Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl.

Ud over gruppen af udlændinge over 18 år omfatter målgruppen for undervisning i dansk som andetsprog følgende grupper af danske statsborgere:

1. Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.

1. Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

Undervisningens indhold, tilrettelæggelse m.v.

Undervisningens indhold, tilrettelæggelse m.v.

Undervisningen tilrettelægges i spor, trin og niveauer i overensstemmelse med model for det samlede undervisningstilbud i dansk som andetsprog for voksne udlændinge (undervisningsmodellen), der indgår som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Undervisningen omfatter alfabetiseringsundervisning (spor 1), undervisning, der fører frem til Almenprøve 1 (spor 2), og undervisning, der fører frem til Almenprøve 2, den arbejdsmarkedsforberedende prøve (DAF-modulprøve), den uddannelsesforberedende prøve (DUF-modulprøve) og undervisning, der forbereder dansksprogligt til optagelse på en videregående uddannelse, Studieprøven i dansk som andetsprog (Studieprøven)(spor 3).

Undervisningen på spor 1 er inddelt i tre trin (trin a, b og c). Undervisningen på spor 2 er inddelt i to trin (trin 1 og 2). Undervisningen på spor 3 er inddelt i fire trin (trin 1, 2, 3 og 4). Trinnene er opdelt i start-, midt- og slutniveauer.

I fagbeskrivelserne, der indgår som bilag 2 til denne bekendtgørelse, er der fastsat nærmere regler om undervisningens formål, mål, indhold og tilrettelæggelse.

Undervisningen skal afpasses efter den enkelte kursists forudsætninger og behov.

Undervisningen på spor 1 tilrettelægges for kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet. Spor 1-undervisningen tilrettelægges endvidere for kursister, som endnu ikke har tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2.

Undervisningen på spor 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Undervisningen på spor 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Formålet med undervisningen på spor 1 er, at kursisterne opnår en første, almen dansksproglig kvalificering og introduktion til danske kultur- og samfundsforhold med henblik på at kunne fungere som samfundsborger og varetage erhvervsarbejde. På baggrund af et tilegnet mundtligt kommunikationssprog er det målet, at kursisternes læse- og skrivefærdigheder automatiseres i en sådan grad, at undervisningen kan videreføres på spor 2.

Formålet med undervisningen på spor 2 er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse.

Formålet med undervisningen på spor 3 er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse.

Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte kursists undervisningsbehov. Undervisningen kan tilrettelægges som holdundervisning, der kan suppleres med eller erstattes af andre, fleksible tilrettelæggelsesformer. Undervisningen kan tilrettelægges som enkeltmandsundervisning.

De fleksible tilrettelæggelsesformer skal give kursisterne mulighed for at arbejde selvstændigt eller under lærervejledning med sprogtilegnelsen, typisk i åbne studieværksteder med adgang til informations- og kommunikationsteknologi.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at undervisningens tidsmæssige placering ikke er til hinder for, at kursisterne kan varetage deltids- eller fuldtidsarbejde.

For personer, der er omfattet af reglerne i integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik tilrettelægges undervisningens kombination med den øvrige integrationsindsats eller aktivering efter aftale mellem sprogcentret eller anden udbyder (udbydere), jf. § 13, og den integrations- eller aktiveringsansvarlige kommune eller arbejdsformidlingen som en del af den individuelle kontrakt, der indgås efter reglerne i integrationsloven, eller af en handlingsplan eller anden plan, der udarbejdes efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Ved tilrettelæggelsen skal der tages hensyn til, at der i forbindelse med undervisningen forudsættes forberedelse fra kursistens side.

I undervisningen inddrages efter behov praktikophold af indtil 4 ugers varighed, ekskursioner til bl.a. uddannelsessteder, virksomheder og institutioner i lokalområdet m.v., ligesom autentisk materiale indgår i undervisningen med henblik på at fremme kursisternes praktiske anvendelse af sproget og indsigt i danske kultur- og samfundsforhold. Aspekter, der kan øge kursisternes miljøbevidsthed, inddrages i undervisningen.

Undervisningen opbygges og gennemføres på en sådan måde, at mål, delmål og sproglig udvikling er tydelige for kursisterne.

Læreren og den enkelte kursist skal løbende evaluere undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt kursistens læreproces.

Udbyderne fastsætter antallet og sammensætningen af kursister, der undervises sammen efter en pædagogisk vurdering af de enkelte kursisters forudsætninger og behov.

