionen har givet anledning til at fremføre over for bestyrelsen. Opsummeringen skal indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende det pågældende regnskabsår samt en status vedrørende de bemærkninger, som fremgik som åbenstående i protokollatet vedrørende det foregående årsregnskab. Stk. 3. Der skal i protokollatet vedrørende årsregnskabet oplyses, om:
- virksomhedens væsentlige forretningsgange og interne kontrolprocedurer fungerer betryggende,
- virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed fungerer betryggende,
- værdiansættelsen af virksomhedens aktiver, passiver og eventuelle poster uden for balancen er foretaget i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser samt god regnskabsskik, og
- årsregnskabet og koncernregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat. Stk. 4. I protokollatet vedrørende årsregnskabet skal afgives erklæring om:
- hvorvidt de af bestyrelsen bevilgede engagementer til og modtagne sikkerhedsstillelser fra bestyrelsesmedlemmer eller direktører samt selskaber, hvori disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer, er bevilget i henhold til virksomhedens sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, og
- hvorvidt kontrollen i henhold til § 77, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, og § 34, stk. 5, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger har givet anledning til bemærkninger. Stk. 5. Revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet skal indeholde følgende oplysninger om transaktioner mellem virksomheden og virksomheder omfattet af § 2 i Finanstilsynets bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner:
- om bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner, §§ 3-6, er overholdt,
- om den finansielle virksomheds retningslinier og forretningsgange vedrørende transaktioner vurderes som værende betryggende,
- en nærmere beskrivelse af de transaktioner, som er af væsentlig betydning eller usædvanlig art,
- om transaktionerne har påført virksomheden særlige risici, og
- væsentlige fejl eller mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemgangen af transaktionerne. Stk. 6. Det skal enten i den interne eller eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet oplyses, om der er etableret forretningsgange med henblik på overholdelsen af bestemmelsen i § 182 i lov om finansiel virksomhed.
(Stk. 10)
Stk. 7. I virksomheder, der har intern revision, jf. § 6, skal det i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet oplyses om:
- de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillende, og
- den eksterne revision er enige i indholdet af den interne revisions protokol, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvori uenigheden består. Stk. 8. I protokollatet vedrørende årsregnskabet for moderselskaber skal væsentlige bemærkninger til de regnskabsmæssige og revisionsmæssige forhold i de enkelte datterselskaber omtales. Stk. 9. En kopi af protokollatet vedrørende årsregnskabet skal af virksomheden indsendes til Finanstilsynet samtidig med en kopi af det af bestyrelsen godkendte årsregnskab og koncernregnskab. Stk. 10. Stk. 4, 5 og 9 finder ikke anvendelse for revisionsprotokollater for dattervirksomheder, der ikke er finansielle virksomheder, jf. § 1, stk. 1.
§ 5. Såfremt virksomheden har en intern revision, der opfylder bestemmelserne i kapitel 3, kan den eksterne revision aftale med revisionschefen, jf. § 7, stk. 1, at redegørelserne efter § 4, stk. 2, 2. og 3. punktum, § 4, stk. 3, og 5, § 21, stk. 3-7, og § 29 alene fremgår af den interne revisions protokol. Aftalen herom skal fremgå af revisionsaftalen.
Den interne revision
Den interne revision
§ 6. Bestyrelsen kan bestemme, at der skal oprettes en intern revision, jf. dog §§ 19, 22, og 28.
(Stk. 6)
§ 7. Den interne revision ledes af en revisionschef. Ansættelse og afskedigelse af revisionschefen kan alene foretages af bestyrelsen. Ansættelse og afskedigelse af revisionschefen kan foretages for koncernen som helhed. Stk. 2. Revisionschefen skal have en teoretisk uddannelse svarende til, hvad der kræves for at blive statsautoriseret eller registreret revisor. Stk. 3. Revisionschefen skal ved ansættelsen have deltaget i praktisk revisionsarbejde i mindst 3 år inden for de seneste 5 år. Stk. 4. Bestyrelsen kan udpege en eller flere vicerevisionschefer. Stk. 5. Bestyrelsen kan udpege en vicerevisionschef som stedfortræder for revisionschefen. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-3, § 8 og § 9 vedrørende revisionschefen finder tilsvarende anvendelse for vicerevisionschefer, herunder stedfortrædere.
