Bekendtgørelse af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

§ 3. Loven indeholder følgende bestemmelser:

1. Afsnit II om arbejdsmarkedspolitiske redskaber, der tilbydes efter skøn til beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt arbejdsgivere.
2. Afsnit III om rettigheder for ledige dagpengemodtagere.
3. Afsnit IV om ansvarlige for tilvejebringelse og gennemførelse af arbejdsmarkedsindsatsen samt udbetaling af ydelser til ledige dagpengemodtagere.
4. Afsnit V om udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. samt om oprettelse og drift af registre.
5. Afsnit VI om oprettelse af kollegiale organer til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af arbejdsmarkedsindsatsen samt bestemmelser om den statslige arbejdsformidling og om samspillet mellem de kollegiale organer og arbejdsmarkedsmyndighederne.
6. Afsnit VII om klageadgang, lovens ikrafttræden og overgangsregler.

Tilmelding og formidling

Tilmelding og formidling

§ 3 a. Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen. Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen. Stk. 3. Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra arbejdsformidlingen.

§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til denne lov. Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere, der i henhold til en individuel handlingsplan får tilbud om vejledningsforløb, hvori der indgår undervisning, kan modtage uddannelsesgodtgørelse efter § 17. Stk. 3. Arbejds- og uddannelsessøgende kan endvidere få vejledning om valg af erhverv og uddannelse. Vejledning kan tilbydes som kortere- eller længerevarende forløb ud fra en vurdering af den enkeltes ønsker og forudsætninger. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om en målrettet vejledningsindsats over for unge.

§ 10 a. Ledige, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, skal give arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde. Stk. 2. Oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsessøgendes baggrund m.v.(CV’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken). Stk. 3. Den ledige skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding indlægge oplysninger som nævnt i stk. 1 i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken. Stk. 4. Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand til ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer. Stk. 5. Arbejdsformidlingen, kommunen, arbejdsløshedskassen eller en anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, har adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken.

§ 10 b. Der skal senest 1 måned efter den lediges tilmelding, jf. § 3 a, stk. 2 og 3, afholdes en samtale med den ledige, hvor det sikres, at de oplysninger, som den ledige indlægger i Job- og CV-banken, er fyldestgørende. I samtalen skal det aftales, hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes. Stk. 2. Der skal dog ikke afholdes en samtale efter stk. 1 med den ledige, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har været afholdt en samtale om den lediges CV. Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen, arbejdsløshedskassen eller en anden, der varetager indsatsen over for den ledige. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der afholder samtalen efter stk. 1 og for hvilke ledige. Individuelt kontaktforløb

§ 10 c. Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov tilrettelægges et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Stk. 2. Der skal afholdes en individuel samtale med ledige dagpengemodtagere, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 3 10 i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest, når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske hyppigere. Stk. 3. Samtalen afholdes med henblik på at følge op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud den ledige skal have samt fastlægge, hvilket kontaktforløb der skal være for den ledige. Stk. 4. I kontaktforløbet kan bl.a. indgå følgende aktiviteter:

1. afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder,
2. støtte til udformning af ansøgninger,
3. formidling af job,
4. kurser i jobsøgning,
5. besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker,
6. vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber eller
7. samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 4. Stk. 5. I kontaktforløbet med den ledige skal det løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en vurdering efter stk. 3. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter reg~ler om opgørelse af perioden på sammenlagt 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud, jf. stk. 2, herunder om, hvilke ydelser, der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen og om, hvordan vurderingen efter stk. 3 skal foretages.

Individuel handlingsplan

Individuel handlingsplan

§ 11. Ledige kan få udarbejdet en individuel handlingsplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked forbedres. Stk. 2. I handlingsplanen, der revideres løbende, beskrives den lediges beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Handlingsplanens arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen eller en anden, der varetager indsatsen over for den ledige, jf. stk. 5, under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 4. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud efter § 9, stk. 2, kapitlerne 5 10, §§ 32 b og 32 c samt kapitel 12, jf. stk. 6. Stk. 5. En individuel handlingsplan kan udarbejdes af arbejdsformidlingen eller en anden, der varetager indsatsen over for den ledige. Hvis en handlingsplan udarbejdes af en anden end arbejdsformidlingen, skal handlingsplanen godkendes af arbejdsformidlingen. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen i særlige situationer kan afgive tilbud om uddannelse uden forudgående udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan.