Varigheden og omfanget af det samlede undervisningsforløb for den enkelte kursist afhænger af kursistens forudsætninger og mål med undervisningen, jf. dog stk. 5. Undervisningsforløbet tilrettelægges af udbyderen i overensstemmelse hermed og i samråd med kursisten.

Omfanget af undervisningen på spor 1 er mindst 12 undervisningslektioner om ugen og på spor 2 og 3 mindst 18 undervisningslektioner om ugen. Det ugentlige timetal kan nedsættes, hvis det anses for pædagogisk hensigtsmæssigt, eller der er særlige grunde til, at kursisten ønsker et mindre omfattende undervisningstilbud.

Timetallet i henhold til stk. 2 kan beregnes som et gennemsnit inden for en kalendermåned. En undervisningslektion, jf. stk. 2, er af 45 minutters varighed.

Heltidsundervisning i henhold til denne lov omfatter mindst 18 skemalagte undervisningslektioner om ugen beregnet som et gennemsnit inden for en kalendermåned, medmindre andet fremgår af anden lovgivning.

For kursister, omfattet af integrationsloven, eller kursister, der deltager i danskundervisningen som led i eller i kombination med aktivering, fastsætter bopælskommunen eller arbejdsformidlingen, i samarbejde med udbyderne, varighed og omfang af danskundervisningen i en individuel kontrakt, i en handlingsplan eller anden plan om den pågældendes integration eller aktivering, jf. § 5, stk. 1.

Optagelse til og deltagelse i undervisningen

Optagelse til og deltagelse i undervisningen

Optagelse til undervisning sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune. Kommunalbestyrelsen imødekommer så vidt muligt den uddannelsessøgendes ønske om en bestemt udbyder.

Forsikrede ledige, der tilbydes undervisning i medfør af lovens § 27 som led i en handlingsplan for aktivering, kan af arbejdsformidlingen henvises direkte til en udbyder.

Det skal tilstræbes, at transporttiden mellem bopæl eller aktiveringssted og undervisningssted normalt ikke overstiger en time hver vej.

Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune underretter centerkommunalbestyrelsen om henvisning af kursister til sprogcentre i henhold til stk. 1. Arbejdsformidlingen skal ligeledes underrette kursistens bopælskommune om henvisning af kursister i henhold til stk. 2.

Indplacering på spor, trin og niveau foretages af udbyderen på grundlag af en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med undervisningen.

Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis udbyderen finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, underrettes den henvisende myndighed om beslutningen herom.

Udbyderen indberetter umiddelbart efter udgangen af hvert kvartal den enkelte kursists standpunkt, sproglige udvikling og niveauplacering til bopælskommunen på et indberetningsskema, som er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet). For kursister, der er henvist af arbejdsformidlingen, sker indberetningen hertil.

Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i den danskundervisning og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil de er tilmeldt.

Udebliver kursisten fra den planlagte undervisningsstart, eller er der væsentlige uregelmæssigheder ved kursistens fremmøde, der betyder, at kursisten ikke kan følge det planlagte undervisningsforløb med udbytte, underretter udbyderen straks bopælskommunen og den henvisende arbejdsformidling herom. Udbyderen orienterer kursisten om underretningen.

Udbyderen registrerer løbende kursisternes fravær fra undervisningen og indberetter herom til bopælskommunen og den henvisende arbejdsformidling en gang om måneden. Registreringen foretages som anført i bilag 3 til denne bekendtgørelse. Den enkelte kursist skal have mulighed for at kontrollere registreringen af sit fravær.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen udsteder på baggrund af udbyderens indberetninger, jf. stk. 3, bevis for aktiv deltagelse til kursister, der er omfattet af integrationsloven. Beviset udstedes på baggrund af en standardblanket udformet af Integrationsministeriet.

Der kan kun udstedes bevis for aktiv deltagelse efter stk. 4 til kursister, der har deltaget i mindst 85 pct. af den gennemførte undervisning. Dette krav kan kommunalbestyrelsen dog efter en konkret vurdering fravige, hvis en væsentlig del af fraværet skyldes sygdom eller andre forhold, der ikke kan lægges kursisten til last.

Udbyderen kan endvidere efter reglerne i stk. 5, 1. punktum, efter anmodning udstede bevis for aktiv deltagelse til kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven.