(Stk. 3)
§ 8. Når en revisionschef tiltræder, skal dette indberettes til Finanstilsynet senest 1 måned efter tiltrædelsen. Stk. 2. Bestyrelsen skal ved indberetning til Finanstilsynet om ansættelse af revisionschefen, jf. stk. 1, afgive en erklæring om, at revisionschefen opfylder kravene efter § 7, stk. 2 og 3. Stk. 3. Når en revisionschef afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og revisionschefen senest 1 måned efter fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden herfor.
(Stk. 2)
§ 9. Revisionschefen har adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendig for revisionens gennemførelse, herunder bestyrelsesprotokollen. Stk. 2. Revisionschefen og medarbejderne i den interne revision må ikke deltage i andet arbejde i virksomheden eller koncernen end det, som er omfattet af revisionsaftalen, jf. § 11, jf. dog § 10, nr. 1 og 5.
§ 10. I virksomheder henholdsvis koncerner, der har en intern revision, skal der foreligge en funktionsbeskrivelse, der er godkendt af bestyrelsen. Funktionsbeskrivelsen kan udarbejdes for koncernen som helhed og tiltrædes af de enkelte koncernselskabers bestyrelser. Funktionsbeskrivelsen skal som minimum indeholde bestemmelser om:
- den interne revisions almindelige beføjelser, ansvar og arbejdsopgaver,
- medarbejdernes kvalifikationer,
- at ansættelse og afskedigelse af medarbejdere i den interne revision skal foretages eller godkendes af revisionschefen, og at medarbejdernes uddannelse skal godkendes af revisionschefen,
- den interne revisions budget, og at dette godkendes af bestyrelsen, og
- oplysning om aftaler mellem virksomhedens ledelse og den interne revision om udførelse af særlige revisionsopgaver. Engangsopgaver og opgaver af midlertidig karakter behøver alene at fremgå af den interne revisions protokol.
(Stk. 2)
§ 11. I virksomheder henholdsvis koncerner, der har en intern revision, skal revisionsarbejdet udføres i overensstemmelse med god revisionsskik og i henhold til en revisionsaftale mellem den eksterne revision og revisionschefen. Revisionsaftalen kan udarbejdes for koncernen som helhed. Stk. 2. Revisionsaftalen skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvilke revisionsopgaver der skal udføres, og hvilke af disse opgaver der påhviler henholdsvis den eksterne revision og den interne revision. Aftalen skal tillige indeholde retningslinier for samarbejdet mellem den eksterne revision og den interne revision, herunder for det arbejde den eksterne revision skal udføre i forbindelse med kontrol af intern revisions arbejde.
(Stk. 2)
§ 12. I virksomheder, der har en intern revision, skal den interne revision tillige være intern revision i de virksomheder, der omfattes af § 1, stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden drives midlertidigt med henblik på afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Den interne revisions protokol
(Stk. 4)
§ 13. Til brug for bestyrelsen i virksomheder med hjemsted i Danmark skal den interne revision føre en revisionsprotokol. Der skal i protokollen redegøres for den i årets løb udførte revision, som kan danne grundlag for revisionsmæssige delkonklusioner. Protokollen skal fremlægges på ethvert bestyrelsesmøde, og enhver protokoltilførsel skal underskrives af den samlede bestyrelse og den eksterne revision. Stk. 2. I den interne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet skal der redegøres for den udførte revision samt konklusionen herpå. I et særskilt afsnit i protokollatet vedrørende årsregnskabet skal den interne revision opsummere samtlige bemærkninger, som revisionen har givet anledning til at fremføre over for bestyrelsen. Opsummeringen skal indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende det pågældende regnskabsår samt en status vedrørende de bemærkninger, som fremgik som åbentstående i protokollatet vedrørende det foregående årsregnskab. Stk. 3. I protokollatet vedrørende årsregnskabet skal det oplyses, om den interne revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om. Stk. 4. § 4, stk. 8, 9 og 10, finder tilsvarende anvendelse på den interne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet.
Revisionspåtegningen
Revisionspåtegningen
(Stk. 2)
§ 14. Den eksterne revisions påtegning på årsregnskabet, koncernregnskabet samt årsregnskabet for dattervirksomheder skal afgives efter bestemmelserne i kapitel 2 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer m.v. Stk. 2. Kravet om påtegning af dattervirksomheders årsregnskaber gælder kun for disse, hvis den eksterne revision har forestået revisionen.