Jobtræning

Jobtræning

§ 13. Ved ansættelse i jobtræning skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 2. Tilbud om ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere kan gives til ledige dagpengemodtagere, som anses at have særlig risiko for langvarig ledighed, eller som har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder. Stk. 3. Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere kan lønnen højst udgøre 81 kr. pr. time ekskl. feriepenge m.v., jf. dog stk. 5. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 4. Ved ansættelse af dagpengemodtagere hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden. Stk. 6. Ved ansættelse i jobtræning skal arbejdsvilkårene i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. For kontanthjælpsmodtagere kan arbejdstiden dog fastsættes ved individuel aftale med arbejdsgiveren. Stk. 7. Personer i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 4 og 5, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 7.

§ 14. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved jobtræning et løntilskud til arbejdsgiveren. Stk. 2. Løntilskuddet efter stk. 1 udgør 43 kr. pr. time (1. januar 1994) og fastsættes for et år ad gangen regnet fra den 1. januar. Ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet efter stk. 1 dog 81 kr. pr. time (1. januar 1994) tillagt feriepenge. Dette løntilskud reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om reguleringen af løntilskuddet. Stk. 3. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. For ledige med mere end sammenlagt 12 måneders ledighed kan støtteperioden i det enkelte ansættelsesforhold hos private arbejdsgivere maksimalt aftales til 6 måneder. Stk. 4. Ved løntilskud svarende til sammenlagt 6 måneder eller mindre er udbetaling af tilskud til private arbejdsgivere betinget af, at der ikke inden for det seneste år har været ansat mere end én person med løntilskud efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik til varetagelse af den samme arbejdsfunktion i virksomheden. Stk. 5. Ved løntilskud svarende til sammenlagt mere end 6 måneder skal private arbejdsgivere tilbyde den ledige uddannelse. Uddannelsesperioden skal mindst udgøre 1/12 af tilskudsperioden. I virksomheder med mere end 10 ansatte må den ledige alene være beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion inden for virksomheden. Stk. 6. I stedet for uddannelse, jf. stk. 5, kan private arbejdsgivere efterfølgende ansætte den ledige uden tilskud i en periode, der svarer til tilskudsperioden. Stk. 7. Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 16 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om udannelse i op til i alt 6 uger. Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om udannelse i op til i alt 6 uger. Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger. Stk. 4. Tilbud om uddannelse, som består af danskundervisning, jf. § 18, kan uanset stk. 1 3 gives i mere end 6 uger.

§ 17. Ledige dagpengemodtagere kan modtage uddannelsesgodtgørelse under uddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Godtgørelsen svarer til den ydelse, den ledige ellers ville være berettiget til. For unge under 25 år udgør uddannelsesgodtgørelsen 50 procent af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For unge under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, udgør uddannelsesgodtgørelsen dog 82 pct. af højeste dagpenge. Stk. 3. Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales til unge under 25 år, hvis de har ret til eller deltager i en uddannelse, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, dog kan arbejdsløshedskassen efter arbejdsformidlingens bestemmelse udbetale uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder til unge ledige, der påbegynder et tilbud om uddannelse efter § 32 a, og som ikke er berettiget til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, fordi retten er opbrugt. Stk. 4. Ved udbetaling af uddannelsesgodtgørelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 3. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne om ledige, der deltager i uddannelse efter dette kapitel. Stk. 7. Ledige under 25 år omfattet af § 32 a og § 32 c har ved deltagelse i tilbud om uddannelse, bortset fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til det i stk. 2 nævnte beløb for unge henholdsvis uden og med en kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler herom.

