Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne
BEK nr 123 af 28/02/2003
§ 1
Amtsrådet skal opkræve deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
Med fag i denne bekendtgørelse betegnes et afsluttet forløb, der efter fagbilaget/fagbeskrivelsen afsluttes med prøve, jf. dog stk. 3. Deltagerbetaling betales pr. fag, uanset om undervisningen afsluttes over ét eller flere semestre.
Afsluttede forløb i fællesfagene idræt, billedkunst og musik som studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne samt basisundervisning i almen voksenuddannelse sidestilles med fag, der afsluttes med prøve, jf. stk. 2.
§ 2
Amtsrådet afkræver kursisterne betaling for at deltage i undervisning og prøver samt afkræver de selvstuderende betaling for at gå til prøve. Amtsrådet fastsætter betalingens størrelse for det enkelte fag inden for intervallet 300-900 kr., jf. dog stk. 2, 3 og 4. For selvstuderende fastsættes betalingen i intervallet 300-600 kr. pr. fag, jf. dog stk. 2, 3, og 4.
For følgende fag på almen voksenuddannelse udgør betalingen 100 kr. pr. fag, jf. § 1, stk. 2 og 3, dansk, matematik, engelsk samt dansk som andetsprog.
Det i stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Det enkelte amtsråd kan efter nærmere bestemmelse herom, jf. § 29, stk. 3, i lov om lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., beslutte, at kursister, som allerede har gennemført 2 eller 3 fag, der kan indgå i en af de fagsammensætninger, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, og som tilmelder sig yderligere fag, friholdes for betaling for det 3. og 4. fag, henholdsvis det 4. fag, der kan indgå i en sådan fagsammensætning, og at kursister, som samtidig tilmelder sig alle fag i en af de fagsammensætninger med 2-4 fag, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, friholdes for betaling for 1 eller flere fag i fagsammensætningen.
§ 3
Deltagerbetalingen betales forud i forbindelse med optagelsen, eller for selvstuderende ved tilmeldingen til prøve, som betingelse for deltagelse i undervisning henholdsvis aflæggelse af prøve, jf. dog § 2, stk. 4. Amtsrådet bestemmer, hvortil og hvorledes indbetaling skal ske.
Deltagerbetalingen dækker, uanset om undervisningen afsluttes i et andet amt end det amt, hvortil deltagerbetalingen er betalt.
Dokumentation for deltagerbetaling ved studieforberedende enkeltfagsundervisning skal afgives for hvert fag for sig efter anmodning fra en studerende. Dokumentationen skal indeholde de oplysninger, der er angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Tilbagebetaling af deltagerbetaling ved studieforberedende enkeltfagsundervisning
Tilbagebetaling af deltagerbetaling ved studieforberedende enkeltfagsundervisning
§ 4
Amtsrådet tilbagebetaler deltagerbetalingen til de studerende, der gennemfører en samlet enkeltfags-hf-eksamen eller enkeltfagsstudentereksamen, for de fag, der indgår i eksamen.
Tilbagebetaling finder tillige sted til studerende, der har fået udstedt attestation for de fag i de særlige fagsammensætninger, der kræves til optagelse til sygeplejerskeuddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, håndarbejdslæreruddannelsen, pædagoguddannelsen, jordemoderuddannelsen, ernærings- og sundhedsuddannelsen, bioanalytiker (hospitalslaborantuddannelsen) eller radiografuddannelsen, jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser.
Tilbagebetalingen foretages af den institution, hvor den sidste prøve i en samlet enkeltfags-hf-eksamen eller enkeltfagsstudentereksamen eller det sidste fag i en krævet fagsammensætning er aflagt, henholdsvis gennemført, jf. dog § 5, stk. 2.
Tilbagebetaling finder dog kun sted, hvis de pågældende ikke på forhånd opfyldte betingelserne for optagelse på den pågældende uddannelse, jf. stk. 2.
Ved anmodning om tilbagebetaling af deltagerbetaling skal anvendes et skema, som angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse.