(Stk. 3)
§ 15. Revisionschefen skal afgive en påtegning på årsregnskabet, koncernregnskabet og årsregnskabet for dattervirksomheder med hjemsted i Danmark. Stk. 2. Revisionschefens påtegning indebærer, at den interne revision er udført i henhold til aftalen om arbejdsdelingen indgået med den eksterne revision, jf. § 11, stk. 2, samt, at årsberetningen indeholder de krævede oplysninger, herunder oplysninger om virksomhedens og koncernens økonomiske udvikling, og at årsberetningen ikke er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet. Stk. 3. Påtegningen skal indeholde forbehold, såfremt den af intern revision foretagne revision indebærer, at årsregnskabet eller koncernregnskabet efter revisionschefens opfattelse ikke giver et retvisende billede af virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
Fællesbestemmelser
Fællesbestemmelser
§ 16. En finansiel virksomhed eller en virksomhed inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den eksterne revision, den interne revisionschef eller vicerevisionschef.
§ 17. Hvis den eksterne revision eller den interne revision må formode, at virksomheden henholdsvis koncernen ikke opfylder eller inden for en overskuelig fremtid ikke vil kunne opfylde kravene til solvens, jf. § 124-126, i lov om finansiel virksomhed, eller kapitalkrav i § 4 og § 111 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger, skal den pågældende straks meddele Finanstilsynet dette.
§ 18. Ved afgivelse af oplysninger og erklæringer, jf. § 4, § 5, § 21, § 25, § 29, § 31 og § 33, skal det vurderes, hvilke af disse der er relevante for det pågældende selskab. Såfremt en oplysning eller en erklæring ikke skal afgives i relation til et selskab, skal dette begrundes i protokollatet.
Særbestemmelser for pengeinstitutter
Særbestemmelser for pengeinstitutter
(Stk. 2)
§ 19. I institutter, der i henhold til det seneste godkendte årsregnskab har en balancesum, der overstiger 3 mia. kr., og i det seneste regnskabsår i gennemsnit har haft 50 eller flere fuldtidsansatte, skal der oprettes en intern revision. Stk. 2. For koncerner finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
§ 20. Den eksterne revision skal, ud over de i § 2 og § 3 nævnte forhold, kontrollere:
- om instituttet kan beregne den enkelte indskyders og investors dækkede aktiver,
- instituttets opgørelse af dækkede aktiver,
- om instituttet overholder bestemmelserne i § 72 i lov om finansiel virksomhed, og
- om der føres kontrol med instituttets beholdninger, der indgår i skattebegunstigede opsparinger, jf. § 50 i lov om finansiel virksomhed, samt depoter indlagt af kunder.
(Stk. 7)
§ 21. I den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet skal det oplyses, om instituttet kan beregne den enkelte indskyders og investors dækkede aktiver. Stk. 2. I såvel den eksterne revisions som den interne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet skal det oplyses, om instituttets samlede hensættelser anses at dække den tabsrisiko, der hviler på instituttets engagementer. Stk. 3. Den eksterne eller den interne revision skal i institutter, der for kunder har etableret skattebegunstigede opsparinger, jf. § 50 i lov om finansiel virksomhed, i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet særskilt erklære, om instituttets retningslinier, forretningsgange og forvaltning er betryggende, samt om der ved den stikprøvevise revision er konstateret væsentlige fejl eller mangler for så vidt angår:
- overholdelsen af de lovgivningsmæssige placeringsregler,
- instituttets efterlevelse af de skriftlige retningslinier for administration af enkelte puljeordninger, herunder de til puljedeltagerne udleverede skriftlige aftalevilkår,
- overholdelsen af instituttets forretningsgange for forvaltning af puljeaktiverne,
- afregningskurserne i forbindelse med instituttets eller koncernforbundne virksomheders handler med puljeaktiver, og
- overførslen af hele afkastet fra puljerne til puljedeltagerne efter fradrag af afgifter og administrationsgebyrer m.v. i overensstemmelse med de skriftlige retningslinier. Stk. 4. Den eksterne eller den interne revision skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet erklære sig om instituttets 10 største engagementer og øvrige engagementer, der overstiger 10 pct. af den ansvarlige kapital opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksomhed. Engagementer med centralregeringer eller centralbanker i zone A som defineret i bekendtgørelse om kapitaldækning , den danske stat, danske kommuner eller amtskommuner, realkreditinstitutter, inden- og udenlandske pengeinstitutter m.v. medtages dog kun, når særlige forhold tilsiger dette. Stk. 5. Erklæringen efter stk. 4 skal indeholde oplysninger om engagementernes størrelse, eventuelle tilsagte rammer for terminsforretninger og andre forretninger med finansielle instrumenter, indlagte sikkerheder og deres skønnede værdi, om der er hensat på engagementerne, eller om der i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår har været afskrevet på engagementerne, samt om debitors økonomiske forhold. Revisors samlede vurdering af risikoen på hvert enkelt engagement under hensyntagen til samtlige foreliggende forhold skal oplyses. Stk. 6. Den eksterne eller den interne revision skal, hvis instituttet har øvrige betydelige engagementer, der giver anledning til væsentlige bemærkninger, i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet afgive en erklæring for disse svarende til den, der afgives efter stk. 4. Stk. 7. I koncerner, jf. § 1, stk. 2, skal erklæringerne efter stk. 4-6 tillige gives på koncernbasis.
