Bekendtgørelse om gensidig anerkendelse af visse erhvervsrettede uddannelser

1. dette direktiv finder ikke anvendelse på lovregulerede erhverv, som er omfattet af særlige direktiver, der først og fremmest indfører gensidig anerkendelse af uddannelsesforløb, der gennemføres inden påbegyndelse af arbejdslivet;

1. endvidere finder det heller ikke anvendelse på erhverv, som er omfattet, af særlige direktiver, der først og fremmest indfører anerkendelse af faglig kunnen, som er baseret på erfaringer opnået i en anden medlemsstat; nogle af disse direktiver finder udelukkende anvendelse på beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende; for at undgå, at en beskæftigelse falder ind under nærværende direktivs anvendelsesområde, hvis der er tale om lønnet beskæftigelse, således at samme beskæftigelse falder ind under forskellige retlige ordninger for anerkendelse, alt efter om den udøves af lønmodtagere eller selvstændige, må disse direktiver gøres gældende for personer, der udøver den pågældende beskæftigelse som lønmodtagere;

1. den supplerende generelle ordning berører ikke anvendelsen af Traktatens artikel 48, stk. 4, og artikel 55;

1. denne supplerende ordning skal gælde for de uddannelsesniveauer, som ikke er omfattet af den oprindelige generelle ordning, nemlig de øvrige videregående uddannelser og tilsvarende uddannelser samt uddannelse svarende til en lang eller kort uddannelse på sekundærtrinnet, eventuelt suppleret med en erhvervsuddannelse eller erhvervspraktik;

1. når der ved udøvelse af et lovreguleret erhverv i et værtsland kræves enten en meget kort uddannelse eller visse personlige egenskaber eller blot en generel uddannelse kan dette direktivs normale ordninger for anerkendelse være uforholdsmæssigt tunge; der bør indføres en forenklet ordning med henblik på sådanne tilfælde;

1. der skal endvidere tages hensyn til, at Det Forenede Kongeriges erhvervsuddannelsessystem har en særlig karakter, idet det påhviler »National Framework of Vocational Qualifications« at fastsætte standarder for de faglige niveauer for samtlige erhvervsmæssige aktiviteter;

1. i visse medlemsstater findes der relativt få lovregulerede erhverv; der findes imidlertid i nogle tilfælde uddannelser, som er specifikt rettet mod udøvelse af de ikke-lovregulerede erhverv, og hvis struktur og niveau fastlægges eller kontrolleres af den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder; dette giver samme garanti som inden for rammerne af et lovreguleret erhverv;

1. det bør overlades til de kompetente myndigheder i værtslandet i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EF-retten at fastsætte de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for afviklingen af prøvetiden og egnethedsprøven;

1. da den supplerende generelle ordning omfatter to uddannelsesniveauer, og den oprindelige generelle ordning omfatter et tredje uddannelsesniveau, skal det i førstnævnte ordning fastsættes, hvorvidt og på hvilke vilkår en person, som har en uddannelse på et bestemt niveau, i en anden medlemsstat kan udøve et erhverv, hvor der stilles lovregulerede kvalifikationskrav på et andet niveau;

1. for udøvelsen af visse erhverv kræver nogle medlemsstater, at den pågældende er i besiddelse af et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EØF, mens andre medlemsstater for de samme erhverv kræver, at der er gennemgået en erhvervsuddannelse af indbyrdes forskellig struktur; visse uddannelser, der er struktureret således, at der ikke udstedes et eksamensbevis som defineret i dette direktiv for dem, har ikke desto mindre et tilsvarende fagligt niveau, og sætter den pågældende i stand til at opnå en stilling med tilsvarende ansvar og opgaver; disse uddannelser bør derfor sidestilles med uddannelser, for hvilke der udstedes eksamensbevis; på grund af de pågældende uddannelsers vidt forskellige karakter kan dette kun ske, ved at de opføres på en liste; med denne sidestilling vil det i givet fald blive muligt at indføre én anerkendelsesordning for disse uddannelser og uddannelser, der er omfattet af direktiv 89/48/EØF; visse lovregulerede uddannelser bør ligeledes ved hjælp af en anden liste sidestilles med uddannelser, for hvilke der udstedes eksamensbevis;

1. på baggrund af den stadige udvikling i erhvervsuddannelsernes strukturer bør der fastsættes en fremgangsmåde for ændring af listerne;

1. eftersom den supplerende generelle ordning omfatter erhverv, hvis udøvelse er betinget af en erhvervsuddannelse på sekundærtrinnet og i højere grad kræver manuelle færdigheder, bør denne ordning ligeledes indebære anerkendelse af disse kvalifikationer, selv om de udelukkende er opnået ved erhvervserfaring i en medlemsstat, som ikke har lovreguleret disse erhverv;

1. den her omhandlede generelle ordning sigter ligesom den første generelle ordning mod at fjerne hindringerne for adgang til at optage og udøve lovregulerede erhverv; selv om det arbejde, der er udført i henhold til Rådets beslutning 85/368/EØF af 16. juli 1985 om sammenlignelighed af de ved erhvervsuddannelse i EF-medlemsstaterne opnåede kvalifikationer 8) , ikke sigtede mod at ophæve de juridiske hindringer for fri bevægelighed, men havde et andet formål, nemlig at gøre arbejdsmarkedet mere gennemsigtigt, vil det i givet fald kunne udnyttes i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig hvor der er tale om fremskaffelse af oplysninger om en erhvervsuddannelses fag og discipliner, indhold og varighed;

1. de faglige organisationer og undervisnings- eller erhvervsuddannelsesinstitutionerne skal i givet fald høres eller på passende vis inddrages i beslutningsprocessen;

1. en ordning af denne art, der ligesom den oprindelige ordning bidrager til at befæste den europæiske borgers ret til at udnytte sine erhvervsmæssige kundskaber i en hvilken som helst medlemsstat, vil øge og samtidig befæste hans ret til også at erhverve sådanne kundskaber dér, hvor han måtte ønske det;

1. begge ordninger bør, når de har været anvendt i en vis periode, underkastes en nærmere vurdering af deres effektivitet, for at der bl.a. kan tages stilling til, i hvilket omfang de kan forbedres -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Definitioner

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a) » eksamensbevis «: ethvert uddannelsesbevis eller flere sådanne beviser under ét,

• som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

• hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået

i) enten en post-gymasial uddannelse, dog bortset fra den, der er nævnt i artikel 1, litra a), andet led, i direktiv 89/48/EØF, af mindst et års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemførelse af det uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og højere læreanstalter, samt den erhvervsmæssige uddannelse, der eventuelt kræves ud over denne post-gymnasiale uddannelse

ii) eller en af de uddannelser, der er anført i bilag C, og

• hvoraf det fremgår, at indehaveren besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang til et lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat eller til at udøve det,

såfremt den uddannelse, som dette bevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Fællesskabet eller uden for Fællesskabet på en uddannelsesinstitution, hvor der gives undervisning i overensstemmelse med en medlemsstats love og administrative bestemmelser eller såfremt indehaveren har en erhvervserfaring af tre års varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt et uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere sådanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med et eksamensbevis som defineret i første afsnit, såfremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Fællesskabet, og i denne medlemsstat anerkendes af en kompetent myndighed som værende på tilsvarende niveau, og såfremt der i den pågældende medlemsstat til disse beviser er knyttet de samme rettigheder vedrørende adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv

b) » certifikat «: ethvert uddannelsesbevis eller flere sådanne beviser under ét,

• som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

• hvoraf det fremgår, at indehaveren efter at have gennemgået et uddannelsesforløb på sekundærtrinnet har gennemført:

enten et andet, eventuelt erhvervsrettet, uddannelsesforløb end dem, der er nævnt under litra a), i en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed, eller vekselvis i en uddannelsesinstitution og en virksomhed og i givet fald suppleret med den praktiske uddannelse eller med den erhvervspraktik, der kræves ud over det pågældende uddannelsesforløb,

eller den praktiske uddannelse eller den periode med erhvervspraktik, der kræves ud over det pågældende uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, eller

• hvoraf det fremgår, at indehaveren efter at have gennemgået et teknisk eller erhvervsfagligt uddannelsesforløb på sekundærtrinnet i givet fald har gennemført,

enten et, eventuelt erhvervsrettet, uddannelsesforløb som omhandlet i andet led eller den praktiske uddannelse eller periode med erhvervspraktik, der kræves ud over det pågældende tekniske eller erhvervsfaglige uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, og

• hvoraf det fremgår, at indehaveren besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang til et lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat eller til at udøve det,

såfremt den uddannelse, som dette bevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Fællesskabet eller uden for Fællesskabet på en uddannelsesinstitution, hvor der gives undervisning i overensstemmelse med en medlemsstats love og administrative bestemmelser, eller såfremt indehaveren har en erhvervserfaring af to års varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt et uddannelsesbevis udstedt i et tredjeland.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere sådanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med et certifikat som defineret i første afsnit, såfremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Fællesskabet og i denne medlemsstat anerkendes af en kompetent myndighed som værende på tilsvarende niveau, og såfremt der i den pågældende medlemsstat til disse beviser er knyttet de samme rettigheder vedrørende adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv

c) » kursusbevis «: ethvert bevis

• for gennemførelsen af en uddannelse, som ikke indgår i en helhed, der udgør et eksamensbevis efter direktiv 89/48/EØF eller et eksamensbevis eller certifikat efter nærværende direktiv, eller

• som er udstedt efter en vurdering af ansøgerens personlige kvaliteter, egnethed eller kundskaber, som en myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, anser for at være væsentlige for udøvelsen af et erhverv, uden at der kræves bevis for forudgående uddannelse

d) » værtsland «: den medlemsstat, hvori en EF-statsborger ansøger om tilladelse til at udøve et lovreguleret erhverv, og som ikke er den stat, i hvilken den pågældende erhvervede sit eller sine uddannelsesbevis(er) eller sit kursusbevis eller først udøvede det pågældende erhverv

e) » lovreguleret erhverv «: den eller de samlede lovregulerede erhvervsmæssige former for virksomhed, der udgør dette erhverv i en medlemsstat

f) » lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed«: erhvervsmæssig virksomhed eller en form deraf, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves et uddannelsesbevis eller kursusbevis for i en medlemsstat at optage eller udøve denne virksomhed eller en form deraf. Som en form for udøvelse af lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed betragtes blandt andet:

• udøvelse af en aktivitet under anvendelse af en faglig titel, såfremt anvendelse af den pågældende titel er forbeholdt personer, der er i besiddelse af det uddannelsesbevis eller kursusbevis, der kræves i henhold til love eller administrative bestemmelser

• udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed inden for sundhedssektoren, i det omfang vederlag og/eller refusion for denne virksomhed i henhold til medlemsstatens sociale sikringsordning er betinget af, at den pågældende er i besiddelse af et uddannelsesbevis eller kursusbevis.

Når første afsnit ikke finder anvendelse, sidestilles med en lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed en erhvervsmæssig virksomhed, udøvet af medlemmerne af en sammenslutning eller en organisation, som især har til formål at fremme og opretholde et højt niveau inden for den pågældende erhvervsgren, og som med henblik på virkeliggørelsen af denne målsætning af en medlemsstat er anerkendt under en særlig form og:

• udsteder et uddannelsesbevis til sine medlemmer

• sikrer, at de overholder de faglige regler, som den har fastsat, og

• giver dem ret til at anvende en faglig titel eller en forkortelse eller at opnå en stilling svarende til dette uddannelsesbevis.

Når en medlemsstat anerkender en sammenslutning eller en organisation, der opfylder de i andet afsnit anførte betingelser på den i samme afsnit anførte måde, giver den meddelelse herom til Kommissionen

g) » lovreguleret uddannelse «: enhver uddannelse:

• som er specifikt rettet mod udøvelse af et bestemt erhverv, og

• som består af et uddannelsesforløb, om fornødent suppleret med en erhvervsuddannelse, en praktisk uddannelse eller erhvervspraktik, hvis struktur og niveau er fastlagt ved denne medlemsstats love eller administrative bestemmelser, eller som er omfattet af en kontrol eller godkendelse foretaget af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå

h) » erhvervserfaring «: faktisk og lovmæssig udøvelse af et bestemt erhverv i den medlemsstat

i) » prøvetid «: udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtslandet på en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af en supplerende uddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse. Bestemmelserne for prøvetid og bedømmelse heraf fastsættes af de kompetente myndigheder i værtslandet.

Den prøveansattes status i værtslandet, navnlig for så vidt angår opholdsret, forpligtelser, sociale rettigheder og ydelser, godtgørelser og vederlag, fastsættes af værtslandets kompetente myndigheder i overensstemmelse med gældende EF-ret

j) » egnethedsprøve «: en kontrol udelukkende af ansøgerens faglige kundskaber, som foretages af værtslandets kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøgerens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i dette land.

Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der på grundlag af en sammenligning mellem den uddannelse, der kræves i den pågældende medlemsstat, og den uddannelse, som ansøgeren har fået, ikke er omfattet af det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren fremlægger. Disse fag kan omfatte såvel teoretiske kundskaber som praktiske færdigheder, der kræves for udøvelsen af erhvervet.

Ved egnethedsprøven skal der tages hensyn til det forhold, at ansøgeren i hjemlandet eller det seneste opholdsland er en kvalificeret fagmand. Prøven skal vedrøre fag, som vælges blandt dem, der er opført på den i andet afsnit nævnte liste, og hvortil kendskab er en væsentlig forudsætning for, at ansøgeren kan udøve det pågældende erhverv i værtslandet. De nærmere betingelser for egnethedsprøven fastsættes af værtslandets kompetente myndigheder.

Den status, der i værtslandet tilkommer den ansøger, der ønsker at forberede sig til egnethedsprøven i det pågældende land, fastsættes af de kompetente myndigheder i dette land i overensstemmelse med gældende EF-ret.

KAPITEL II

Anvendelsesområde

Artikel 2

Dette direktiv gælder for enhver EF-statsborger, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i et værtsland.

Dette direktiv gælder hverken for de erhverv, der er omfattet af et særligt direktiv, hvorved der mellem medlemsstaterne indføres en gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, eller for de erhverv, der er omfattet af et af de i bilag A anførte direktiver.

De i bilag B anførte direktiver skal gøres gældende for udøvelsen af lønnet beskæftigelse af den art, som er omfattet af disse direktiver.

KAPITEL III

Ordning for anerkendelse, når værtslandet kræver et eksamensbevis i henhold til nærværende direktiv eller i henhold til direktiv 89/48/EØF

Artikel 3

Når der i værtslandet kræves et eksamensbevis som defineret i dette direktiv eller i direktiv 89/48/EØF for at optage eller udøve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke - medmindre andet er fastsat i direktiv 89/48/EØF - under henvisning til manglende kvalifikationer nægte en EF-statsborger adgang til at optage eller udøve et sådant erhverv på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere,

a) såfremt ansøgeren er i besiddelse af et eksamensbevis som defineret i dette direktiv eller direktiv 89/48/EØF, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udøve det samme erhverv, og som er opnået i en medlemsstat, eller

b) såfremt ansøgeren på fuldtidsbasis har udøvet det pågældende erhverv i mindst to år eller i en tilsvarende periode på deltid i løbet af de forudgående ti år i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er hverken lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), første afsnit, i dette direktiv eller i henhold til artikel 1, litra c), og artikel 1, litra d), første afsnit, i direktiv 89/48/EØF, og den pågældende er i besidddelse af et eller flere uddannelsebeviser

• som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

• hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået en post-gymnasial uddannelse, dog bortset fra den, der er nævnt i artikel 1, litra a), andet led, i direktiv 89/48/EØF, af mindst et års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemførelse af det uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og højere læreanstalter, samt den eventuelle erhvervsmæssige uddannelse, der indgår i denne post-gymnasiale uddannelse, eller

• som attesterer lovreguleret uddannelse, jf. bilag D, og

• som har forberedt ham til at udøve det pågældende erhverv.

Den ovenfor omhandlede erhvervserfaring på to år kan dog ikke kræves, når det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren er i besiddelse af, og som er omhandlet i dette litra, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere sådanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med det i første afsnit omhandlede uddannelsesbevis, såfremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Fællesskabet og af denne medlemsstat anerkendes som værende på tilsvarende niveau, på betingelse af, at denne anerkendelse er blevet meddelt de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Uanset stk. 1 er værtslandet ikke forpligtet til at anvende denne artikel, når der i dette kræves et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EØF for at optage eller udøve et bestemt lovreguleret erhverv, og når en af betingelserne for udstedelse af dette eksamensbevis er gennemførelse med positivt resultat af en post-gymnasial uddannelse af en varighed på over fire år.

Artikel 4

1. Artikel 3 er ikke til hinder for, at værtslandet ligeledes af ansøgeren kræver:

a) at han beviser, at han har erhvervserfaring, når varigheden af den uddannelse, som han i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a) og b), dokumenterer at have gennemgået, er mindst et år kortere end den uddannelsestid, der kræves i værtslandet. Kravene til længden af erhvervserfaringen må i så fald ikke overstige:

• det dobbelte af den manglende uddannelsestid, når denne vedrører en post-gymnasial uddannelse og/eller en praktisk uddannelse, der gennemføres under tilsyn af den praktiklærer og afsluttes med en eksamen

• den manglende uddannelsestid, når denne vedrører erhvervspraktik, der gennemføres med støtte fra en kvalificeret fagmand.

For så vidt angår eksamensbeviser i henhold til artikel 1, litra a), andet afsnit, fastsættes varigheden af denne uddannelse, der anerkendes som værende på samme niveau, på grundlag af den uddannelse, der er defineret i artikel 1, litra a), første afsnit.

Ved anvendelsen af nærværende litra skal der tages hensyn til den i artikel 3, stk. 1, litra b), omhandlede erhvervserfaring.

Længden af den krævede erhvervserfaring må under ingen omstændigheder overstige fire år.

Der kan imidlertid ikke kræves erhvervserfaring af en ansøger, der er i besiddelse af et eksamensbevis for et post-gymnasialt uddannelsesforløb som omhandlet i artikel 1, litra a), andet led, eller et eksamensbevis som defineret i artikel 1, litra a), i direktiv 89/48/EØF, og som ønsker at udøve sit erhverv i en medlemsstat, hvor der kræves eksamensbevis eller et uddannelsesbevis for et af de uddannelsesforløb, der er omhandlet i bilag C og D

b) at han gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve:

• når den uddannelse, han i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a) og b), har fået, omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det eksamensbevis som defineret i nærværende direktiv eller i direktiv 89/48/EØF, som er foreskrevet i værtslandet, eller

• når det lovregulerede erhverv - i det tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra a) - i værtslandet omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det lovregulerede erhverv i ansøgerens hjemland eller seneste opholdsland, og denne forskel er karakteriseret ved en særlig uddannelse, som kræves i værtslandet, og som omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af ansøgeren fremlagte eksamensbevis som defineret i nærværende direktiv eller i direktiv 89/48/EØF, eller

• når det lovregulerede erhverv - i det tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b) - i værtslandet omfatter en eller flere former for lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det erhverv, som ansøgeren har udøvet i sit hjemland eller seneste opholdsland, og denne forskel er karakteriseret ved en særlig uddannelse, der kræves i værtslandet, og som omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det eller de af ansøgeren fremlagte uddannelsesbeviser.

Gør værtslandet brug af den i første afsnit nævnte mulighed, skal det give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. Har et værtsland, hvori der kræves et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EØF eller i nærværende direktiv, til hensigt at indføre fravigelser af ansøgerens ret til selv at vælge, finder fremgangsmåden i artikel 14 anvendelse.

Uanset foregående afsnit kan værtslandet forbeholde sig ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve, når

• der er tale om erhverv, for hvis udøvelse det er nødvendigt at have nøje kendskab til national ret, og i forbindelse med hvilke rådgivning og/eller bistand med hensyn til national ret indgår som et væsentligt og fast element, eller

• der i værtslandet for at optage eller udøve erhvervet kræves et eksamensbevis som defineret i direktiv 89/48/EØF, og når en af betingelserne for udstedelse af dette eksamensbevis er gennemførelse med positivt resultat af en post-gymnasial uddannelse af en varighed på over tre år eller af en tilsvarende varighed på deltid, og ansøgeren er i besiddelse enten af et eksamensbevis som defineret i nærværende direktiv eller af et eller flere uddannelsesbeviser som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra b), i nærværende direktiv, og som ikke er omfattet af artikel 3, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48/EØF.