§ 20. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede. Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse med de herom gældende regler. Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig i jobtræning, finder reglerne i lovens kapitel 5 anvendelse. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om forsøg med betaling for uddannelse af beskæftigede samt til støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger. Forsøget skal sigte mod integration af ledige, med sammenlagt mere end 12 måneders ledighed eller som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed.

Arbejdspraktik

Arbejdspraktik

§ 21. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om arbejdspraktik i en privat virksomhed med henblik på ansættelse i ordinær beskæftigelse eller jobtræning i virksomheden. Praktikopholdet skal have en varighed af minimum 2 uger og maksimum 4 uger. Stk. 2. Under praktikopholdet i virksomheden får den ledige en aktiveringsydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til. Stk. 3. Ved udbetaling af aktiveringsydelse foretages der fradrag i ydelsen for arbejde og indtægter efter regler fastsat i medfør af § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om arbejdspraktik, jf. § 27, stk. 3.

§ 22. Til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, kan der etableres individuel jobtræning på en almindelig arbejdsplads hos private eller offentlige arbejdsgivere. Stk. 2. Individuel jobtræning kan tillige bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v. Den ledige kan enten ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af arbejdsformidlingen henholdsvis (amts)kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v. Stk. 3. Der kan etableres projekter for flere ledige i forening. Stk. 4. Udførelsen af individuel jobtræning skal så vidt muligt overlades til private. Stk. 5. Individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Stk. 6. Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen og afsætningen sker på markedsvilkår.

§ 23. Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes ledige dagpengemodtagere med en projektydelse. De organisationer, som har forhandlingsretten på det pågældende område, aftaler projektydelsen pr. time. Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af beskæftigelsesministeren. Stk. 2. Til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i individuel jobtræning, udbetaler kommunalbestyrelsen en ydelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Arbejdstiden i individuel jobtræning fastsættes således, at den samlede ydelse pr. uge efter stk. 1 eller stk. 2, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 9, er på niveau med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgør 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Stk. 4. Ved fastsættelsen af arbejdstiden, jf. stk. 3, rundes antallet af arbejdstimer op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at ydelsen og arbejdstiden, jf. stk. 3 og 4, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse. Stk. 6. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Stk. 7. Personer i individuel jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 7. Stk. 9. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 3.

§ 24. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1, udbetales et økonomisk tilskud til den private eller offentlige arbejdsgiver, hos hvem individuel jobtræning etableres. Det samme gælder for individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, hvor den folkeoplysende organisation m.v. er arbejdsgiver. Stk. 2. Ved individuel jobtræning efter § 22, stk. 2 eller stk. 3, hvor arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udsender den ledige til beskæftigelse hos en folkeoplysende organisation m.v., indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. et beløb for det udførte arbejde til henholdsvis arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen. Nærmere regler om beløbets størrelse fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med socialministeren. Stk. 3. Tilskuddets størrelse og støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte bestemmelser om, at det økonomiske tilskud til arbejdsgiveren kan overstige ydelsen til den ledige, når der er tale om dagpengemodtageres ansættelse i individuel jobtræning etableret som projekter uden for (amts)kommunalt regi, når projektet ikke etableres som overskudsgivende. Stk. 4. Ved individuel jobtræning etableret på en almindelig arbejdsplads hos private arbejdsgivere finder bestemmelserne i § 14, stk. 4-6 anvendelse. Stk. 5. Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.

Ophævet

Ophævet

§ 27. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær~mere regler om tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder om de enkelte tilbud i indsatsen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer. Beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøg, der kan bidrage til at fremme et sammenhængende arbejdsmarkedssystem. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i arbejdspraktik, i individuel jobtræning eller i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende.

§ 28. Ledige dagpengemodtagere, som selv fremsætter ønske herom, har, når de har opbrugt deres adgang til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, jf. § 11, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller deres adgang til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, ret til at få udarbejdet en handlingsplan, jf. § 11, med henblik på yderligere uddannelse. Stk. 2. I handlingsplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Arbejdsformidlingen har pligt til med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger at vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter dette kapitel.