Særbestemmelser for realkreditinstitutter
(Stk. 7)
Særbestemmelser for realkreditinstitutter
(Stk. 3)
§ 22. I realkreditinstitutter, der i henhold til det seneste godkendte årsregnskab har en balancesum, der overstiger 3 mia. kr., og i det seneste regnskabsår i gennemsnit har haft 50 eller flere fuldtidsansatte, skal der oprettes en intern revision. Stk. 2. For koncerner finder stk. 1 tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Der skal til den interne revision være knyttet personer, der har de fornødne kvalifikationer til objektivt og uafhængigt af udlånsafdelingens værdiansættelser at efterprøve disse, jf. § 23, stk. 1.
(Stk. 4)
§ 23. Den interne revision skal kontrollere, at realkreditlån tilbydes og udbetales og sikkerheder frigives i overensstemmelse med §§ 3 - 17 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v, regler fastsat i medfør heraf og instituttets forretningsgange. Stk. 2. Den interne revision skal kontrollere, at større samlede engagementer forelægges bestyrelsen i overensstemmelse med instruksen i henhold til § 70 i lov om finansiel virksomhed. Den interne revision skal gennemgå samtlige nye realkreditlån uden offentlig garanti, der i henhold til bestyrelsens instruks til direktionen skal bevilges af bestyrelsen. Konverteringer af lån, der overstiger 10 mio. kr., og samtlige øvrige lånesager gennemgås dels ved tilfældige, repræsentative stikprøver, dels ved gennemgang af de lånesager, hvor belåningsværdien eller instituttets forudsætninger herfor påkalder sig særlig interesse på baggrund af markedsforholdene i det pågældende område for almindelige ejendomme af den pågældende art. Ved gennemgangen skal det tillige kontrolleres, at de oplysninger, som dataregistreres, opfylder Finanstilsynets retningslinier, jf. Finanstilsynets udsøgningssystem. Stk. 3. Revisionsaftalen skal indeholde nærmere retningslinier for kontrollen efter stk. 1 og 2 samt for rapportering af resultaterne heraf til direktion og bestyrelse. Rapporteringen til bestyrelsen skal bl.a. indeholde en redegørelse for stikprøveudvælgelsen og konklusionen på lånesagsgennemgangen samt en særskilt redegørelse for de lånesager, hvor revisionen har fundet, at belåningsværdien burde have været mindre. Rapporteringen skal sendes til Finanstilsynet i kopi. Stk. 4. I realkreditinstitutter uden intern revision påhviler opgaverne efter stk. 1-3 den eksterne revision.
§ 24. Den eksterne revision skal, ud over de i § 2 og § 3 nævnte forhold, kontrollere:
- om der foretages de i lov om finansiel virksomheds §§ 61, stk. 7, foreskrevne indberetninger til Finanstilsynet,
- om realkreditinstituttet kan beregne den enkelte indskyders og investors dækkede aktiver,
- instituttets opgørelse af dækkede aktiver, og
- om instituttet overholder bestemmelserne i § 72 i lov om finansiel virksomhed.