Hvis en kursists fravær fra undervisningen bevirker, at kursisten ikke med udbytte kan følge undervisningen, kaldes den pågældende til samtale hos udbyderen om årsagen til fraværet. Hvis udbyderen finder grundlag herfor, gives en advarsel om udelukkelse fra undervisningen hos den pågældende udbyder for en periode, efter at kursisten har haft mulighed for at fremkomme med en udtalelse. Bopælskommunen henholdsvis den henvisende arbejdsformidling underrettes herom samt om årsagen til fraværet.

Hvis fremmødet ikke forbedres, kan udbyderen ud fra en vurdering af kursistens udbytte af undervisningen udelukke denne fra fortsat undervisning hos udbyderen for en periode, jf. dog stk. 3, efter at kursisten har haft mulighed for at fremkomme med en udtalelse. Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune og den henvisende arbejdsformidling underrettes herom samt om årsagen til fraværet.

Såfremt det manglende fremmøde skyldes dokumenteret erhvervsarbejde, skal kommunalbestyrelsen sammen med udbyderen sikre, at danskundervisningens tidsmæssige placering ikke stiller sig hindrende i vejen for den pågældendes fremmøde, jf. § 4, stk. 3.

Ved optagelsen til undervisningen orienterer udbyderen om konsekvenserne af eventuelt fravær fra undervisningen og om klageadgang og klagefrister i den forbindelse.

Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister, kan udbyderen som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen for en periode. Bopælskommunen og den henvisende arbejdsformidling underrettes herom.

Udbyderne og deres udbud af undervisning

Udbyderne og deres udbud af undervisning

Undervisningen varetages af sprogcentre eller af andre udbydere, jf. stk. 2-4.

En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at danskundervisning, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end sprogcentre.

En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at danskundervisning, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb på en offentlig uddannelsesinstitution eller en uddannelsesinstitution godkendt af det offentlige, kan gennemføres af den pågældende uddannelsesinstitution.

En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage danskundervisning på den kommunale ungdomsskole.

Et sprogcenter skal udbyde mindst to af undervisningsmodellens tre spor, jf. § 2. Andre udbydere kan udbyde et eller flere af undervisningsmodellens spor eller dele heraf.

Integrationsministeriet kan i særlige tilfælde godkende, at et sprogcenter permanent eller for en periode ikke udbyder undervisning på mindst to af undervisningsmodellens tre spor.

En kommunalbestyrelse har ansvaret for at sikre, at der etableres et passende undervisningstilbud, jf. § 3, stk. 1, til alle kursister bosiddende i kommunen, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser.

Undervisningen tilbydes i mindst 42 påbegyndte uger om året.

Kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, skal tilbydes undervisning i mindst 46 påbegyndte uger om året.

Særlige tilbud

Særlige tilbud

Udbyderen kan forud for den almindelige undervisnings begyndelse tilbyde særlige introducerende undervisningsforløb af indtil tre måneders varighed, der har til formål at forberede kursister til det almindelige undervisningstilbud, jf. § 2.

Kursister med særligt behov herfor kan tilbydes undervisning i matematik på grundlæggende niveau (de fire regningsarter o.l.).

Når særlige forhold gør sig gældende, og det er pædagogisk forsvarligt, kan kursister, der ikke med udbytte kan deltage i det almindelige undervisningstilbud, jf. § 2 (grupper af ældre, af traumatiserede flygtninge o.l.) tilbydes projektundervisning.

Sprogcentrene giver et særligt tilbud til ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 27, stk. 1 og 2.

Andre udbydere end sprogcentre kan tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1.

Efter anmodning fra arbejdsformidlingen foretager udbyderen en vurdering af det dansksproglige niveau og et skøn over udsigterne for den dansksproglige udvikling for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Vurderer udbyderen, at kursisten har behov for danskundervisning, medvirker udbyderen sammen med arbejdsformidlingen ved udarbejdelse af en plan for undervisningen og dennes eventuelle kombination med anden aktivering.

Efter aftale med arbejdsformidlingen kan udbyderen ud over tilbudet i stk. 1 og 2 udbyde undervisning, der rækker ud over indholdet i det almindelige undervisningstilbud i henhold til kapitel 2 og § 15, stk. 1 og 2.

Som afslutning på undervisningen af ledige dagpengemodtagere gennemfører udbyderen en sproglig evaluering af kursistens standpunkt, der skal danne udgangspunkt for arbejdsformidlingens formidlings- og aktiveringsindsats i forhold til den ledige efter undervisningens ophør.