1. Værtslandet kan dog ikke anvende bestemmelserne i stk. 1, litra a) og b), kumulativt.

KAPITEL IV

Ordning for anerkendelse, når værtslandet kræver et eksamensbevis, og ansøgeren er i besiddelse af et certifikat eller et tilsvarende uddannelsesbevis

Artikel 5

Når der i værtslandet kræves et eksamensbevis for at optage eller udøve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer nægte en EF-statsborger adgang til at optage eller udøve et sådant erhverv på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere,

a) såfremt ansøgeren er i besiddelse af det certifikat, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udøve det samme erhverv, og som er opnået i en medlemsstat, eller

b) såfremt ansøgeren på fuldtidsbasis har udøvet det pågældende erhverv i to år i løbet af de forudgående ti år i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), første afsnit, og den pågældende er i besiddelse af et eller flere uddannelsesbeviser

• som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

• hvoraf det fremgår, at indehaveren efter at have gennemgået et uddannelsesforløb på sekundærtrinnet har fuldført

enten et andet alment eller erhvervsrettet uddannelsesforløb end dem, der er omhandlet i litra a), og som har fundet sted i en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed eller vekselvis i en uddannelsesinstitution og en virksomhed, i givet fald suppleret med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der er en integrerende del af det pågældende uddannelsesforløb,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det pågældende uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, eller

• hvoraf det fremgår, at indehaveren efter at have gennemgået et teknisk eller erhvervsfagligt uddannelsesforløb på sekundærtrinnet i givet fald har fuldført

enten et alment eller erhvervsrettet uddannelsesforløb som nævnt i andet led,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det pågældende tekniske eller erhvervsfaglige uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, og

• som har forberedt denne til at udøve det pågældende erhverv.

Den ovenfor omhandlede erhvervserfaring på to år kan dog ikke kræves, når det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren er i besiddelse af, og som er omhandlet i dette litra, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse.

Værtslandet kan imidlertid kræve, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år, eller går op til en egnethedsprøve. Værtslandet skal give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve.

Har værtslandet til hensigt at fravige ansøgerens ret til selv at vælge, finder fremgangsmåden i artikel 14 anvendelse.

KAPITEL V

Ordning for anerkendelse, når værtslandet kræver et certifikat

Artikel 6

Når der i værtslandet kræves et certifikat for at optage eller udøve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer nægte en EF-statsborger adgang til at optage eller udøve et sådant erhverv på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere:

a) såfremt ansøgeren er i besiddelse af et eksamensbevis som defineret i nærværende direktiv eller i direktiv 89/48/EØF eller det certifikat, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udøve det samme erhverv, og som er opnået i en medlemsstat, eller

b) såfremt ansøgeren på fuldtidsbasis har udøvet det pågældende erhverv i to år eller i en tilsvarende periode på deltid i løbet af de forudgående ti år i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), første afsnit, og den pågældende er i besiddelse af et eller flere uddannelsesbeviser

• som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

• hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået en post-gymnasial uddannelse, dog bortset fra den, der er nævnt i artikel 1, litra a), andet led, i direktiv 89/48/EØF, af mindst et års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, hvortil et af adgangskravene som den generelle regel er gennemførelse af det uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, der er adgangsgivende til universiteter og højere læreanstalter, samt den eventuelle erhvervsmæssigge uddannelse, der indgår i denne postgymnasiale uddannelse, eller

• hvoraf det fremgår, at indehaveren efter at have gennemgået et uddannelsesforløb på sekundærtrinnet har fuldført

enten et andet alment eller erhvervsrettet uddannelsesforløb end dem, der er omhandlet i litra a), og som har fundet sted i en uddannelsesinstitution eller i en virksomhed eller vekselvis i en uddannelsesinstitution og en virksomhed, i givet fald suppleret med den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktik, der er en integrerende del af det pågældende uddannelsesforløb,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det pågældende uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, eller

• hvoraf det fremgår, at indehaveren efter at have gennemgået et teknisk eller erhvervsfagligt uddannelsesforløb på sekundærtrinnet i givet fald har fuldført

enten et alment eller erhvervsrettet uddannelsesforløb som nævnt i tredje led,

eller den praktiske uddannelse eller den erhvervspraktikperiode, der er en integrerende del af det pågældende tekniske eller erhvervsfaglige uddannelsesforløb på sekundærtrinnet, og

• som har forberedt ham til at udøve det pågældende erhverv.

Den ovenfor omhandlede erhvervserfaring på to år kan dog ikke kræves, når det eller de uddannelsesbeviser, som ansøgeren er i besiddelse af, og som er omhandlet i dette litra, er udstedt som bevis for en lovreguleret uddannelse

c) såfremt ansøgeren, uden at være i besiddelse af hverken et eksamensbevis, et certifikat eller et uddannelsesbevis, som defineret i artikel 3, stk. 1, litra b), eller i denne artikels litra b), på fuldtidsbasis har udøvet det pågældende erhverv i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret i henhold til artikel 1, litra e), og artikel 1, litra f), første afsnit, i tre år i træk eller i en tilsvarende periode på deltid i løbet af de forudgående ti år.

Ethvert uddannelsesbevis eller flere sådanne beviser under ét, som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, sidestilles med det i stk. 1, litra b), omhandlede uddannelsesbevis, såfremt der er tale om beviser for en uddannelse, der har fundet sted i Fællesskabet og af denne medlemsstat anerkendes som værende på tilsvarende niveau, på betingelse af at denne anerkendelse er blevet meddelt de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Artikel 7

Artikel 6 er ikke til hinder for, at værtslandet ligeledes af ansøgeren kræver:

a) at han gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige to år, eller går op til en egnethedsprøve, når den uddannelse, han i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a) eller b), har fået, omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det certifikat, som er foreskrevet i værtslandet, eller når der er forskelle i de aktivitetsområder, for hvilke der af værtslandet kræves en særlig uddannelse, der omfatter teoretiske og/eller praktiske fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, der indehaves af ansøgeren.

Gør værtslandet brug af denne mulighed, skal det give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. Har et værtsland, hvori der kræves certifikat, til hensigt at fravige ansøgerens ret til selv at vælge, finder fremgangsmåden i artikel 14 anvendelse

b) at han gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige to år, eller går op til en egnethedsprøve, såfremt han i det i artikel 6, stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde hverken er i besiddelse af et eksamensbevis, et certifikat eller et uddannelsesbevis. Værtslandet kan forbeholde sig ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve.

KAPITEL VI

Særlige ordninger for anerkendelse af andre kvalifikationer

Artikel 8

Når der i værtslandet kræves et kursusbevis for at optage eller udøve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer nægte en EF-statsborger adgang til at optage eller udøve et sådant erhverv på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere,

a) såfremt ansøgeren er i besiddelse af et kursusbevis, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udøve samme erhverv, og som er opnået i en anden medlemsstat, eller

b) hvis ansøgeren kan dokumentere at have kvalifikationer erhvervet i andre medlemsstater

som giver tilsvarende sikkerhed, navnlig inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, som dem, der er foreskrevet ved lov eller administrative bestemmelser i værtslandet.

Kan ansøgeren ikke dokumentere at have et sådant bevis eller sådanne kvalifikationer, gælder værtslandets love og administrative bestemmelser.

Artikel 9

Når der i værtslandet for at optage eller udøve et lovreguleret erhverv kun stilles krav om besiddelse af et uddannelsesbevis, der attesterer generel uddannelse på primært eller sekundært uddannelsesniveau, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer nægte en EF-statsborger adgang til at optage eller udøve sådant erhverv på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere, såfremt ansøgeren er indehaver af et uddannelsesbevis på tilsvarende niveau udstedt i en anden medlemsstat.

Dette uddannelsesbevis skal i den pågældende medlemsstat være udstedt af en kompetent myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser.

KAPITEL VII

Andre foranstaltninger med henblik på at lette den faktiske udøvelse af etableringsretten, den frie udveksling af tjenesteydelser og lønmodtagernes frie bevægelighed

Artikel 10

1. Den kompetente myndighed i et værtsland, der gør adgang til et lovreguleret erhverv betinget af, at ansøgeren fremlægger attest for hæderlighed, vandelsattest eller bevis for, at han ikke er under konkurs, og som kan suspendere eller inddrage retten til udøvelse af et sådant erhverv i tilfælde af grov forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af den pågældende virksomhed eller overtrædelse af straffeloven, skal som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra andre medlemsstater, der ønsker at udøve dette erhverv på dets område, godkende de dokumenter, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt.

Hvis de dokumenter, der er omhandlet i første afsnit, ikke udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, erstattes de af en under ed afgivet erklæring eller - i de medlemsstater, hvor sådan edsaflæggelse ikke anvendes - af en højtidelig erklæring afgivet af den pågældende for en kompetent retslig eller administrativ myndighed eller i givet fald for en notar eller et statsanerkendt fagligt organ, som udsteder en attestation med bekræftelse af denne ed eller højtidelige erklæring.

1. Kræver den kompetente myndighed i værtslandet af statsborgere i dette land dokumentation for fysisk og psykisk sundhed som betingelse for adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal den som tilstrækkeligt bevis herfor godkende fremlæggelse af det dokument, der kræves i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland.

Såfremt den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, i forbindelse med adgang til eller udøvelse af det pågældende erhverv ikke kræver dokumentation af denne art, godkender værtslandet, at statsborgere fra den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, fremlægger en af en kompetent myndighed i denne stat udstedt attestation, der svarer til attestationerne i værtslandet.

1. Den kompetente myndighed i værtslandet kan kræve, at de dokumenter og attester, der er omhandlet i stk. 1 og 2, ved fremlæggelsen højst er tre måneder gamle.

1. Hvis den kompetente myndighed i værtslandet som betingelse for adgang til og udøvelse af et lovreguleret erhverv kræver af landets statsborgere, at de aflægger ed eller afgiver en højtidelig erklæring, og kan denne ed eller denne erklæring på grund af sin udformning ikke bruges af statsborgere fra de andre medlemsstater, skal myndigheden drage omsorg for, at en passende og dækkende udformning kan forelægges for de pågældende.

Artikel 11

1. Den kompetente myndighed i værtslandet skal sikre, at EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for dér i landet at få adgang til at optage og udøve et lovreguleret erhverv, har ret til at benytte den faglige titel i værtslandet, der svarer til det pågældende erhverv.

1. Den kompetente myndighed i værtslandet skal sikre, at EF-statsborgere, som opfylder betingelserne for dér i landet at få adgang til at optage og udøve en lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, har ret til at benytte hjemlandets eller det seneste opholdslands retmæssige titel og eventuelt en forkortelse heraf på det pågældende lands sprog. Værtslandet kan foreskrive, at denne titel skal efterfølges af navn på og beliggenhed for den institution eller den eksamenskommission, der har tildelt den.

1. Hvis et erhverv i værtslandet er reguleret af en sammenslutning eller organisation som omhandlet i artikel 1, litra f), kan medlemsstaternes statsborgere kun anvende den faglige titel eller forkortelse, som denne sammenslutning eller organisation giver ret til, såfremt de fremlægger bevis på medlemskab af nævnte sammenslutning eller organisation.

Gør sammenslutningen eller organisationen opnåelse af medlemskab betinget af visse kvalifikationer, kan denne betingelse for så vidt angår statsborgere fra andre medlemsstater, der er i besiddelse af et eksamensbevis i henhold til artikel 1, litra a), et certifikat i henhold til artikel 1, litra b), eller et uddannelsesbevis i henhold til artikel 3, stk. 1, litra b), eller artikel 5, stk. 1, litra b), eller artikel 9, kun gøres gældende på de vilkår, der er fastsat i dette direktiv, særlig artikel 3, 4 og 5.

Artikel 12

1. Værtslandet accepterer som dokumentation for, at de i artikel 3 til 9 nævnte betingelser er opfyldt, de dokumenter, som medlemsstaternes kompetente myndigheder har udstedt, og som vedkommende skal fremlægge til støtte for sin ansøgning om tilladelse til at udøve det pågældende erhverv.

1. Behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at udøve et lovreguleret erhverv skal afsluttes så hurtigt som muligt, og resultatet skal meddeles ved en begrundet beslutning truffet af værtslandets kompetente myndighed senest fire måneder efter, at samtlige akter vedrørende den pågældende er fremlagt. Beslutningen eller manglende beslutning kan appelleres i henhold til nationale retsregler.

KAPITEL VIII

Fremgangsmåden ved koordinering

Artikel 13

1. Medlemsstaterne udpeger inden for den frist, der er fastsat i artikel 17, de kompetente myndigheder, der er bemyndiget til at modtage ansøgningerne og træffe de beslutninger, der er omhandlet i dette direktiv. De giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen underretning herom.

1. Hver medlemsstat udpeger en koordinator for de i stk. 1 omhandlede myndigheders virksomhed og giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen underretning herom. Koordinatoren har til opgave at sørge for en ensartet gennemførelse af dette direktiv inden for alle de berørte erhverv. Koordinatoren er medlem af den koordinationsgruppe, der er nedsat under Kommissionen i henhold til direktiv 89/48/EØF, artikel 9, stk. 2.

Den koordinationsgruppe, der er nedsat i henhold til nævnte artikel 9, stk. 2, har også til opgave

• at lette iværksættelsen af nærværende direktiv

• at indsamle alle relevante oplysninger om direktivets gennemførelse i medlemsstaterne, navnlig oplysninger til brug ved opstillingen af en vejledende fortegnelse over lovregulerede erhverv og oplysninger om afvigelser mellem de kvalifikationer, der meddeles i medlemsstaterne, således at disses kompetente myndigheder lettere kan vurdere eventuelle væsentlige forskelle.

Kommissionen kan høre gruppen om eventuelle ændringer i den indførte ordning.

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger om anerkendelse af eksamensbeviser og certifikater samt de andre betingelser for adgang til et lovreguleret erhverv inden for rammerne af dette direktiv. De kan til udførelsen af denne opgave lade sig bistå af de eksisterende informationsnet, og i givet fald de relevante faglige sammenslutninger eller organisationer. Kommissionen tager de initiativer, der er nødvendige for at sikre udbygning og koordinering af fremsendelsen af de nødvendige oplysninger.

KAPITEL IX

Undtagelsesprocedurer vedrørende valg mellem prøvetid og egnethedsprøve

Artikel 14

1. Har en medlemsstat i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b), andet afsnit, andet punktum, eller artikel 5, stk. 3, eller artikel 7, litra a), andet afsnit, andet punktum, til hensigt ikke at lade ansøgere vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve, skal den straks sende et udkast til den pågældende forskrift til Kommissionen. Samtidig skal den meddele Kommissionen grundene til, at det er nødvendigt at indføre en sådan forskrift.

Kommissionen underretter straks de øvrige medlemsstater om udkastet; den kan desuden høre den i artikel 13, stk. 2, omhandlede koordinationsgruppe om dette udkast.

1. Ud over Kommissionens og de øvrige medlemsstaters mulighed for at indgive bemærkninger til udkastet kan medlemsstaten kun vedtage forskriften, hvis Kommissionen ikke inden for en frist på tre måneder har rejst indsigelse mod den ved en besluining.

1. Efter anmodning fra en medlemsstat eller Kommissionen skal medlemsstaterne straks fremsende den endelige ordlyd af en forskrift, der følger af anvendelsen af denne artikel.

KAPITEL X

Fremgangsmåden med ændring af bilag C og D

Artikel 15

1. Listerne over uddannelserne i bilag C og D vil kunne ændres efter en begrundet anmodning fra den berørte medlemsstat til Kommissionen. Med anmodningen skal følge alle nødvendige oplysninger, herunder navnlig de relevante nationale retsforskrifter. Den medlemsstat, der har fremsat anmodningen, underretter ligeledes de andre medlemsstater.

1. Kommissionen ser nærmere på den pågældende uddannelse samt på de uddannelser, der kræves i de andre medlemsstater. Den undersøger navnlig, om eksamensbeviset for den pågældende uddannelse giver indehaveren:

• et erhvervsuddannelsesniveau, der svarer til niveauet for den post-gymnasiale uddannelse, der er nævnt i artikel 1, litra a), første afsnit, andet led, punkt i), samt

• tilsvarende ansvar og opgaver.

1. Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissiones repræsentant som formand.

1. Kommissions repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

1. Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af udvalget afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I så fald udsætter Kommissionen gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i to måneder.

1. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for det tidsrum, der er nævnt i stk. 5.

1. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om sin afgørelse og offentliggør i givet fald den således ændrede liste i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

KAPITEL XI

Andre bestemmelser

Artikel 16

Efter den i artikel 17 fastsatte dato skal medlemsstaterne hvert andet år fremsende en rapport til Kommissionen om anvendelsen af den indførte ordning.

Denne rapport skal ud over almindelige bemærkninger også indeholde en statistisk oversigt over de afgørelser, der er truffet, samt en beskrivelse af større problemer, som anvendelsen af dette direktiv har medført.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 18. juni 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Senest fem år efter den dato, der er fastsat i artikel 17, forelægger Kommissionen en beretning for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af dette direktiv.

Kommissionen skal, når den har foretaget alle de nødvendige konsultationer, fremlægge sine konklusioner vedrørende eventuelle nødvendige ændringer af dette direktiv. Samtidig forelægger Kommissionen i givet fald forslag til forbedring af de bestående retsforskrifter med det formål at lette den frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 1992.

På Rådets vegne

Vitor MARTINS

Formand

BILAG A

Oversigt over direktiver som omhandlet i artikel 2, stk. 2

1. 64/429/EØF 9)

Rådets direktiv af 7. juli 1964 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de be- og forarbejdende erhverv under CITIhovedgrupperne 23 til 40 (industri og håndværk)

64/427/EØF 10)

Rådets direktiv af 7. Juli 1964 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de be- og forarbejdende erhverv under CITI-hovedgrupperne 23 til 40 (industri og håndværk)

1. 68/365/EØF 11)

Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien og fremstillingen af drikkevarer (CITI-hovedgrupperne 20 og 21)

68/366/EØF 12)

Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien og fremstillingen af drikkevarer (CITI-hovedgrupperne 20 og 21)

1. 64/223/EØF 13)

Rådets direktiv af 25. februar 1964 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for virksomhed inden for engroshandelen

64/224/EØF 14)

Rådets direktiv af 25. februar 1964 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for formidlervirksomhed inden for handel, industri og håndværk

64/222/EØF 15)

Rådets direktiv af 25. februar 1964 om de nærmere overgangsforanstaltninger inden for følgende erhvervsområder: engroshandel og formidlervirksomhed inden for handel, industri og håndværk

1. 68/363/EØF 16)

Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen (ex CITI-gruppe 612)

68/364/EØF 17)

Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandelen (ex CITI-gruppe 612)

1. 70/522/EØF 18)

Rådets direktiv af 30. november 1970 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul og for formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ex CITI-gruppe 6112)

70/523/EØF 19)

Rådets direktiv af 30. november 1970 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for engroshandelen med kul, og for formidlervirksomhed inden for kulsektoren (ex CITI-gruppe 6112)

1. 74/557/EØF 20)

Rådets direktiv af 4. juni 1974 om gennemførelse af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig virksomhed og formidlervirksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer

74/556/EØF 21)

Rådets direktiv af 4. juni 1974 om de nærmere regler for overgangsforanstaltninger for virksomhed inden for handel med og distribution af giftige stoffer og virksomhed, der medfører erhvervsmæssig anvendelse af disse stoffer, herunder formidlervirksomhed

1. 68/367/EØF 22)

Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om gennemførelsen af etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for personlige tjenesteydelser (ex CITI-hovedgruppe 85):1. Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (CITI-gruppe 852)2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (CITI-gruppe 853)

68/368/EØF 23)

Rådets direktiv af 15. oktober 1968 om de nærmere overgangsforanstaltninger for selvstændig erhvervsvirksomhed inden for de personlige tjenesteydelser (ex CITI-hovedgruppe 85):1. Restaurations- og udskænkningsvirksomhed (CITI-gruppe 852)2. Hotel- og campingpladsvirksomhed (CITI-gruppe 853)

1. 77/92/EØF 24)

Rådets direktiv af 13. december 1976 om foranstaltninger med henblik på at lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for virksomhed som forsikringsagent eller forsikringsmægler (ex CITI-gruppe 630), herunder navnlig overgangsforanstaltninger for disse former for virksomhed

1. 82/470/EØF 25)

Rådets direktiv af 29. juni 1982 om foranstaltninger til fremme af den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser ved selvstændig virksomhed inden for rejsebureauvirksomhed (CITI-gruppe 718) og inden for pakhus og oplagringsvirksomhed (CITI-gruppe 720)

1. 82/489/EØF 26)

Rådets direktiv af 19. juli 1982 om foranstaltninger, der for frisører skal lette den faktiske udøvelse af etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser

1. 75/368/EØF 27)

Rådets direktiv af 16. juni 1975 om foranstaltninger, der tilsigter at fremme den effektive udøvelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for forskellige former for virksomhed (ex CITI-hovedgrupperne 01-85), herunder navnlig overgangsforanstaltninger for nævnte former for virksomhed

1. 75/369/EØF 28)

Rådets direktiv af 16. juni 1975 om foranstaltninger, der skal fremme den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for erhvervsvirksomhed uden fast forretningssted, herunder navnlig overgangsforanstaltninger for disse former for virksomhed

Bemærkning

Det skal bemærkes, at der i medfør af akterne vedrørende Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongeriges (EFT nr. L 73 af 27. 3. 1972), Grækenlands (EFT nr. L 291 af 19. 11. 1979) samt Spaniens og Portugals tiltrædelse (EFT nr. L 302 af 15. 11. 1985) er foretaget tilføjelser til nogle af de nævnte direktiver.