§ 30. Ledige har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinjer for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1, for ledige på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinjer en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den lediges pligt til tilbud bortfalder, når den ledige har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.

§ 32 a. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18 måneder. Stk. 2. En individuel uddannelsesplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse. I uddannelsesplanen beskrives den lediges uddannelses- og beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov angiver planen, hvilke uddannelsesaktiviteter der kan bidrage til opfyldelse af målet. Stk. 3. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Stk. 4. Ydelserne ved deltagelse i et uddannelsestilbud afhænger af valg af uddannelse.

§ 32 e. Efter de 18 måneders uddannelse, jf. § 32 a, har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 2. Efter de 18 måneders uddannelse, jf. § 32 a, har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, jf. stk. 1, herunder om hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.

§ 32 f. Efter afslutningen af et tilbud, jf. §§ 32 og 32 c, har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 32 e, stk. 2. Hvis den ledige har modtaget og afsluttet et tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, har den ledige dog først ret til et tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis den ledige efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder. Efter afslutningen af et tilbud efter §§ 32 b og 32 c har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.

Ret til tilbud for ledige mellem 25 og 65 år

Ret til tilbud for ledige mellem 25 og 65 år

§ 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende tilbud:

1. Information og vejledning,
2. uddannelse,
3. jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,
4. jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,
5. individuel jobtræning og
6. arbejdspraktik, Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere mellem 25 og 60 år har ret til at modtage tilbud, jf. stk. 1, senest efter sammenlagt 12 måneders ledighed. Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere mellem 60 og 65 år har ret til at modtage et tilbud, jf. stk. 1, senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud. Stk. 5. Efter afslutningen af et tilbud har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 32 e, stk. 2. Hvis den ledige har modtaget og afsluttet et tilbud før 12 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed, jf. stk. 2 og 3, har den ledige dog først ret til et tilbud ved 12 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis den ledige efter afslutningen af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder. Efter afslutningen af et tilbud efter stk. 2 4 har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.

§ 35. Arbejdsformidlingen skal underrette

1. den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den ledige afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 2.
2. Den lediges arbejdsløshedskasse eller kommunen, hvis den ledige udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 3 og 3 a, hvis arbejdsformidlingen har pålagt den ledige at møde til aktiviteter efter disse kapitler, og
3. Den lediges arbejdsløshedskasse, hvis den ledige ikke vil medvirke til udarbejdelse eller revision af en individuel handlingsplan eller udannelsesplan, eller hvis den ledige afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud i henhold til en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan. Stk. 2. Hvis den ledige er kontanthjælpsmodtager og samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter stk. 1, nr. 1 og 2, ske såvel til arbejdsløshedskassen som til kommunen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om arbejdsformidlingens underretningspligt.

§ 37. Arbejdsformidlingen tilvejebringer de tilbud til ledige, som omhandles i denne lov. (Amts)kommunerne tilvejebringer tilbud i medfør af denne lovs kapitel 3-7 og 9 og 10 til ledige kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister samt personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. reglerne herom i kapitel 4, 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten har pligt til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, jf. kapitel 5 og 9, til ledige dagpengemodtagere inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre i arbejdsmarkedsindsatsen

Gennemførelse af tilbud og inddragelse af andre i arbejdsmarkedsindsatsen

§ 38. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne gennemfører arbejdsmarkedsindsatsen. Stk. 2. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan vælge selv at gennemføre kontaktforløbet, formidlingsindsatsen og aktiveringsindsatsen, som de har ansvaret for at tilvejebringe, eller helt eller delvis at overlade gennemførelsen til andre, eventuelt mod betaling. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunerne kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen. Stk. 3. Kommunerne tilmelder personer, der får kontanthjælp alene på grund af ledighed, til arbejdsformidlingen med henblik på formidling af arbejde. Stk. 4. (Amts)kommunerne kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik, til førtidspensionister og til personer med fysisk eller psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social service. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren og de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Landsarbejdsrådet nærmere bestemmelser om (amts)kommunernes medvirken i arbejdsmarkedsindsatsen.