Tilsyn, driftsoverenskomster, indberetningspligt, indhentning og registrering af personnumre

Tilsyn, driftsoverenskomster, indberetningspligt, indhentning og registrering af personnumre

Centerkommunalbestyrelsen påser, at virksomheden på egne sprogcentre og på sprogcentre, med hvem kommunalbestyrelsen har indgået driftsoverenskomst, er i overensstemmelse med de gældende regler på området.

Integrationsministeriet påser, at virksomheden hos andre udbydere end sprogcentre, jf. § 13, stk. 2-4, er i overensstemmelse med de gældende regler på området. Dette tilsyn udøves primært ved, at Integrationsministeriet modtager de nye udbyderes regelmæssige indberetninger om aktivitetens omfang og sammensætning, kursisternes progression, fravær, ophør mv.

En kommunalbestyrelse, der har truffet beslutning om, at undervisningen gennemføres af andre udbydere end sprogcentre i henhold til § 13, stk. 2-4, underretter Integrationsministeriet herom.

Centerkommunalbestyrelsen indgår overenskomst med sprogcentre, der ikke er kommunale, om driften af centrets virksomhed. Overenskomsten indgås med sprogcentrets bestyrelse eller anden overordnet ledelse.

Driftsoverenskomsten skal indeholde en beskrivelse af

1. sprogcentrets tilbud, herunder rekvireret undervisning,

1. anvendelse af tolkebistand,

1. lokaleforhold og undervisningens geografiske placering, herunder oplysninger om eventuel henlæggelse af dele af sprogcentrets undervisning til lokalafdelinger,

1. henlæggelse af dele af sprogcentrets undervisning til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner eller virksomheder,

1. samarbejdet med øvrige sprogcentre og andre udbydere om udbudet af danskundervisning i lokalområdet.

1. samarbejde med øvrige voksenuddannelsesinstitutioner,

1. samspillet mellem danskundervisningen og den lokale integrations- og aktiveringsindsats og

1. økonomi/økonomisk ansvar, herunder lønudbetaling, regnskabsaflæggelse og revision.

Sprogcentrets vedtægter og dokumentation for de tegningsberettigede skal vedlægges driftsoverenskomsten sammen med dokumentation for, at forstanderen, lærere og vejledere opfylder de i §§ 31 - 33 samt lovens § 13, stk. 3, nævnte krav, samt at et pædagogisk råd er etableret.

En kommunalbestyrelses aftale med en anden udbyder end et sprogcenter, jf. § 13, stk. 2-4, skal indeholde de i stk. 2 nævnte punkter. Kommunalbestyrelsen indberetter indholdet af aftalen samt væsentlige ændringer heri til Integrationsministeriet umiddelbart efter aftalens indgåelse.

Med henblik på at lette styring og administration af undervisningen samt statistikindsamling kan kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og udbyderne indhente oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre og videregive dem til centerkommunen eller Integrationsministeriet. Kursisten og den selvstuderende orienteres om formålet med registreringen

Udbyderens videregivelse af oplysninger om kursisters og selvstuderendes personnumre, samt indberetning om deres virksomhed til henholdsvis centerkommunalbestyrelsen og Integrationsministeriet skal ske i elektronisk form efter Integrationsministeriets nærmere bestemmelse.

Udbyderne indberetter deres undervisningstilbud til informationssystemet for voksenuddannelse i henhold til reglerne i bekendtgørelse om informationssystemet for voksenuddannelser (VIDAR).

Centerkommunalbestyrelsen indberetter indholdet af driftsoverenskomsterne og eventuelle væsentlige ændringer heri til Integrationsministeriet.

Centerkommunalbestyrelserne orienterer i årlige indberetninger Integrationsministeriet om de i § 18 nævnte punkter på sprogcentre, som er etableret af centerkommunalbestyrelsen, eller på andre kommunale sprogcentre, for hvem den pågældende centerkommunalbestyrelse efter Integrationsministeriets godkendelse er driftsansvarlig. I tilfælde af væsentlige ændringer i de nævnte punkter orienteres ministeriet herom.

Med henblik på at fastholde og udvikle kvaliteten af sprogcentrenes udbud udarbejder den driftsansvarlige centerkommunalbestyrelse i samarbejde med sprogcentret udviklingsplaner for det enkelte sprogcenters virksomhed og samarbejde med andre sprogcentre, voksenuddannelsesinstitutioner og integrations- og aktiveringsmyndigheder.

