Bekendtgørelse om undersøgelse af prionproteingenotype hos får
BEK nr 210 af 26/03/2003
§ 1
Den ansvarlige for en fårebesætning skal på Fødevaredirektoratets anmodning, lade udtage blodprøver eller andet materiale fra får i besætningen til undersøgelse for prionproteingenotype.
Udtagningen og indsendelsen af prøverne forestås af fødevareregionen.
Fødevaredirektoratet kan lade blodprøver eller andet materiale, udtaget i anden anledning undersøge for prionproteingenotype.
§ 2
Resultaterne af undersøgelserne vil blive indberettet til fåreregistreringen i Dansk Kvægs kvægdatabase og besætningsresultatet vil blive indberettet til det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR).
Resultaterne fra undersøgelserne vil blive benyttet til, at kortlægge udbredelsen af prionproteingenotyper hos får og i forbindelse med udarbejdelsen af et avlsprogram, som skal sikre en fårebestand med øget modstandsdygtighed mod fåresygdommen scrapie.
De i stk. 1 og 3 nævnte blodprøver og andet materiale fra får vil indgå i forskningsprojekter vedrørende prionproteiner og Transmissibel Spongiform Encephalopati (TSE).
§ 3
Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til:
- Udtagelse, indsendelse og undersøgelse af de i § 1, stk. 1, nævnte prøver.
- Undersøgelse af de i § 1, stk. 3 nævnte prøver.
Alle andre udgifter end de i stk. 1 nævnte er Fødevaredirektoratet uvedkommende.
§ 4
Overtrædelse af § 1, stk. 1 straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. april 2003.
Fødevaredirektoratet, den 26. marts
2003 P.D.V. Christian Halgaard /Tina Lund Jensen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2003
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2003