§ 39. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med arbejdsformidlingen om vejledning m.v. efter stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at arbejdsløshedskasserne skal medvirke ved udarbejdelse og revision af en individuel handlingsplan, jf. § 11. Stk. 4. Det påhviler arbejdsløshedskasserne at give meddelelse til arbejdsformidlingen om de medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettiget til tilbud efter denne lov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes indberetning.

§ 40. Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i arbejdspraktik, individuel jobtræning eller i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver. Stk. 2. Staten yder arbejdsløshedskasserne refusion af de udgifter, som afholdes efter stk. 1. Reglerne i §§ 79-82 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse, dog skal regnskab for udbetaling af de i stk. 1 nævnte ydelser tilsendes direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede ydelser.

§ 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning. Arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelsen, der efter reglerne om jobrotation kan gives til beskæftigede, der ikke er berettiget til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Jobrotationsydelsen kan udbetales til den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den beskæftigede får løn under uddannelsen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om administration og udbetaling af løntilskud og tilskud efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til (amts)kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.

§ 41 b. For personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år eller modtager aktiveringsydelse indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, stk. 5 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Modtageren af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse betaler 1/3 af bidraget, mens staten betaler 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af uddannelsesgodtgørelsen eller aktiveringsydelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 4. Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidraget fra modtagere af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse efter stk. 3 og 4 samt indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 6. Indbetaler arbejdsløshedskassen ikke bidrag rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 41 c. Personer, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager uddannelsesgodtgørelse, og som er over 25 år eller modtager aktiveringsydelse betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af uddannelsesgodtgørelsen eller aktiveringsydelsen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkeds Tillægspension nærmere regler om indbetaling af opsparingen efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der kan herunder fastsættes regler om, at opsparingen fratrækkes sammen med medlemmets del af ATP-bidraget, jf. § 41 b, stk. 3, og at det samlede beløb for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Indbetaler kassen ikke opsparingsbeløb rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 41 d. For personer, der modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales jobrotationsydelse for. Stk. 3. Modtagere af jobrotationsydelse betaler ½ af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler ½ af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Arbejdsformidlingen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling af jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 1 - 4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 6. Indbetaler arbejdsformidlingen ikke bidraget rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Stk. 8. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Stk. 9. Finansieringsbidrag efter stk. 8 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Stk. 10. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 8, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 9, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag. Stk. 11. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragenes størrelse. Stk. 12. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 13. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Stk. 14. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Stk. 16. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer. Stk. 17. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 18. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med direktøren for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 41 e. Personer, der er omfattet af § 41 d, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. Arbejdsformidlingen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 4. Indbetaler arbejdsformidlingen ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 43. Til brug for vejledningen af ledige, udarbejdelse af en individuel handlingsplan, den koordinerede indsats overfor ledige, opdatering af Beskæftigelsesministeriets it-systemer samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der under iagttagelse af reglerne for behandling af personoplysninger efter lov om behandling af personoplysninger udveksles relevante oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-Styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister. Stk. 2. Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om bl.a. indholdet af den individuelle handlingsplan.

§ 48. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive it-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Dette skal ske under iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger. Stk. 2. It-systemerne kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v. Stk. 3. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan sammenkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser. Stk. 4. Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer, f.eks. via Internettet, under iagttagelse af lov om behandling af personoplysninger. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemerne.

Præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der ansætter personer fra stillinger med løntilskud i varige ordinære stillinger

Præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der ansætter personer fra stillinger med løntilskud i varige ordinære stillinger

§ 48 a. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udbetaler 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en person fra jobtræning eller individuel jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i en varig stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid. Den ordinære ansættelse skal være på mindst 18 sammenhængende måneder og skal ske hos den arbejdsgiver, der har ansat personen i jobtræning eller individuel jobtræning. Præmien udbetales til den ansættende institution. Der kan ikke udbetales en præmie ved ansættelse af personer fra jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning i et servicejob efter lov om servicejob. Stk. 2. Personen skal have været i jobtræning eller individuel jobtræning hos arbejdsgiveren i mindst 12 og højst 24 sammenhængende måneder efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om aktiv socialpolitik. Stk. 3. Arbejdsformidlingen administrerer præmieringsordningen ved ansættelse af dagpengeberettigede ledige. Kommunerne administrerer præmieringsordningen ved ansættelse af kontanthjælpsmodtagere. Stk. 4. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen påser, at betingelserne for udbetaling af præmien er opfyldt, herunder at den ordinære ansættelse vil have en varighed af mindst 18 måneder, jf. stk. 1 og 2. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udbetaler hele præmien, når arbejdsgiveren har dokumenteret, at betingelserne er opfyldt. Hele præmien skal tilbagebetales, hvis den ansatte uberettiget opsiges eller bortvises, inden den ordinære ansættelse har haft en varighed af mindst 18 måneder. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ordningen for dagpengeberettigede ledige, herunder om administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at underrette om uberettiget opsigelse eller bortvisning.

Landsarbejdsrådet

Landsarbejdsrådet

§ 50. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Landsarbejdsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, 1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark, 3 fra Kommunernes Landsforening og 1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer. Stk. 4. Der tilforordnes Landsarbejdsrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Socialministeriet og 1 repræsentant for Undervisningsministeriet. Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 6. Landsarbejdsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren drager omsorg for varetagelse af Landsarbejdsrådets sekretariatsforretninger.

Arbejdsmarkedsråd

Arbejdsmarkedsråd

§ 52. Arbejdsmarkedsrådet består af 1 formand og 21 andre medlemmer. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3 og stk. 4, således: 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 fra Akademikernes Centralorganisation, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, 3 fra amtsrådet og 4 fra kommunerne i amtet i fællesskab. Stk. 3. I Københavnsområdet udpeges Københavns Amtsråds og kommunernes medlemmer således: 2 fra Københavns Amtsråd, 2 fra Københavns Borgerrepræsentation, 1 fra Frederiksberg Kommunalbestyrelse og 2 fra kommunerne i Københavns Amt i fællesskab. Stk. 4. På Bornholm udpeges de 7 kommunale repræsentanter efter indstilling fra Bornholms Kommunalbestyrelse. Stk. 5. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem. Stk. 6. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 7. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode. Stk. 8. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 9. Regionschefen, jf. § 55, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

Den statslige arbejdsformidling

Den statslige arbejdsformidling

§ 55. Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen, jf. § 51. Stk. 2. Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, ansættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 3. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra regionschefen.

Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige arbejdsmarkedsmyndigheder på centralt plan

Samspillet mellem de kollegiale organer og statslige arbejdsmarkedsmyndigheder på centralt plan

§ 56. Landsarbejdsrådet medvirker i tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedspolitikken gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om:

1. Planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af indsatsområderne.
2. Udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i arbejdsmarkedsindsatsen til Arbejdsmarkedsrådet.
3. Opfølgning på den regionale arbejdsmarkedsindsats.
4. Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.
5. Forslag til love og anden regelfastsættelse på det arbejdsmarkedspolitiske område. Stk. 2. Landsarbejdsrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet og om arbejdsmarkedsindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. Stk. 3. Landsarbejdsrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsaktiviteter på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 57. Landsarbejdsrådet udarbejder til beskæftigelsesministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Landsarbejdsrådet udarbejder endvidere til beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. stk. 3. Stk. 2. På finansloven afsættes bevillinger til arbejdsmarkedsindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse fra Landsarbejdsrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig. Stk. 3. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten. Stk. 4. Landsarbejdsrådet udmelder inden for de rammer, der er fastsat på finansloven og efter nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte retningslinier, mål og resultatkrav for den samlede arbejdsmarkedsindsats og for arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter til Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 5. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 3, til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Landsarbejdsrådet. Stk. 6. De regionale arbejdmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen mulighed for at iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked inden for det arbejdsmarkedspolitiske område. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

§ 60. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen ved:

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.
2. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.
3. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.
4. Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.
5. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.
6. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.
7. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 61. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen. Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse. Stk. 3. Regionschefen udarbejder til beskæftigelsesministeren forslag til budget for driften af arbejdsformidlingen og samordner forslaget med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. § 60, stk. 1.