BILAG B

Oversigt over direktiver nævnt i artikel 2, stk. 3

Svarer til de direktiver, der er nævnt under punkt 1 til 7 i bilag A med undtagelse af direktiv 74/556/EØF, som er nævnt under punkt 6.

BILAG C

LISTE OVER UDDANNELSER MED SÆRLIG STRUKTUR, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA a), FØRSTE AFSNIT, ANDET LED, PUNKT II)

1. De paramedicinske og socialpædagogiske uddannelser

I Tyskland

følgende uddannelser:

• pædiatrisk sygeplejerske (Kinderkrankenschwester/Kinderkrankenpfleger)

• fysioterapeut (Krankengymnast(in))

• ergoterapeut (Beschäftigungs- und Arbeitstherapeut(in))

• talepædagog (Logopäde/Logopädin)

• ortoptist (Orthoptist(in))

• statsanerkendt pædagog (Staatlich anerkannte(r) Erzieher(in))

• statsanerkendt sundhedspædagog (Staatlich anerkannte(r) Heilpädagoge(-in))

I Italien

følgende uddannelser:

• tandtekniker (odontotecnico)

• optiker (ottico)

• fodterapeut (podologo)

I Luxembourg

følgende uddannelser:

• teknisk assistent (radiologi) (assistante(e) technique médical(e) en radiologie)

• teknisk laboratorieassistent (assistant(e) technique médical(e) de laboratoire)

• psykiatrisk sygeplejerske (infirmier(ière) psychiatrique)

• teknisk assistent (kirurgi) (assistant(e) technique médicale(e) en chirurgie)

• pædiatrisk sygeplejerske (infirmier(ière) puériculteur(trice))

• narkosesygeplejerske (infirmier(ière) anesthésiste)

• eksamineret massør (masseur(euse) diplômé(e))

• pædagog (éducateur(trice))

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder

• enten mindst tre års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en eksamen og eventuelt suppleret med en specialisering af et eller to års varighed, afsluttet med en eksamen

• eller mindst 2 ½ år på en fagskole, afsluttet med en eksamen, og suppleret med mindst seks måneders erhvervspraktik eller mindst seks måneders praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed

• eller mindst to år på en fagskole, afsluttet med en eksamen, og suppleret med mindst et års erhvervspraktik eller mindst et års praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed.

1. Mesteruddannelser (Mester/Meister/Maître) der svarer til uddannelser inden for håndværksmæssig virksomhed, der ikke er omfattet af direktiverne i bilag A.

I Danmark

følgende uddannelser:

• optometrist

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, heraf fem års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på 2 ½ år på en fagskole og en praktisk uddannelse på 2 ½ år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt eksamen i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.

• ortopædimekanikerder

svarer til et samlet uddannelsesforløb på 12 ½ år, heraf 3 ½ års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på ½ år på en fagskole og en praktisk uddannelse på tre år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt eksamen i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.

• ortopædiskomager

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 13 ½ år, heraf 4 ½ års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på to år på en fagskole og en praktisk uddannelse på 2 ½ år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt eksamen i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.

I Tyskland

følgende uddannelser:

• optiker (Augenoptiker)

• tandtekniker (Zahntechniker)

• bandagist (Bandagist)

• audiologiassistent (Hörgeräte-Akustiker)

• ortopædimekaniker (Orthopädiemechaniker)

• ortopædisk håndskomager (Orthopädieschuhmacher)

I Luxembourg

følgende uddannelser:

• optiker (opticien)

• tandtekniker (mécanicien dentaire)

• audiologiassistent (audioprothésiste)

• ortopædimekaniker-bandagist (mécanicien orthopédiste-bandagiste)

• ortopædisk håndskomager (orthopédiste-cordonnier)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst fem år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, der er foregået dels i en virksomhed, dels på en fagskole, og som afsluttes med en eksamen, der kræves bestået for at kunne udøve selvstændig håndværks-virksomhed eller for som lønmodtager at opnå en stilling med et tilsvarende ansvar.

1. Maritime erhverv

a) Maritim sejlads

I Danmark

følgende uddannelser:

• skibsfører

• overstyrmand

• enestyrmand, vagthavende styrmand

• vagthavende styrmand

• maskinchef

• 1. maskinmester

• 1. maskinmester/vagthavende maskinmester

I Tyskland

følgende uddannelser:

• skibsfører (Kapitän AM)

• skibsfører (Kapitän AK)

• styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AMW)

• styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AKW)

• maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CT - Leiter von Maschinenanlagen)

• maskinist (niveau C) - maskinchef (Schiffsmaschinist CMa - Leiter von Maschinenanlagen)

• maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CTW)

• maskinist (niveau C) - eneste maskinofficer (Schiffsmachinist CMaW - Technischer Alleinoffizier)

I Italien

følgende uddannelser:

• styrmand (ufficiale di coperta)

• maskinmester (ufficiale di macchina)

I Nederlandene

følgende uddannelser:

• styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvårt (met ånvulling))

• motormand (diploma motordrijver)

der svarer til følgende uddannelser

• i Danmark ni års folkeskole efterfulgt af en erhvervsfaglig grunduddannelse og/eller fartstid på mellem 17 og 36 måneder, som

• for den vagthavende styrmand suppleres med et års videregående erhvervsuddannelse

• for de øvrige suppleres med tre års videregående erhvervsuddannelse

• i Tyskland et samlet uddannelsesforløb på mellem 14 og 18 år, heraf en treårs grundlæggende erhvervsuddannelse og ét års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse på et til to år eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation på 2 år

• i Italien et samlet uddannelsesforløb på 13 år, heraf mindst fem års erhvervsuddannelse, afsluttet med en eksamen, og i givet fald suppleret med en praktikperiode

• i Nederlandene et uddannelsesforløb på 14 år, heraf mindst to år i en fagskole, suppleret med en praktikperiode på 12 måneder.

Disse uddannelser anerkendes inden for rammerne af den internationale STCW-konvention (den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978).

b) Havfiskeri

I Tyskland

følgende uddannelser:

• skibsfører/fiskeri (Kapitän BG/Fischerei)

• skibsfører/fiskeri (Kapitän BK/Fischerei)

• styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BGW/Fischerei)

• styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BKW/Fischerei)

I Nederlandene

følgende uddannelser:

• styrmand/maskinist V (stuurman werktuigkundige V)

• maskinist IV, fiskeri (werktuigkundige IV visvårt)

• styrmand IV, fiskeri (stuurman IV visvårt)

• styrmand/maskinist VI (stuurman werktuigkundige VI)

der svarer til følgende uddannelser

• i Tyskland et samlet uddannelsesforløb på mellem 14 og 18 år, heraf en treårs grundlæggende erhvervsuddannelse og ét års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse og ét års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse på et til to år eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation på to år

• i Nederlandene et uddannelsesforløb på mellem 13 og 15 år, heraf mindst to år i en fagskole suppleret med en praktikperiode på tolv måneder.

Disse uddannelser er anerkendt inden for rammerne af Torremolinos-konventionen (den internationale konvention om fiskefartøjers sikkerhed, 1977).

1. Tekniske erhverv

I Italien

følgende uddannelser:

• landmåler (geometra)

• landbrugskonsulent (perito agrario)

• bogholder og handelskonsulent (ragioniere) og (perito commerciale)

• arbejdskonsulenter (consulente del lavoro)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på det tekniske sekundærtrin på mindst 13 år, heraf otte års obligatorisk skolegang efterfulgt af fem års skolegang på sekundærtrinnet, hvoraf de tre er koncentreret om det pågældende fag, afsluttet med en teknisk studentereksamen, suppleret

• for så vidt angår uddannelsen som landmåler

enten med et praktikophold på mindst to år i en virksomhed

eller med fem års faglig erfaring

• for så vidt angår landbrugskonsulenter, bogholdere, handelskonsulenter og arbejdskonsulenter med fuldførelsen af et praktikophold på mindst to år

efterfulgt af en statskontrolleret eksamen.

I Nederlandene

uddannelse til

• foged (gerechtsdeurwårder)

der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på 19 år, heraf otte års obligatorisk skolegang efterfulgt af otte års skolegang på sekundærtrinnet (de fire med teknisk undervisning), der afsluttes med en statskontrolleret eksamen og suppleres med tre års teoretisk og praktisk uddannelse rettet mod udøvelsen af erhvervet.

1. Uddannelser i Det Forenede Kongerige, der er godkendt som National Vocational Qualifications eller som Scottish Vocational Qualifications

Følgende uddannelser:

• videnskabelig medarbejder ved medicinsk laboratorium (Medical Laboratory Scientific Officer)

• mineelektroingeniør (Mine Electrical Engineer)

• minemaskiningeniør (Mine Mechanical Engineer)

• autoriseret socialrådgiver (psykiske sygdomme) (Approved Social Worker - Mental Health)

• tilsynsværge (Probation Officer)

• tandterapeut (Dental Therapist)

• tandhygiejneekspert (Dental Hygienist)

• ordinerende optiker (Dispensing Optician)

• assisterende mineingeniør (Mine Deputy)

• kurator (Insolvency Practitioner)

• autoriseret notar i ejendomsoverdragelsessager (Licensed Conveyancer)

• ortopædisk bandagist (Prosthetist)

• førstestyrmand på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (First Mate - Freight/Passenger ships - Unrestricted)

• andenstyrmand på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (Second Mate - Freight/Passenger ships - Unrestricted)

• tredjestyrmand på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (Third Mate - Freight/Passenger ships - Unrestricted)

• dæksofficer på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (Deck Officer - Freight/Passenger ships - Unrestricted)

• maskinofficer på fragt- og passagerskibe - ubegrænset område (Engineer Officer - Freight/Passenger ships - Unlimited Trading Area)

• varemærkekonsulent (Trade Mark Agent)

der fører frem til de kvalifikationer, der er godkendt som »National Vocational Qualifications« (NVQ), godkendt eller anerkendt som værende ligestillede af the National Council for Vocational Qualifications, eller godkendt i Skotland som »Scottish Vocational Qualifications«, og som ligger på niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications.

For disse niveauer gælder følgende definitioner:

• niveau 3 : Kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udføres i en lang række forskellige sammenhænge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemæssige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstændighed, ligesom der i mange tilfælde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre.

• niveau 4 : Kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udøves i en lang række forskellige sammenhænge og med en høj grad af personligt ansvar og selvstændighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.

BILAG D

Liste over uddannelser med særlig struktur, der er omhandlet i artikel 3, litra b), første afsnit, tredje led

I Det Forenede Kongerige

De lovregulerede uddannelser, som fører frem til de kvalifikationer, der er godkendt som »National Vocational Qualifications (NVQ) af the National Council for Vocational Qualifications« eller godkendt i Skotland som »Scottish Vocational Qualifications«, og som ligger på niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications.

For disse niveauer gælder følgende definitioner:

• niveau 3 : Kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udføres i en lang række forskellige sammenhænge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemæssige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstændighed, ligesom der i mange tilfælde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre.

• niveau 4 : Kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udøves i en lang række forskellige sammenhænge og med en høj grad af personligt ansvar og selvstændighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.

1. EFT nr. C 263 af 16. 10. 1989, s. 1, og EFT nr. C 217 af 1. 9. 1990, s. 4.

1. EFT nr. C 149 af 18. 6. 1990, s. 149, og EFT nr. C 150 af 15. 6. 1992.

1. EFT nr. C 75 af 26. 3. 1990, s. 11.

1. EFT nr. L 19 af 24. 1. 1989, s. 16.

1. EFT nr. L 199 af 31. 7. 1985, s. 56.

1. EFT nr. 117 af 23. 7. 1964, s. 1880/64.

1. EFT nr. 117 af 23. 7. 1964, s. 1863/64. Ændret ved direktiv 69/77/EØF (EFT nr. L 59 af 10. 3. 1969, s. 8).

1. EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 9.

1. EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 12.

1. EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 863/64.

1. EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 869/64.

1. EFT nr. 56 af 4. 4. 1964, s. 857/64.

1. EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 1.

1. EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 6.

1. EFT nr. L 267 af 10. 12. 1970, s. 14.

1. EFT nr. L 267 af 10. 12. 1970, s. 18.

1. EFT nr. L 307 af 18. 11. 1974, s. 5.

1. EFT nr. L 307 af 18. 11. 1974, s. 1.

1. EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 16.

1. EFT nr. L 260 af 22. 10. 1968, s. 19.

1. EFT nr. L 26 af 31. 1. 1977, s. 14.

1. EFT nr. L 213 af 21. 7. 1982, s. 1.

1. EFT nr. L 218 af 27. 7. 1982, s. 24.

1. EFT nr. L 167 af 30. 6. 1975, s. 22.

1. EFT nr. L 167 af 30. 6. 1975, s. 29.

KOMMISSIONENS DIREKTIV 95/43/EF af 20. juli 1995 om ændring af bilag C og D til Rådets direktiv 92/51/EØF om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (Tekst af betydning for EØS)

Bilag 2a

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF, ændret ved Kommissionens direktiv 94/38/EF 29) , særlig artikel 15 30) , og

ud fra følgende betragtninger:

Når Kommissionen ser nærmere på en begrundet anmodning om at tilføje et uddannelsesforløb til listen i bilag C og D, skal den ifølge artikel 15, stk. 2, i direktiv 92/51/EØF navnlig undersøge, om eksamensbeviset for den pågældende uddannelse giver indehaveren et erhvervsuddannelsesniveau, der svarer til niveauet for den post-gymnasiale uddannelse, der er nævnt i artikel 1, litra a), første afsnit, andet led, nr. i), samt tilsvarende ansvar og opgaver;

den nederlandske regering har indsendt en begrundet anmodning om ændring af bilag C og D til direktiv 92/51/EØF, og den østrigske regering har indsendt en begrundet anmodning om ændring af direktivets bilag D;

de uddannelsesforløb, der skal tilføjes til listen i bilag C til direktiv 92/51/EØF, for så vidt angår Nederlandene, tåler såvel med hensyn til struktur og længde som med hensyn til det ansvars- og opgaveniveau, de giver, sammenligning med dem, der allerede er anført i bilaget;

i overensstemmelse med artikel 2 i direktiv 92/51/EØF gælder direktivets bestemmelser ikke for de erhverv, der er omfattet af et af de i bilag A anførte direktiver, herunder de direktiver, der er gjort gældende for udøvelsen af lønnet beskæftigelse af den art, der er anført i bilag B, uanset om en statsborger i en medlemsstat har fuldført en af de »uddannelser med særlig struktur«, der henvises til i bilag D;

de uddannelsesforløb, der skal tilføjes til listen i bilag D til direktiv 92/51/EØF, for så vidt angår Nederlandene og Østrig, tåler med hensyn til struktur og længde sammenligning med visse uddannelsesforløb i bilag C og med visse uddannelsesforløb, der allerede er anført i bilag D, og de er alle af en samlet varighed på 13 år eller derover;

i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, i direktiv 92/51/EØF og med henblik på at øge effektiviteten af den generelle ordning bør de medlemsstater, hvis uddannelsesforløb er anført i bilag D, tilstille Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de pågældende eksamensbeviser;

med henblik på at lette læsningen af bilag C og D til direktiv 92/51/EØF bør der vedlægges en konsolideret udgave af disse;

de i nærværende direktiv omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med den udtalelse, der er afgivet af det i henhold til artikel 15 i direktiv 92/51/EØF nedsatte udvalg -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag C og D til direktiv 92/51/EØF ændres som angivet i bilag I til nærværende direktiv.

Artikel 2

Den ændrede liste over uddannelsesforløb, der findes i bilag C og D til direktiv 92/51/EØF, findes i bilag II til nærværende direktiv.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. oktober 1995. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juli 1995.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

BILAG I

A. I bilag C foretages følgende ændringer:

1. a) I afsnit »1. De paramedicinske og socialpædagogiske uddannelser«, under overskriften »I Luxembourg«, sidste led »pædagog (éducateur(trice))« tilføjes følgende overskrift og følgende led:

»I Nederlandene

• dyrlægeassistent (dierenartassistent).«

b) I afsnit »1. De paramedicinske og socialpædagogiske uddannelser« under overskriften »der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder«, sidste led, tilføjes følgende led:

»- eller med hensyn til dyrlægeassistent (dierenartassistent) i Nederlandene tre års erhvervsuddannelse på en fagskole (MBO-ordningen) eller tre års erhvervsuddannelse i form af vekseluddannelse i lærlingeuddannelsessystemet (LLW), som begge afsluttes med en prøve.«

1. a) I afsnit »3. Maritime erhverv«, litra a) »Maritim sejlads«, under overskriften »I Nederlandene« tilføjes følgende led:

»- VTS-tjenestemand (VTS-functionaris)«.

b) I afsnit »3. Maritime erhverv«, litra a) »Maritim sejlads«, under overskriften »der svarer til følgende uddannelser«, ændres leddet:

»- I Nederlandene et uddannelsesforløb på 14 år, heraf mindst to år i en fagskole, suppleret med en praktikperiode på 12 måneder«

til følgende led:

»-I Nederlandene

• med hensyn til styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvaart (met aanvulling)) og motormand (diploma motordrijver) et uddannelsesforløb på 14 år, heraf mindst to år i en fagskole, suppleret med en praktikperiode på tolv måneder

• med hensyn til VTS-tjenestemand (VTS-functionaris) et uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 15 år, herunder mindst tre års højere erhvervsuddannelse (HBO) eller erhvervsuddannelse på mellemniveau (MBO), der efterfølges af nationale eller regionale specialuddannelser, og som hver omfatter mindst tolv ugers teoretisk uddannelse og afsluttes med en prøve.«

1. a) I afsnit »4. Tekniske erhverv« under overskriften »I Nederlandene« tilføjes følgende led:

»- tandprotesemager (tandprotheticus).«

b) I afsnit »4. Tekniske erhverv« under overskriften »I Nederlandene« ændres det nuværende afsnit, der følger efter »-foged (gerechtsdeurwaarder)«, til sætningen »som svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb«, der efterfølges af følgende to led:

»- med hensyn til foged (gerechtsdeurwaarder), på i alt 19 år, herunder otte års pligtig skolegang efterfulgt af otte års skolegang på sekundærtrinnet, der omfatter fire års teknisk undervisning, og som afsluttes med en statskontrolleret prøve og suppleres med tre års teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse

• med hensyn til tandprotesemager (tandprotheticus), på i alt mindst 15 års heltidsuddannelse og tre års deltidsuddannelse, herunder otte års skolegang på primærtrinnet, fire års almen sekundærundervisning og fuldførelse af tre års erhvervsuddannelse, der omfatter teoretisk og praktisk uddannelse til tandtekniker suppleret med tre års deltidsuddannelse til tandprotesemager, der afsluttes med en prøve.«

B. Bilag D suppleres med følgende afsnit:

a) »I Nederlandene

følgende lovregulerede uddannelser:

• De lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 15 år, der forudsætter fuldførelse af otte års skolegang på primærtrinnet, fulgt af enten fire års almen sekundærundervisning på mellemniveau (MAVO) eller fire års forberedende erhvervsuddannelse (VBO) eller almen sekundærundervisning på højere niveau, og hvor der kræves fuldførelse af en treårig eller fireårig uddannelse på fagskole på mellemniveau (MBO), der afsluttes med en prøve.