(Stk. 3)
§ 25. I den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet skal det oplyses, om instituttet kan beregne den enkelte indskyders og investors dækkede aktiver. Stk. 2. I såvel den eksterne revisions som den interne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet skal det oplyses, om realkreditinstituttets samlede nedskrivninger svarer til den tabsrisiko, der hviler på realkreditinstituttets engagementer. Stk. 3. Det skal enten i den interne revisions protokollat eller den eksterne revisions protokollat oplyses, om realkreditinstituttet:
- yder lån på grundlag af andet end udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. § 1, stk. 1 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
- driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller hermed accessorisk virksomhed, herunder ved ejerandelsbesiddelse med bestemmende indflydelse, jf. lov om finansiel virksomhed § 26, stk. 1,
- anvender midler fremkommet ved værdipapirudstedelse eller placerer overskydende midler fra blokemission i overensstemmelse med § 20 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
- er påført risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene eller valutasammensætningen på de i § 21, nr. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., nævnte midler,
- holder seriereservefondens midler adskilt fra de øvrige midler i instituttet, jf. § 26, stk. 1, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ,
- placeringsreglerne i § 153 af lov om finansiel virksomhed er overholdt,
- besidder ejerandele i større omfang end tilladt efter lov om finansiel virksomhed § 139, stk. 1, nr. 4, og
- besidder ejendom eller ejerandele i ejendomsselskaber i større omfang end tilladt efter lov om finansiel virksomhed § 147, stk. 1.
(Stk. 5)
§ 26. Den interne revision skal i en særlig erklæring til Finanstilsynet attestere de halvårlige indberetninger, som realkreditinstituttet i medfør af § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed afgiver til Finanstilsynet vedrørende engagementer, som overstiger 10 mio. kr., bortset fra engagementer med stat, kommuner, kreditinstitutter og almene boligselskaber, og:
- som pr. 30. juni henholdsvis 31. december overstiger 1 o/oo af instituttets balance, eller
- hvorpå hensættelsen pr. 30. juni henholdsvis 31. december overstiger 1 o/oo af instituttets ansvarlige kapital. Stk. 2. Til brug for fastlæggelsen af engagementernes relative størrelse efter stk. 1 anvendes balancen fra det senest aflagte årsregnskab. Stk. 3. Erklæringen efter stk. 1 skal afgives i tilknytning til realkreditinstituttets indberetninger af engagementer og hensættelser på engagementer. Erklæringen skal være Finanstilsynet i hænde senest den 15. august henholdsvis den 15. februar. Stk. 4. Ved attestationen efter stk. 1 skal den interne revision tilkendegive, om:
- de er enige i realkreditinstituttets engagementsindberetninger i henhold til Finanstilsynets retningslinier herfor, og
- de for hvert indberettet engagement, hvorpå der er hensat, er enig i forudsætningerne for den beregnede hensættelse og i hensættelsens størrelse. Stk. 5. I realkreditinstittuter uden intern revision påhviler opgaver efter stk. 1-4 den eksterne revision.
Særbestemmelser for forsikringsselskaber
Særbestemmelser for forsikringsselskaber
§ 27. Når der efterfølgende anvendes begreberne forsikringsselskab eller livsforsikringsselskab omfatter dette også tværgående pensionskasser.
(Stk. 3)
§ 28. I skadesforsikringsselskaber, der i henhold til det seneste godkendte årsregnskab har en årlig bruttopræmieindtægt på over 2 mia. kr., og i det seneste regnskabsår i gennemsnit har haft 50 eller flere fuldtidsansatte, skal der oprettes en intern revision. Stk. 2. I livsforsikringsselskaber, der i henhold til det seneste godkendte årsregnskab enten har en årlig bruttopræmieindtægt på over 2 mia. kr. eller forsikringsmæssige hensættelser, der er større end 30 mia. kr., og i det seneste regnskabsår i gennemsnit har haft 50 eller flere fuldtidsansatte, skal der oprettes en intern revision. Stk. 3. For koncerner finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.