§ 5
Deltagerbetalingen tilbagebetales uden renter og med fradrag for evt. ydet statens uddannelsesstøtte (SU), støtte til voksenuddannelse (VUS) eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagerbetalingen.
I tilfælde hvor et eller flere fag, der er gennemført ved en offentlig institution, efterfølgende suppleres til en hel eksamen eller en krævet fagsammensætning ved en privat institution, kan tilbagebetaling kræves hos den eller de offentlige institutioner m.v., der har modtaget deltagerbetalingen.
Tilbagebetaling skal finde sted senest 6 uger efter modtagelse af anmodning om tilbagebetaling, jf. § 4, stk. 5.
Forskellige regler
Forskellige regler
§ 6
Bekendtgørelsen gælder for undervisning, der foregår på såvel voksenuddannelsescentre og sammenlagte institutioner, jf. § 12, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, som på andre offentlige skoler og kurser.
Deltagerbetaling kræves ikke for deltagelse i undervisning eller prøve ved uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen, jf. § 3, stk. 2, i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre.
I det omfang bekendtgørelsen finder anvendelse for statslige skoler og kurser og for skoler og kurser med 100 pct. statstilskud, træder Undervisningsministeriet i amtsrådets sted.
Reglerne om amtskommuner i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. marts 2003.
Bekendtgørelse nr. 39 af 22. januar 2001 om gebyr og deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne er bortfaldet med virkning fra den 1. januar 2003.
Regulering af det beløb, der er nævnt i § 2, stk. 3, sker første gang med virkning fra den 1. august 2004.
Undervisningsministeriet, den 28. februar 2003, den 28. februar 2003
/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Mette Bogh/
Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
Bilag 1
Februar 2003
Dokumentation for deltagerbetaling ved studieforberedende enkeltfagsundervisning
Dokumentation for deltagerbetaling ved studieforberedende enkeltfagsundervisning, jf. § 3, stk. 3, skal indeholde følgende oplysninger:
- Kursistens navn
- Adresse
- Cpr. nr.
- Undervisningsperiode (fra dato, måned og år til dato, måned og år) eller eksamenstermin (måned(er) og år)
- Deltagerbetalingens størrelse i kr.
- Om den pågældende har været kursist eller selvstuderende
- Hvilket fag, der er erlagt deltagerbetaling for
- Fagets niveau (A, B eller C)
- Om der er søgt SU, VUS eller SVU til deltagerbetalingen
- Uddannelsesinstitutionens attestation (stempel og underskrift)
Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne.
Bilag 2
Februar 2003
Ansøgningsskema til brug for tilbagebetaling af deltagerbetaling
(Skemaet afleveres til den institution, hvor den sidste prøve er aflagt, hhv. gennemført, jf. § 4, stk. 3.)
pr. (dato):________________
Min samlede enkeltfagseksamen eller den samlede fagssammensætning, der kræves til optagelse, jf. § 4, stk. 1 og 2, indeholder følgende fag, som jeg har erlagt deltagerbetaling for:
Jeg anmoder om tilbagebetaling af den erlagte deltagerbetaling med fradrag af evt. modtaget SU/VUS/SVU. Dokumentation for deltagerbetalingen og dokumentation fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der angiver evt. modtaget støtte for de perioder, hvor fagene er gennemgået, skal vedlægges.
Jeg har færdiggjort (sæt x)
- den samlede fagsammensætning med henblik på optagelse til
- en hel enkeltfags-hf-eksamen
a) sygeplejerskeuddannelsen
- en enkeltfagsstudentereksamen
b) socialrådgiveruddannelsen
c) håndarbejdslæreruddannelsen
d) pædagoguddannelsen e) jordemoderuddannelsen f) ernærings- og sundhedsuddannelsen
g) bioanalytiker (hospitalslaborantuddannelsen)
h) radiograf
FAG
Niveau A, B eller C
Erlagt deltager- betaling kr.
Undervisningsperiode/eksamenstermin
Modtaget SU til deltagerbet. sæt x
Modtaget VUS/SVU til deltagerbet. sæt x
ja
nej
ja
nej
Dato
Underskrift
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003