Centerkommunalbestyrelsen er ansvarlig for den fornødne faglige udvikling af sprogcentrets medarbejdere.

På baggrund af indberetninger fra sprogcentrene om deres virksomhed og tilsyn med centrene evaluerer centerkommunalbestyrelsen løbende kvaliteten af centrenes undervisningstilbud, medarbejderkvalifikationer, lokaleforhold, økonomiske forhold, administration m.v.

Centerkommunalbestyrelsen indberetter til Integrationsministeriet om sprogcentrenes mål, resultater, kvalitetsudvikling, udgifter, statistiske oplysninger m.v. Indberetningerne sker efter ministeriets nærmere bestemmelse, og ministeriet kan bestemme, at indberetningerne sker i elektronisk form, som opfylder de krav til formater og særlige koder, som fastsættes af ministeriet.

Integrationsministeriet kan herudover fra sprogcentrene og centerkommunerne kræve alle nødvendige oplysninger til brug ved ministeriets overordnede tilsyn med undervisningen og dens administration.

Integrationsministeriet kan fra kommunalbestyrelserne og andre udbydere end sprogcentre kræve alle nødvendige oplysninger til brug ved ministeriets tilsyn med undervisningen og dens administration.

Uddannelses- og erhvervsvejledning

Uddannelses- og erhvervsvejledning

I forbindelse med undervisningen skal udbyderne tilbyde kursister og selvstuderende uddannelses- og erhvervsvejledning (vejledning).

Vejledningen tilrettelægges af udbyderen under hensyn til kursisternes individuelle forudsætninger, vejledningsbehov og mål. Vejledningen kan foregå som individuel vejledning, suppleret med gruppe- og kollektiv vejledning.

Formålet med vejledningen er

1. at medvirke til, at danskundervisningsforløbet tilrettelægges bedst muligt under hensyn til den enkeltes forudsætninger og behov,

1. at den enkelte kursist bliver i stand til at træffe kvalificerede valg under danskundervisningsforløbet med henblik på tilrettelæggelsen af erhvervs- og uddannelsesforløb,

1. at medvirke til samspillet mellem danskundervisningen og integrations- og aktiveringsindsatsen i øvrigt, de modtagende uddannelsesinstitutioner, andre udbydere, herunder andre sprogcentre, andre vejledningstilbud, det lokale arbejdsmarked og lokalsamfundet og

1. at den enkelte kursist får hjælp til at løse uddannelsesmæssige problemer og selv bliver i stand til at arbejde med personlige, sociale og økonomiske forhold i relation til undervisnings- og uddannelsessituationen.

I forbindelse med gennemførelsen af vejledningen skal udbyderen sikre, at der vejledes om

1. indhold, mål og metoder i undervisningen i dansk som andetsprog og

1. det danske arbejdsmarkeds- og uddannelsessystem, herunder formelle og uformelle kvalifikationskrav, barrierer, som er betinget af køn, miljø og etnisk baggrund, og arbejds- og uddannelsesvilkår i øvrigt.

For kursister, der er omfattet af integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, giver udbyderen alene en generel vejledning om de i stk. 1, nr. 2, nævnte arbejds- og uddannelsesvilkår.

Vejlederen varetager især følgende opgaver:

1. Vurdering af kursistens dansksproglige niveau, forudsætninger og mål og indstilling til forstanderen om indplacering på spor, trin og niveau, jf. § 9, stk. 5.

1. Medvirken i udarbejdelse af den individuelle kontrakt, handlingsplan eller anden plan for kursistens undervisningsforløb som led i integration eller aktivering.

1. Vejledning af kursisten gennem undervisningsforløbet, herunder medvirken i søgning af praktikplads i forbindelse med danskundervisningen, jf. § 6, stk. 1.

1. Vejledning af kursisten om forhold af relevans for uddannelses- og erhvervsspørgsmål.

1. Vejledning af kursisten om mulighederne for specialundervisning og andre supplerende tilbud.

Centerkommunalbestyrelsen eller den kommunalbestyrelse, der har indgået aftale med en anden udbyder end et sprogcenter, afsætter timer til den samlede vejledning. Der afsættes 37 timer om ugen pr. 10.000 undervisningslektioner på årsbasis. For et antal undervisningslektioner under 10.000 afsættes et forholdsmæssigt antal timer om ugen.