• De lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 16 år, der forudsætter fuldførelse af otte års skolegang på primærtrinnet, fulgt af mindst fire års forberedende erhvervsuddannelse (VBO) eller almen sekundærundervisning på højere niveau, og hvor der kræves fuldførelse af mindst fire års erhvervsuddannelse i lærlingeuddannelsessystemet, der omfatter mindst én dags teoretisk undervisning på skole hver uge og på de andre dage praktisk uddannelse på et praktikcenter eller i en virksomhed, og som afsluttes med en prøve på sekundært eller tertiært niveau.

De nederlandske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af dette bilag«.

b) »I Østrig

• Uddannelser på højere fagskoler (Berufsbildende Höhere Schulen) og højere land- og skovbrugsskoler (Höhere Land- und Forstwirtschaftliche Lehranstalten), herunder særlige typer (einschließlich der Sonderformen), hvis struktur og niveau er fastsat ved love eller administrative bestemmelser.

Uddannelserne har en samlet længde på mindst 13 år og omfatter fem års erhvervsuddannelse, som afsluttes med en prøve, hvis beståelse er bevis for faglig kompetence.

• Uddannelser i mesterskoler (Meisterschulen), mesterklasser (Meisterklassen), værkførerskoler (Werkmeisterschulen) eller bygningshåndværkerskoler (Bauhandwerkerschulen), hvis struktur og niveau er fastsat ved love eller administrative bestemmelser.

Uddannelsesforløbene har en samlet længde på mindst 13 år, der omfatter ni års pligtig skolegang fulgt af enten tre års erhvervsuddannelse på en fagskole eller mindst tre års uddannelse i en virksomhed og, sideløbende hermed, på en fagskole (Berufsschule), der begge afsluttes med en prøve, som suppleres med fuldførelse af mindst ét års uddannelse i en mesterskole (Meisterschule) mesterklasser (Meisterklassen), værkførerskole (Werkmeisterschule) eller en bygningshåndværkerskole (Bauhandwerkerschule). I de fleste tilfælde er den samlede varighed på mindst 15 år, herunder perioder med erhvervspraktik, som enten går forud for uddannelserne på disse læreanstalter eller ledsages af deltidsuddannelser (mindst 960 timer).

De østrigske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af dette bilag.«

BILAG II

»LISTE OVER UDDANNELSER MED SÆRLIG STRUKTUR, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 1, LITRA A), FØRSTE AFSNIT, ANDET LED, Nr. II)

(BILAG D TIL DIREKTIV 92/51/EØF)

1. De paramedicinske og socialpædagogiske uddannelser

Følgende uddannelser:

I Tyskland

• pædiatrisk sygeplejerske (Kinderkrankenschwester/Kinderkrankenpfleger)

• fysioterapeut (Krankengymnast(in)/Physiotherapeut(in)) 31)

• ergoterapeut (Beschäftigungs- und Arbeitstherapeut(in))

• talepædagog (Logopäde/Logopädin)

• ortoptist (Orthoptist(in))

• statsanerkendt pædagog (Staatlich anerkannte(r) Erzieher(in))

• statsanerkendt sundhedspædagog (Staatlich anerkannte(r) Heilpädagoge(in))

• teknisk laboratorieassistent (medizinisch-technische(r) Laboratoriums-Assistent(in))

• teknisk assistent (radiologi) (medizinisch-technische(r) Radiologie-Assistent(in))

• teknisk assistent (funktionsdiagnostik) (medizinisch-technische(r) Assistent(in) für Funktionsdiagnostik)

• teknisk assistent (veterinærmedicin) (veterinärmedizinisch-technische(r) Assistent(in))

• diætetiker (Diätassistent(in))

• farmacitekniker (Pharmazieingenieur), givet inden den 31. marts 1994 på det tidligere DDR's områder eller på de nye delstaters område

• psykiatrisk sygeplejerske (Psychiatrische(r) Krankenschwester/Krankenpfleger)

• taleterapeut (Sprachtherapeut(in))

I Italien

• tandtekniker (odontotecnico)

• optiker (ottico)

• fodterapeut (podologo)

I Luxembourg

• teknisk assistent (radiologi) (assistant(e) technique médical(e) en radiologie)

• teknisk laboratorieassistent (assistent(e) technique médical(e) de laboratorie)

• psykiatrisk sygeplejerske (infirmier(ière) psychiatrique)

• teknisk assistent (kirurgi) (assistant(e) technique médical(e) en chirurgie)

• pædiatrisk sygeplejerske (infirmier(ière) puériculteur(trice))

• narkosesygeplejerske (infirmier(ière) anesthésiste)

• eksamineret massør (masseur(seuse) diplômé(e))

• pædagog (éducateur(trice))

I Nederlandene

• dyrlægeassistent (dierenartassistent)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på mindst 13 år, herunder

i) enten mindst tre års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve, og eventuelt suppleret med en specialisering af et eller to års varighed, afsluttet med en prøve

ii) eller mindst to og et halv års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst seks måneders erhvervspraktik eller mindst seks måneders praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed

iii) eller mindst to års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst et års erhvervspraktik eller mindst et års praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed

iv) eller med hensyn til dyrlægeassistent (dierenartassistent) i Nederlandene tre års erhvervsuddannelse på en fagskole (MBO-ordningen) eller tre års erhvervsuddannelse i form af vekseluddannelse i lærlingeuddannelsessystemet (LLW), som begge afsluttes med en prøve.

Følgende uddannelser:

I Østrig

• kontaktlinseoptiker (Kontaktlinsenoptiker)

• fodterapeut (Fußpfleger)

• høreapparattekniker (Hörgeräteakustiker)

• drogist (Drogist)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst fem år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, og som er opdelt i en læretid på mindst tre år delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole samt en periode med erhvervspraktik og -uddannelse, som afsluttes med en prøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv og uddanne lærlinge

• massør (Masseur)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst fem år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, bestående af en læretid på to år og en periode på to år med erhvervspraktik og -uddannelse samt et kursus på et år, som afsluttes med en prøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv og uddanne lærlinge

• børnehavepædagog (Kindergärtner/in)

• pædagog (Erzieher)

der svarer til et uddannelsesforløb på 13 år, herunder fem års erhvervsuddannelse på en fagskole, afsluttet med en prøve.

1. Mesteruddannelser (Mester/Meister/Maître) der svarer til uddannelser inden for håndværksmæssig virksomhed, der ikke er omfattet af direktiverne i bilag A.

Følgende uddannelser:

I Danmark

• optometrist

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, heraf fem års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på to og et halvt år på en fagskole og en praktisk uddannelse på to og et halvt år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt prøve i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen

• ortopædimekaniker

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på tolv og et halvt år, heraf tre og et halvt års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på et halvt år på en fagskole og en praktisk uddannelse på tre år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt prøve i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen

• ortopædiskomager

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 13 og et halvt år, heraf fire og et halvt års erhvervsuddannelse fordelt på en teoretisk uddannelse på to år på en fagskole og en praktisk uddannelse på to og et halvt år i en virksomhed; uddannelsen afsluttes med en anerkendt prøve i håndværksvirksomhed, der giver ret til mestertitlen.

I Tyskland

• optiker (Augenoptiker)

• tandtekniker (Zahntechniker)

• bandagist (Bandagist)

• audiologiassistent (Hörgeräte-Akustiker)

• ortopædimekaniker (Orthopädiemechaniker)

• ortopædisk håndskomager (Orthopädieschuhmacher)

I Luxembourg

• optiker (opticien)

• tandtekniker (mécanicien dentaire)

• audiologiassistent (audioprothésiste)

• ortopædimekaniker-bandagist (mécanicien orthopédiste-bandagiste)

• ortopædisk håndskomager (orthopédiste-cordonnier)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst fem år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, der er foregået dels i en virksomhed, dels på en fagskole, og som afsluttes med en prøve, der kræves bestået for at kunne udøve selvstændig håndværksvirksomhed, eller for som lønmodtager at opnå en stilling med et tilsvarende ansvar.

I Østrig

• bandagist (Bandagist)

• korsetmager (Miederwarenerzeuger)

• optiker (Optiker)

• ortopædisk håndskomager (Orthopädieschuhmacher)

• ortopæditekniker (Orthopädietechniker)

• handtekniker (Zahntechniker)

• gartner (Gärtner)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 14 år, herunder en uddannelse på mindst fem år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, og som er opdelt i en læretid på mindst tre år delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole samt en periode på mindst to år med erhvervspraktik og -uddannelse, som afsluttes med en mesterprøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv, uddanne lærlinge og benytte titlen »Meister«.

Mesteruddannelser inden for land- og skovbrug, især

• mester i landbrug (Meister in der Landwirtschaft)

• mester i landbrugsøkonomi (Meister in der ländlichen Hauswirtschaft)

• mester i havebrug (Meister in Gartenbau)

• mester i grøntsagsavl (Meister im Feldgemüsebau)

• mester i frugtavl og -behandling (Meister im Obstbau und in der Obstverwertung)

• mester i vinavl og -fremstilling (Meister im Weinbau und in der Kellerwirtschaft)

• mester i mejeribrug (Meister in der Molkerei- und Käsereiwirtschaft)

• mester i hesteopdræt (Meister in der Pferdewirtschaft)

• mester i fiskeri (Meister in der Fischereiwirtschaft)

• mester i fjerkræavl (Meister in der Geflügelwirtschaft)

• mester i biavl (Meister in der Bienenwirtschaft)

• mester i skovbrug (Meister in der Forstwirtschaft)

• mester i skovbeplantning og -forvaltning (Meister in der Forstgarten- und Forstpflegewirtschaft)

• mester i landbrugslagerforvaltning (Meister in der landwirtschaftlichen Lagerhaltung)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på 15 år, herunder en uddannelse på mindst seks år, der er gennemgået som led i en struktureret uddannelse, og som er opdelt i en læretid på mindst tre år delvis i en virksomhed og delvis på en fagskole samt en periode på tre år med erhvervspraktik, som afsluttes med en mesterprøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv, uddanne lærlinge og benytte titlen »Meister«.

1. Maritime erhverv

a) Maritim sejlads

Følgende uddannelser:

I Danmark

• skibsfører

• overstyrmand

• enestyrmand, vagthavende styrmand

• vagthavende styrmand

• maskinchef

• 1. maskinmester

• 1. maskinmester/vagthavende maskinmester

I Tyskland

• skibsfører (Kapitän AM)

• skibsfører (Kapitän AK)

• styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AMW)

• styrmand (Nautischer Schiffsoffizier AKW)

• maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CT - Leiter von Maschinenanlagen)

• maskinist (niveau C) - maskinchef (Schiffsmaschinist CMa - Leiter von Maschinenanlagen)

• maskinmester (niveau C) (Schiffsbetriebstechniker CTW)

• maskinist (niveau C) - eneste maskinofficer (Schiffsmaschinist CMaW - Technischer Alleinoffizier)

I Italien

• styrmand (ufficiale di coperta)

• maskinmester (ufficiale di macchina)

I Nederlandene

• styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvaart (met aanvulling))

• motormand (diploma motordrijver)

• VTS-tjenestemand (VTS-functionaris)

der svarer til følgende uddannelser:

• i Danmark ni års folkeskole efterfulgt af en erhvervsfaglig grunduddannelse og/eller fartstid på mellem 17 og 36 måneder, som

i) for den vagthavende styrmand suppleres med et års videregående erhvervsuddannelse

ii) for de øvrige suppleres med tre års videregående erhvervsuddannelse

• i Tyskland et samlet uddannelsesforløb på mellem 14 og 18 år, heraf en treårig grundlæggende erhvervsuddannelse og ét års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse på et til to år eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation på to år

• i Italien et samlet uddannelsesforløb på 13 år, heraf mindst fem års erhvervsuddannelse, afsluttet med en prøve, og i givet fald suppleret med en praktikperiode

• i Nederlandene

i) med hensyn til styrmand i kystfart (med supplement) (stuurman kleine handelsvaart (met anvulling)) og motormand (diploma motordrijver) et uddannelsesforløb på 14 år, heraf mindst to år i en fagskole, suppleret med en praktikperiode på tolv måneder

ii) med hensyn til VTS-tjenestemand (VTS-functionaris) et samlet uddannelsesforløb på mindst 15 år, herunder mindst tre års højere erhvervsuddannelse (HBO) eller erhvervsuddannelse på mellemniveau (MBO), der efterfølges af nationale eller regionale specialuddannelser, og som hver omfatter mindst tolv ugers teoretisk uddannelse og afsluttes med en prøve.

Disse uddannelser anerkendes inden for rammerne af den internationale STCW-konvention (den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978).

b) Havfiskeri

Følgende uddannelser

I Tyskland

• skibsfører/fiskeri (Kapitän BG/Fischerei)

• skibsfører/fiskeri (Kapitän BK/Fischerei)

• styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BGW/Fischerei)

• styrmand/fiskeri (Nautischer Schiffsoffizier BKW/Fischerei)

I Nederlandene

• styrmand/maskinist V (stuurman werktuigkundige V)

• maskinist IV, fiskeri (werktuigkundige IV visvaart)

• styrmand IV, fiskeri (stuurman IV visvaart)

• styrmand/maskinist VI (stuurman werktuigkundige VI)

der svarer til følgende uddannelser:

• i Tyskland et samlet uddannelsesforløb på mellem 14 og 18 år, heraf en treårs grundlæggende erhvervsuddannelse og ét års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse og ét års fartstid, efterfulgt af en videregående erhvervsuddannelse på et til to år eventuelt suppleret med en erhvervspraktikperiode i navigation på to år

• I Nederlandene et uddannelsesforløb på mellem 13 og 15 år, heraf mindst to år i en fagskole suppleret med en praktikperiode på tolv måneder.

Disse uddannelser er anerkendt inden for rammerne af Torremolinos-konventionen (den internationale konvention om fiskefartøjers sikkerhed, 1977).

1. Tekniske erhverv

Følgende uddannelser:

I Italien

• landmåler (geometra)

• landbrugskonsulent (perito agrario)

der svarer til et samlet uddannelsesforløb på det tekniske sekundærtrin på mindst 13 år, heraf otte års pligtig skolegang efterfulgt af fem års skolegang på sekundærtrinnet, hvoraf de tre er koncentreret om det pågældende fag, afsluttet med en teknisk studentereksamen, suppleret

i) for så vidt angår uddannelsen som landmåler enten med et praktikophold på mindst to år i en virksomhed eller med fem års faglig erfaring

ii) for så vidt angår landbrugskonsulenter, med fuldførelsen af et praktikophold på mindst to år

efterfulgt af en statskontrolleret prøve.

Følgende uddannelser:

I Nederlandene

• foged (gerechtsdeurwaarder)

• tandprotesemager (tandprotheticus)

der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb

i) med hensyn til foged (gerechtsdeurwaarder), på i alt 19 år, herunder otte års pligtig skolegang efterfulgt af otte års skolegang på sekundærtrinnet, der omfatter fire års teknisk undervisning, og som afsluttes med en statskontrolleret prøve og suppleres med tre års teoretisk og praktisk erhvervsuddannelse

ii) med hensyn til tandprotesemager (tandprotheticus), på i alt mindst 15 års heltidsuddannelse og tre års deltidsuddannelse, herunder otte års skolegang på primærtrinnet, fire års almen sekundærundervisning og fuldførelse af tre års erhvervsuddannelse, der omfatter teoretisk og praktisk uddannelse til tandtekniker suppleret med tre års deltidsuddannelse til tandprotesemager, der afsluttes med en prøve.

Følgende uddannelser:

I Østrig

• forstmand (Förster)

• teknisk konsulent (Technisches Büro)

• leje af arbejdskraft (Uberlassung von Arbeitskräften - Arbeitsleihe)

• arbejdsformidler (Arbeitsvermittlung)

• investeringskonsulent (Vermögensberater)

• detektiv (Berufsdetektiv)

• sikkerhedsvagt (Bewachungsgewerbe)

• ejendomsmægler (Immobilienmakler)

• ejendomsadministrator (Immobilienverwalter)

• reklameagentur (Werbeagentur)

• byggeleder (Bauträger, Bauorganisator, Baubetreuer)

• inkassator (Inkassoinstitut)

der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på mindst 15 år, heraf otte års pligtig skolegang efterfulgt af mindst fem års faglig uddannelse eller handelsuddannelse, afsluttet med en prøve og suppleret med mindst to års praktikophold afsluttet med en erhvervsfaglig prøve

• forsikringskonsulent (Berater in Versicherungsangelegenheiten)

der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på 15 år, heraf seks års erhvervsuddannelse som led i en struktureret uddannelse, opdelt på tre års lærlingeuddannelse og tre års erhvervspraktik og -uddannelse, afsluttet med en prøve

• bygmester/projektleder (Planender Baumeister)

• tømrermester/projektleder (Planender Zimmermeister)

der svarer til et samlet alment og erhvervsrettet uddannelsesforløb på mindst 18 år, heraf mindst ni års erhvervsuddannelse opdelt i fire års skolegang på det tekniske sekundærtrin og fem års erhvervspraktik afsluttet med en prøve, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv og uddanne lærlinge, for så vidt denne uddannelse vedrører bygningsprojektering, teknisk beregning og byggeledelse (Maria Theresia forret).

1. Uddannelser i Det Forenede Kongerige, der er godkendt som National Vocational Qualifications eller som Scottish Vocational Qualifications

Følgende uddannelser:

• videnskabelig medarbejder ved medicinsk laboratorium (medical laboratory scientific officer)

• mineelektroingeniør (mine electrical engineer)

• minemaskiningeniør (mine mechanical engineer)

• autoriseret socialrådgiver (psykiske sygdomme) (approved social worker mental health)

• tilsynsværge (probation officer)

• tandterapeut (dental therapist)

• tandhygiejneekspert (dental hygienist)

• ordinerende optiker (dispensing optician)

• assisterende mineingeniør (mine deputy)

• kurator (Insolvency Practitioner)

• autoriseret notar i ejendomsoverdragelsessager (licensed conveyancer)

• ortopædisk bandagist (prosthetist)

• førstestyrmand på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (first mate - freight/passenger ships - unrestricted)

• andenstyrmand på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (second mate - freight/passenger ships - unrestricted)

• tredjestyrmand på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (third mate - freight/passenger ships - unrestricted)

• dæksofficer på fragt- og passagerskibe - ingen begrænsninger (deck officer - freight/passenger ships - unrestricted)

• maskinofficer på fragt- og passagerskibe - ubegrænset område (engineer officer - freight/passenger ships - unlimited trading area)

• varemærkekonsulent (trade mark agent)

der fører frem til de kvalifikationer, der er godkendt som National Vocational Qualifications (NVQs), godkendt eller anerkendt som værende ligestillede af the National Council for Vocational Qualifications, eller godkendt i Skotland som Scottish Vocational Qualifications, og som ligger på niveau 3 eller 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications.

For disse niveauer gælder følgende definitioner:

• niveau 3: Kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udføres i en lang række forskellige sammenhænge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemæssige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstændighed, ligesom der i mange tilfælde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre

• niveau 4: Kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udøves i en lang række forskellige sammenhænge og med en høj grad af personligt ansvar og selvstændighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.

LISTE OVER UDDANNELSER MED SÆRLIG STRUKTUR, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 3, LITRA b), FØRSTE AFSNIT, TREDJE LED

(BILAG D TIL DIREKTIV 92/51/EØF)

I Det Forenede Kongerige

De lovregulerede uddannelser, som fører frem til de kvalifikationer, der er godkendt som National Vocational Qualifications (NVQs) af the National Council for Vocational Qualifications eller godkendt i Skotland som Scottish Vocational Qualifications, og som ligger på niveau 3 og 4 i Det Forenede Kongeriges National Framework of Vocational Qualifications.