(Stk. 2)
§ 29. Det skal enten i den interne revisions eller den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet skal det oplyses, om:
- forsikringsselskabet opfylder kravene til kongruens og lokalisering, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om kongruens og lokalisering,
- forsikringsselskabets reassurancedækning er i overensstemmelse med de af bestyrelsen fastsatte retningslinier,
- kreditrisikoen på de anvendte reassurandører (security) vurderes at være betryggende,
- antallet og størrelsen af eventuelle udestående tilgodehavender hos reassurandører for indtrufne skader, som for den enkelte reassurandør i årets løb har oversteget et beløb svarende til 10% af selskabets egenkapital,
- det er godtgjort, at de forsikringsmæssige hensættelser er opgjort i overensstemmelse med de herfor gældende regler,
- der er en begrundet formodning om, at de forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige til at dække selskabets forsikringsmæssige forpligtelser,
- forsikringsselskabets forretningsgange for afregningsprocedurer for reassurance (afgiven forretning) anses for at være betryggende, og
- forsikringsselskabets forretningsgange til sikring af, at de af bestyrelsen og direktionen udstukne retningslinier for risikopåtagelse overholdes, anses for at være betryggende. Stk. 2. I den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet skal det oplyses om forsikringsselskabet opfylder kravene efter lovgivningens investeringsregler, herunder skal der gives de fornødne bemærkninger efter bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber m.v.
Særbestemmelser for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
Særbestemmelser for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber
§ 30. Den eksterne revision skal for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse efter § 9, stk. 1, og § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, ud over de i § 2 og § 3 nævnte forhold, kontrollere:
- om selskabet opbevarer kundens kontante midler i overensstemmelse med § 97, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og overholder § 97, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,
- om der føres kontrol med, at kunders beholdninger af værdipapirer og lignende holdes adskilt fra selskabets egne værdipapirer og lignende,
- selskabets opgørelse af dækkede aktiver,
- om selskabet overholder bestemmelserne i § 72 i lov om finansiel virksomhed, og
- for fondsmæglerselskaber om, der har tilladelse i henhold til § 9, stk. 8, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, og som udfører tjenesteydelser med derivatkontrakter, afdækker derivatkontrakterne med andre værdipapirhandlere.
(Stk. 3)
§ 31. I den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet for fondsmæglerselskaber skal det oplyses, om:
- selskabet kan beregne den enkelte indskyders og investors dækkede aktiver, og
- selskabets virksomhed er i overensstemmelse med selskabets tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. Stk. 2. § 31, nr. 1 finder tilsvarende anvendelse for den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet for investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse efter § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 3. § 31, nr. 2 finder tilsvarende anvendelse for den eksterne revisions protokollat vedrørende årsregnskabet og koncernregnskabet for investeringsforvaltningsselskaber.
Særbestemmelser for investeringsforeninger og specialforeninger samt fåmandsforeninger
Særbestemmelser for investeringsforeninger og specialforeninger samt fåmandsforeninger
§ 32. Den eksterne revision i investeringsforeninger og specialforeninger samt fåmandsforeninger skal, ud over de i § 2 og § 3 nævnte forhold, kontrollere, om:
- beregningerne af emissions- og indløsningskursen foretages i overensstemmelse med § 48, stk. 5, og § 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger m.v.,
- der føres kontrol med, at placeringsreglerne, jf. kapitel 13-15 og § 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsordninger, overholdes, og
- foreningen eller en afdeling har været eller er under lovens mindste krav til formuestørrelse, jf. § 4, stk.7, og § 111, stk. 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
§ 33. I protokollatet vedrørende årsregnskabet for investeringsforeninger og specialforeninger samt fåmandsforeninger skal der ikke gives den i § 4, stk. 4, nr. 1, nævnte erklæring.
Strafbestemmelser og ikrafttræden
Strafbestemmelser og ikrafttræden
§ 34. Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2-4, § 5, 2. punktum, § 7, stk. 1-3 og stk. 6, § 8, § 9, stk. 2, og §§ 10-33 straffes med bøde.
(Stk. 4)
§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2004 og har virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2004 eller senere. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1158 af 13. december 2002 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner. Stk. 2. Bestemmelserne i § 7, stk. 2 og 3, gælder for personer, der tiltræder en stilling som revisionschef, som stedfortræder for revisionschefen eller vicerevisionschef efter den 1. januar 1999. Stk. 3. Bestemmelsen i § 29, stk. 2, finder uanset stk. 1 allerede anvendelse fra det regnskabsår, der påbegyndtes 1. januar 2003. Stk. 4. § 26 ophæves pr. 1. oktober 2004.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003