Hvervet som vejleder forudsættes tillagt en eller flere lærere. Det forudsættes herved, at vejledningsopgaverne samles, så opgaverne udgør en væsentlig del af lærerens samlede arbejdstid.

Det skal tilstræbes, at både mænd og kvinder og personer med flerkulturel baggrund deltager ved løsning af vejledningsopgaverne.

Undervisningsstedet

Undervisningsstedet

Det skal tilstræbes, at lokalerne giver mulighed for tilrettelæggelse og gennemførelse af såvel klasseundervisning som undervisning, lektiehjælp og supplerende aktiviteter, der foregår i åbne studieværksteder med adgang til it-udstyr, materialesamlinger og autentisk materiale til brug for undervisningen.

Betaling for undervisningen m.v.

Betaling for undervisningen m.v.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder udgifterne, der er forbundet med undervisning og prøver for kursister, der bor i kommunen, jf. dog lovens § 27. Undervisningen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog lovens § 2, stk. 5.

På vegne af de kommuner, der benytter et sprogcenters undervisningstilbud, afholder den driftsansvarlige centerkommunalbestyrelse udgifterne forbundet med sprogcentrets virksomhed inden for lovens område.

Centerkommunens betaling ydes til dækning af sprogcentrets omkostninger til undervisning af kursister, der

1. er henvist til undervisningen af en kommune,

1. er indplaceret på et undervisningsforløb og

1. har deltaget i undervisningen en eller flere af de første fem undervisningsdage eller har givet besked om senere påbegyndelse af undervisningen på grund af sygdom eller lignende.

Centerkommunens betaling i henhold til stk. 3 ydes for tre måneders planlagt undervisning, medmindre det forud for undervisningens begyndelse er meddelt sprogcentret, at kursisten alene deltager i undervisningen i en begrænset periode.

For kursister, der ikke møder op til undervisningen, kan centerkommunen opkræve et gebyr for visitation hos den kommune, der har henvist den pågældende til optagelse på et sprogcenter.

Arbejdsformidlingen betaler sprogcentret eller anden udbyder for de forsikrede ledige, der som led i en handlingsplan for aktivering henvises til danskundervisning, jf. § 9, stk. 2.

Arbejdsformidlingens betaling for udbyders ordinære undervisning svarer til udbyderens normale timepris for denne undervisning.

Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på arbejdsformidlingens betaling for ordinær undervisning.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen informerer nyankomne udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke er omfattet af integrationsloven, om danskundervisningstilbudet.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen retter henvendelse til hver enkelt udlænding, der får opholdstilladelse. Henvendelsen skal ske på et for udlændingen forståeligt sprog og på dansk og skal indeholde en orientering om undervisningstilbudet.

Kvalifikationskrav til forstander, lærere m.fl. og tilskud til efteruddannelse m.v.

Kvalifikationskrav til forstander, lærere m.fl. og tilskud til efteruddannelse m.v.

Et sprogcenter skal have en forstander, der ud over de nødvendige pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige forudsætninger til at forestå den daglige ledelse af centret skal have gennemgået eller forpligtet sig til at gennemgå et kursus for forstandere. Kurset skal være godkendt af Integrationsministeriet.

Den daglige ledelse af danskundervisningen, der udbydes af en anden udbyder end et sprogcenter, varetages af en leder, der har de nødvendige pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige forudsætninger til at forestå den daglige ledelse.

Lærere, der varetager undervisningen i dansk som andetsprog, skal

1. have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne eller

1. gennem uddannelse eller tidligere virksomhed have erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger for at undervise i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold samt have de fornødne pædagogiske forudsætninger for at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisning for voksne.

De i stk. 1, nr. 2, nævnte lærere skal herudover have gennemgået et indvandrerlærerkursus. Lærere ved alfabetiseringsundervisning skal have gennemgået et kursus for alfabetiseringslærere.

Lærere, der ikke opfylder kravene i stk. 1 og 2, kan undervise på sprogcentret eller hos en anden udbyder end et sprogcenter i en periode i indtil 3 år, jf. dog stk. 4, efter optagelsen på den uddannelse, der er nævnt i stk. 1, nr. 1.

Integrationsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra 3 års fristen i stk. 3.

Uddannelses- og erhvervsvejledere skal ud over kravene i § 32 have gennemgået eller forpligtet sig til at gennemgå en vejlederuddannelse. Uddannelsen skal være godkendt af Integrationsministeriet.