For disse niveauer gælder følgende definitioner:

• niveau 3: Kompetence med hensyn til en bred vifte af forskellige arbejdsaktiviteter, der udføres i en lang række forskellige sammenhænge, og hvoraf de fleste er komplekse og ikke-rutinemæssige. Der er tale om en betydelig grad af ansvar og selvstændighed, ligesom der i mange tilfælde stilles krav om tilsyn med eller ledelse af andre

• niveau 4: Kompetence med hensyn til en bred vifte af komplekse, tekniske eller faglige arbejdsaktiviteter, der udøves i en lang række forskellige sammenhænge og med en høj grad af personligt ansvar og selvstændighed. Der er ofte tale om ansvar for andres arbejde og for fordeling af midler.

I Tyskland

Følgende lovregulerede uddannelser:

• De lovregulerede uddannelser, som fører frem til erhvervene teknisk assistent (technische Assistenten(in)) og handelsassistent (kaufmännischer Assistent(in)) og erhverv i den sociale sektor (soziale Berufe) samt erhvervet som statsprøvet vejrtræknings-, tale- og stemmepædagog (staatlich geprüfter Atem-, Sprech- und Stimmlehrer), af en samlet varighed på mindst 13 år, som forudsætter første trin af sekundærundervisningen (mittlerer Bildungsabschluß), og som omfatter:

i) enten mindst tre års 32) erhvervsuddannelse på en fagskole (Fachschule), afsluttet med en prøve og eventuelt suppleret med en specialisering af et eller to års varighed, afsluttet med en prøve

ii) eller mindst to og et halvt år på en fagskole (Fachschule), afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst et års erhvervspraktik eller mindst seks måneders praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed

iii) eller mindst to år på en fagskole (Fachschule), afsluttet med en prøve, og suppleret med mindst et års erhvervspraktik eller mindst et års praktisk uddannelse i en godkendt praktikvirksomhed.

• De lovregulerede uddannelser med henblik på erhvervene statsprøvet (staatlich geprüft) tekniker (Techniker(in)), virksomhedsøkonom (Betriebswirt(in)), designer (Gestalter(in)) og hjemmehjælper (Familienpfleger(in)) af en samlet varighed på mindst 16 år, der forudsætter afslutning af den pligtige skolegang eller en sidestillet uddannelse (almindeligvis ni år) samt en uddannelse på en erhvervsskole (Berufsschule) på mindst tre år, og som efter mindst to års erhvervspraktik omfatter mindst to års fuldtidsuddannelse eller en deltidsuddannelse af tilsvarende varighed.

• De lovregulerede uddannelser og de lovregulerede efteruddannelser af en samlet varighed på mindst 15 år, der almindeligvis forudsætter afslutning af den pligtige skolegang (almindeligvis ni år) og en fuldført erhvervsuddannelse (almindeligvis tre år), og som almindeligvis omfatter mindst to års (almindeligvis tre års) erhvervspraktik samt en prøve som led i efteruddannelsen, til hvis forberedelse der almindeligvis træffes uddannelsesledsageforanstaltninger enten sideløbende med erhvervspraktikken (mindst 1 000 timer) eller på fuldtid (mindst et år).

De tyske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af nærværende bilag.

I Nederlandene

• De lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst 15 år, der forudsætter fuldførelse af otte års skolegang på primærtrinnet, fulgt af enten fire års almen sekundærundervisning på mellemniveau (MAVO) eller fire års forberedende erhvervsuddannelse (VBO) eller almen sekundærundervisning på højere niveau, og hvor der kræves fuldførelse af en treårig eller fireårig uddannelse på fagskole på mellemniveau (MBO), der afsluttes med en prøve;

• De lovregulerede uddannelsesforløb af en samlet varighed på mindst seksten år, der forudsætter fuldførelse af otte års skolegang på primærtrinnet, fulgt af mindst fire års forberedende erhvervsuddannelse (VBO) eller almen sekundærundervisning på højere niveau, og hvor der kræves fuldførelse af mindst fire års erhvervsuddannelse i lærlingeuddannelsessystemet, der omfatter mindst én dags teoretisk undervisning på skole hver uge og på de andre dage praktisk uddannelse på et praktikcenter eller i en virksomhed, og som afsluttes med en prøve.

De nederlandske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af dette bilag.

I Østrig:

• Uddannelser på højere fagskoler (Berufsbildende Höhere Schulen) og højere land- og skovbrugsskoler (Höhere Land- und Forstwirtschaftliche Lehranstalten), herunder særlige typer (einschließlich der Sonderformen), hvis struktur og niveau er fastsat ved love eller administrative bestemmelser.

Uddannelserne har en samlet længde på ikke under 13 år og omfatter fem års erhvervsuddannelse, som afsluttes med en prøve, hvis beståelse er bevis for faglig kompetence.

• Uddannelser i mesterskoler (Meisterschulen), mesterklasser (Meisterklassen), værkførerskoler (Werkmeisterschulen) eller bygningshåndværkerskoler (Bauhandwerkerschulen), hvis struktur og niveau er fastsat ved love eller administrative bestemmelser.

Kurserne har en samlet længde på ikke under 13 år, der omfatter ni års pligtig skolegang fulgt af enten tre års erhvervsuddannelse på en fagskole eller mindst tre års uddannelse i en virksomhed og sideløbende hermed på en fagskole (Berufsschule), der begge afsluttes med en prøve, som suppleres med fuldførelse af mindst ét års uddannelse i en mesterskole (Meisterschule), mesterklasse (Meisterklasse), værkførerskole (Werkmeisterschule) eller en bygningshåndværkerskole (Bauhandwerkerschule). I de fleste tilfælde er den samlede varighed på mindst 15 år, herunder perioder med erhvervspraktik, som enten går forud for uddannelserne på disse læreanstalter eller ledsages af deltidsuddannelser (mindst 960 timer).

De østrigske myndigheder tilstiller Kommissionen og de øvrige medlemsstater en fortegnelse over de uddannelsesforløb, der berøres af dette bilag«.

1. EFT nr. L 209 af 24. 7. 1992, s. 25.

1. EFT nr. L 217 af 23. 8. 1994, s. 8.

1. Titlen »Krankengymnast(in)« er fra den 1. juni 1994 erstattet af titlen »Physiotherapeut(in)«. De af erhvervets udøvere, som har opnået deres eksamensbevis inden denne dato, kan dog, hvis de ønsker det, fortsat anvende den tidligere titel »Krankengymnast(in)«.

1. Mindstevarigheden på tre år kan nedsættes til to år, hvis den pågældende er indehaver af den kvalifikation, som er nødvendig for adgang til universitetet (Abitur), dvs. 13 års forudgående uddannelse, eller den kvalifikation, som er nødvendig for adgang til Fachhochschulen (Fachhochschulreife), dvs. tolv års forudgående uddannelse.

KOMMISSIONENS DIREKTIV 97/38/EF af 20. juni 1997 om ændring af bilag C til Rådets direktiv 92/51/EØF om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af Rådets direktiv 89/48/EØF (EØS-relevant tekst)

Bilag 2b

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF 33) , senest ændret ved Kommissionens direktiv 95/43/EF 34) , særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

Det Forenede Kongeriges regering har sendt en begrundet anmodning om, at tre af dets uddannelsesforløb fjernes fra bilag C til direktivet;

Det Forenede Kongerige har ændret sin undervisning og uddannelsesforløbet for medical laboratory scientific officer (videnskabelig medarbejder ved medicinsk laboratorium), hvorved dette forløb nu kræver tre års videregående uddannelse og derved falder ind under Rådets direktiv 89/48/EØF 35) ; i overensstemmelse hermed bør undervisning og uddannelsesforløb for disse to erhverv ikke længere være opført i bilag C, eftersom indehavere af kvalifikationsbeviser, der er opnået under de tidligere bestemmelser, og som er omfattet af direktiv 92/51/EØF, i medfør af artikel 1, litra a), i direktiv 89/48/EØF kan anmode om at blive behandlet på samme måde;

erhvervet som prosthetist (ortopædisk bandagist) er for tiden ikke lovreguleret i Det Forenede Kongerige;

erhvervet som probation officer (tilsynsværge) er ikke længere lovreguleret i Det Forenede Kongerige;

de i nærværende direktiv omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 15 i Rådets direktiv 92/51/EØF nedsatte udvalg -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag C til direktiv 92/51/EØF ændres herved som anført i bilag I.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden den 30. september 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 1997.

På Kommissionens vegne

Mario MONTI

Medlem af Kommissionen

BILAG

Bilag C til direktiv 92/51/EØF ændres således:

Under »5. Uddannelser i Det Forenede Kongerige, der er godkendt som National Vocational Qualifications eller som Scottish Vocational Qualifications« slettes følgende led:

»- videnskabelig medarbejder ved medicinsk laboratorium (Medical Laboratory Scientific Officer)

• tilsynsværge (Probation Officer)

• ortopædisk bandagist (Prosthetist).«

1. EFT nr. L 209 af 24. 7. 1992, s. 25.

1. EFT nr. L 184 af 3. 8. 1995, s. 21.

1. EFT nr. L 19 af 24. 1. 1989, s. 16.

KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/5/EF af 25. februar 2000 om ændring af bilag C og D til Rådets direktiv 92/51/EØF om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF (EØS-relevant tekst)

Bilag 2c

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF 36) , senest ændret ved Kommissionens direktiv 97/38/EF 37) , særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Forenede Kongeriges og Østrigs regeringer har indsendt begrundede anmodninger om ændring af bilag C og D til direktiv 92/51/EØF.

(2) Uddannelsen som autoriseret socialrådgiver (psykiske sygdomme) (»Approved Social Worker - Mental Health«) og som varemærkekonsulent (»Trade Mark Agent«) i Det Forenede Kongerige skal ikke længere være opført i bilag C til direktiv 92/51/EØF. Erhvervet som autoriseret socialrådgiver (psykiske sygdomme) (»Approved Social Worker - Mental Health«) er ikke lovreguleret i Det Forenede Kongerige. Uddannelsen som varemærkekonsulent (»Trade Mark Agent«) er nu i overensstemmelse med definitionen i artikel 1, litra a), første afsnit, andet led, nr. i), i direktiv 92/51/EØF.

(3) De uddannelser, som Det Forenede Kongerige fører frem til faglige kvalifikationer (»Certificate of Technical Competence«) som tekniker i affaldshåndtering (»Certified Technically Competent Person in Waste Management«), skal indsættes i bilag C til direktiv 92/51/EØF, for så vidt som de i Det Forenede Kongerige er godkendt som »National Vocational Qualifications« (NVQ) på niveau 3 og 4.

(4) I afsnit 5 i bilag C til direktiv 92/51/EØF, hvorefter de anførte uddannelser i Det Forenede Kongerige kan godkendes som »National Vocational Qualifications« (NVQ) eller godkendes eller anerkendes som værende ligestillede af the National Council for Vocational Qualifications, skal ordlyden ændres. Der kræves i Det Forenede Kongerige ikke længere godkendelse eller anerkendelse som værende ligestillet. The National Council for Vocational Qualifications er erstattet af en anden myndighed. Det er ikke nødvendigt at angive den kompetente myndighed i direktivet.

(5) I Østrig er der indført en ny særlig grundlæggende uddannelse i pædiatrisk sygepleje og i psykiatrisk sundheds- og sygepleje, som skal indsættes i bilag C til direktiv 92/51/EØF. Disse uddannelser giver indehaveren et erhvervsuddannelsesniveau, som svarer til niveauet for den post-gymnasiale uddannelse, der er nævnt i artikel 1, litra a), første afsnit, andet led, nr. i), i direktiv 92/51/EØF, samt tilsvarende ansvar og opgaver.

(6) I bilag D til direktiv 92/51/EØF skal henvisningen til the National Council for Vocational Qualifications udgå. Det er erstattet af en anden myndighed. Det er ikke nødvendigt at angive den kompetente myndighed i direktivet.

(7) De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det i henhold til artikel 15 i Rådets direktiv 92/51/EØF nedsatte udvalg -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag C og D til direktiv 92/51/EØF ændres herved som anført i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 27. februar 2001. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Artikel 4

Dette direktiv træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2000.

På Kommissionens vegne

Frederik BOLKESTEIN

Medlem af Kommissionen

BILAG

A. I bilag C til direktiv 92/51/EØF foretages følgende ændringer:1. I punkt 1 »De paramedicinske og socialpædagogiske uddannelser«, efter overskriften »I Nederlandene« og det efterfølgende led

»dyrlægeassistent (/dierenartsassistent)«, indsættes følgende overskrift og følgende led: »I Østrig

• særlig grundlæggende uddannelse i pædiatrisk sygepleje (/spezielle Grundausbildung in der Kinder- und Jugendlichenpflege)

• særlig grundlæggende uddannelse i psykiatrisk sundheds- og sygepleje (/spezielle Grundausbildung in der psychiatrischen Gesundheits- und Krankenpflege)«

1. I punkt »5 Uddannelser i Det Forenede Kongerige, der er godkendt som National Vocational Qualifications eller som Scottish Vocational Qualifications«, første afsnit, foretages følgende ændringer:

a) følgende uddannelser udgår: «

• »autoriseret socialrådgiver (psykiske sygdomme) (/Approved Social Worker - Mental Health)«

• »varemærkekonsulent (/Trade Mark Agent)«.«

b) som sidste led indsættes følgende uddannelse som »tekniker i affaldshåndtering (/Certified Technically Competent Person in Waste Management)«

c) ordene »godkendt eller anerkendt som værende ligestillede af the National Council for Vocational Qualifications« udgår.

B. I bilag D til direktiv 92/51/EØF foretages følgende ændringer:

I første afsnit udgår ordene »af the National Council for Vocational Qualifications«.

1. EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25.

1. EFT L 184 af 12.7.1997, s. 31.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001 om ændring af Rådets direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ændring af Rådets direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger (EØS-relevant tekst)

Bilag 3

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 40, artikel 47, stk. 1, artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 55,

under henvisning til forslag fra Kommissionen 38) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 39) ,

efter proceduren i traktatens artikel 251 40) , på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 15. januar 2001, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen afgav den 16. februar 1996 rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelse. Rapporten blev udarbejdet i overensstemmelse med artikel 13 i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser af mindst tre års varighed 41) . Kommissionen forpligtede sig i rapporten til at undersøge muligheden af i nævnte direktiv at medtage forpligtelsen til i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om anerkendelse at tage den efter eksamensbeviset erhvervede erfaring i betragtning, og at indføre begrebet »lovreguleret uddannelse«. Kommissionen påtog sig også at undersøge, på hvilke måder den ved artikel 9, stk. 2, i samme direktiv nedsatte koordinationsgruppes rolle kan udvikles med henblik på at sikre en mere ensartet anvendelse og fortolkning af direktivet.

(2) Begrebet »lovreguleret uddannelse«, der er indført ved Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF 42) , i det følgende benævnt »direktiverne om den generelle ordning«, bør udvides til at gælde for den oprindelige generelle ordning, og der bør lægges samme principper til grund herfor, idet de samme bestemmelser skal gælde. Det bør overlades de enkelte medlemsstater at vælge metoderne til fastsættelse af, hvilke erhverv der er omfattet af lovreguleret uddannelse.

(3) Ifølge direktiverne om den generelle ordning kan værtsmedlemsstaten på visse betingelser kræve udligningsforanstaltninger fra ansøgerens side, særlig når den uddannelse, han har modtaget, vedrører teoretiske og/eller praktiske fag, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det i værtsmedlemsstaten foreskrevne eksamensbevis. I medfør af traktatens artikel 39 og 43, som fortolket af De Europæiske Fællesskabers Domstol 43) , tilkommer det værtsmedlemsstaten at bedømme, om en erhvervserfaring er tilstrækkelig til at dokumentere, at den pågældende besidder de krævede kundskaber. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden for borgere, der ønsker at udøve deres erhverv i en anden medlemsstat, er det ønskeligt, at direktiverne om den generelle ordning skal omfatte den forpligtelse, værtsmedlemsstaten har til at undersøge, om de pågældende fag og discipliner dækkes af den erhvervserfaring, ansøgeren har erhvervet efter at have opnået det eller de eksamensbeviser, han fremviser.

(4) Den i direktiverne om den generelle ordning fastsatte samordningsprocedure bør forbedres og forenkles ved at sætte koordinationsgruppen i stand til at vedtage udtalelser om de spørgsmål vedrørende den generelle ordnings praktiske anvendelse, Kommissionen forelægger den, og ved at udtalelserne offentliggøres.

(5) I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet om SLIM-initiativet har Kommissionen forpligtet sig til at fremsætte forslag om at forenkle ajourføringen af fortegnelserne over de eksamensbeviser, der kan anerkendes automatisk. Rådets direktiv 93/16/EØF af 5. april 1993 om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser 44) indeholder en enkel fremgangsmåde på området for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for alment praktiserende læger. Erfaringen viser, at denne fremgangsmåde tager tilstrækkeligt hensyn til retssikkerheden. Det er ønskeligt at udvide denne fremgangsmåde til at gælde for de øvrige eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, farmaceuter og andre læger, der omhandles i Rådets direktiv 77/452/EØF 45) , 77/453/EØF 46) , 78/686/EØF 47) , 78/687/EØF 48) , 78/1026/EØF 49) , 78/1027/EØF 50) , 80/154/EØF 51) , 80/155/EØF 52) , 85/432/EØF 53) , 85/433/EØF 54) og 93/16/EØF, i det følgende benævnt »sektordirektiverne«.

(6) Efter retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er medlemsstaterne ikke forpligtet til at anerkende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som ikke godtgør, at uddannelsen er erhvervet i en af medlemsstaterne 55) . Medlemsstaterne bør imidlertid tage den af den pågældende i en anden medlemsstat opnåede erhvervserfaring i betragtning 56) . På den baggrund bør der i sektordirektiverne indføres en bestemmelse om, at når en medlemsstat har anerkendt et i et tredjeland opnået eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis for en uddannelse til sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæge, dyrlæge, jordemoder, arkitekt, farmaceut eller læge, samt den af den pågældende i en medlemsstat opnåede erhvervserfaring, er der tale om EF-forhold, som de øvrige medlemsstater bør gennemgå.

(7) Der bør angives en frist for medlemsstaternes beslutningstagning vedrørende ansøgninger om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger, der er opnået i et tredjeland.

(8) Livslang uddannelse på det medicinske område er på grund af de hurtige tekniske og videnskabelige fremskridt af særlig betydning. Medlemsstaterne tager selv stilling til, hvordan de gennem passende efteruddannelse vil sikre, at lægerne efter de fuldførte studier bevarer deres kendskab til den medicinske udvikling. Den nuværende ordning for gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer forbliver uændret.

(9) Et afslag på en ansøgning eller undladelse af at træffe beslutning inden for den fastsatte frist skal kunne indbringes for domstolene. Medlemsstaterne bør begrunde et afslag på anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger. Når en medlemsstat beslutter at anerkende et eksamensbevis, et certifikat eller et andet kvalifikationsbevis kan den selv afgøre om den vil begrunde beslutningen.

(10) Af retfærdighedshensyn bør der fastsættes overgangsordninger til fordel for visse tandlæger i Italien, som er indehavere af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, der er udstedt i Italien, men som vedrører lægeuddannelser, der er påbegyndt efter udløbet af den i artikel 19 i direktiv 78/686/EØF fastsatte frist.

(11) I artikel 15 i direktiv 85/384/EØF 57) er der fastsat en afvigelse i en overgangsperiode, der er udløbet. Denne bestemmelse bør udgå.

(12) Der bør i artikel 24 i direktiv 85/384/EØF foretages en klar sondring mellem de formaliteter, der foreskrives i tilfælde af etablering, og dem, der foreskrives i tilfælde af udførelse af tjenesteydelser, for derved at gøre den frie udveksling af arkitekttjenesteydelser mere effektiv.

(13) Af hensyn til princippet om lige behandling bør der fastsættes overgangsforanstaltninger til fordel for visse indehavere af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci i Italien, der ikke er i fuld overensstemmelse med direktiv 85/432/EØF.