Klageadgang

Klageadgang

§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgørelse om tilbud efter kapitel 3-10, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter §§ 14 a og 35 a samt over arbejdsformidlingens afgørelse om, at arbejdsmarkedsindsatsen for den ledige skal varetages af andre end arbejdsformidlingen. Stk. 2. Ved klage over arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 3-10 samt over arbejdsformidlingens afgørelse om, at arbejdsmarkedsindsatsen for den ledige skal varetages af andre end arbejdsformidlingen, træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen. Stk. 3. Arbejdsformidlingen og (amts)kommunens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, og § 24, stk. 5, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet. Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

§ 64. Arbejdsløshedskassernes afgørelser om opgørelse af sammenlagt ledighed, jf. § 27 a samt arbejdsløshedskassernes afgørelser efter kapitel 13 og 16 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsdirektoratet, jf. § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsdirektoratet. Stk. 2. Afgørelser truffet af Arbejdsdirektoratet efter stk. 1 kan inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, afgørelsen vedrører. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1052 af 17. december 1993 om ikrafttræden af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, indeholder følgende bestemmelse: Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 9 a Ophævet Intensiv jobsøgningsindsats og særlig formidlingsindsats § 24 a. Ophævet § 24 b. Ophævet. Stk. 1. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Stk. 1. Ledige, som har påbegyndt et tilbud inden lovens ikrafttræden, kan fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for gradvis indføring af lediges ret og pligt til tilbud i delperiode 2. Stk. 1. Ledige, som før den 1. januar 1996 er indplaceret i henholdsvis dagpengeperioden og aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, når de regnet fra lovforslagets fremsættelse har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder. Stk. 2. Ledige, der er eller bliver omfattet af §§ 32 a og 32 b, og som har fået afgivet et konkret tilbud inden lovens ikrafttræden, kan påbegynde eller fortsætte dette efter de hidtil gældende regler. Disse ledige omfattes af § 1, nr. 1, 5 og 20, efter 6 måneders ledighed inden for 9 måneder regnet fra tilbudets afslutning. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler herom samt nærmere regler for en gradvis indføring af unge lediges ret og pligt til tilbud. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. § 1, nr. 2 og 14, har virkning fra og med regnskabsåret 1997. Stk. 1. Ledige, som har indgivet en ansøgning om etableringsydelse til arbejdsløshedskassen inden lovens ikrafttræden, kan modtage etableringsydelse efter de hidtil gældende regler, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Loven har virkning for ansættelsesforhold, hvor aftalen er indgået fra den 1. januar 1998 eller senere. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder

§ 1, nr. 27, finder anvendelse for ledige under 25 år, der har gennemført en uddannelse som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som før den 1. januar 1999 er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., når de har haft 6 måneders ledighed inden for 18 måneder regnet fra den 8. oktober 1998. Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om afgivelse af tilbud om aktivering til ledige, der bliver overflyttet til aktivperioden, og til ledige, der bliver omfattet af § 34 b. Stk. 2. Bestemmelserne om ret og pligt til tilbud for ledige over 60 år omfatter alene medlemmer, der fylder 60 år, og som påbegynder en dagpengeperiode efter den 30. juni 1999, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Arbejdsministeren fastsætter tidspunktet for, hvornår arbejdspraktik kan påbegyndes. 3) Stk. 1. Bestemmelsen i § 33, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12, omfatter alene ledige, der er overgået til aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere. Stk. 2. Beskæftigede, der modtager eller har fået tilsagn om støtte inden ikrafttrædelsen af § 20, stk. 4, som ændret ved denne lovs