Integrationsministeriet kan yde tilskud til efteruddannelse af sprogcentrets og andre udbyderes medarbejdere.

Tilskud til efteruddannelse efter stk. 1 kan udbetales til centerkommunalbestyrelser og til kommunalbestyrelser, der har indgået aftale om undervisning med en anden udbyder end et sprogcenter.

Integrationsministeriet udmelder en gang årligt til centerkommunalbestyrelserne og kommunalbestyrelser, der har indgået aftale med andre udbydere end sprogcentre, om

1. indsatsområder for efteruddannelse,

1. betingelser for administration af tilskudene, herunder eventuelle betingelser for udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb, og

1. betingelser for regnskabsaflæggelse og revision.

Integrationsministeriet kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden for faget dansk som andetsprog.

Udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision sker efter retningslinjer fastsat af Integrationsministeriet.

Klager, forsøg, dispensation, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Klager, forsøg, dispensation, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Klage over sprogcentrets afgørelser i medfør af bekendtgørelsen kan af kursisten indbringes for centerkommunalbestyrelsen inden 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt kursisten.

Klagen indgives skriftligt til forstanderen, som videresender klagen til centerkommunalbestyrelsen sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal forstanderen give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til centerkommunalbestyrelsen.

Centerkommunalbestyrelsen kan stadfæste afgørelsen eller ændre denne til fordel for klageren.

Klage over centerkommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 3 kan inden 2 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Integrationsministeriet.

Klagen i henhold til stk. 4 indgives skriftligt til centerkommunalbestyrelsen, som videresender klagen til Integrationsministeriet sammen med kommunalbestyrelsens egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal kommunalbestyrelsen give klageren lejlighed til inden for en uges frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentar skal medsendes til Integrationsministeriet.

Integrationsministeriet kan stadfæste afgørelsen eller ændre denne til fordel for klageren.

Integrationsministeriet kan tillade fravigelser fra bekendtgørelsen, når de er led i forsøgs- og udviklingsvirksomhed. Samtidig fastsættes forsøgs- og udviklingsvirksomhedens varighed og rapporteringsform.

Integrationsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2003.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 77. af 12. februar 2002 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 3. april 2003, den 3. april 2003

/Bertel Haarder Peter S. Willadsen/

Undervisningsmodellen målgrupper og formål

Undervisningen omfatter alfabetiseringsundervisning (spor 1), undervisning, der fører frem til Almenprøve 1 (spor 2) og undervisning, der fører frem til Almenprøve 2, den arbejdsmarkedsforberedende prøve (DAF-modulprøve), den uddannelsesforberedende prøve (DUF-modulprøve) og undervisning, der forbereder dansksprogligt til optagelse på en videregående uddannelse, Studieprøven (spor 3), jf. § 2, stk. 2.

Undervisningen på spor 1 er inddelt i tre trin (trin a, b, og c). Undervisningen på spor 2 er inddelt i to trin (trin 1 og 2). Undervisningen på spor 3 er inddelt i fire trin (trin 1, 2, 3 og 4). Undervisningen udbydes på start-, midt- og slutniveauer på de enkelte trin, jf. § 2, stk. 3.

Spor 1

Undervisningen på spor 1 tilrettelægges for kursister, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive det latinske alfabet. Spor 1-undervisningen tilrettelægges endvidere for kursister, som endnu ikke har tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2, jf. § 3, stk. 2.

Formålet med undervisningen på spor 1 er, at kursisterne opnår en første, almen dansksproglig kvalificering og introduktion til danske kultur- og samfundsforhold med henblik på at kunne fungere som samfundsborger. På baggrund af et tilegnet mundtligt kommunikationssprog er det målet, at kursisternes læse- og skrivefærdigheder automatiseres i en sådan grad, at undervisningen kan videreføres på spor 2, jf. § 3, stk. 5.

Spor 2

Undervisningen på spor 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 3.

Formålet med undervisningen på spor 2 er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse, jf. § 3, stk. 6.

Spor 3

Undervisningen på spor 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog, jf. § 3, stk. 4.

Formålet med undervisningen på spor 3 er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse, jf. § 3, stk. 7.

Eventuelt sporskift

Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis udbyderen finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, underrettes den henvisende myndighed om beslutningen herom, jf. § 9, stk. 6.