(14) Det er ønskeligt at udvide virkningerne af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci med henblik på at lette den effektive udøvelse af etableringsretten mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater. Den i artikel 3 i direktiv 85/433/EØF fastsatte undtagelsesbestemmelse bør derfor ophæves.

(15) I den rapport om den særlige uddannelse til alment praktiserende læge, der er udfærdiget i henhold til afsnit IV i direktiv 93/16/EØF, henstillede Kommissionen med hensyn til deltidsuddannelse til alment praktiserende læge, at de gældende krav bringes på linje med dem, der gælder for speciallægeuddannelser på deltid.

(16) Direktiverne om den generelle ordning og sektordirektiverne bør ændres -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT 1

ÆNDRING AF DIREKTIVERNE OM DEN GENERELLE ORDNING

Artikel 1

Direktiv 89/48/EØF ændres således:

1. Artikel 1 ændres således:

a) Litra a), andet led, affattes således: »- hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået en post-gymnasial uddannelse af mindst tre års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, ved et universitet eller en anden højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med tilsvarende uddannelsesniveau, og i påkommende tilfælde, at han med positivt resultat har gennemgået den erhvervsmæssige uddannelse, der kræves ud over den postgymnasiale uddannelse, og«

b) Følgende litra indsættes:

»d a) lovreguleret uddannelse: enhver uddannelse:

• der er direkte rettet mod udøvelse af et nærmere bestemt erhverv, og

• som består af en postgymnasial uddannelse af mindst tre års varighed eller en tilsvarende varighed på deltidsbasis ved et universitet eller en højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med tilsvarende uddannelsesniveau samt i givet fald den erhvervsuddannelse, praktiske uddannelse eller erhvervspraktik, der kræves ud over den postgymnasiale uddannelse; struktur og niveau i forbindelse med erhvervs-uddannelsen, den praktiske uddannelse eller erhvervspraktikken fastlægges ved den pågældende medlemsstats love eller administrative bestemmelser eller omfattes af en kontrol eller godkendelse foretaget af den myndighed, der er udpeget med henblik herpå«.

1. I artikel 3, litra b), indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»De i første afsnit omhandlede to års erhvervserfaring kan dog ikke kræves, når det eller de kvalifikationsbeviser, ansøgeren er indehaver af, og som omhandles i nærværende litra, er udstedt for en lovreguleret uddannelse.«

1. I artikel 4, stk. 1, litra b), indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i det foregående afsnit.«

1. I artikel 6 tilføjes følgende stykker:

»5. Hvis der i værtsmedlemsstaten i forbindelse med adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv skal føres bevis for den finansielle formåen, betragter denne stat certifikater udstedt af banker i oprindelsesmedlemsstaten eller i den pågældendes seneste opholdsmedlemsstat som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område.

1. Hvis en værtsmedlemsstats kompetente myndighed for sine egne statsborgeres vedkommende gør adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv betinget af, at der føres bevis for, at de er forsikret mod de økonomiske følger af deres erhvervsansvar, anerkender denne medlemsstat certifikater udstedt af forsikringsselskaber i de øvrige medlemsstater som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område. I certifikaterne skal det angives, at assurandøren har efterkommet de love og bestemmelser, som er gældende i værtsmedlemsstaten, for så vidt angår forsikringsbetingelser og dækningsgrad. Certifikaterne må ved fremlæggelsen ikke være mere end tre måneder gamle.«

1. Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, første led, affattes således:

»- at lette iværksættelsen af dette direktiv blandt andet ved at vedtage og offentliggøre udtalelser om de spørgsmål, Kommissionen forelægger den«.

Artikel 2

Direktiv 92/51/EØF ændres således:

1. I artikel 4, stk. 1, litra b), indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i første afsnit.«

1. I artikel 5 indsættes følgende afsnit efter andet afsnit:

»Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel mellem eksamensbeviset og certifikatet.«

1. I artikel 7, litra a), indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

»Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i første afsnit.«

1. I artikel 10 tilføjes følgende stykker:

»5. Hvis der i værtsmedlemsstaten i forbindelse med adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv skal føres bevis for den finansielle formåen, betragter denne stat certifikater udstedt af banker i oprindelsesmedlemsstaten eller i den pågældendes seneste opholdsmedlemsstat som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område.

1. Hvis en værtsmedlemsstats kompetente myndighed for sine egne statsborgeres vedkommende gør adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv betinget af, at der føres bevis for, at de er forsikret mod de økonomiske følger af deres erhvervsansvar, anerkender denne medlemsstat certifikater udstedt af forsikringsselskaber i de øvrige medlemsstater som ligestillede med certifikater, der udstedes på dens eget område. I certifikaterne skal det angives, at assurandøren har efterkommet de love og bestemmelser, som er gældende i værtsmedlemsstaten, for så vidt angår forsikringsbetingelser og dækningsgrad. Certifikaterne må ved fremlæggelsen ikke være mere end tre måneder gamle.«

1. Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, første led, affattes således:

»- at lette iværksættelsen af dette direktiv blandt andet ved at vedtage og offentliggøre udtalelser om de spørgsmål, Kommissionen forelægger den«.

1. I artikel 15 tilføjes følgende stykke:

»8. Ændringer til listerne over uddannelseskurser i bilag C og D foretaget på grundlag af ovennævnte procedure gælder straks fra den dato, Kommissionen har fastsat.«

AFSNIT 2

ÆNDRINGER AF DE ENKELTE SEKTORDIREKTIVER

Afsnit 2.1

Sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

Artikel 3

Direktiv 77/452/EØF ændres således:

1. (vedrører kun den græske udgave)

1. I artikel 2 ændres »og som er anført i artikel 3« til »og som er anført i bilaget«.

1. Artikel 3 udgår.

1. Henvisninger til artikel 3 skal forstås som henvisninger til bilaget.

1. (vedrører kun den græske udgave)

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 18a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 18b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af deres kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 18c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 18d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Det i bilag I til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Artikel 4

I artikel 1, stk. 1, i direktiv 77/453/EØF ændres »som omhandlet i artikel 3 i direktiv 77/452/EØF« til »som omhandlet i bilaget til direktiv 77/452/EØF«.

Afsnit 2.2

Tandlæger

Artikel 5

Direktiv 78/686/EØF ændres således:

1. I artikel 2 ændres »og som er anført i artikel 3 i nærværende direktiv« til »og som er anført i bilag A til nærværende direktiv«.

1. Artikel 3 udgår.

1. Overskriften til kapitel III affattes således: »Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for specialtandlæger«.

1. Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Hver medlemsstat, der har love eller administrative bestemmelser på dette område, anerkender eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for specialtandlæger i ortodonti og mundkirurgi udstedt af de øvrige medlemsstater til statsborgere i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i direktiv 78/687/EØF og anført i bilag B, ved at give dem samme gyldighed på sit område som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder.«

1. Artikel 5 udgår.

1. Artikel 6 ændres således:

a) i stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

»Den tager ligeledes hensyn til deres eventuelle erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på tandlægeområdet.«

b) stk. 3 affattes således:

»3. Når de kompetente myndigheder eller organer i værtslandet har vurderet indholdet og varigheden af den pågældendes uddannelse til specialtandlæge på grundlag af fremlagte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og under hensyntagen til vedkommendes eventuelle erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på tandlægeområdet, underretter de den pågældende om varigheden af den supplerende uddannelse og om, hvilke områder den skal omfatte.«

c) følgende stykke tilføjes:

»4. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest fire måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.«

1. I artikel 19 bliver de to første afsnit stk. 1 og følgende stykke tilføjes:

»2. Medlemsstaterne anerkender de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger, der i Italien udstedes til personer, som har påbegyndt deres lægeuddannelse på universitetsniveau efter den 28. januar 1980 og senest den 31. december 1984, ledsaget af en attestation, der er udstedt af de kompetente italienske myndigheder, og hvoraf det fremgår

• at disse personer har bestået den særlige egnethedsprøve, der afholdes af de kompetente italienske myndigheder med henblik på at påvise, at den pågældendes kundskabs- og kompetenceniveau kan sidestilles med de personers, der er i besiddelse af det i bilag A anførte eksamensbevis for Italien

• at de faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse i Italien har udøvet de i artikel 5 i direktiv 78/687/EØF omhandlede former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen, og

• at de er bemyndiget til at udøve eller faktisk og retmæssigt og som hovedbeskæftigelse udøver de i artikel 5 i direktiv 78/687/EØF omhandlede former for virksomhed på samme betingelser som indehavere af de i bilag A til nærværende direktiv anførte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for Italien.

Undtaget fra den i første afsnit omhandlede egnethedsprøve er personer, som har gennemført studier af mindst tre års varighed, der af de kompetente myndigheder attesteres som svarende til den i artikel 1 i direktiv 78/687/EØF omhandlede uddannelse.«

1. Henvisninger til artikel 3 og 5 skal forstås som henvisning til henholdsvis bilag A og B.

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 23a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 23b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af deres kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 23c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 23d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Bilag A og B som anført i bilag II til nærværende direktiv tilføjes.

Artikel 6

I artikel 1, stk. 1, i direktiv 78/687/EØF ændres »som omhandlet i artikel 3 i samme direktiv« til »som omhandlet i bilag A til samme direktiv«.

Afsnit 2.3

Dyrlæger

Artikel 7

Direktiv 78/1026/EØF ændres således:

1. I artikel 2 ændres »og som er anført i artikel 3« til »og som er anført i bilaget«.

1. Artikel 3 udgår.

1. Henvisninger til artikel 3 skal forstås som henvisninger til bilaget.

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 17a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 17b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af deres kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 17c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 17d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Det i bilag III til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Artikel 8

I artikel 1, stk. 1, i direktiv 78/1027/EØF ændres »som omhandlet i artikel 3 i direktiv 78/1026/EØF« til »som omhandlet i bilaget til direktiv 78/1026/EØF«.

Afsnit 2.4

Jordemødre

Artikel 9

Direktiv 80/154/EØF ændres således:

1. I artikel 2, stk. 1, ændres »og som er anført i artikel 3 nedenfor« til »og som er anført i bilaget til direktiv 77/452/EØF«.

1. I artikel 2, stk. 1, fjerde og femte led, ændres »som omhandlet i artikel 3 i direktiv 77/452/EØF« til »som omhandlet i bilaget til direktiv 77/452/EØF«.

1. Artikel 3 udgår.

1. Henvisninger til artikel 3 skal forstås som henvisninger til bilaget.

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 19a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 19b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 19c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 19d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Det i bilag IV til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Artikel 10

Direktiv 80/155/EØF ændres således:

1. I artikel 1, stk. 1, ændres »i artikel 3i« med »i bilaget til«.

1. I artikel 1, stk. 2, andet led, ændres »som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 77/452/EØF« til »som omhandlet i bilaget til direktiv 77/452/EØF«.

Afsnit 2.5

Arkitekter

Artikel 11

Direktiv 85/384/EØF ændres således:

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 6

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 6a

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang kan ligeledes benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Artikel 15 udgår.

1. I artikel 24, stk. 1, ændres »i overensstemmelse med artikel 17 og 18« til »i overensstemmelse med artikel 17 og 18 i tilfælde af etablering og i overensstemmelse med artikel 22 i tilfælde af levering af tjenesteydelser«.

Afsnit 2.6

Farmaceuter

Artikel 12

I artikel 2 i direktiv 85/432/EØF tilføjes følgende nummer:

»6) I en overgangsperiode kan Italien, hvis love og administrative bestemmelser omhandlede en uddannelse, der ikke inden udløbet af den i artikel 5 fastsatte frist var bragt i overensstemmelse med de i nærværende artikel omhandlede uddannelsesbetingelser, uanset nr. 3 og 5 fortsat anvende disse bestemmelser på personer, der har indledt deres uddannelse i farmaci inden den 1. november 1993 og afsluttet den inden den 1. november 2003.

Hvert værtsland er bemyndiget til at kræve af indehavere af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci, der er udstedt i Italien for uddannelser indledt inden den 1. november 1993 og afsluttet inden den 1. november 2003, at deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser ledsages af en attestation, hvoraf det fremgår, at de faktisk og retmæssigt har udøvet en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede former for virksomhed i mindst tre på hinanden følgende år i løbet af de fem år, der går forud for udstedelsen af attestationen, for så vidt som den pågældende form for virksomhed er lovreguleret i Italien.«

Artikel 13

Direktiv 85/433/EØF ændres således:

1. I artikel 1 ændres »i artikel 4 nævnte« til »i bilaget nævnte«.

1. Artikel 3 udgår.

1. Artikel 4 udgår.

1. Henvisninger til artikel 4 skal forstås som henvisninger til bilaget.

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 18a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 18b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 18c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 18d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Det i bilag V til nærværende direktiv anførte bilag tilføjes.

Afsnit 2.7

Læger

Artikel 14

Direktiv 93/16/EØF ændres således:

1. I artikel 2 ændres »og som er anført i artikel 3« til »og som er anført i bilag A«.

1. Artikel 3 udgår.

1. Overskriften til kapitel II affattes således: »Eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallæger«.

1. Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Hver medlemsstat, der har love eller administrative bestemmelser på dette område, anerkender eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallæger udstedt af de øvrige medlemsstater til statsborgere i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 24, 25, 26 og 29 og anført i bilag B og C, ved at give dem samme gyldighed på sit område som de eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, den selv udsteder.«

1. Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

De i artikel 4 omhandlede eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er sådanne, som er udstedt af de i bilag B anførte kompetente myndigheder eller organer, og som for den pågældende speciallægeuddannelses vedkommende svarer til de benævnelser, der for de medlemsstaters vedkommende, hvor den findes, er anført i bilag C.«

1. Overskriften til kapitel III samt artikel 6 og 7 udgår.

1. I artikel 8:

a) tilføjes følgende afsnit i stk. 2:

»Den tager ligeledes hensyn til deres erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på lægeområdet.«

affattes stk. 3 således:

»3. Når de kompetente myndigheder eller organer i værtsmedlemsstaten har vurderet indholdet og varigheden af den pågældendes uddannelse på grundlag af fremlagte eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser og under hensyntagen til vedkommendes erhvervserfaring, supplerende uddannelse og efteruddannelse på lægeområdet, underretter de den pågældende om varigheden af den supplerende uddannelse og om, hvilke områder den skal omfatte.«

tilføjes følgende stykke:

»4. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest fire måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.«

1. I artikel 9 indsættes følgende stykke:

»2a. Medlemsstaterne anerkender kvalifikationsbeviser for speciallæger udstedt i Spanien til læger, der inden 1. januar 1995 afsluttede en speciallægeuddannelse, der ikke overholdt de formelle uddannelseskrav i artikel 24-27, såfremt kvalifikationsbeviset ledsages af en attestation fra de kompetente spanske myndigheder om, at den pågældende har bestået den prøve i specifik erhvervskompetence, der blev afholdt som led i de særlige legaliseringsforanstaltninger, der er indeholdt i kongeligt dekret nr. 1497/99, med henblik på at efterprøve om den pågældendes viden og kompetence er på samme niveau som for læger, der har gennemført de speciallægeuddannelser, der er anført for Spaniens vedkommende i artikel 5, stk. 3, og artikel 7, stk. 2.«

1. I artikel 23 tilføjes følgende stykke: »6. Efteruddannelse sikrer i overensstemmelse med medlemsstaternes ordninger, at personer, der har fuldført deres uddannelse, kan følge med i den medicinske udvikling.«

1. Artikel 24, stk. 1, litra a), affattes således: »a) den forudsætter gennemførelse og godkendelse af seks års studier inden for rammerne af den i artikel 23 omhandlede uddannelsescyklus, hvorunder der er erhvervet passende kundskaber i almen medicin«.

1. Artikel 26 og 27 erstattes af følgende:

»Artikel 26

De medlemsstater, der har love eller administrative bestemmelser på dette område, drager omsorg for, at speciallægeuddannelsernes mindstevarighed ikke er mindre end de varigheder, der for hver af de nævnte uddannelsers vedkommende er angivet i bilag C. Disse mindstevarigheder ændres efter proceduren i artikel 44a, stk. 3.«

1. Artikel 30 affattes således:

»Artikel 30

Hver medlemsstat, som på sit område tilbyder det komplette uddannelsesforløb, der omtales i artikel 23, indfører en særlig uddannelse til alment praktiserende læge, der mindst opfylder de krav, der er fastsat i artikel 31 og 32, således at de første eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for denne uddannelse kan udstedes senest den 1. januar 2006.«

1. Artikel 31, stk. 1, litra b), affattes således:

»b) den omfatter mindst tre års uddannelse på heltidsbasis og gennemføres under tilsyn af de kompetente myndigheder eller organer«.

1. Artikel 31, stk. 2, affattes således:

»2. Hvis det i artikel 23 omhandlede uddannelsesforløb omfatter en praktisk uddannelse på et godkendt sygehus, der råder over egnet udstyr og egnede afdelinger inden for almen medicin, eller hos en godkendt alment praktiserende læge eller i et godkendt lægecenter inden for den primære sundhedstjeneste, kan varigheden af denne praktiske uddannelse indregnes i den i stk. 1, litra b), fastsatte varighed med højst et år. Denne mulighed gælder kun de medlemsstater, hvor varigheden af den særlige uddannelse til alment praktiserende læge er på to år pr. 1. januar 2001.

Konstaterer Kommissionen under gennemførelsen af dette stk., at der opstår væsentlige vanskeligheder for en medlemsstat med hensyn til det uddannelsesniveau, der kræves i stk. 1, litra b), indhenter den en udtalelse fra Udvalget af Højere Embedsmænd inden for Sundhedsvæsenet, der er nedsat ved Rådets afgørelse 75/365/EØF 58) , og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom. Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet forslag med henblik på større samordning af varigheden af den særlige uddannelse til alment praktiserende læge.«

1. I artikel 34, stk. 1, andet led, ændres »60 %« til »50 %«.

1. Henvisninger til artikel 3, 6, 7 og 27 skal forstås som henvisninger til henholdsvis bilag A, artikel 4, artikel 5 og artikel 26.

1. Følgende artikler indsættes:

»Artikel 42a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, de vedtager med hensyn til udstedelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område. Kommissionen offentliggør en passende meddelelse herom i De Europæiske Fællesskabers Tidende og angiver de benævnelser, medlemsstaterne vedtager for eksamensbeviserne, certifikaterne og de andre uddannelsesbeviser og i påkommende tilfælde for den tilsvarende erhvervsmæssige titel.

Artikel 42b

For statsborgere i medlemsstater, hvis eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område ikke svarer til de benævnelser, der for en medlemsstat findes i dette direktiv, anerkender denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis eksamensbeviser, certifikater og andre eksamensbeviser udstedt af disse medlemsstater sammen med en attestation udstedt af de kompetente myndigheder eller organer. Det skal fremgå af attestationen, at de pågældende eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er udstedt for en uddannelse, der er i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser, og af den medlemsstat, der har udstedt dem, sidestilles med dem, hvis benævnelser findes i dette direktiv.

Artikel 42c

Medlemsstaterne gennemgår eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, som den pågældende har erhvervet uden for Den Europæiske Union i de tilfælde, hvor disse eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser er blevet anerkendt i en medlemsstat, tillige med uddannelse og/eller erhvervserfaring opnået i en medlemsstat. Medlemsstatens beslutning skal bekendtgøres senest tre måneder efter, at den pågældende har forelagt den fuldt dokumenterede ansøgning.

Artikel 42d

Hvis en medlemsstat giver afslag på en ansøgning om anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser inden for dette direktivs område, skal denne beslutning være behørigt begrundet.

Beslutningen skal kunne indbringes for domstolene i henhold til national lovgivning. En sådan klageadgang skal ligeledes kunne benyttes af ansøgeren, når der ikke er truffet beslutning inden for den fastsatte frist.«

1. Artikel 44a ændres således:

a) I stk. 1 ændres »til procedurerne« til »til proceduren«.

b) Stk. 2 udgår.

1. Bilag A, B og C som anført i bilag VI til nærværende direktiv tilføjes.

AFSNIT 3

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 15

Kommissionen skal senest den 1. januar 2008 aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvor langt gennemførelsen af artikel 1, nr. 1 og 2, er kommet i medlemsstaterne.

Efter at have foretaget de nødvendige høringer, skal Kommissionen forelægge sine konklusioner angående eventuelle ændringer i ordningerne i artikel 1, nr. 1 og 2. Kommissionen fremsætter om fornødent forslag til forbedring af den eksisterende ordning.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de væsentlige love og administrative bestemmelser, som de vedtager på området for dette direktiv.

Artikel 17

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 18

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. maj 2001.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

A. Lindh

Formand

1. C 28 af 26.1.1998, s. 1.

1. EFT C 235 af 27.7.1998, s. 53.

1. Europa-Parlamentets udtalelse af 2.7.1998 (EFT C 226 af 20.7.1998, s. 26), bekræftet den 27.10.1999, Rådets fælles holdning af 20.3.2000 (EFT C 119 af 27.4.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 5.7.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 1.2.2001 og Rådets afgørelse af 26.2.2001.

1. EFT L 19 af 24.1.1989, s. 16.

1. EFT L 209 af 24.7.1992, s. 25. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 2000/5/EF (EFT L 54 af 26.2.2000, s. 42).

1. Sag C-340/89 (Vlassopoulou), Sml. 1991 I, s. 2357.

1. EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/46/EF (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 25)

1. EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 1999/46/EF (EFT L 139 af 2.6.1999, s. 25)

1. EFT L 176 af 15.7.1977, s. 8. Direktivet er ændret ved direktiv 89/595/EØF (EFT L 341 af 23.11.1989, s. 30).

1. EFT L 233 af 24.8.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

1. EFT L 233 af 24.8.1978, s. 10. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

1. EFT L 362 af 23.12.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

1. EFT L 362 af 23.12.1978, s. 7. Direktivet er ændret ved direktiv 89/594/EØF (EFT L 341 af 23.11.1989, s. 19).

1. EFT L 33 af 11.2.1980, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

1. EFT L 33 af 11.2.1980, s. 8. Direktivet er ændret ved direktiv 89/594/EØF.

1. EFT L 33 af 11.2.1980, s. 8. Direktivet er ændret ved direktiv 89/594/EØF.

1. EFT L 253 af 24.9.1985, s. 37. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

1. Sag C-154/93 (Tawil-Albertini), Sml. 1994 I, s. 451.

1. Sag C-319/92 (Haim), Sml. 1994 I, s. 425.

1. EFT L 223 af 21.8.1985, s. 15. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

1. EFT L 167 af 30.6.1975, s. 19.

Fortegnelse over benævnelserne for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje

Bilag

BILAG I

»BILAG

BILAG II

»BILAG A

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for tandlæger

BILAG B

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for tandlæger

1. Ortodonti

1. Mundkirurgi

BILAG III

»BILAG

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for dyrlæger

BILAG IV

»BILAG

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for jordemødre

BILAG V

»BILAG

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser i farmaci

BILAG VI

»BILAG A

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for læger

BILAG B

Fortegnelse over benævnelser for eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser for speciallæger

BILAG C

Fortegnelse over benævnelser for speciallægeuddannelsen

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

Diploma gegradueerde verpleger/verpleegster Diplôme d’infirmier(ère) gradué(e) Diplom eines (einer) graduierten Krankenpflegers (-pflegerin) 2. Diploma in de ziekenhuisverpleegkunde - Brevet d’infirmier(ère) - Brevet eines (einer) Krankenpflegers (-pflegerin) 3. Brevet van verpleegassistent(e) - Brevet d’hospitalier(ère) - Brevet einer Pflegeassistentin

1. De erkende opleidingsinstituten/les établissements d’enseignement reconnus/die anerkannten Ausbildungsanstalten 2. De beboegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/le Jury compétent d’enseignement de la Communauté française/der zuständige »Prüfungsausschuss der Deutschsprachigen Gemeinschaft«

Danmark

Eksamensbevis efter gennemført sygeplejerskeuddannelse

Sygeplejeskole godkendt af Undervisningsministeriet

Deutschland

Zeugnis über die staatliche Prüfung in der Krankenpflege

Staatlicher Prüfungsausschuss

Έλλάς

1. Πτνχίο Νοσηλεντικής Παν / μίου Αυηνών 2. Πτυχίο Νοοηλευτικής Τεχνολογικών Εκπαιδευτικών ; Ιδρυμάτω ( Τ. Ε. Ι .) 3. Πτυχίο Αζτωματικών Νοοηλευτικής 4. Πτυχίο Αδελφών Νοσοκόμων πρώην Ανωτέρων Σχολών Υγείας Υπονργείον και Πρόνοιας 5. Πτυχίο Αδελφών Νοσοκόμων και Ετπσκεπτριών πρώην Ανωτέρων Σχολών Υπουργείου Υγείας και Πρόνοιας 6. Πτυχίο Τμήματος Νοοηλευτικής

1. Πανεπιστήμιο Αυηνών 2. Τεχυολογικά Εκπαιδευτικά Ιδρύματα Υπουργείο Ευνικής Παιδείς και Θρησκευμάτων 3. Υπουργείο Ευνικής Αμυνας 4. Υπουργείου Υγείας και Πρόνοιας 5. Υπουργείου Υγείας και Πρόνοιας 6. ΚΑΤΕΕ Υποργείου Ευνικής Παιδείας και Θρησκευμάτων

España

Titulo de Diplomado universitario en Enfermería

Ministerio de Educación y Cultura/El rector de una Universidad

France

1. Diplôme d’État d’infirmier(ère) 2. Diplôme d’État d’infirmier(ère) délivré en vertu du décret n° 99-1147 du 29 décembre 1999

Le ministère de la santé

Ireland

Certificate of Registered General Nurse

An Bord Altranais (The Nursing Board)

Italia

Diploma di infermiere professionale

Scuole riconosciute dallo Stato

Luxembourg

1. Diplôme d’Ètat d’infirmier 2. Diplôme d’Ètat d’infirmier hospitalier gradué

Ministère de l’éducation nationale, de la formation professionnelle et des sports

Nederland

1. diploma’s verpleger A, verpleegster A, verpleegkundige A 2. diploma verpleegkundige MBOV (Middelbare Beroepsopleiding Verpleegkundige) 3. diploma verpleegkundige HBOV (Hogere Beroepsopleiding Verpleegkundige) 4. diploma beroepsonderwijs verpleegkundige – Kwalificatieniveau 4 5. diploma hogere beroepsopleiding verpleegkundige – Kwalificatieniveau 5

1. Door én van overheidswege benoemde examencommissie 2. Door én van overheidswege benoemde examencommissie 3. Door én van overheidswege benoemde examencommissie 4. Door én van overheidswege aangewezen opleidingsinstelling 5. Door én van overheidswege aangewezen opleidingsinstelling

Österreich

1. Diplom als »Diplomierte Gesundheits- und Krankenschwester/Diplomierter Gesundheits- und Krankenpfleger« 2. Diplom als »Diplomierte Krankenschwester/Diplomierter Krankenpfleger«

1. Schule für allgemeine Gesundheits- und Krankenpflege 2. Allgemeine Krankenpflegeschule

Portugal

1. Diploma do curso de enfermagem geral 2. Diploma/carta de curso de bacharelato em enfermagem 3. Carta de curso de licenciatura em enfermagem

1. Escolas de Enfermagem 2. Escolas Superiores de Enfermagem 3. Escolas Superiores de Enfermagem; Escolas Superiores de Saúde

Suomi/Finland

1. Sairaanhoitajan tutkinto/sjukskötarexamen 2. Sosiaali- ja terveysalan ammattikorkeakoulu-tutkinto, sairaanhoitaja (AMK)/yrkeshögskole-examen inom hälsovård och det sociala området, sjukskötare (YH)

1. Terveydenhuolto-oppitaitokset/hälsovårdsläroanstalter 2. Ammattikorkeakoulut/ Yrkeshögskolor

Sverige

Sjuksköterskeexamen

Universitet eller högskola

United Kingdom

Statement of Registration as a Registered General Nurse in part 1 or part 12 of the register kept by the United Kingdom Central Council for Nursing, Midwifery and Health Visiting

Various«

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

• Diploma van tandarts - Diplôma de licencié en science dentaire

1. De universiteiten/les universités 2. De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/le Jury compétent d’enseignement de la Communauté française

Danmark

Bevis for tandlægeeksamen (odontologisk kandidateksamen)

Tandlægehøjskolerne, Sundhedsvidenskabeligt universitetsfakultet

Autorisation som tandlæge, udstedt af Sundhedsstyrelsen

Deutschland

Zeugnis über die Zahnärzliche Prüfung

Zuständige Behörden

Έλλάς

Πτυχίο Οδοντιατρικής ;

Πανεπιστήμιο

España

Título de Licenciado en Odontología

El rector de una Universidad

France

Diplôme d’État de docteur en chirurgie dentaire

Universités

Ireland

Bachelor in Dental Science (B.Dent.Sc.) / Bachelor of Dental Surgery (BDS) / Licentiate in Dental Surgery (LDS)

Universities / Royal College of Surgeons in Ireland

Italia

Diploma di laurea in Odontoiatria e Protesi Dentaria

Università

Diploma di abilitqazione all’esercizio dell’odontoiatria e protesi dentaria

Luxembourg

Diplôme d’État de docteur en médecine dentaire

Jury d’examen d’État

Nederland

Universitair getuigschrift van én met goed gevolg afgelegd tandartsexamen

Faculteit Tandheelkunde

Österreich

Bescheid über die Verleihung des akademischen Grades »Doktor der Zahnheilkunde«

Medizinische Fakultät der Universität

Portugal

Carta de curso de licenciatura em medicina dentária

Faculdades Institutos Superiores

Suomi/Finland

Hammaslääketieteen lisensiaatin tutkinto / odontologie licentiatexamen

1. Helsingin yliopisto / Helsingfors universitet 2. Olun yliopisto 3. Turun yliopisto

Terveydenhuollon oikeustuvarkeskuksen päätös käytännön palvelun hyväksymisestä / Beslut av Rättskyddscentralen för hälsovården om godkännande av praktisk tjänstgöring

Sverige

Tandläkarexamen

Universitetet i Umeå Universitetet i Göteborg Karolinska Instituttet Malmö Högskola

Endas för examensbevis som erhållits före den 1 juli 1995, ett utbildningsbevis som utfärdats av Socialstyrelsen

United Kingdom

Bachelor of Dental Surgery (BDS or B.Cd.D.) / Licentiate in Dental Surgery

Universities / Royal Colleges

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Bevis for tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i ortodonti

Sundhedsstyrelsen

Deutschland

Fachzahnärztliche Anerkennung für Kieferorthopädie

Landeszahnärztekammer

Έλλάς

Τίτλος Οδοντιατρικής ; ειδικότητας της Ορυοδοντικής

1. Νομαρχιακή Αυτοδιοίκησπ 2) Νομαρχία

España

France

Titre de spécialiste en orthodontie

Conseil National de l’Ordre des chirurgiens dentistes

Ireland

Certificate of specialist dentist in orthodontics

Competent authority recognised for this purpose by the competent minister

Italia

Luxembourg

Nederland

Bewijs van inschrijving als orthodontist in het Specialistenregister

Specialisten Registratie Commissie (SRC) van de Nederlandse Maatschappij tot bevordering der Tandheelkunde

Österreich

Portugal

Suomi/Finland

Erikoishammaslääkärin tutkinto, hampaiston oikomishoito / specialtandläkarexamen, tandreglering

1. Helsingin yliopisto / Helsingfors universitet 2. Olun yliopisto 3. Turun yliopisto

Sverige

Bevis om specialistkompetens i tandreglering

Socialstyrelsen

United Kingdom

Certificate of Completion of specialist training in orthodontics

Competent Authority recognised for this purpose

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Bevis for tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i hospitalsodontologi

Sundhedsstyrelsen

Deutschland

Fachzahnärztliche Anerkennung für Oralchirurgie/ Mundchirurgie

Landeszahnärztekammer

Έλλάς

Τίτλος Οδοντιατρικής ; ειδικότητας της Γναυοχειρουργ ;ικής

1. Νομαρχιακή Αυτοδιοίκησπ 2) Νομαρχία

España

France

Conseil National de l’Ordre des chirurgiens dentistes

Ireland

Certificate of specialist dentist in oral surgery

Competent authority recognised for this purpose by the competent minister

Italia

Luxembourg

Nederland

Bewijs van inschrijving als kaakchirurg in het Specialistenregister

Specialisten Registratie Commissie (SRC) van de Nederlandse Maatschappij tot bevordering der Tandheelkunde

Österreich

Portugal

Suomi/Finland

Erikoishammaslääkärin tutkinto, suu- ja leukakirurgia / specialtandläkarexamen, oral och maxillofacial kirurgi

1. Helsingin yliopisto / Helsingfors universitet 2. Olun yliopisto 3. Turun yliopisto

Sverige

Bevis om specialistkompetens i tandsystemets kirurgiska sjukdomar

Socialstyrelsen

United Kingdom

Certificate of completion of specialist training in oral surgery

Competent authority recognised for this purpose

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

• Diploma van dierenarts - Diplôma de docteur en médecine vétérinaire

1. De universiteiten/les universités 2. De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/le Jury compétent d’enseignement de la Communauté française

Danmark

Bevis for bestået kandidateksamen i veterinærvidenskab

Kongelige Veterinær og Landbohøjskole

Deutschland

Zeugnis über das Ergebnis des Dritten Abschnitts der Tierärztlichen Prüfung und das Gesamtergebnis der Tierärztlichen Prüfung

Der Vorsitzende des Prüfungsausschusses für die Tierärztliche Prüfung einer Universität oder Hochschule

Έλλάς

Πτυχίο Κτηνιατρικής

Πανεπστήμιο Θεσσαλονίκης και Θεσσαλίας

España

Título de Licenciado en Veterinaria

Ministerio de Educatión y Cvultura/ El rector de una Universidad

France

Diplôme d’État de docteur vétérinaire

Ireland

1. Diploma of Bachelor in/of Veterinary Medicine (MVB) 2. Diploma of Membership of the Royal College of Veterinary Surgeons (MRCVS)

Italia

Diploma di laurea in medicina veterinaria

Università

Diploma di abilitazione all’esercizio de medicina veterinaria

Luxembourg

Diplôme d’État de docteur en médecine vétérinarie

Jury d’examen d’État

Nederland

Getuigschrift van met goed gevolg afgelegd diergeneeskundig/ veeartsenijkundig examen

Österreich

1. Diplom-Tierarzt 2. Magister medicinae veterinariae

Universität

1. Doktor der Veterinärmedizin 2. Doctor medicinae veterinariae 3. Fachtierarzt

Portugal

Carta de curso de licenciatura em medicina veterinária

Universidade

Suomi/Finland

Eläinlääketieteen lisensiaatin tutkinto / veterinärmedicine licentiatexamen

Helsingin yliopisto / Helsingfors universitet

Sverige

Veterinärexamen

Sveriges Lantbruksuniversitet

United Kingdom

1. Bachelor of Veterinary Science (BVSc) 2. Bachelor of Veterinary Science (BVSc) 3. Bachelor of Veterinary Medicine (BvetMB) 4. Bachelor of Veterinary Medicine and Surgery (BVM&S) 5. Bachelor of Veterinary Medicine and Surgery (BVM&S) 6. Bachelor of Veterinary Medicine (BvetMed)

1. University of Bristol 2. University of Liverpool 3. University of Cambridge 4. University of Edinburgh 5. University of Glasgow 6. University of London«

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

• Diploma van vroedvrouw - Diplôma d’accoucheuse

1. De erkende opleidingsinstituten/les établissements d’enseignement 2. De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/le Jury compétent d’enseignement de la Communauté française

Danmark

Bevis for bestået jordemodereksamen

Danmarks jordemoderskole

Deutschland

Zeugnis über die staatliche Prüfung für Hebammen und Entbindungspfleger

Staatlicher Prüfungsausschuss

Έλλάς

1. Πτυχίο Τμήματος Μαιευτικής Τεχνολοικών Εκπαιδευτικών ; Ιδυμάτων ( Τ. Ε. Ι .) 2. Πτυχίο του Τμήματος Ματών της Ανωτέρας Σχολής Στελεχών Υγείας και Κοτνων. Πρόνοτας ( ΚΑΤΕΕ ) 3. Πτυχίο Μαίας Ανωτέρας Σχολής Ματών

1. Τεχνολογικά Εκπαιδεντικά Ιδύματα ( Τ. Ε. Ι .) 2. ΚΑΤΕΕ Υπονργείον Ευνικής Παιδείας και Θροκενμάτων 3. Υπονργείο Υγείας και Πρόνοιας

España

Título de matrona/asistente obstétrico (matrona)/enfermería obstétrica-ginecológica

Ministerio de Educatión y Cultura

France

Diplôme de sage-femme

L’État

Ireland

Certificate in Midwifery

An Board Altranais

Italia

Diploma d’osterica

Scuole riconosciute dallo Stato

Luxembourg

Diplôme de sage-femme

Ministère de l’éducation nationale, de la formation professionnelle et des sports

Nederland

Diploma van verloskundige

Door het Ministerie van Volksgezondheid, Welzijn en Sport erkende opleidingsinstellingen

Österreich

Hebammen-Diplom

Hebammenakademie/Bundeshebammenlehranstalt

Portugal

1. Diploma de enfermeiro especialista em enfermagenm de saúde materna e obstétrica 2. Diploma/carta de curso de estudos superiores especializados em enfermagem de saúde materna e obstétrica 3. Diploma (do curso de pós-licenciatura) de especialização em enfermagem de saúde materna e obstétrica

1. Ecolas de Enfermagem 2. Escolas Superiores de Enfermagem 3. Escolas Superiores de Enfermagem; Escolas Superiores de Saúde

Suomi/Finland

1. Kätilön tutkinto / Barnmorskeexamen 2. Sosiaali- ja terveysalan ammattikorkeakoulututkinto, kätilö (AMK)/ yrkeshögskoleexamen inom hälsowård och det sociala området, barnmorska /YH)

1. Terveydenhuolto-oppilaitokset/ hälsvårdsläroanstalter 2. Ammattikorkeakoulut/ yrkeshögskolor

Sverige

Barnmorskeexamen

Universitet eller högskola

United Kingdom

Statement of registration as a Midwife on part 10 of the register kept by the United Kingdom Central Council for Nursing, Midwifery and Helath visiting

Various«

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Belgique/ België/Belgien

• Diploma van apotheker - Diplôme de pharmacien

1. De universiteiten/les universités 2. De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/le Jury compétent d’enseignement de la Communauté française

Danmark

Bevis for bestået farmaceutisk kandidateksamen

Danmarks Farmaceutiske Højskole

Deutschland

Zeugnis über die Staatliche Pharmazeutische Prüfung

Zuständige Behörden

Έλλάς

Αδεια άσκησης φαρμακεντικού ; επαγγέλματος

Νομαρχιακή Αυτοδιοίκηση

España

Título de licenciado en farmacia

Ministerio de Educatión y Cultura/El rector de una Universidad

France

Diplôme d’État de pharmacien/Diplôme d’État de docteur en pharmacie

Universités

Ireland

Certificate of Registered Pharmaceutical Chemist

Italia

Diploma o certificato di abilitazione all’esercizio della professione di farmacista ottenuto in seguito ad un esame di Stato

Università

Luxembourg

Diplôme d’État de pharmacien

Jury d’examen d’État + visa du ministre de l’éducation nationale

Nederland

Getuigschrift van met goed gevolg afgelegd apothekersexamen

Faculteit Farmacie

Österreich

Staatliches Apothekerdiplom

Bundesministerium für Arbeit, Gesundheit und Soziales

Portugal

Carta de curso de licenciatura em Ciências Farmacêuticas

Universidades

Suomi/Finland

Proviisorin tutkinto/provisorexamen

1. Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet 2. Kuopion yliopisto

Sverige

Apotekarexamen

Uppsala universitet

United Kingdom

Certificate of Registered Pharmaceutical Chemist«

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

• Diploma van arts - Diplôme de docteur en médecine

1. De universiteiten/les universités 2. De bevoegde Examencommissie van de Vlaamse Gemeenschap/le Jury compétent d’enseignement de la Communauté française

Danmark

Bevis for bestået lægevidenskabelig embedseksamen

Medicinsk universitetsfakultet

1. Autorisation som læge, udstedt af Sundhedsstyrelsen og 2. Tilladelse til selvstændigt virke som læge (dokumentation for gennemført praktisk uddannelse), udstedt af Sundhedstyrelsen

Deutschland

1. Zeugnis über die Ärztliche Prüfung 2. Zeugnis über die Ärztliche Staatsprüfung und Zeugnis über die Vorbereitungszeit als Medizinalassistent, soweit diese nach den deutschen Rechtsvorschriften noch für den Abschluss der ärztlichen Ausbildung vorgesehen war

Zuständige Behörden

1. Bescheinigung über die Ableistung der Tätigkeit als Arzt im Praktikum 2. -

Έλλάς

Πτυχίο Ιατρικής

1. Ιατρική Σχολή Πανεπστημίου 2) Σχολή Επιστημών Υγείας , Τμήμα Ιατρικής Πανεπιστημίου ;

España

Título de Licenciado en Medicina y Cirugía

Ministerio de Educación y Cultura/ El rector de una Universidad

France

Diplôme d’État de docteur en médecine

Universités

Ireland

Primary qualification

Competent examining body

Certificate of experience

Italia

Diploma di laurea in medicina e chirurgia

Università

Diploma di abilitazione all’esercizio della medicina e chirurgia

Luxembourg

Diplôme d’État de docteur en médecine, chirurgie et accouchements

Jury d’examen d’État

Certificat de stage

Nederland

Getuigschrift van met goed gevolg afgelegd artsexamen

Faculteit Geneeskunde

Österreich

1. Urkunde über die Verleihung des akademischen Grades Doktor der gesamten Heilkunde (bzw. Doctor medicinae universae, Dr. med. Univ.) 2. Diplom über die spezifische Ausbildung zum Arzt für Allgemeinmedizin bzw. Facharztdiplom

1. Medizinische Fakultät einer Universität 2. Österreichische Ärztekammer

Portugal

Carta de Curso de licenciatura em medicina

Universidades

Diploma comprovativo da conclusão do internato geral emitido pelo Ministério da Saúde

Suomi/Finland

Lääkitieteen lisensiaatin tutkinto/medicine licentiatexamen

1. Helsingin yliopisto/Helsingfors universitet 2. Kuopion yliopisto 3. Oulun yliopisto 4. Tampereen yliopisto 5. Turun yliopisto

Todistus lääkärin perusterveydenhuollon lisäkoulutuksesta / examensbevis om tilläggsutbildning för läkare inom primärvården

Sverige

Läkarexamen

Universitet

Bevis om praktisk utbildning som utfärdas av Socialstyrelsen

United Kingdom

Primary qualification

Competent examining body

Certificate of experience

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Bevis, der ledsager kvalifikations-beviser

Belgique/ België/Belgien

Bijzondere beroepstitel van geneesheer-specialist/Titre professionnel particulier de médecin spécialiste

Minister bevoegd voor Volksgezondheid/Ministre de la santé publique

Danmark

Bevis for tilladelse til at betegne sig som speciallæge

Sundhedsstyrelsen

Deutschland

Fachärztliche Anerkennung

Landesärztekammer

Έλλάς

Τίτλος Ιατρικής Ετδικότητας

1. Νομαρχιακή Αυτοδιοίκηση 2) Νομαρχία

España

Título de Especialista

Ministerio de Educatión y Cultura

France

1. Certificat d’études spéciales de médecine 2. Attestation de médecin spécialiste qualifié 3. Certificat d’études spéciales de médecine 4. Diplôme d’études spécialisées ou spécialisation complémentaire qualifiante de médecine

1. 1. 1. Universités 2. Conseil de l’Ordre des médecins

Ireland

Certificate of Specialist doctor

Competent authority

Italia

Diploma di medico specialista

Università

Luxembourg

Certificat de médecin spécialiste

Ministre de la santé publique

Nederland

Bewijs van inschrijving in én Specialistenregister

1. Medisch Specialisten Registratie Commissie (MSRC) van de Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot Bevordering der Geneeskunst 2. Sociaal-Geneeskundigen Registratie Commissie van de Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot Bevordering der Geneeskunst 3. Huisarts en Verpleeghuisarts Registratie Commissie (HVRC) van de Koninklijke Nederlandsche Maatschappij tot Bevordering der Geneeskunst

Österreich

Facharztdiplom

Österreichische Ärztekammer

Portugal

1. Grau de assistente e/ou 2. Titulo de especialista

1. Ministério da Saúde 2. Ordem dos Médicos

Suomi/Finland

Erikoislääkärin tutkinto/ specialläkarexamen

1. Helsingin yliopisto / Helsingfors universitet 2. Kuopion yliopisto 3. Oulun yliopisto 4. Tampereen yliopisto 5. Turun yliopisto

Sverige

Bevis om specialkompetens som läkare, utfärdat av Socialstyrelsen

Socialstyrelsen

United Kingdom

Certificate of Completion of specialist training

Competent authority

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Anæstesiologi Uddannelsens mindstevarighed: tre år

Belgique/ België/Belgien

Anesthésie-réanimation/Anesthesie reanimatie

Danmark

Anæstesiologi

Deutschland

Anästhesiologie

Έλλάς

Αναισυησιολογ ;ία

España

Anestesiología y Reanimación

France

Anesthésiologie-Réanimation chirurgicale

Ireland

Anaesthesia

Italia

Anestesia e rianimazione

Luxembourg

Anesthésie-réanimation

Nederland

Anesthesiologie

Österreich

Anästhesiologie und Intensivmedizin

Portugal

Anestesiologia

Suomi/Finland

Anestesiologia ja tehohoito / anestesiologi och intensivvård

Sverige

Anestesi och intensivvård

United Kingdom

Anaesthetics

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Kirurgi eller kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Chirurgie/heelkunde

Danmark

Kirurgi eller kirurgiske sygdomme

Deutschland

Chirurgie

Έλλάς

Χειρουργική

España

Cirugía general y del aparato digestivo

France

Chirurgie générale

Ireland

General surgery

Italia

Chirurgia generale

Luxembourg

Chirurgie générale

Nederland

Heelkunde

Österreich

Chirurgie

Portugal

Cirurgia geral

Suomi/Finland

Yleiskirurgia / allmän kirurgi

Sverige

Kirurgi

United Kingdom

General surgery

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Neurokirurgi eller kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Neurochirurgie

Danmark

Neurokirurgi eller kirurgiske nervesygdomme

Deutschland

Neurochirurgie

Έλλάς

Νευροχειροργι ;κή

España

Neurocirugía

France

Neurochirurgie

Ireland

Neurological surgery

Italia

Neurochirurgia

Luxembourg

Neurochirurgie

Nederland

Neurochirurgie

Österreich

Neurochirurgie

Portugal

Neurocirurgia

Suomi/Finland

Neurokirurgia / neurokirurgi

Sverige

Neurokirurgi

United Kingdom

Neurosurgery

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Gynækologi og obstetrik eller kvindesygdomme og fødselshjælp Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Gynécologie-obstétrique/gynaecologie-verloskunde

Danmark

Gynækologi og obstetrik eller kvindesygdomme og fødselshjælp

Deutschland

Frauenheilkunde und Geburtshilfe

Έλλάς

Μαιευτική - Γυναικολογία

España

Obstetricia y ginecologiá

France

Gynécologie-obstétrique

Ireland

Obstetrics and gynaecology

Italia

Ginecologia e ostetricia

Luxembourg

Gynécologie-obstétrique

Nederland

Verloskunde en gynaecologie

Österreich

Frauenheilkunde und Geburtshilfe

Portugal

Ginecologia e obstetrícia

Suomi/Finland

Naistentaudit ja synnytykset / kvinnosjukdomar och förlossningar

Sverige

Obstetrik och gynekologi

United Kingdom

Obstetrics and gynaecology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Medicin Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Médecine interne/inwendige geneeskunde

Danmark

Intern medicin

Deutschland

Innere Medizin

Έλλάς

Παολογία

España

Medicina interna

France

Médecine interne

Ireland

General medicine

Italia

Medicina interna

Luxembourg

Médecine interne

Nederland

Inwendige geneeskunde

Österreich

Innere Medizin

Portugal

Medicina interna

Suomi/Finland

Sisätaudit / inre medicin

Sverige

Internmedicin

United Kingdom

General (internal) medicine

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Oftalmologi eller øjensygdomme Uddannelsens mindstevarighed: tre år

Belgique/ België/Belgien

Ophtalmologie/oftalmologie

Danmark

Oftalmologi eller øjensygdomme

Deutschland

Augenheilkunde

Έλλάς

Οφυαλμολογία

España

Oftalmología

France

Ophtalmologie

Ireland

Ophthalmology

Italia

Oftalmologia

Luxembourg

Ophtalmologie

Nederland

Oogheelkunde

Österreich

Augenheilkunde und Optometrie

Portugal

Oftalmologia

Suomi/Finland

Silmätaudit / ögonsjukdomar

Sverige

Ögonsjukdomar (oftalmologi)

United Kingdom

Ophthalmology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: tre år

Belgique/ België/Belgien

Oto-rhino-laryngologie/otorhinolaryngologie

Danmark

Oto-rhino-laryngologi eller øre-næse-halssygdomme

Deutschland

Hals-Nase-Ohrenheilkunde

Έλλάς

Ωτορινολαρυγγ ;ολογία

España

Otorrinolaringología

France

Oto-rhino-laryngologie

Ireland

Otolaryngology

Italia

Otorinolaringoiatria

Luxembourg

Oto-rhino-laryngologie

Nederland

keel-, neus- en oorheelkunde

Österreich

Hals-, Nase-und Ohrenkrankheiten

Portugal

Otorrinolaringologia

Suomi/Finland

Korva-, nenä- ja kurkkutaudit / öron-, näs- och halssjukdomar

Sverige

Öron-, näs- och halssjukdomar (oto-rhino-laryngologi)

United Kingdom

Otolaryngology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Pædiatri eller sygdomme hos børn Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Pédiatrie/pediatrie

Danmark

Pædiatri eller sygdomme hos børn

Deutschland

Kinderheilkunde

Έλλάς

Παιδιατρική

España

Pediatría y sus áreas específicas

France

Pédiatrie

Ireland

Paediatrics

Italia

Pédiatria

Luxembourg

Pédiatrie

Nederland

Kindergeneeskunde

Österreich

Kinder- und Jugendheilkunde

Portugal

Pediatria

Suomi/Finland

Lastentaudit/barnsjukdomar

Sverige

Barn- och ungdomsmedicin

United Kingdom

Paediatrics

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Medicinske lungesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Pneumologie

Danmark

Medicinske lungesygdomme

Deutschland

Pneumologie

Έλλάς

Φυματιολογία - Πνευμονολογία ;

España

Neumología

France

Pneumologie

Ireland

Respiratory medicine

Italia

Malattie dell’apparato respiratorio

Luxembourg

Pneumologie

Nederland

Longziekten en tuberculose

Österreich

Lungenkrankheiten

Portugal

Pneumologia

Suomi/Finland

Keuhkosairaudet ja allergologia / lungsjukdomar och allergologi

Sverige

Lungsjukdomar (pneumologi)

United Kingdom

Respiratory medicine

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Urologi eller urinvejenes kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Urologie

Danmark

Urologi eller urinvejenes kirurgiske sygdomme

Deutschland

Urologie

Έλλάς

Ουρολογία

España

Urología

France

Urologie

Ireland

Urology

Italia

Urologia

Luxembourg

Urologie

Nederland

Urologie

Österreich

Urologie

Portugal

Urologia

Suomi/Finland

Urologia /urologi

Sverige

Urologi

United Kingdom

Urology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Ortopædisk kirurgi Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Chirurgie orthopédique/Orthopedische heelkunde

Danmark

Ortopædisk kirurgi

Deutschland

Orthopädie

Έλλάς

Ορυοπεδική

España

Traumatología y cirugía ortopédica

France

Chirurgie orthopédique et traumatologie

Ireland

Orthopaedic surgery

Italia

Ortopedia e traumatologia

Luxembourg

Orthopédie

Nederland

Orthopedie

Österreich

Orthopädie und Orthopädische Chirurgie

Portugal

Ortopedia

Suomi/Finland

Ortopedia ja traumatologia / ortopedi och traumatologi

Sverige

Ortopedi

United Kingdom

Trauma and orthopaedic surgery

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Patologisk anatomi eller vævs- og celleundersøgelser Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Anatomie pathologique / pathologische anatomie

Danmark

Patologisk anatomi eller vævs- og celleundersøgelser

Deutschland

Pathologie

Έλλάς

Παυολογική Ανατομική

España

Anatomía patológica

France

Anatomie et cytologie pathologiques

Ireland

Morbid anatomy and histopathology

Italia

Anatomia patologica

Luxembourg

Anatomie pathologique

Nederland

Pathologie

Österreich

Pathologie

Portugal

Anatomia patológica

Suomi/Finland

Patologia / patologi

Sverige

Klinisk patologi

United Kingdom

Histopathology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Neurologi eller medicinske nervesygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Neurologie

Danmark

Neuromedicin eller medicinske nervesygdomme

Deutschland

Neurologie

Έλλάς

Νευρολία

España

Neurología

France

Neurologie

Ireland

Neurology

Italia

Neurologia

Luxembourg

Neurologie

Nederland

Neurologie

Österreich

Neurologie

Portugal

Neurologia

Suomi/Finland

Neurologia / neurologi

Sverige

Neurologi

United Kingdom

Neurology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Psykiatri Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Psychiatrie

Danmark

Psykiatri

Deutschland

Psychiatrie und Psychotherapie

Έλλάς

Ψυχιατρική

España

Psiquiatría

France

Psychiatrie

Ireland

Psychiatry

Italia

Psichiatria

Luxembourg

Psychiatrie

Nederland

Psychiatrie

Österreich

Psychiatrie

Portugal

Psiquiatrie

Suomi/Finland

Psykiatria / psykiatri

Sverige

Psykiatri

United Kingdom

General psychiatry

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Diagnostisk radiologi eller røntgenundersøgelse Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Radiodiagnostic/röntgendiagnose

Danmark

Diagnostik radiologi eller røntgenundersøgelse

Deutschland

Diagnostische Radiologie

Έλλάς

Ακτινοδιαγνωσ ;τική

España

Radiodiagnóstico

France

Radiodiagnostic et imagerie médicale

Ireland

Diagnostic radiology

Italia

Radiodiagnostica

Luxembourg

Radiodiagnostic

Nederland

Radiologie

Österreich

Medizinische Radiologie-Diagnostik

Portugal

Radiodiagnóstico

Suomi/Finland

Radiologia / radiologi

Sverige

Medicinsk radiologi

United Kingdom

Clinical radiology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Onkologi Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Radiothérapie-oncologie/radiotherapie-oncologie

Danmark

Onkologi

Deutschland

Strahlentherapie

Έλλάς

Ακτινουεραπευ ;τική - Ογκολογία

España

Oncología radioterápica

France

Oncologie radiothérapique

Ireland

Radiotherapy

Italia

Radioterapia

Luxembourg

Radiothérapie

Nederland

Radiotherapie

Österreich

Strahlentherapie/Radioonkologie

Portugal

Radioterapia

Suomi/Finland

Syöpätaudit / cancersjukdomar

Sverige

Tumörsjukdomar (allmän onkologi)

United Kingdom

Clinical oncology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Klinisk biologi Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Biologie clinique/klinische biologie

Danmark

Deutschland

Έλλάς

España

Análisis cl´nicos

France

Biologie médicale

Ireland

Italia

Patologia clinica

Luxembourg

Biologie clinique

Nederland

Österreich

Medizinische Biologie

Portugal

Patologia clínica

Suomi/Finland

Sverige

United Kingdom

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Biologisk hæmatologi Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Deutschland

Έλλάς

España

France

Hématologie

Ireland

Italia

Luxembourg

Hématologie biologique

Nederland

Österreich

Portugal

Hematologia clínica

Suomi/Finland

Sverige

United Kingdom

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Klinisk mikrobiologi Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Klinisk mikrobiologi

Deutschland

Mikrobiologie und Infektionspedemiologie

Έλλάς

1. Ιατρική Βιοπαυολογία 2. Μικροβιολογία ;

España

Microbiología y parasitología

France

Ireland

Microbiology

Italia

Microbiologia e virologia

Luxembourg

Microbiologie

Nederland

Medische microbiologie

Österreich

Hygiene und Mikrobiologie

Portugal

Suomi/Finland

Kliininen mikrobiologia / klinisk mikrobiologi

Sverige

Klinisk bakteriologi

United Kingdom

Medical microbiology and virology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Klinisk biokemi Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Klinisk biokemi

Deutschland

Έλλάς

España

Bioquímica clínica

France

Ireland

Chemical pathology

Italia

Biochimica clinica

Luxembourg

Chimie biologique

Nederland

Klinische chemie

Österreich

Medizinische und chemische Labordiagnostik

Portugal

Suomi/Finland

Kliininen kemia / klinisk kemi

Sverige

Klinisk kemi

United Kingdom

Chemical pathology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Klinisk immunologi Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Klinisk immunologi

Deutschland

Έλλάς

España

Immunología

France

Ireland

Clinical immunology

Italia

Luxembourg

Nederland

Österreich

Immunologie

Portugal

Suomi/Finland

Sverige

Klinisk immunologi

United Kingdom

Immunology

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Plastikkirurgi Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Chirurgie plastique, reconstructrice et esthétique/plastische, reconstructieve en esthetische heelkunde

Danmark

Plastikkirurgi

Deutschland

Plastische Chirurgie

Έλλάς

Πλαστικ Χειρουργική

España

Cirugía plástica y reparadora

France

Chirurgie plastique, reconstructrice et esthétique

Ireland

Plastic surgery

Italia

Chirurgia plastica e ricostruttiva

Luxembourg

Chirurgie plastique

Nederland

Plastische chirurgie

Österreich

Plastische Chirurgie

Portugal

Cirurgia plástica e reconstrutiva

Suomi/Finland

Plastiikkarirurgia / plastikkirurgi

Sverige

Plastikkirurgi

United Kingdom

Plastic surgery

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Chirurgie thoracique / heelkunde op de thorax

Danmark

Thoraxkirurgi eller brysthulens kirurgiske sygdomme

Deutschland

Herzchirurgie

Έλλάς

Χειρουργική Θώρακος

España

Cirugía torácica

France

Chirurgie thoracique et cardiovasculaire

Ireland

Thoracic surgery

Italia

Chirurgia toracica

Luxembourg

Chirurgie thoracique

Nederland

Cardio-thoracale chirurgie

Österreich

Portugal

Cirurgia cardiotorácica

Suomi/Finland

Sydän- ja rintaelinkirurgia / hjärt- och thoraxkirurgi

Sverige

Thoraxkirurgi

United Kingdom

Cardo-thoracic surgery

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Børnekirurgi Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Danmark

Deutschland

Kinderchirurgie

Έλλάς

Χειρουργική Παίδων

España

Cirugía pediátrica

France

Chirurgie infantile

Ireland

Paediatric surgery

Italia

Chirurgia pediatrica

Luxembourg

Chirurgie pédiatrique

Nederland

Österreich

Kinderchirurgie

Portugal

Cirurgia pediátrica

Suomi/Finland

Lastenkirurgia / barnkirurgi

Sverige

Barn- och ungdomskirurgi

United Kingdom

Paediatric surgery

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Karkirurgi eller kirurgiske blodkarsygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fem år

Belgique/ België/Belgien

Chirurgie des vaisseaux/bloedvatenheelkunde

Danmark

Karkirurgi eller kirurgiske blodkarsygdomme

Deutschland

Έλλάς

Αγγειοχειρουρ ;γική

España

Angiologiía y cirugía vascular

France

Chirurgie vasculaire

Ireland

Italia

Chirurgia vascolare

Luxembourg

Chirurgie vasculaire

Nederland

Österreich

Portugal

Cirurgia vascular

Suomi/Finland

Verisuonikirurgia / kärlkirurgi

Sverige

United Kingdom

Land

Kvalifikationsbevis

Udstedende myndighed

Kardiologi eller medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme Uddannelsens mindstevarighed: fire år

Belgique/ België/Belgien

Cardiologie

Danmark

Kardiologi

Deutschland

Έλλάς

Καρδιολογία

España

Cardiología